SIDE 1 AF 10 Adresse: Stenhuggervej 7 Postnr./by: 2400 København NV BBR-nr.: 101-525287-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 219.026 kr./år 261,21 MWh fjernvarme Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: 29-12-2007-20-12-2008 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Ombyg BC-rørføringen 6,93 MWh fjernvarme 3.900 kr. 5.000 kr. 1,3 år 2 Efterisolere varmtvandsrørene (BV) i kælder -1 kwh el 1,76 MWh fjernvarme 1.000 kr. 11.600 kr. 11,7 år 3 Efterisolere kælderloftet 8 kwh el 11,67 MWh fjernvarme 6.600 kr. 115.700 kr. 17,6 år 4 Efterisolere varmerør (VF) i kælder 1,01 MWh fjernvarme 600 kr. 10.900 kr. 19,1 år 5 Efterisolere varmerør (VR) i kælder 1,01 MWh fjernvarme 600 kr. 10.900 kr. 19,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.
SIDE 2 AF 10 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 12.373 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 11 kr./år Besparelser i alt 12.384 kr./år Investeringsbehov 153.925 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller
SIDE 3 AF 10 renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 6 Efterisolere varmtvandsrørene (BC) i kælder -1 kwh el 1,76 MWh fjernvarme 1.000 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Overordnet: Ejendommen er opført i 1935 og har fået nye termovinduer i 1987. I 1994 blev den fjernvarmekonverteret. Der er 49 beboelseslejligheder i ejendommen. Ejendommen har to facader og en gavl og er sammenbygget med nabobygningen. Der er ikke pulterrums-, hanebånds- eller spidsloft i bygningen. Taget er med tagpap og er isoleret. I kælderen er der pulterrum, vaskeri, tørrerum og varmecentral. Antal bygninger Ejendommen består af én bygning. Utilgængelige rum: Pulterum i kælder. Månedlige aflæsninger: Der føres måndtlige aflæsninger af forbrugsmålere, termometre o.l. Oplyst forbrug: Det oplyste fjernvarmeforbrug for perioden er på 226,54 MWh, hvilket omregnet til et normalår giver 261 MWh. Det beregnede forbrug er på 284 MWh, altså meget tæt på det faktiske forbrug. Den lille forskel må skyldes, at de teoretiske værdier ikke svarer helt til virkeligheden, hvad angår temperaturer o.l. Der bliver brugt 2.120 m3 vand om året - det svarer til 119 liter pr. dag pr. lejlighed, hvilket er et godt stykke under vores erfaringstal (167) for ejendommen udelukkende med bolig. Det fælles-el-forbrug er på 10.444 kwh, heraf over halvdelen i vaskeriet. Øvrige forbrug er belysning på opgange, i kælder og udendørs, drift af varmecentral, dørtelefoner og antenneanlæg. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 200 mm mineraluld.
SIDE 4 AF 10 Bygningsdele Ydervægge Ydervægge er massiv mur af 1½ sten, 2 sten og 2½ sten uden hulmur. Vi mener ikke det er relevant at foreslå efterisolering af gavlen, da dette vil bryde ensartetheden af kvarterets ellers ens bygninger. Måske heller ikke sandsynligt, at der på den baggrund gives tilladelse fra myndighedernes side. Da radiatorerne står inde mit i lejlighederne, mener vi ikke der er grund til at efterisolere brystningerne. Temperaturforskellen er ikke større gennem denne bygningsdel end gennem andre dele af ydervæggen. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer er termo fra 1987. Altandøre er ligeledes termo fra 1987. Døre i opgange er også termo med 90% glas (fra 1987). Selvom vinduerne ikke er med lavenergiruder, vil det ikke kunne betale sig at skifte dem uden grund. Kun ved defekter (punktering) eller skader (slået itu). Gulve og terrændæk Lukket etageadskillelse med lerindskud som eneste isolering mod uopvarmet kælder. Kælderlofter er således ikke efterisoleret. Forslag 3: Kælderloftet efterisoleres med 75 mm hård mineraluld mellem de synlige etagebjælker. Isoleringen gøres fast direkte op i eksist. pudset loft. Kælder Kældergulve er uisolerede betongulve. Ventilation Ventilation Der er naturligt aftræk fra badeværelser og køkkener. Ejendommen er bygget med friskluftsventiler i fadebure i køkkener, men mange er lukket. Varme Varmeanlæg
SIDE 5 AF 10 Varme Ejendommen forsynes med fjernvarme-vand, som forsyner centralvarmeveksleren (rumopvarmning) og brugsvandsvekslerne (varmt vand). Centralvarmeanlægget er 2-strenget med radiatorer stående midt i lejlighederne. Forslag 1: Brugsvandscirkulationsrøret (BC) er ført ind på koldtvandsrøret lige inden tilslutningen til forvarmerveksleren. Dette nedsætter vekslerens evne til at køle fjernvarmen effektivt. Ved at tilslutte BC-røret til varmtvandsrøret mellem forvarmerveksler og slutvarmeveksler forbedres afkølingen, og der vil være mulighed for at opnår bonus fra Køb. Energi. Hvis man regner med en årsafkøling af fjernvarmen på 40 gr. (i stedet for de nuværende 37 gr, som ikke giver noget), vil det udløse en bonus på ca. 4.000,- kr. om året. Denne bonus er omregnet til forbedret brændværdi for at kunne indgå i besparelsesforslaget. Varmt vand Der er ingen varmtvandsbeholder, men i stedet to gennemstrømningsvekslere. I den første forvarmes det kolde vand vha. retur-fjernvarmevandet, og i den anden slutopvarmes det varme vand. Vekslerne er en del af Gemina Termix-fjernvarmeunit'en. Bemærk at cirkulationsledningen er tilsluttet unit-installationen forkert, hvilket også er påtalt i tidligere rapporter. Brugsvandscirkulationspumper er en Grundfos UPS 25-60, trin 3. Det kan af hensyn til katolysebehandlingen af brugsvandsrørene i ejendommen ikke anbefales at slukke pumpen i nattetimerne. Brugsvandsrør er en blanding af galvaniserede og rustfri stålrør og er gennem de sidste år løbende blevet udskiftet. Rørene er isoleret med 10-20 mm isolering. Forslag 2: Rørene for varmt brugsvand (BV) efterisoleres med ekstra 20 mm isolering og afsluttes med Isogenopak og rørmærkning. Den gamle isolering bevares, men stikprøver vedr. asbest bør foretages forinden. Forslag 6: Rørene for varmt brugsvand - cirkulation (BC) efterisoleres med ekstra 20 mm isolering og afsluttes med Isogenopak og rørmærkning. Den gamle isolering bevares, men stikprøver vedr. asbest bør foretages forinden. Forslaget er udregnet som værende ikkerentabelt pga. for lang tilbagebetalingstid, men bør alleigevel udføres, hvis de andre varme- og varmtvandsrør efterisoleres. Også koldtvandsrørene bør isoleres for komfortens skyld. Fordelingssystem
SIDE 6 AF 10 Varme Centralvarmeanlægget er forsynet med en Grundfos UPE 32-80-pumpe, som automatisk tilpasser ydelsen (omdrejningerne) efter varmebehovet - det sparer strøm. På alle stigtsrenge er der monteret TA-STAD-strengreguleringsventiler til optimal fordeling af centralvarmen i ejendommen. Centralvarmefordelingsrør i kælder er alm. sorte rør i dim. 20, 25 og 32 mm. Rørene er isoleret med 10-20 mm isolering. Forslag 4: Varmerørene efterisoleres med ekstra 20 mm isolering og afsluttes med Isogenopak og rørmærkning. Den gamle isolering bevares, men stikprøver vedr. asbest bør foretages forinden. Forslag 5: Varmerørene efterisoleres med ekstra 20 mm isolering og afsluttes med Isogenopak og rørmærkning. Den gamle isolering bevares, men stikprøver vedr. asbest bør foretages forinden. Automatik Der er monteret termostatventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur i forhold til gratisvarme. Fremløbstemperaturen til radiatorerne er styret af en klimastat med ude- og fremløbsføler samt en indstillet varmekurve. Det er altid en god idé at forsøge at sænke fremløbstemperaturen til radiatorerne. Man kan starte med at sænke varmekurven, så fremløbstemperaturen falder 5 gr. Giver dette ingen klager, sænkes den yderligere. Husk også at nulstille en evt. parallelforskydning af varmekurven efter atypiske vejrforhold (f.eks. blæsevejr). Natsænkningsfunktionen i klimastaten benyttes, selvom dette ikke er tilladt i KEs forsyningsområde. El Belysning 1 stk 40 W glødepærer pr. etage. 40 W pærer i samtlige kælderrum. 3 stk á 36 W i vaskerum. Alm. glødepærer i opgange, varmecentral og pulterrum på loft. Det kan som regel kun betale sig at skifte til lavenergipærer, hvis anskaffelsesprisen er fornuftig, og de nye pærer kan holde til de forholdsvis mange tændinger, som forekommer med en trappeautomat. Derudover skal man være opmærksom på nogle pærers "opvarmning", som betyder, at der først er god belysning, når man når sin indgangsdør!
SIDE 7 AF 10 El Andre elinstallationer Udvendig belysning er 8 stk á 11 W lavenergipærer over hver opgangsdør. 3 vaskemaskiner og 1 tørretumbler i fællesvaskeri. Dørtelefoner ved hver opgangsdør. Vand Toiletter Blanding af enkelt- og dobbeltskyls. Et "løbende" toilet bør skiftes til et nyt hurtigts muligt.
SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1935 År for væsentlig renovering: 1987 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 2110 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 2245 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Registrerede opvarmede areal er større end arealet angivet i BBR. Vi har målt opv. boligareal til 2.245 m2, og opv. kælderareal til 62 m2. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: Fjernvarme: El: Fast afgift: 562,00 kr. pr. MWh 562,00 kr. pr. MWh 1,51 kr. pr. kwh 82.832,00 kr. pr. år Vand: 40,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen Opgørelse - varmeregning: Varmeregnskab udarbejdes årligt på baggrund af fjernvarmemåler, varmefordelingsmålere på alle radiatorer og varmtvandsmåler foran varmtvandsvekslerne. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter
SIDE 9 AF 10 Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2-værelses lejl. med eget køkken, wc/bad og altan på 1,2 m2 2-værelses lejl. med eget køkken, wc/bad og altan på 1,2 m2 4-værelses lejl. med eget køkken, 2x (wc/bad) og 2x altan på 1,2 m2 1-værelses lejl. med eget køkken, wc/bad og altan på 1,2 m2. 49 5.700 kr. 47 5.500 kr. 98 11.300 kr. 33 3.800 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Torvegade 66, 1400 Telefon: 32578250 København K E-mail: jv@bangbeen.dk Dato for bygningsgennemgang: 29-04-2009 Energikonsulent nr.: 103136 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.