Onsdag 2den septbr 1846

Relaterede dokumenter
Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen April 22, Joh V

4de Søndag efter Paaske 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli

Christi Himmelfartsdag 1846

Fastelavns-Søndag 1846

2den Søndag efter Trinitatis 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846

3die Faste-Onsdag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

17de Trinitatis Søndag 1846

Marie Bebudelses-Dag 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846

5te Søndag efter Paaske 1846

8de Søndag efter Trinitatis 1846

Trinitatis-Søndag 1846

3die Faste-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846

Almindelig Bededag 1846

6te Søndag efter Trinitatis 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846

3die Søndag efter Paaske 1846

2den Advents-Søndag 1846

2den Faste-Søndag 1846

Søndag Sexagesima 1846

16de Trinitatis-Søndag 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846

Langfredag Langfredag

6te Søndag efter Paaske 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

7de Søndag efter Trinitatis 1846

12te Søndag efter Trinitatis 1846

Midfaste-Søndag 1846

11te Søndag efter Trinitatis 1846

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846

4de Advents-Søndag 1846

1ste Søndag efter Trinitatis 1846

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag

Søndag efter Jul 1846

3die Advents-Søndag 1846

Prædiken til Skærtorsdag

1ste Søndag i Faste 1846

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

4de Faste-Onsdag 1846

Prædiken til 5. S.e. Paaske

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

4de Helligtrekonger-Søndag 1846

LAURITS CHRISTIAN APPELS

Prædiken til Skærtorsdag 1930

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther HvadErKristendom

Prædiken til Paaskedag

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

3die Søndag efter Trinitatis 1846

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Ole Nyborg Side 1 af 149 sider

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Juledag En prædiken af. Kaj Munk

Grundtvigs prædiken den 31. juli 1825

Tiende Søndag efter Trinitatis

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Luthers lille Katekismus

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:


Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

Pindse-Søndag Pindse-Søndag 1846

De kristne elsker og skal elske hinanden og deres kristne brødre.

Mindegudstjenesten i Askov

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther HvadErKristendom Augustanakirkens Forlag

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

Pinsedag 4. juni 2017

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Transkript:

5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010). 6 ms, fasc. 64 1 Cor. XI. 28-29. Mennesket prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken; thi hvo som æder og drikker uværdelig, æder og drikker sig selv Dommen, idet han ikke giør Forskiel paa Herrens Legeme! I forrige Tider var man vist nok tit for ængstelig ved at gaae til Herrens Bord, thi det er jo ingenlunde indstiftet til Sorg, men netop til Glæde og Taksigelse, og Herren vil jo der ingenlunde gaae irette med os om vor Retfærdighed efter Loven, da han tvertimod netop der forkynder os det glade Budskab, at han har udgydt sit Blod for os til Syndernes Forladelse. Nuomstunder gaaer man saa reen til den anden Yderlighed og nyder Herrens Nadver ligegyldig eller dog letsindig uden al Selvprøvelse, og det er hvad Apostelen i vor Text ikke blot laster, men paa det Alvorligste advarer imod, da han vidner, at for de uværdige Giæster, som ikke agter og ændser Herrens Legeme, er Altergangen ei til Gavn og Glæde men til Dom, ei til Styrkelse, men til Svækkelse og Dorskhed, saa vi kan ikke noksom indskiærpe os selv og hinanden at hvert Menneske alvorlig maa prøve sig selv, hvis han ellers ved Delagtigheden i Herrens Legeme og Blod ei vil paadrage sig en svar 1

Skyld og Dom, men efter Herrens kiærlige Hensigt, voxe derved i Vorherres Jesu Christi Naade og Kundskab. Men for at de Christne nu ikke, naar de alvorlig betænke sig, skulde falde tilbage til den gamle Ængstelighed, som hverken er Herren behagelig eller dem gavnlig, da skulle vi, det bedste vi kan, paaminde hinanden om, hvori den rette Selvprøvelse bestaaer, og her møde vi da først den samme Apostels Oplysning, som taler til os idag, naar han siger: prøver eder selv, om I ere i Troen? Nu m. V. om vi end ikke vidste, at Apostelen havde sagt disse Ord, saa maatte vi dog af os selv kunne vide, at det fremfor Alt er Troen, hvorom det giælder ved Herrens Bord, thi baade er jo alle Guds Forjættelser kun givne til Troen, og Indstiftelsens Ord ved den Hellige Nadver kræve, som Luther siger, klarlig et troende Hjerte; men naar vi nu for Alvor vil prøve os selv, om vi er i Troen, da skal vi ikke spørge, om vi troer Alt hvad der staaer i Skriften, thi derved maatte vi nødvendig, naar vi tog det alvorlig, falde i Tvivl og Ængstelse, eftersom Ingen af os tør sige, han engang veed og fatter Alt hvad der staaer i Skriften, men hvad vi skal spørge, er først og fremmerst, om vi troer hvad vi Alle ved Daaben bekiende om Faderen og Sønnen, Vorherre Jesus Christus og den Helligaand, thi denne Apostoliske Bekiendelse er 2 klarlig givet os til at være den Christne Troes faste Regel og ægte Prøvesteen, saa hvem der ikke har den Tro, hvorpaa vi skal alle døbes, deres Daab er aabenbar død og magtesløs, de er ikke Christne og kan da umuelig være mellem de kiære Christi Venner, som vi i Herrens Navn byde til Giæst ved hans Bord. Har vi derimod denne Tro og er døbde derpaa i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, da har vi ogsaa Adgang til Herrens Bord og til al Guds Naade i Christo Jesu Vorherre, saa det giælder kun om, at vi ogsaa troe de Ord, som han sagde i den Nat, han blev forraadt, og bliver ved at sige til alle Giæster ved sit Bord: det er mit Legem, som gives for eder, det er den ny Pagts Kalk i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes Forladelse, om Troen paa

disse Ord er det fornemmelig Apostelen taler i vor Text, naar han siger: Mennesket prøve sig selv og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken; thi baade anfører han udtrykkelig Indstiftelsens Ord, som han havde annammet dem af Herren og meddelt Menigheden og har dem for Øie, naar han siger om de uværdige Giæster, at de agte og ændse ikke Herrens Legeme, bære sig ad, som om det var ikke virkelig tilstæde. Da det kun er til Christne Apostelen skriver, saa forudsætter han naturligviis at alle hans Læsere troer hvad de er døbte paa og paaminder dem derfor kun om, at vil de være værdige Giæster ved Herrens Bord, da maae de endelig ogsaa troe, hvad Herren der siger til sine Giæster, altsaa troe, at han 3 der giver dem sit Kiød at æde og sit Blod at drikke, ligesom vi ved Indbydelsen udtrykkelig indskærpe Giæsterne, at de maae endelig troe, at Jesus Christus er her selv tilstæde med sit Legem og Blod og skiænker os det i Sakramentet efter Ordets Lydelse. Apostelen vidste nemlig, hvad vi ogsaa maa vide, at man kan troe hvad der bekiendes ved Daaben og dog enstund tvivle om hvad Herren siger til os ved Nadveren, og dog maa denne Tvivl være overvundet før vi kan blive værdige Giæster ved Herrens Bord, thi kun da er vi, som han selv har sagt, hans Venner, naar vi holde fast paa hans Ord, slaae dem ikke hen i Veir og Vind eller dreie dem efter eget Tykke, men bygge paa dem, som en urokkelig Klippe, der ikke skal ryste eller vakle selv naar Himmel og Jord forgaaer. Saaledes skal vi da i al Enfoldighed prøve os selv, om vi troe, hvad Herren siger til os ved Daaben og ved Nadveren, og naar vi dertil kan ærlig svare ja, i den Tro vil vi, med Guds Hjelp, leve og døe, den Tro, vil vi, med Guds Hjelp, være bekiendt for Venner og Fiender, da skal vi lade al Ængstelighed fare, og kun frit, som Apostelen siger, æde af Brødet og drikke af Kalken, som det Livets Brød, der kom ned af Himmelen for at give Verden Liv, og som den ny Pagts, Daabspagtens Kalk, der med Guds Søns Blod vil rense os fra al Synd.

Vist nok m. V. maa de værdige Giæster ved Herrens Bord ogsaa, som han selv siger, komme ham kiærlig ihu og inderlig 4 ønske at være baade hvor han er og som han er; men herom giælder det hvad Apostelen skriver, at den er ikke noksom prøvet, der priser sig selv, men den, som Herren priser. Naar vi nemlig komme ihu Alt hvad Herren har gjort for os og Alt hvad han har lovet os i Tid og Evighed, og uden at komme det ihu, kan vi jo umuelig prøve os selv, om vi er i Troen, naar vi komme det ihu, siger jeg, da maae vi nødvendig Alle finde, at han fortjener langt større, renere og inderligere Kiærlighed af os, end vi med Sandhed kan rose os af, saa, vilde Han gaae irette med os derom, da blev vi Alle uværdige Giæster. Det vil han imidlertid ingenlunde, han kiender vor Skabning og kommer ihu, at vi er Støv, ja, kommer ikke blot ihu, at vi er Syndere, men paaminder os udtrykkelig om, at vi er saa store Syndere, at vi kun kan faae Forladelse ved Hans Død og Blods- Udgydelse, er saa besmittede, at kun hans Blod kan rense os, er saa døde for Guds Kiærlighed, at vi kun ved at æde hans Kiød kan faae et nyt Hjerte som hans til at elske Gud og Næsten, saa det er netop ved den hellige Nadver, vi skal renses fra al Kiøds og Aands Besmittelse, leve op i ham, som er død og opstanden for os og voxe i hans Kiærlighed. Naar vi derfor kun, ved en alvorlig Selvprøvelse finde, at vi er i Troen, i Troen paa Vor Herre Jesus Christus Guds eenbaarne Søn, Hans Fader og Hans Aand og i Troen paa Herrens virkelige Nærværelse 5

i Nadveren med sit Legem og Blod, som Mad og Drikke til et evigt Liv, saa vi af Hjertet kan sige, enhver for sig: Kom, Sandheds Aand, og Vidne giv I mig, at Jesus er mit Liv, Saa jeg af intet Andet veed End ham min Sjæl til Salighed! da skal vi overlade alt Andet til den Gud, som kan giøre langt over hvad vi kan enten bede eller forstaae, og som, da Han har givet os sin elskelige Søn, sikkerlig vil give os Alt med ham, og vil fremfor Alt grundfæste og rodfæste os i sin uforkrænkelige Kiærlighed, saa vi, ligesom den Eenbaarne blive deri og holde Faderens Bud, ja kalde det, som Herren, vor Mad at giøre Hans Villie. Ja m. V. saaledes kan vi trygt lægge vort Hjerte og dermed Alt, det Nærværende og Tilkommende i den guddommelige Faderhaand som er udstrakt til os i Christo Jesu, og som vi har faaet Adgang til, ved Herrens Bøn Fadervor som Han har lagt i vor Mund, at den ikke skal vige derfra evindelig, og gaae vi kun til Herrens Bord i Troen og med Herrens Bøn i vor Mund og i vort Hjerte, da skal vi aldrig tvivle paa, vi jo er ret prøvede, som Paulus siger, og værdelig kan æde Christi Legem og drikke Hans Blod til Beseigling paa vore Synders Forladelse og til et evigt Liv i Vorherres Glæde! Amen i Vorherres Jesu Navn Amen! 6