Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Geriatri Mandag den 22. oktober 2012 kl 14.30-18.00 Tilstede: Lotte Usinger, Susanne Stabel, Kim Otto Jacobsen, Cecilia Lund, Søren Jakobsen, Lisbeth Fredholm, Hanne Pedersen, Susanne van der Mark (DGO observatør) Afbud: Christian Haugaard Christensen 1)Godkendelse af dagsorden Godkendt. 1a) Dirigent: Lotte 2) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde i juni og evt. overvejelser i anledning af at bestyrelsesmøde i august blev aflyst Fremadrettet aflyser vi ikke planlagte møder; det resulterer i, at vi kommer alt for langt bagud. Til punkt 3: DSG har svaret på et spørgeskema fra UEMS med tilkendegivelse af, at vi støtter et fælles europæisk curriculum i geriatri, hvori nogle kernekompetencer defineres. UEMS efterspørger om DSG støtter fælles europæisk specialisteksamen. Diskuteres. Generelt er der stemning for, at det skal defineres højere oppe fra og at Lægeforeningen og SST må høres. Søren beder Ellen Holm om at bestyrelsen kan få spørgeskemaet til gennemsyn igen. Til punkt 8: Det er UEMS, der har defineret at det på afdelinger, der uddanner geriatriske speciallæger, er hensigtsmæssigt, at der er udgående funktion. Diskuteres i målbeskrivelsesudvalget. 3) Opfølgning fra sidste møde Vedr. punkt 4. Økonomisk støtte fra DSG til efteruddannelse Selskabets formue er nu ca. 500.000 kr. Formuen er de sidste par år øget i forbindelse med overskud fra kongresser (EUGMS og NGK). Bestyrelsens holdning i forhold til formuens størrelse er, at den skal være ca. 300.000 kr. svarende til udgiften til et årsmøde. Det besluttes at generalforsamlingen skal diskutere formuens anvendelse og efterfølgende må bestyrelsen endelig tage stilling hertil. I bestyrelsen er der ikke stemning
for nedsættelse af kontingentet eller egenbetaling til årsmødet. Generalforsamlingen får præsenteret forslag om: Økonomisk støtte til to halve EAMA kurser og nogle mindre portioner? Kun mindre portioner? Forskningsstøtte? Lotte laver oplæg Vedr. punkt 5. Ansættelsesudvalg Som repræsentanter for DSG i det landsdækkende ansættelsesudvalg er reservelæger fra den region, de er ansat i. Som speciallæger er Marianne Mørch repræsentant i region Nord og Jens-Ulrik Rosholm i Region Syd. Ragnar Hansen har tidligere været repræsentant i Region Øst. Har nu trukket sig tilbage. Lillian Mørch Jørgensen vil gerne være repræsentant i Region Øst. Trine skriver til udvalget, at vi regner med, at udvalget internt afklarer hvem af speciallægerne der deltager i ansættelsessamtaler og at de dækker hinanden ind på tværs af regionerne. Vedr. punkt 9. Kvalitetsdatabasen. Status vedr. udvidelse af styregruppe Søren har skrevet til specialeråd vedr. udvidelse. Alle har svaret tilbage og det er i orden. Status ift. indrapportering I Hjørring er der først fra 1. jan 2013 geriatriske senge. Fra Herning og Holstebro, hvor der begge steder kun er en geriatrisk speciallæge er indrapporteringsgarden ikke høj. DSG henstiller - som videnskabeligt selskab - til at alle er med i databasen men har forståelse for, at afdelinger de første år under etablering, ikke har så høj en indrapporteringsprocent. 4) Meddelelser og drøftelser LVS. Status for repræsentanter DSGs repræsentanter i LVS er Hanne Elkjær og Søren. Næste møde er 8. nov. Søren deltager ikke. SSTs arbejdsgruppe for den ældre medicinske patient Arbejdet er færdigt. Der holdes fortsat møder. Politisk er det nu bestemt, hvor de 20 mill. skal bruges. Det bliver primært på subakutte/akutte tiltag og nok primært i kommunerne. Der efterlyses medlemmer til følgegruppen, der skal redegøre for funktionstest efterlyses. Nina Beyer er med. Vi spørger Carsten Henriksen. Søren. Der er nedsat en Brainstorm gruppe om forskning i geriatrien. Lars Matzen er med for DSG. Alt i alt er styregruppens arbejde endt med at rette sig meget mod det kommunale område det er ikke helt landet der, hvor vi havde håbet på, at det landede. SSTs arbejdsgruppe og referencegruppe til udarbejdelse af Nationale Kliniske retningslinjer for demens På vegne af DSG er Hanne er med i arbejdsgruppen og Søren i referencegruppen. Arbejdet skrider frem. Den endelige rapport bliver mindre end tænkt idet den skal være i tråd med de kommende nationale kliniske retningslinjer på mange områder; et større
arbejde, som SST vil igangsætte de kommende år. Arbejdet er snart afsluttet. Sidste møde er planlagt til 29. oktober 2012. Landsdækkende database vedr. demens Ser godt ud. Søren skriver til Peter Johannesen at vi er med. Forslag om uddannelse af vejledere ift. den lægelige videreuddannelse DSG har meldt tilbage, at det synes vi lyder godt. Hvis der skal iværksættes tiltag vil vi gerne lave det sammen med andre. MTV rapport fra SST vedr. faldudredning Er udkommet og har givet anledning til diskussion om faldudredning både internt og i offentligheden i bl.a. Dagens Medicin, hvor Ellen Holm er blevet interviewet på vegne af DSG. Kliniske retningslinjer. Hvad har vi nu? Inden længe spiller SST ud med at mange områder skal dækkes af nationale kliniske retningslinjer. Skal vi forberede os? Hanne Elkjær sidder i den gruppe, der skal være med, næste møde er 30. oktober. Hun og Peter Schwarz ved måske hvor langt vi er og hvor vi skal hen og hvad vi bliver bedt om. Søren kontakter Hanne. Kandidater til Codans Hæderspris Ellen indstilles. Søren kontakter hende. IRFs styregruppe vedr. national rekommendationsliste Erik Skjelbo og Jens Ulrik Rosholm er spurgt om deltagelse, har takket nej. Vi har ikke øvrige kandidater. Orientering om Fonden til lægevidenskabeligt arbejde i Region H Som formand for DSG sidder man i ovenstående fond. Der er penge i den. Sidst var der ingen ansøgere. Fonden blev oprettet da Kommune Hospitalet blev lukket og de, der kan søge, er de hospitaler geriatrien fra KKH flyttede ud på, dvs. BBH, Amager, Hvidovre, Frederiksberg. Tidligere er typisk givet midler til kongresdeltagelse mm. Det skal mangfoldiggøres dvs. Carsten Henriksen skal sende det til webmasteren, så det kan annonceres på hjemmesiden næste gang der er mulighed for at søge. Det giver Søren ham besked om. Målbeskrivelse Susanne deltager i møde i målbeskrivelsesudvalg 24/10 i Odense (geriatridelen af HUF), der skal bl.a. andet ses på kompetencekort. Nogle af common trunk kompetencerne overlapper hinanden. I arbejdet med målbeskrivelsen skal bl.a. diskuteres om ortogeriatri skal med (en ny specialebeskrivelse er på vej, og det kommer til at hænge sammen). Uddannelsesblokkene skal planlægges under hensyn til målbeskrivelsen. Det skal være det muliges kunst. Trine har haft kontakt til SST med et ønske om at revision af
målbeskrivelsen følges af en gennemgang af specialebeskrivelsen. Afventer tilbagemelding. 5) Ortogeriatri Møde med DOS 8/11 DSG er medarrangør af sponsoreret temamøde, primært planlagt af Jes Brun Lauritzen om ortogeriatri 8/1. Er annonceret på hjemmesiden. Inviterede er folk fra Dansk Knoglemedicinsk Selskab, Fysioterapeuter, Ortopædkirurger, Geriatere. Deltagelse er gratis. Der er stadig ledige pladser. Status fra selskabets arbejdsgruppe vedr. ortogeriatri Gruppens rapport er næsten færdig. Mangler at blive tilrettet ift. nogle konkrete oplysninger om forholdene i Svendborg. Lisbeth sender den ud i hele ortogeriatrigruppen med 1 uges svarfrist. Når gruppen er færdig skal rapporten ud i bestyrelsen, der får 1 uges svarfrist. Efterfølgende skal rapporten på hjemmesiden og sendes til DOS. Forankring i specialet og placering i målbeskrivelsen herunder aktuelle politiske planer/udfordringer i Region H Diskussion om de aktuelle politiske drøftelser i Region H, hvor det fra politisk side er meldt ud, at man ønsker modellen fra BBH implementeret på regionens fire akut hospitaler. Hvad angår evidensen peger denne ikke entydigt på den ene eller den anden model, men at man som ortopædkirur og geriater arbejder tæt sammen. I Dagens medicin er Finn og Søren interviewet om forskellige modeller. Den konkrete og aktuelle problemstilling i Region H ligger nu i det regionale sundhedsfaglige råd for geriatr. Trine og Søren henvender sig fælles til Regionen og sender vores ortogeriatri-rapport videre. Diskussionen i pressen går vi ikke mere ind i. Vi vil i stedet tale med nogle af de lokale ledere. Forlsg om at DSG kunne definere, hvad der skal være opfyldt for at det skal hedde ortogeriatri og om i selskabsregi at oprette en vidensbank for ortogeriatri. Overvejes. 5a) Hvor skal geriatere være ansat? Drøftelse og evt. politisk udmelding Enighed om, at det er dejligt, at vi som geriatere er nødvendige, men at det kan blive svært, hvis vi arbejder spredt for alle vinde. Bestyrelsens holdning er, at vi skal være forankrede i eget speciale men deltage aktivt og byde ind på multidisciplinære teams., 6) Hvad skal der være i en geriatrisk afdeling for at geriatriske speciallæger kan uddannes? Bekymring ift. Amager hospital (og Hvidovre). Drøftelse, evt. initiativer eller politisk udmelding
Bestyrelsen resumerede, at det klart er defineret hvad en afdeling skal rumme for at kunne uddanne geriatriske speciallæger (minimum 2 speciallæger, sengeafsnit (min 12 senge iflg. EUMS), ambulatorium/team)). 7) Selskabet indsatspunkter Arbejdsgruppe Akut/subakut/elektiv geriatri Lillian og Solvejg er på vej med noget. Gruppen bliver nedlagt hvis der ikke kommer noget i indeværende år. Arbejdsgruppe Fald. Ingen tilbagemelding. Forslag til fortsat strategi Trine spørger gruppens medlemmer: Hvem vil være med i arbejdet om Nationale Kliniske retningslinjer? Vil I kigge på de Amerikanske Nationale guidelines? Arbejdsgruppe ortogeriatri Se punkt 5 8) Hvad skal lægges på hjemmesiden i forlængelse af bestyrelsesmødet? Opdatering div. udvalg. Opdateret landkort. Cecilia skal redigere landkortet. Årsmøde 2013 holdes i Odense. Programmet er lagt: Ældre og medicin. Annonceres på hjemmesiden. Foredrags konkurrence (kan godt være en case) inkl. præmie bestemmes af mødeudvalget. Lotte formulerer et oplæg. Søren skriver til Nordpharma om rejselegatet. Som noget nyt arrangeres årsmødet 2013 i samarbejde med et kongresbureau; BDP. 9) Gensidig orientering Ved karrieredag den 11. oktober på Panum var vi repræsenteret ved Kim, Cecilia og Hanne. Det var sjovt og gik rigtig godt vi modtog mere end 100 tipskuponer tip 13 rigtige svære intern medicinske og geraitriske spørgsmål vinderene fik champagne. 10) Evt Susanne van der mark har set på hvor mange speciallæger vi er, og er kommet frem til: 19 speciallæger i intern medicin: geriatri og 105 speciallæger geriatri Roskilde 31.10.2012 Hanne Pedersen Sekretær for DSGs bestyrelse