19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Transkript

1 Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører om det, kirken er grundlagt på, nemlig rygter. Gode rygter, der er gået og stadig går fra mund til mund, fra person til person, som det er sket helt tilbage fra Jesu tid og op til vores tid. Det rygte, vi hører om i dag, begynder ved, at Johannes Døberen ser på Jesus og udpeger ham for dem, der står ved siden af ham, som Guds lam; ham, der lider for vores skyld. Derefter bliver han kaldt Rabbi, der betyder mester, og sigter til, at han er en, der har noget, han vil lære os. Han bliver også kaldt Messias, Guds salvede, ham, man har ventet på så længe. Og da så alle de store ord er ved at være brugt, så bliver han kaldt Jesus, Josefs søn. Der bliver både brugt store og forunderlige om Jesus, såvel som helt almindelige. Folk omkring Jesus ser ham som Guds lam, men også som et menneske, en nabo, en almindelig person som du og jeg. Han er på sin vis 1

2 ikke noget særligt, men det er han alligevel, fordi han er alt det fantastiske, de siger om ham, og samtidig vil han være et menneske som os. Og rygtet spreder sig ud i verden, rygtet om, at Jesus er Guds søn. Kom og se! lyder det. Og så hører vi om, hvordan de første disciple hver især forlader det, de var ved, for at komme og se. Nu er det jer, der har forladt det I var ved for at komme her i kirken, til gudstjeneste, og så hører I det budskab: At I skal komme og se! Men hvad er der egentlig at se her? Det er en flot kirke, vi har her i Ølgod, her er meget at se på. Men gudstjenesten i sig selv byder ikke umiddelbart på ret meget, som man kan komme og se, her er snarere en masse at komme og høre. Troen kommer af det, der høres, siger Paulus, og det har vi i den grad taget til os i den danske folkekirke, hvor der er rigtig meget at høre på, mens der er knap så meget for de andre sanser. Men når Jesus siger kom og se, så er det fordi det, han kommer med, er noget, man kan se. Det er ikke bare løse rygter og varm vind. Det, han viser os, 2

3 foregår i den verden, vi lever i og som vi sanser. Jesus møder mennesker, som bliver set, rørt ved og helbredt, tilgivet og velsignet ved håndspålæggelse. Jesus kommer med mere end ord. Mennesker har mærket på deres egen krop, at noget nyt er kommet til verden. Det, Jesus kommer med, er ikke bare filosofiske udredninger eller en åndelighed, som kun hører til i vores indre eller på et særligt bevidsthedsniveau. Det, Jesus kommer med, finder sted i den virkelighed, vi lever i, dag ud og dag ind. Det, Jesus viser os, har at gøre med alt, hvad der er til, alle sider af tilværelsen, både den fysiske og den psykiske og den åndelige side, uden at nogen af de sider er bedre egnet i forhold til Gud end andre. Jesus er blevet et menneske midt i den verden, vi lever i. Og det er her, midt i den gudsskabte verden, at vi skal tage imod hans ord. Men vi skal mere end bare at lytte. Derfor handler mange af Jesu ord også om, at vi skal gøre noget. Kom, se, følg mig, siger han. Og selv om der er mest til øret til en almindelig gudstjeneste, så bliver der nu også sagt en hel del af 3

4 Jesu ord om, hvad vi skal gøre. Vi skal ikke kun høre, vi skal også gøre. Ved dåben lyder det: Tag imod korsets tegn. Ved nadveren lyder det: Tag brødet og spis det, og drik alle af vinen. Fra prædikestolen lyder det: Du skal elske din Gud og din næste som dig selv. Det lille barn, der bliver båret til døbefonten er endnu for lille til at følge opfordringen om at komme og se, men det er stort nok til at tage imod, både korsets tegn og alt det andet, der ellers er nødvendigt for det. Varme, mad, kærlighed. Og vi, der er så store, at vi godt kan komme hen i kirken ved egen hjælp, vi har også i vores liv brug for nogle ting for at leve, vi har brug for noget at spise, noget at drikke, nogen at elske. Og det er netop, hvad vi bliver befalet at gøre. Guds befalinger er bestemt ikke umulige at opfylde; han befaler os at gøre det, vi har brug for at gøre. 4

5 Paulus har sikkert ret, når han siger, at troen kommer af det, der høres. Men troen kommer også af det, vi på andre måder sanser. Det er ligesom med kærligheden. At nogen siger til os, at de elsker os, får os ikke til at tro på det, før vi oplever det på andre måder også. Man kan mærke på et kærtegn, om der ligger kærlighed bag. Man kan høre det på stemmen. Man kan se det på øjnene. Kærligheden kan sanses. Vi bruger alle vore sanser, når vi efterprøver, om det der siges, virker troværdigt. Også det, vi tror på, kan sanses. Selv om Jesus ikke længere bevæger sig rundt mellem os, så er han til stede hos os, når vi er samlet her for at tale og synge og tænke om Gud og os. Der finder et møde sted mellem det guddommelige og os, også her hos os i dag. I alle de tekster, vi har hørt om i dag, mødes Gud og mennesker. I historien om Jakobs drøm hører vi om, at himlen kan åbne sig for os, så der er fri passage fra og til Gud. Hos Paulus hører vi om, at Kristus og vi hører sammen, som de forskellige dele af kroppen hører sammen; vi er alle kropsdele, der hører til på 5

6 én krop. Sammen er vi en helhed, en enhed. Vi er så tæt på hinanden, at vi er en del af den samme krop. Og i evangeliet hører vi altså om, at Gud møder os midt i hverdagen, når Jesus som Guds søn kommer gående. Han bor et sted, man kan gå med ham hjem og være sammen med ham, han er en, man kan møde. Han er en, man kan se og høre og mærke. Og han er en, der ser og hører og mærker os. Det møde, det kan også ske i dag. Det kan ske, hvor vi slipper det, vi er ved, for at opleve Gud, som vi har gjort det, da vi gik til kirke i dag. Det kan også ske midt i den hverdag, vi lever i til daglig. Mødet sker ikke kun i kirken. Mødet sker der, hvor vi er, hvor vi bliver set, hvor vi selv ser, hvor vi lytter og virkelig hører, hvor vi mærker, at det er her midt i vore liv, Gud møder os. Så vi ligesom Jakob kan vågne op og sige: Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke! Gud viser sig for os på mange måder. Ingen har direkte set Gud og overlevet det, siges det, men han viser sig for os på andre måder. Vi har f.eks. set ham i 6

7 hans søn, Jesus Kristus, og ved hans hjælp kan vi se ham i andre menneskers ansigter. Mennesker, som har brug for vores venskab og kærlighed og omsorg. I mødet med andre mennesker kan vi også møde Gud. Kom og se, blev der sagt til os, og Kom og se kan vi sige til andre. Vi kan vise andre, hvad vi har set og hørt. Det gode rygte, der har nået os, når længere ud og dybere ind, når vi hver især giver det videre til andre. Kom og se, kan vi sige, og vise dem, hvad vores tro betyder for os. Med ord, men også med den måde vi lever på. Vi er alle sammen en del af den store krop, som de troende sammen med Kristus udgør, og vi kan hver især gøre vores til at sprede det gode rygte. Kom og se, sagde Jesus og Kom og se, sagde dem, der kom til tro ved ham. De spredte et rygte, som har bredt sig og slået rod i os. Det er et godt rygte, om Guds søn, der kom til jorden og fik mange menneskers himmel til at åbne sig og engle til at stige op og ned. Verden blev en anden, da rygtet om Kristus blev spredt. Hver især har vi hørt det rygte og indset, at det hele ikke handler om os hver især, det 7

8 handler om noget mere og større, som vi er en del af. Det skal vi give videre, når vi kommer ud herfra. Rygtet har nået os, og vi er på vej ud i vores daglige liv med det. Det kan vi vise andre. Nu er det os, der kan sige: Kom og se! Amen. 8