BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet

NR. 6 August 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Samarbejde Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet Side 10-19

BRANDVÆSEN NR. 6 August 2013 11. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Forventet trykt oplag: 2.500 Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2013 er 26. august 2013. Indhold Leder: Det mener FKB Borgerne i første række...side 3 Navne: Lasse Hansen, ny BRC i Odsherred.... side 4 Per Harris, konstitueret BRC i Vordingborg.... side 5 Vagn P. Lund slutter delvis i Varde... side 6 Susanne Fast, ny BRC i Varde.... side 7 Ole Nedahl, 25 år i Gladsaxe...side 8 Samarbejde: Masser af samarbejde i redningsberedskabet...side 10 Invitation på Sydsjælland...side 11 Fyn har bestilt analyse....side 12 Haderslev og Odense i tæt samarbejde...side 13 Masser af samarbejde om vagtcentraler...side 15 Trekantområdet: Målet er et mere robust beredskab....side 16 Nordjylland ser på forpligtende muligheder...side 17 Lolland-Guldborgsund: Køreplan for sammenlægning...side 18 Engelsk brandbil til Nykøbing via Polen...side 20 fkb årsmøde-program 2013 PUR isolering er ikke umulig...side 61 Billigt værktøj giver ét beredskab...side 62 Sparresholm: Derfor udbrændte 400 års kulturhistorie....side 64 Vognsamling flyttet...side 64 Brandsyn....side 65 Lynet måske tiltrukket...side 66 Ejers ansvar....side 66 Dialog om brandsikring...side 66 Kamera til eftersøgning...side 67 Evaluering: Erfaringer omsættes til bedre beredskab....side 69 - Vi skal redde flere liv...side 70 Forebyggelsesstafet: Af Daniel Weinreich Skærpede krav til eksisterende tankanlæg med brandfarlige væsker...side 71 Derfor bliver sagsbehandlingen tung...side 72 1 mio. kubikmeter i 41 tanke...side 74 Deling af gode erfaringer fra tung sagsbehandling...side 76 Skrækscenariet for olielagre...side 77 Hvem sælger...side 78

August 2013 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Borgerne i første række Tre grundlæggende principper skal sikre, at vi kan handle professionelt og leve op til borgernes forventninger Det længe ventede kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg lader stadig vente på sig. De fleste af os havde nok troet, at udvalget på nuværende tidspunkt var i gang med at finde fremtidens overordnede struktur for redningsberedskabet i Danmark. Men sådan er det ikke gået. Tiden går, og vi hører intet eller meget lidt nyt fra Forsvarsministeriet om indholdet i et nyt kommissorium, og heller ikke sammensætningen af udvalget hører vi noget om. Er tavsheden udtryk for politisk uenighed, uenighed mellem embedsmandsværket og det politiske niveau eller noget helt tredje? Hold hovedet koldt Vi kan kun gætte, og jo længere tid, der går uden centrale udmeldinger, øges risikoen for, at gætterier vokser til rygter; og jo flere gange, de gentages, risikerer de at blive til sandheder. Her er det vigtigt, at vi som forening, ude i kredse og i kommuner, holder hovedet koldt og ikke handler ud fra, hvad vi tror, fremtiden bringer. Vi skal handle og agere professionelt ud fra kendte fakta. Vi må ikke svække beredskabet Netop nu ser flere kommuner på fordele og ulemper ved mere formelle samarbejdsformer i driften af deres redningsberedskaber, for måske er større enheder en fordel, men vi ved det ikke! Ud fra, at vi er til for borgerne, virksomhederne og institutionerne, skal vi altid være parate til at tænke i nye baner og udvikle redningsberedskabet. Men drivkraften til at undersøge nye samarbejder på tværs af kommunegrænser skal hverken findes i Deloittes budgetanalyse eller et kommende udvalgsarbejde. Den skal findes i ønsket om bedre udnyttelse af fælles ressourcer og kompetencer, et ønske om en styrkelse af fagligheden og en større samlet robusthed og uden at kompromittere nærheden til lokalsamfundet og den tætte tilknytning til den øvrige kommunale organisation. Et mål må være mere beredskab for de samme penge, eller som minimum det samme beredskab for færre penge. Ikke færre penge og mindre beredskab! Det er vigtigt, at vi som forening, ude i kredse og i kommuner, holder hovedet koldt og ikke handler ud fra, hvad vi tror, fremtiden bringer. Vi skal handle og agere professionelt ud fra kendte fakta Principper for beredskabsarbejdet Beredskabsarbejdet i Danmark hviler på tre grundlæggende principper, der er formuleret i 2005 af den daværende regering i Et robust og sikkert samfund. Principper, som den nuværende regering ikke har ændret ved: Sektoransvarsprincippet Ansvaret for opgavens løsning i krisesituationer påhviler samme myndighed som i daglig drift. Et grundlæggende princip for arbejdet med beredskab og krisestyring i Danmark. Den enkelte myndighed, forvaltning, afdeling, kontor og virksomhed har til opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne opgaver og løsningen heraf, samt at koordinere beredskabsplanlægningen med den øvrige organisation og andre myndigheder. Lighedsprincippet Der anvendes samme organisation i kriser som i dagligdagen. Ved at anvende den samme organisationsstruktur opnås tryghed og sikkerhed, og dermed sikres den mest hensigtsmæssige håndtering af større kriser, idet man ikke skal bruges ressourcer på at finde sin plads i en ny, ukendt organisationsstruktur. Nærhedsprincippet En robust infrastruktur og beredskabsindsats skabes så tæt på borgerne som muligt. Den daglige opgavevaretagelse er grundlaget for dette arbejde. Borgernes legitime forventninger Det handler [ ] om befolkningens helt klare og legitime forventninger til myndighederne om at have styr på den del af vores dagligliv, som de i dag har en betydelig del af ansvaret for, som daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er citeret for i forordet til Risikoledelse en kommunal opgave, udgivet af PRIMO i 2007. Det er ovennævnte tre principper, vi skal huske at holde vores samarbejdsmodeller op imod. Det er også disse tre grundprincipper, vi med vores beredskabsfaglige kompetencer skal holde politikere og det centrale embedsmandsværk op på i forhold til det kommissorium, der forhåbentlig snart ser dagens lys, så tvivlen og usikkerheden kan blive afløst af en kendt dagsorden, og arbejdet i Strukturudvalget kan påbegyndes. Et arbejde som vi håber på og har en forventning om at blive inviteret til at deltage i sammen med KL. FKB er klar! Mens vi venter, ser vi frem til et godt og spændende årsmøde. Vi ses i Aalborg!. 3

NAVNE BRANDVÆSEN August 2013 Fra Vordingborg til Odsherred Lasse E. Hansen efterfølger beredskabschef Jens Larsen Halvandet år bliver det til som beredskabschef i Vordingborg, før Lasse E. Hansen den 1. september overtager en tilsvarende stilling i Odsherred. Ikke fordi han er træt at Vordingborg, men afstanden fra hjemmet i Kr. Hyllinge er væsentlig kortere, og et godt forhåndskendskab til Nordvestsjælland tæller også: - Jeg var gerne blevet længere i Vordingborg, for det er for tidligt at flytte, men det er nu, stillingen i Odsherred blev ledig. - Jeg ved så også, at beredskabet i Vordingborg er sat på en god kurs. Planen for risikobaseret dimensionering er revideret, og vi er klar til evt. at udvide samarbejdet med naboerne. Forinden har vi måttet foretage en hård tilpasning af økonomien, og alligevel Lasse E. Hansen, 39 år, efterfølger 1. september Jens Larsen som beredskabschef i den store sommerhuskommune Odsherred. synes jeg, vi har ramt et serviceniveau, vi kan være bekendt for over kommunens borgere, vel at mærke uden at vi skulle ud og fyre blandt de ansatte i brandvæsnet. - Vi har arbejdet på at få hele organisationen til at sigte mod et fælles mål med fokus på løsning af kerneopgaverne, og hvor vi har gjort meget ud af, at Vordingborg har ét brandvæsen, uanset hvad der står på ryggen af brandmændene fra de tre brandstationer i kommunen. - Alt sammen har det givet nogle spændende erfaringer i forandringsledelse, siger Lasse E. Hansen. Hele den omstillingsproces har Odsherred været gennem under beredskabschef Jens Larsen, der har måttet skære brandvæsnet helt ind til benet i forhold til de økonomiske rammer, der er til rådighed. Nabokendskab Fra sin tid som udrykningsleder ved Falck i Holbæk kender Lasse E. Hansen en del til Odsherred, og inden han kom til Vordingborg, var han i fire år beredskabsinspektør i Kalundborg, der ligeledes er nabo til Odsherred Kommune, og han glæder sig til igen at skulle arbejde med beredskab i dette område, nu som beredskabschef. Safety Brandrådgiver industri niras safety søger en erfaren brandrådgiver med særlig interesse for industri. Opgaverne vil primært være brandteknisk rådgivning og markedsudvikling inden for brandsikring af industrivirksomheder samt brandfarlige virksomheder og oplag. vores rådgivning skal skabe værdi. vi tror på, at det kun kan ske med en høj faglighed og et mod til at udfordre vanetænkning med nye idéer og løsninger. vores firmakultur er præget af en flad organisationsstruktur og en stor grad af frihed under ansvar. Brænder du for et bestemt område, eller har du nye visionære ideer, er der handlefrihed og opbakning til at afprøve visionerne. NIRAS A/S www.niras.dk/job Brandvæsen_2013_07_185x88_jobannonce_UMA-VIG.indd 3 12-07-2013 09:58:05 4

August 2013 BRANDVÆSEN NAVNE Vordingborg holder alle muligheder åbne for en fremtidig struktur, og indtil den endelige beslutning er taget, vil Per Harris have det daglige ansvar for kommunens beredskab. Vordingborg afventer Per Harris konstitueret som chef, indtil strukturen er afklaret Usikkerhed om den fremtidige struktur betyder, at Vordingborg ikke fastansætter en ny beredskabschef efter Lasse Hansen. I stedet bliver beredskabsinspektør Per Harris konstitueret i stillingen fra 1. september. Vordingborg ser i øjeblikket på muligheder for et tættere samarbejde med Næstved og Faxe, og den endelige beslutning om ansættelse af en beredskabschef er derfor udskudt. Per Harris kom til Vordingborg så sent som i april. Han begyndte som brandmand i Dragør og har siden 1998 været ved Københavns Lufthavn i Kastrup, hvor han har uddannet sig til bådfører og holdleder samt gennemgået en række lederkurser. Fra 2010 var han Vordingborg ser i øjeblikket på muligheder for et tættere samarbejde med Næstved og Faxe, og den endelige beslutning om ansættelse af en beredskabschef er derfor udskudt indsatsleder-fly og sammen med en kollega daglig leder for 15 fuldtidsbrandfolk i lufthavnen. Han har således en del administrativ og personalemæssig erfaring. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk 5

NAVNE BRANDVÆSEN August 2013 Grundlaget er en god administration Vagn P. Lund slutter delvis i Varde. Har forberedt generationsskiftet En effektiv administration er en forudsætning for, at det operative beredskab fungerer, mener Vagn P. Lund, der i de seneste tre år som beredskabschef i Varde og også forinden som viceberedskabschef har koncentreret sig om at få tingene til at fungere gnidningsfrit. Først gjaldt det kommunesammenlægningen, hvor de fem kommuner, der blev til Ny Varde Kommune, allerede havde tilrettet slukningsdistrikterne. Enkelte områder ligger uden for de 15 minutters responstid. Det gælder bl.a. det store sommerhusområde ved Blåvandshuk, hvor der på en god sommerdag kan være langt over 50.000 mennesker. Senere kom udfordringerne med den risikobaserede dimensionering, hvor DONGs gasbehandlingsanlæg i Nybro har en fremtrædende placering som en kolonne 3 virksomhed med alt, hvad det betyder i forhold til møder med Miljøstyrelsen og politiet, alarmerings og mødeplaner, instrukser for indsatsledere samt store øvelser hvert tredje år. Omhyggelig planlægning har været en vigtig del af Vagn P. Lunds indsats i Varde. Herunder også planlægning af et generationsskifte med rum for den nye generation. Af den risikobaserede dimensionering fremgår det desuden, at enkelte områder ligger uden for de 15 minutters responstid, fortæller Vagn P. Lund. Det gælder bl.a. det store sommerhusområde ved Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, hvor der på en god sommerdag kan være langt over 50.000 mennesker. I forhold til længerevarende brande og brande om natten har beredskabet i Varde netop investeret i to trailere til erstatning for det nedlagte støttepunkt. De er opbygget med materiel til henholdsvis lys og luft og passes af en snes frivillige. Her fra august indgår trailerne i Vardes operative beredskab. Stopper og fortsætter Med andre ord: Beredskabet er opdateret, og med rettidig omhu gjorde Vagn P. Lund sit til at sikre et godt generationsskifte ved i god tid at ansætte unge medarbejdere. Nu har han som 64-årig valgt at overdrage chefansvaret, og selv om hans stilling var slået op, var der enighed i ansættelsesudvalget om, at kommunens egen inspektør, Susanne Fast, var bedste ansøger. De to har nu byttet plads, og Vagn P. Lund fortsætter som inspektør i redningsberedskabet, hvor han ved nytår kunne fejre 25 års jubilæum. Han har ingen deadline, vil gerne se sin efterfølger godt inde i det administrative og fortsætter så længe, han stadig finder jobbet spændende. Kun er han ikke længere en del af den faste indsatsledervagt. Oprindelig er han uddannet i den daværende Ålestrup Kommune (nu en del af Vesthimmerland), inden han i 1996 flyttede til Ølgod Kommune, hvor han inden kommunesammenlægningen var beredskabschef. Der var enighed i ansættelsesudvalget om, at kommunens egen inspektør, Susanne Fast, var bedste ansøger 6

August 2013 BRANDVÆSEN NAVNE Susanne Fast, 42 år, er oprindelig uddannet bygningskonstruktør. I 2009 blev hun uddannet inden for brand og redning, og siden 2010 har hun været ansat ved beredskabet i Varde Kommune. Chefbytte i Varde Susanne Fast er ny beredskabschef Susanne Fast, ny beredskabschef i Varde fra 1. juli, forventer hverken ændringer eller overraskelser i beredskabet. Rammerne ligger fast, og både dimensioneringsplan og beredskabsplan er godkendt i beredskabskommissionen og sendt videre til Beredskabsstyrelsen. Ligeledes er kontrakten med Falck ved at være på plads, efter at brandslukningen har været i udbud. Susanne Fast kender detaljerne, for de sidste tre år har hun været beredskabsinspektør og indsatsleder i Varde i tæt samarbejde med sin forgænger, Vagn Lund, der vel at mærke fortsætter, idet de to blot har byttet job. Modsat hendes kendskab til beredskabet erkender Susanne Fast, at hun ikke har praktisk erfaring i ledelse. Til gengæld er hun tryg ved, at, at Vagn Lund både er god til og villig til at hjælpe. Nabo-snak om mere samarbejde Varde har som en af landets arealmæssigt største kommuner ingen mulighed for at spare på dimensioneringen. Kommunen har fem fulde brandstationer fordelt på to slukningsdistrikter med hver sin indsatsledervagt. Lukning af en brandstation vil være direkte uansvarligt, siger Susanne Fast. Derfor er en sammenlægning med fx beredskabet i Esbjerg heller ikke i tale. Modsat hendes kendskab til beredskabet erkender Susanne Fast, at hun ikke har praktisk erfaring i ledelse. Til gengæld er hun tryg ved, at, at Vagn Lund både er god til og villig til at hjælpe Til gengæld taler Varde og Esbjerg om, hvor det bestående nabo-samarbejde eventuelt vil kunne udvides. 7

NAVNE BRANDVÆSEN August 2013 Småt kan også være godt I mange år har han kæmpet for, at alarmcentralerne i hele landet burde være koordinerende for alt inden for brand, politi og ambulancer. Han tror, det kommer, og om ti år vil man undre sig over, at man har kunne klare sig så mange år med det, der er i dag, siger han. 25 års jubilæum i Gladsaxe Ole Nedahls beredskabsmæssige kæphest er et robust beredskab, der er tilpasset lokalsamfundet, og det betyder, at stort ikke nødvendigvis også er det bedste: - Småt kan i nogle tilfælde være bedre end stort, fordi en større organisation vil kræve mere og dyrere ledelse og administration. Jeg kan ikke se rationaler i sammenlægning. Til gengæld er samarbejde rigtig vigtigt. Her kan vi udnytte fordele ved både stort og småt og bevare nærheden og samarbejdet med den øvrige kommunale forvaltning. Ole Nedahl er viceberedskabschef og daglig leder af Gladsaxe Brandvæsen, der meget præcis underbygger hans holdning. Arealmæssigt er Gladsaxe med sine 25 km 2 landets 9. mindste kommune, men med 66.000 indbyggere. Omkostningerne til beredskabet ligger i den billige ende, ikke mindst fordi brandvæsnerne i Storkøbenhavn supplerer hinanden i et meget stærkt samarbejde, der er centreret omkring Alarmcentralen i Storkøbenhavn, og lige præcis alarmcentralerne er en anden af Ole Nedahls kæpheste. Jeg kan ikke se rationaler i sammenlægning. Til gengæld er samarbejde rigtig vigtigt. Her kan vi udnytte fordele ved både stort og småt og bevare nærheden og samarbejdet med den øvrige kommunale forvaltning En tredje kæphest er bestyrelsesarbejdet i FKB, hvor han blev valgt ind i 2006 og samtidig overtog kassererposten og administrationen af FKBs legat. I dag er han desuden sammen med Tommy Rise bestyrelsens mand i den operative faggruppe. Endvidere har han siden 2003 været en del af formandsskabet i Beredskabsforum for Storkøbenhavn. Den 1. september kan Ole Nedahl fejre 25 års jubilæum ved Gladsaxe Brandvæsen, mens hans engagement går længere tilbage. Faktisk kan han om to år fejre 40 år i beredskabet, idet han allerede som 19-årig meldte sig som frivillig til Civilforsvaret, hvor han aftjente sin værnepligt og blev uddannet delingsfører hos CF på Bornholm. Senere kom yderligere uddannelse til på Bernstorff Slot og tjeneste i Hillerød. Jubilæet fejres fredag den 30. august med reception på Gladsaxe Rådhus. Ved siden af sit brandvæsen og FKB dyrker Ole Nedahl løb og dykning, lige som han videofilmer, hvis han da ikke lige pusler med sin store modeljernbane. 8

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure. 9

samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Masser af samarbejde i redningsberedskabet Alle hjælper alle, når det brænder. Sådan har det altid været, og gennem årene har kommunale brandvæsner indgået et utal af aftaler, der er tilpasset lokale forhold. Både mundtlige og skriftlige aftaler om alt fra brandslukning og uddannelse til fællesindkøb af brandsprøjter. Vi forsøger at gøre status over samarbejder mellem de kommunale brandvæsner Trods store forskelle i de forskellige kommuners brandvæsner har der altid været en indbygget faktor af samarbejde, og den er ikke blevet mindre i de senere år, tværtimod, og nye samarbejdsformer er spiret frem efter kommunesammenlægningen, der viste, at forskellige strukturer sagtens kan eksistere ved siden af hinanden. Denne oversigt viser nogle af de mange tiltag, men den er ikke fuldt dækkende. Farvede kommuner viser allerede etablerede samarbejder Skraverede kommuner forhandler samarbejde Ikke vist er bl.a. det tætte samarbejde mellem kommunerne i Storkøbenhavn, herunder specielt København og Frederiksberg kommuner. Fællesskaber Hver fjerde kommune har i dag i faste samarbejdsaftaler om enten samordnede beredskaber eller om pasning af en væsentlig del af brandvæsnets opgaver: n Nordsjællands Brandvæsen er et fællesskab mellem Helsingør og Fredensborg kommuner. n Rudersdal og Hørsholm kommuner har fælles brandvæsen n Frederikssund og Halsnæs kommuner har fælles brandvæsen n Norddjurs og Syddjurs kommuner har fælles brandvæsen n Vestegnens Brandvæsen er et I/S for fem kommuner i Københavns Vestegn: Brøndby, Albertslund, Glostrup, Hvidovre og Rødovre n Odder og Samsø har et tæt samarbejde med fælles beredskabschef n Greve og Solrød kommuner har fælles brandvæsen n Vejle Brandvæsen er entreprenør for brandslukning i Hedensted Kommune. n Næstved Brand og Redning er entreprenør for bl.a. brandsyn i Vordingborg og Faxe kommuner n Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner har fælles brandvæsen Forhandlinger Inspireret af sidste års Deloitte rapport og af den kommende statslige analyse af redningsberedskabets struktur er flere kommuner i forhandlinger om nye samarbejder eller egentlige sammenlægninger af deres brandvæsner. Nogle af nedenstående er forholdsvis langt i processen, mens andre er rene forslag, der knap er nået til analysefasen: 10

August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde Analyse af fælles brandvæsen for 11 kommuner i Region Nordjylland Analyse af fynsk brandvæsen, der dækker otte kommuner på Fyn, inklusiv Ærø og Langeland Forhandlinger om fælles brandvæsen for fem kommuner i Trekantområdet Forhandlinger om fælles brandvæsen for Lolland og Guldborgsund kommuner Forslag til fællesskab for tre kommuner på Sydsjælland Nabohjælp Dertil kommer alle former for naboaftaler, mundtlige som skriftlige, hvor den mest almindelige gælder aftale om gensidig assistance, enten vederlagsfri eller mod betaling. Hvis ikke en sådan aftale allerede er på plads, er den på vej i stort set alle kommuner. Desuden har rigtig mange kommuner aftaler om, at nærmeste brandvæsen slukker i grænseområder. I København og Nordsjælland har nabo-samarbejdet fået et ekstra pift i form af en ny ressourcedatabase, hvor alle lynhurtigt kan se, hvor nærmeste materiel af en bestemt art befinder sig. I praksis svarer det til, at alle redningsberedskaber uden forsinkelse kan rekvirere det bedste materiel til den enkelte indsats. Specialhjælp De senere år er ansvaret for assistancer blevet klarere. Det gælder bl.a. frigørelse, højderedning og redning i søer, havne og kystnære områder, der alle er placeret hos kommunerne. Nogle kommuner har selv anskaffet materiel og uddannet brandmænd til højderedning, mens andre har valgt samarbejdsaftaler. Det samme gælder redningsdykkere, som 7-8 kommuner i dag tilbyder som særlig assistance til andre. Vagtcentral Et af de store samarbejdsområder gælder vagtcentralen, der for kommunerne i Storkøbenhavn ligger sammen med alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen. Dette samarbejde er under udbygning til også at gælde resten af Nordsjælland. Det helt store fællesskab på området passes af Falck, der har kontrakter for brand og redning med næsten halvdelen af landets kommuner, hvoraf de fleste også har udliciteret vagtcentralen til Falck. Netop inden for vagtcentraler er der mange sonderinger om større fællesskaber i forhold til, at SINE i dag er kommet gennem sin indkøring og fungerer fint. Alt det løse Der er i princippet ingen grænser for, hvad der kan samarbejdes om. Et andet stort område er indkøb af køretøjer og andet materiel, hvor kommunerne for gerne laver et fælles udbud for at opnå en besparelse. Eller de køber hos Københavns Brandvæsen, der har fællesindkøb af mundering samt tilbyder reparationer på både radioværksted og autoværksted. Flere kommuner har aftaler om fælles indsatsledervagt og fælles uddannelse af frivillige, mens uddannelse af deltidsog fuldtidsbrandfolk ofte foregår på kommunalt ejede brandskoler. Nævnes kan FKBs projekt digitalt brandsyn under navnet FRIDA, der er et rigtig vellykket eksempel på fælleskommunalt samarbejde. Invitation på Sydsjælland Vordingborg foreslår tættere samarbejde med Næstved og Faxe Vordingborg har givet bolden op til et tættere samarbejde med Næstved og Faxe inden for brand og redning. Den helt aktuelle anledning er, at Vordingborgs beredskabschef, Lasse Hansen, flytter til en lignende stilling i Odsherred, hvorefter Vordingborg bad Næstved overtage ansvaret for brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og lignende myndighedsopgaver i Vordingborg. I forvejen har Faxe Kommune siden april haft en tilsvarende aftale med Næstved. Denne aftale omfatter desuden uddannelse af og øvelser med de frivillige ved Faxes redningsberedskab. Samtidig har Næstved overtaget medarbejdere fra både Faxe og Vordingborg redningsberedskaber. Det hører ligeledes med, at Næstved Brand og Redning i dag passer vagtcentralen for Vordingborg Brandvæsen om natten. Det er derfor nærliggende at undersøge mulighederne for, at de tre kommuner kan samle brand og redning lidt mere formelt. Hvis ellers beredskabskommissionerne i Næstved og Faxe støtte ideen, vil man til efteråret se nærmere på mulighederne. Tanken er, at man i foråret 2014 skal nå frem til en eller flere anbefalinger, Næstved faxe Vordingborg der kan præsenteres for de tre kommuners tre beredskabskommissioner. 11

samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Fyn har bestilt analyse Sammenlægning eller samarbejde. Fordele og ulemper. Fynske kommuner vil selv undersøge mulighederne parallelt med statens kommende strukturanalyse De fynske borgmestre vil selv have indflydelse på deres redningsberedskaber. Hvordan og hvor meget, der skal samarbejdes, skal besluttes lokalt. Det gælder uanset, om det er den daglige assistance ved indsatser eller en eventuel beslutning om fuldstændig sammenlægning til ét stort, fynsk brandvæsen. For at komme den statslige strukturanalyse i forkøbet har de fynske borgmestre bestilt en analyse af fordele og ulemper ved et tættere samarbejde eller sammenlægning, som er analysens overskrift. Odense Kommune er tovholder i analysearbejdet. Analysen skal se på det økonomiske og servicemæssige potentiale, og forventningen er, at flere modeller vil kunne præsenteres i første kvartal af 2014. Derefter vil det være op til borgmestrene at beslutte, om der skal arbejdes videre med en eller flere af disse muligheder, der kan omfatte alt fra det forebyggende og det operative til det administrative med brandsyn, byggesagsbehandling m.v. En af udfordringerne er, at kommissoriet for statens analyse ikke foreligger endnu. Det gør det formentlig til efteråret, når det fynske analysearbejde begynder. På forhånd er der meget forskellige forventninger til stordriftsfordele ved et samlet beredskab, der samtidig skal sættes i relief til lokalkendskab og forankringen af redningsberedskabet i de enkelte kommuner. Økonomisk er nævnt besparelser lige fra 600.000 kr. til 6 mio. kr. Besparelserne skal bl.a. sættes forhold til, at serviceniveauet er forskelligt i de enkelte kommuner, og en sammenlægning vil kunne betyde visse ændringer til et dyrere serviceniveau. Usikker besparelse Beredskabschef Gerner Nielsen fra Faaborg-Midtfyn tror ikke, der kan spares ret meget ved en sammenlægning. Måske kan der spares nogle chef-titler, men det praktiske arbejde skal stadig udføres. Eksempelvis har Faaborg-Midtfyn tre mand i administrationen, inklusiv Gerner Nielsen, der som så mange af sine beredskabschef-kolleger deltager i både brandsyn og indsatsledervagter. Faaborg-Midtfyn har 381 brandsyn om året, svarende til et helt årsværk. Desuden vil der ved en sammenlægning være en stor risiko for at svække det operative beredskab markant, hvis man mister den daglige kontakt Assens ud til brandmændene. Og uden brandmænd er vi intet, siger Gerner Nielsen. Måske er et tættere samarbejde lige så godt eller måske bedre end en sammenlægning, og man kan også se på andre geografiske modeller som eksempelvis et beredskabssamarbejde for Sydøstfyn. Den mulighed vil områdets beredskabschefer gerne se nærmere på, siger Gerner Nielsen. Nordfyn Den fynske analyse Syv af de otte fynske kommuner plus to mindre ø-kommuner deltager i den kommende analyse af et tættere samarbejde på beredskabsområdet: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Den sidste fynske kommune, Middelfart, har på forhånd meldt sig til et tættere samarbejde med Fredericia, Kolding, Vejle og Billund. Odense Faaborg- Midtfyn Ærø Kerteminde Nyborg Svendborg Langeland 12

August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde Haderslev og Odense i tæt samarbejde Sparring om alt fra vagtcentral og udveksling af medarbejdere til risikostyring og forvaltningskultur Geografien er ingen begrænsning for samarbejde mellem redningsberedskaber. Haderslev og Odense har netop indledt et samarbejde på alt andet end det udfarende, akutte beredskab, og netop fordi kommunerne er meget forskellige, forventer de to beredskabschefer, Mogens Bjerregaard i Odense og Esge Homilius i Haderslev, at de kan lære af hinanden. Det hele begyndte, da Haderslev undersøgte mulighederne for et alternativ til Falcks vagtcentral og efter kontrakt til flere sider valgte Odense En vagtcentral kan i princippet ligge hvor som helst. Med moderne kommunikationsmidler er geografien underordnet... Vagtcentral. Den skal fra januar 2014 stå for udkald af brandmandskab i Haderslev samt under indsatser servicere Haderslevs indsatsledere og holdledere via både SINE-radio og mobiltelefon. Desuden skal vagtcentralen i Odense servicer ABA-alarmer og evt. på sigt de kommunale tyverialarmer i Haderslev. Fælles sparring En vagtcentral kan i princippet ligge hvor som helst. Med moderne kommunikationsmidler er geografien underordnet, men i dialogen omkring pasning af vagtcentral blev det klart, at de to redningsberedskaber begge kan have glæde af et tættere samarbejde på andre områder, Odense Haderslev 13

samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 der kan række lige fra sådan gør vi til udveksling af medarbejdere. Resultatet blev en egentlig samarbejdsaftale om især forvaltningspraksis. - Det er et spørgsmål om gensidig sparring, forklarer Esge Homilius, der bl.a. skal have et par medarbejdere på efteruddannelse i Odense med henblik på tilsvarende genbesøg i Haderslev. Og i princippet rækker samarbejdsaftalen langt begge kommuner har noget at byde på: Alle kommunens chefer og afdelingsog institutionsledere får tilbud om sparring døgnet rundt, hvis der opstår en voldsom hændelse som brand, ulykke med alvorlig personskade m.v. Kriseplaner Odense vedtog i december en kommunal beredskabsplan for håndtering af kritiske situationer. Den beskriver helt overordnet, hvordan kommunen skal håndtere voldsomme hændelser, der vil påvirke kommunens serviceniveau væsentligt, og som en del af planen er Odense Brandvæsen i øjeblikket ved at uddanne medlemmerne i krisestyringsstaben. Samtidig får alle kommunens chefer og afdelings- og institutionsledere tilbud om sparring døgnet rundt, hvis der opstår en voldsom hændelse som brand, ulykke med alvorlig personskade m.v. Forebyggelse Ligeledes kan der udveksles erfaringer om kommunal risikostyring og forebyggelse gennem en samordning af forsikring, arbejdsmiljø og beredskab. Haderslev vil således udarbejde beredskabsmapper for alle kommunens forskellige typer af enheder og efterfølgende aflægge samtlige kommunale enheder et forebyggelsesbesøg. Med andre ord en gennemgribende plan for fortsat drift i kritiske situationer. RBD i offentlig høring I processen med revision af den risikobaserede dimensionering har Haderslev formentlig som den eneste kommune i landet sendt hele materialet ud i både intern og offentlig høring. Alle brandstationer og alle samarbejdspartnere blev både opfordret til at komme med input og inviteret til en minikonference, hvor der kom 65. Desuden har den lokale presse har bragt læserbreve. Alt sammen en usædvanlig åben og involverende proces med stort fokus på dialog med beredskabets aktører. Og en proces, som Odense gerne vil høre nærmere om. Samarbejdet vil give nogle besparelser, men aftalen mellem Odense og Haderslev har især fokus på den kommunale service i forhold til borgerne. Det er vigtigt, at borgerne føler et medejerskab til redningsberedskabet og har lyst til at deltage i forebyggelse Ikke for at spare Det kan godt være, at samarbejdet vil give nogle besparelser, men aftalen mellem Odense og Haderslev har især fokus på den kommunale service i forhold til borgerne. Det er vigtigt, at borgerne føler et medejerskab til redningsberedskabet og har lyst til at deltage i forebyggelse, understreger Esge Homilius. Han bakkes op af Odenses borgmester Anker Boye, der mener, at den kommunale forankring af redningsberedskabet tæt borger, administration og lokalpolitikkere er en styrke. Store forskelle Forskellene på de to kommuner, Odense og Haderslev, kan næsten ikke være større, og netop derfor er samarbejdsaftalen om gensidig sparring særlig interessant. odense Haderslev Indbyggertal 193.000 57.000 Areal 304 km 2 702 km 2 Brandstationer 2 8 Brandvæsen Kommunalt 2 Falck og 6 frivillige brandværn. De frivillige brandværn drives som selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen 14

August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde Masser af samarbejde om vagtcentraler Placering uden betydning, men opdatering af kommunale data kræver lokalkendskab Vagtcentralers fysiske placering og deres dækningsområder har ingen betydning i dag. Stort set alt kan lade sig gøre, fortæller direktør og ingeniør Hardy Mortensen fra IHM, der samtidig roser Danmark for at være langt fremme med fælles vagtcentraler og brug af ny teknologi: Et godt eksempel på, at vagtcentralens geografiske placering er uden betydning, er Falcks fem vagtcentraler, der betjener op mod halvdelen af de danske kommuner. Seneste eksempel er aftalen om, at Odense Brandvæsens vagtcentral skal betjene Haderslev Samordnede vagtcentraler giver ingen problemer. Alle alarmer er defineret til, hvilken kommune de tilhører, og hvad der skal gøres ved dem. Det hele kører af sig selv, og 80 % af alle meldingerne, ikke mindst ABA-alarmer, kører fuldautomatisk uden indblanding fra operatører. Til sammenligning behandles alarmerne manuelt i både Norge og Sverige. Placering ligegyldig Den enkelte vagtcentral kan placeres hvor som helst og dække et hvilket som helst areal. Det kan være en ubemandet vagtcentral i en lille kommune som Sorø, eller det kan være en stor vagtcentral for 40 mio. mennesker uden for London. IHM har stået for begge. Et godt eksempel på, at vagtcentralens geografiske placering er uden betydning, er Falcks fem vagtcentraler, der betjener op mod halvdelen af de danske kommuner. Seneste eksempel er aftalen om, at Odense Brandvæsens vagtcentral skal betjene Haderslev. Det kommende samarbejde mellem de fem kommuner i trekantområdet vil formentlig også indebære en fælles vagtcentral. Både Kolding og Vejle har egne, døgnbemandede vagtcentraler, og det vil være oplagt at udbygge den ene og lade den anden fortsætte som backup, mener Hardy Mortensen. Betjening af en vagtcentral kræver ikke lokalkendskab, hvorimod det er en stor fordel, at samarbejdspartnere har nogenlunde samme kultur. Alt kan lægges ind I princippet er der ingen begrænsninger for, hvad der kan lægges ind under vagtcentraler, fx GIS- og andre dataoplysninger om et skadested. Hvis flere kommuner er sammen om en vagtcentral, skal hver kommune opdatere egne oplysninger, fx GIS-oplysninger om forsyningsledninger, objekter og oplag. Her har lokalkendskabet stor betydning for, at vagtcentralen kan sende de rigtige data videre. Begrænsningen ligger alene i selve SINE-nettet, der ikke er beregnet til større datamængder. Her er løsningen at benytte SINE til den livsvigtige kommunikation og sende data via mobiltelefoner på G3- og G4-nettet. Positioner Det kan også blive løsningen i forhold til at se, hvor på skadestedet mandskabet befinder sig. Positionering af brandfolk via GPS ville overbelaste SINE-nettet, og i øvrigt ville det ikke kunne benyttes indendørs. Nok lige så vigtigt er det at kunne se hvilke brandmænd med hvilke kompetencer, der møder på brandstationen ved en alarm. Mødeankomst kunne fx registreres ved hjælp af en lille chip. I princippet er der ingen begrænsninger for, hvad der kan lægges ind under vagtcentraler, fx GIS- og andre dataoplysninger om et skadested Nye forventninger I forbindelse med indførelse af SINE blev kommunerne stillet i udsigt, at de kunne koble hjemmeplejen på nettet. Flere kommunale vagtcentraler passer allerede hjemmeplejen om natten, og der er store forventninger til, at en opkobling på SINE-nettet vil give borgerne en bedre service også når det gælder nødkald. 15

samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Målet er et bedre og mere robust beredskab Først tre kommuner i trekantområdet. Derefter fem kommuner, der forhandler om et fælles redningsberedskab. Vigtigt med plads til forskelligheder Stort kan også blive for stort, og et fælleskommunalt beredskab, der dækker fem kommuner med over 6 % af Danmarks areal og 5,6 % af landets indbyggere, kan være grænsen. Oprindelig inviterede Fredericia Kommune Vejle og Kolding til drøftelser om et samarbejde, og siden bad Billund og Middelfart om at komme med. Hvor grænsen går for samarbejdet, er man ved at finde frem til. De fem kommuners beredskaber er meget forskellige, og selv om et fælles beredskab vil betyde en del tilpasninger i kommunerne, skal der også være plads til forskelligheder, understreger beredskabschef Ole Borch i Vejle. Om der så senere kan blive plads til endnu flere spillere, kan man tage stilling til senere, hvis det skulle blive aktuelt. Naturligt samarbejde Fredericia, Kolding og Vejle har en lang tradition for at samarbejde, og på beredskabsområdet deles kommunerne om uddannelsescenter Gudsø. Et samarbejde mellem netop disse tre kommuner lå derfor lige for, at Fredericia indbød til et samarbejde. Processen vigtig I erkendelse af, at processen er afgørende for, om forhandlingerne om et fælles Billund beredskab for Trekantområdet skal blive en succes, er de fem kommuner som vejle kolding fredericia noget af det første blevet enige om en projektplan, hvor det politiske ansvar for forhandlingerne ligger i en politisk styregruppe. Denne består af de fem borgmestre plus de fem næstformænd i beredskabskommissionerne. Det praktiske arbejde foregår i en projektgruppe, der består af de fem beredskabschefer, samt i syv arbejdsgrupper. De deltagende kommuners beredskabskommissioner har godkendt et kommissorium, en hensigtserklæring, en projektbeskrivelse og tidsplan for projektets gennemførelse Beslutning inden valget Foreløbig er de fem kommuner enige om at undersøge mulighederne for et samarbejde omkring beredskabet. Middel -fart Forslag til en fremtidig struktur skal kunne præsenteres for politikerne inden kommunevalget den 19. november. Langsom start Hvis forslaget om et beredskabsmæssigt samarbejde, formentlig et samordnet beredskab i form af et 60 selskab, bliver vedtaget, kan medarbejderne se frem til en langsom opstart i 2014. Det er vigtigt at bruge den nødvendige tid til udredning, så der ikke kommer uventede overraskelser, og hertil har de fem kommuner fået tilknyttet en organisations-konsulent fra KL. Man skal bl.a. løse problematikken omkring et fælles beredskab for fem kommuner, der ligger i to politikredse. Det hele skal med De fem kommuner er meget forskellige både i beredskabsmæssig struktur og i forhold til opgaver, der er henlagt til beredskabet, og som udgangspunkt skal alle opgaver med over i det nye fællesskab lige fra beredskabsplaner til kørselskontor. Samarbejdet kommer således til at omfatte det operative og forebyggende beredskab, samt alle de ekstraopgaver, som udføres for andre kommunale afdelinger. Intet bliver tilbage i kommunerne, lyder forventninger fra Ole Borch. Operativt vil et fælles brandvæsen få både fuldtidsansatte, deltidsansatte og Kommune* Indbyggere Areal, Nettoomkostninger, Udryk. Stationer Pligtige i km 2 mio. kr. brandsyn Fredericia 50.275 133 10.877 561 1 300 Kolding 89.484 607 18.558 642 6 785 Middelfart 37.557 299 7.314 289 2 340 Billund 26.150 536 5.515 214 2 196 Vejle 108.625 1.058 19.956 809 5 (9**) 511 Ialt 312.091 2.633 62.220 2.515 16 (20**) 2.132 *) Alle tal er fra 2011 **) Inklusiv Hedensted 16

August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde frivillige brandmænd. Slukningsområdet vil strække sig 95 km fra øst til vest. Samlet har de fem redningsberedskaber ca. 500 ansatte i alle afdelinger. Robusthed I hensigtserklæringen nævnes både robusthed og økonomi som væsentlige faktorer. Forventningen er desuden, at en større organisation bedre kan udnytte erfaringer, og være mere attraktiv som arbejdsplads, så man bedre kan tiltrække medarbejdere med attraktive kompetencer. På myndighedsområdet vil en større organisation kunne hæve niveauet og give en højere sikkerhed. Effektiviseringer Forventningerne til de økonomiske fordele ved en sammenlægning er store, og uden at der på nuværende tidspunkt er sat tal på, forventer projektgruppen, at der er potentiale i alle funktioner. Med et indbyggertal på over 300.000 bør der være en økonomisk gevinst ved en samordning af driften. Forventninger Den overordnede udfordring ved sammenlægningen er, at for store forventninger vil kunne give konflikter mellem de involverede parter. Det er vigtigt med en grundig beskrivelse af både de driftsmæssige og de økonomiske forudsætninger, inden projektet søsættes, så der ikke stilles for høje krav, understreger Ole Borch. Heller ikke kulturforskelle må undervurderes. Det kræver både forståelse og tid at skabe en fælles kultur, som inddrager alle. En tredje stor udfordring bliver at skabe en model for samarbejde mellem beredskabet og de enkelte kommunes forskellige afdelinger. Nærhed til borgerne og virksomheder skal der ligeledes arbejdes omhyggeligt med i hele processen på samme måde, som man skal være opmærksomme på afstanden fra den enkelte brandmand til ledelsen. Nordjylland ser på forpligtende muligheder Der må ikke ændres ved det kommunale selvstyre En lille arbejdsgruppe i Nordjylland har fået til opgave at undersøge mulighederne for et udvidet, forpligtende samarbejde inden for beredskabet. Opgaven er meget bredt formuleret ud fra et borgmesterønske om, at udgangspunktet er regionens 11 kommuner, og at der ikke røres ved det kommunale selvstyre. Ellers er det op til arbejdsgruppen at udarbejde 2-3 modeller for den fremtidige struktur. Modellerne kan være alt fra samarbejde til en egentlig sammenlægning i et selskab. - Selve arbejdet starter fra bunden, og det kan ske, vi ikke kan blive enige, siger beredskabschef Søren Funder Nielsen i Thisted. I hvert fald vil alle 11 beredskabschefer mødes i løbet af august for at beslutte, om arbejdsgruppen skal arbejde videre, eller om arbejdet skal stoppe. Inden da håber man, at der foreligger et kommissorium for det statslige strukturudvalg. Store afstande Nordjylland er karakteriseret ved enorme afstande og ved at være tyndt befolket. Regionen er landets mindste med 580.000 indbyggere fordelt på knap 7.900 km 2. Kun Aalborg skiller sig ud som metropol med 203.000 indbyggere, mens største parten af de andre kommuner i gennemsnit har lidt over 37.000 indbyggere, med enkelte undtagelser. thisted Morsø jammerbugt Arbejdsgruppe Den nordjyske arbejdsgruppe for et tættere samarbejde i redningsberedskabet består af: Søren Funder, Thisted Jørgen Pedersen, Aalborg Per Højriis Vedsted, Jammerbugt Johannes Holm Iversen, Mariagerfjord Desuden er Tommy Rise, Frederikshavn, inviteret ad hoc som repræsentant for FKBs bestyrelse. hjørring brønderslev aalborg rebild frederikshavn vesthimmerlands mariagerfjord 17 læsø

samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Køreplan for sammenlægning Redningsberedskaberne i Lolland og Guldborgsund kommuner forventes sammenlagt 1. januar 2014. Sammenlægningen er ikke en spareøvelse Naboerne ligger langt væk, når redningsberedskaberne i Lolland og Guldborgsund kommuner en sjælden gang skal have hjælp, og for et år siden begyndte de to beredskabschefer, Finn Antonisen og Peter Søe, at se på muligheder for et tættere samarbejde. Et fornuftigt samarbejde for to meget ens beredskaber i to meget sammenlignelige kommuner. Så kom beredskabsforliget med nedlæggelse af støttepunktet i Nykøbing, der var en vigtig del af det daglige beredskab for de frivillige, og når Beredskabsstyrelsen fremover ville stille med færre folk, var der pludselig problemer med at opfylde beredskabsplanerne ved bl.a. ulykker i Guldborgsundtunnelen. lolland guldborgsund Virksomhedsplan Beredskabscheferne Peter Søe og Finn Antonisen er ret sikre på en gnidningsløs proces for sammenlægning af deres redningsberedskaber. Fra starten har de sikret sig både politisk vilje og et økonomisk grundlag for en sammenlægning, men en succes kommer ikke af sig selv. Den videre proces har bl.a. følgende overskrifter: Samarbejdsaftale mellem kommunerne, herunder en fælles beredskabskommission. De faste opgaver vil så vidt muligt holde sig inden for beredskabsloven, mens resten af ydelserne sælges til kommunerne Virksomhedsplan, herunder plan for intern kommunikation til og fra de to kommuner. Planen skal revideres mindst en gang i hver valgperiode, og planen skal ikke være for detaljeret. Kompetenceplan De to beredskabschefer så hinanden dybt i øjnene, og med opbakning fra borgmestre og beredskabskommissioner gik de i gang med projekt sammenlægning. En faglig, fornuftig beslutning, der skal hæve niveauet for det samlede redningsberedskab. Det er ikke en spareøvelse, og udgangspunktet er da også uændrede budgetter. Og en konkurrence om, hvem der skal være chef, må ikke stå i vejen for processen. Det må vi afklare senere, fortæller Peter Søe. Køreplan Beslutningen er taget, og hvis den planlagte sammenlægning pr. 1. januar 2014 skal blive vellykket, er processen vigtig. Sammen med deres viceberedskabschefer har Peter Søe og Finn Antonisen forsøgt at få flest mulige detaljer med i en køreplan. 18

August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde De fire begyndte med en liste over ledelsesmæssige opgaver, hvor de to viceberedskabschefer fik lov først at byde ind på, hvad de ønskede at arbejde med efter sammenlægningen. Peter Søe og Finn Antonisen tager sig af restopgaverne. Resultatet blev sendt til de administrative medarbejdere i begge kommuner, der på samme måde fik lejlighed til at byde ind på, hvilke opgaver, de gerne vil løse fremover, og uden hensyn til, om opgaverne måske hørte under forskellige chefer. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og medarbejderne får her indflydelse på deres egen hverdag og kan også byde ind i forhold til den personlige kemi til de enkelte chefer, siger Peter Søe. Vi har prøvet at holde alle muligheder åbne, og hvis bare vi kan opfylde nogle af alles ønsker, så tror jeg på en langt gladere og mere motiveret medarbejdergruppe, end hvis vi bare besluttede alt oppefra. I processen er der også mulighed for, at medarbejdere kan komme med indspark til, hvis ledelsesgruppen har glemt noget, eller hvis de mener, vi skal tage nye ting ind. Det samlede materiale skal fremlægges for de to kommissioner på et fællesmøde i slutningen af august for herefter at blive endeligt vedtaget politisk i løbet af september. Forventninger Begge redningsberedskaber på Lolland og Falster har ønsker om at hæve det faglige niveau, og sammenlægningen vil kunne bidrage med: En bedre, faglig sparring En bedre udnyttelse af ressourcerne Et bedre fundament for de frivillige Hvad skal barnet hedde? Det fælles redningsberedskab har endnu ikke fået et navn. Både det og et logo/ skjold til bilerne kommer senere, og også her får medarbejderne mulighed for at komme med forslag. Samme kontrakter Opbygning og opgaver er stort set ens for redningsberedskaberne i Guldborgsund og Lolland kommuner. Samme økonomi, samme bemanding, samme struktur og meget sammenlignelige Falck-kontrakter for den operative del. Langt hen ad vejen to brødre med samme gener. Som udgangspunkt ændrer sammenlægningen ikke ved Falck-kontrakterne, men der kan selvfølgelig komme nogle justeringer i forhold til en ny risikobaseret dimensionering, og når kontrakterne udløber om 4-5 år. Dette har dog intet med sammenlægningen at gøre, og der er igen umiddelbare planer til ændringer i antal eller placering af brandstationer. Der er ingen dobbeltdækning i slukningsområder. To baser I begge kommuner er de frivillige vigtige brikker i et robust redningsberedskab, og hvis de frivillige fortsat skal indgå som supplement og backup til det daglige, akutte beredskab, skal de ikke centraliseres. De frivillige har i dag baser i henholdsvis Maribo og Nykøbing, og det ændres der ikke ved, lyder den klare udmelding både fagligt og politisk fra begge kommuner. Der er behov for et stærkt, frivilligt engagement, og så skal de frivillige ikke køre for langt til indsats, øvelse eller undervisning. Den frivillige indsats skal være lokalt forankret. Selvfølgelig vil der blive fælles arrangementer og komme nogen integration, så de frivillige med tiden bliver en gruppe, men de skal fortsat have to adresser, understreger Peter Søe. 40 Års jubilæum / Generationsskifte I anledning af Vagn Pedersens 40 års jubilæum som selvstændig erhvervsdrivende, og at vi i den forbindelse gennemfører et generationsskifte i virksomheden, afholdes reception: EKSTRÖM13562 rescuetrading.dk Redningsudstyr til professionelle Hvorfor nøjes? mandag d. 02-09-2013 fra 13.00 til 16.00. Nordbakken 7B 5750 Ringe 62 62 12 12 / 22 30 06 31 19

materiel til de frivillige BRANDVÆSEN August 2013 Engelsk brandbil til Nykøbing via Polen Erstatning for det nedlagte støttepunkt. Vigtigt med ordentligt materiel som motivation til de frivillige Vi kan ikke købe en 25 år gammel sprøjte til de frivillige. Det ville være demotiverende, og vi ville ikke kunne bevare en frivillig styrke. Vi havde noget godt materiel i det nu nedlagte støttepunkt, og det materiel skal vi finde en god erstatning for, siger beredskabschef Peter Søe fra Guldborgsund. Brugt men godt De første erstatninger er netop ankommet til Nykøbing F, og selv om det lyder mærkeligt at købe en brugt, engelsk brandsprøjte i Polen, er der en god forklaring, og indkøbet er blevet pænt modtaget hos de frivillige. Der er tale om en Scania fra 2001, der i England havde rat i højre side. Den har været i Polen for at blive ombygget til rat og instrumentpanel i venstre side. De fleste lastbiler er fra fabrikken bygget, så rattet kan Frivillige Guldborgsund Redningsberedskab har ca. 45 fri-villige, hvoraf omkring halvdelen er aktive i udrykningsstyrken. monteres i begge sider, og det polske firma har specialiseret sig i at montere venstrestyrede dele, som købes hos ophuggere. Det er egentlig ikke vanskeligt at finde en god, brugt sprøjte, og ud over, at denne indvendig er ren luksus, er den fra fabrikken bygget med dobbeltkabine og dermed også crashtestet med dobbeltkabine. Det er andre brandbiler ikke, siger Peter Søe. Sprøjten har kørt 86.000 km, og samtidig med ombygningen til højrekørsel er den i Polen også shinet op og har fået monteret Storz-koblinger til danske slanger. Tilbage er kun at flytte ladestikket over i den anden side og ændre det til et almindeligt CE-stik, inden de frivillige kan pakke den op med materiel i forhold til kommende opgaver, der ikke primært er slukning, fortæller Peter Søe. Samtidig er han opmærksom på, at netop dét at køre med en sprøjte, er hovedessensen i at blive uddannet til brandmand. Brugt tankvogn Tidligere på foråret indkøbte beredskabet en brugt tankvogn til de frivillige i Guldborgsund. Der er tale om en tankvogn fra Statoil, der skal bygges lidt om og males, inden den kan indgå det operative beredskab. Senere er det planen også at anskaffe en brugt redningsvogn. Ikke ekstra penge Det nye, brugte materiel til erstatningen for støttepunktet er anskaffet uden ekstrabevillinger. Pengene er alene skaffet ved at flytte nogle beløb. Således blev der efter skybruddet forringe år givet en anlægsbevilling til lænsepumper, der endnu ikke er indkøbt, og på kontoen for SINE-kontrolrum stod også lidt. Sammen med et overført beløb og redningsberedskabets egen indtægt var der akkurat penge nok. Guldborgsunds frivillige skal selv være med til at pakke deres nye sprøjte, så den passer til deres opgaver. 20