FOTO: Hans Christian Jacobsen www.energitjenesten.dk Tlf. 70 333 777 Energitjenesten er et tiltag under foreningen VedvarendeEnergi og er bygget op omkring 10 lokale Energitjenester fordelt i hele landet. Energitjenestens sekretariat ligger i Århus.
CASE fra Gilleleje Hent varme fra både luft og jord Før du investerer i et jordvarmeanlæg, skal du sørge for, at dit hus er velisoleret, og at varmeanlægget har den rigtige størrelse. 70 er-huset fra Gilleleje fik det hele.
Trine og Mads Bodenhoff fik ikke kun jordvarme, men også planlagt hele energirenoveringen, så varmeøkonomi, rumkomfort og lav miljøbelastning på fornem vis gik hånd i hånd. FOTO: Christian Oxenvad
Her ses det oprindelige klinkegulv og de gamle termoruder med dyrtdrevne elpaneler i konvektorgraven foran glaspartiet. God energiplanlægning Trine og Mads Bodenhoff og deres to børn købte i 2006 et koldt elvarmehus fra 1972, beliggende lige ud til det blæsende Kattegat. Elpaneler i kombination med stort varmetab fra klimaskærmen, dvs. ydervægge, vinduer, sokler, tag og kælder, betød ekstremt høje varmeudgifter faktisk et iskoldt hus med 50.000 kr. i elvarmeregning! Og med fulgte også en rigtig elendig rumkomfort med fodkulde, træk og ubehag. En af husets vigtigste funktioner er faktisk at skabe sommer hele året altså nogenlunde samme stuetemperatur indenfor om vinteren som udenfor i haven på en god dansk sommerdag. Fra Kina til Kattegat Trine og Mads var stadigt bosiddende i Kina, da de købte huset, men velfungerende telefonsystemer rundt om kloden gjorde det nemt for dem at kontakte Energitjenesten i Danmark og få langdistancevejledning til at komme videre med renoveringsplanerne af det nyindkøbte hus. Energitjenesten anbefalede at minimere varmetabet med en gennemgribende efterisolering af klimaskærmen og selvfølgelig droppe elpanelerne, som er den dyreste og mest klimabelastende form for varme, vi har i Danmark. Det er ret billigt at etablere elpaneler og elgulvvarme, men på kort tid bliver etableringsbesparelsen spist op af den dyre drift. Meget dyre. Sparsom isolering og masser af koldt glas Huse fra 1970 erne er kendetegnet ved sparsomt isolerede tage og vægge og hvor der ikke er vægge, er der oftest store glaspartier med termoruder. Begge dele giver stort varmetab om vinteren, men i princippet også et stort varmetilskud, der dog kun gør nytte, når du har energiruder. Om sommeren er de store glasarealer uhensigtsmæssige, specielt mod syd, da der meget nemt kan blive for varmt, og derved skabes der behov for køling. En ting er at opvarmning er dyr, men elektrisk køling er 3-5 gange dyrere, så det skal man undgå. God isolering samt udvendig afskærmning er vigtige nøgleord ligesom et minimalt elforbrug til indendørs apparater modvirker overtemperatur. Side 3
Det færdige højisolerede plankegulv med varmefordeling via let gulvvarme, der reagerer hurtigt på solindfald samt nye højkomfortable energiruder monteret i eksisterende karme. Ruderne ligner termoruder på en prik, men er 3 gange så velisolerende. FOTO: Christian Oxenvad
FOTO: Mads Bodenhoff Efterisoleringsarbejdet er i fuld gang. Rudeskift og enkelte nye vinduer I alle de faste glaspartier fejlede karmene ikke noget, så her blev termoruderne ganske enkelt skiftet til energiruder, hvilket klart var den billigste måde at skabe energibesparelse. Det er glasset, der stadig er den helt store forskel på kolde og varme vinduer. Moderne energiruder ligner termoruder på en prik, men er ca. tre gange så godt isolerende og det er ikke mindst vigtigt, når man planlægger gulvvarme, der i modsætning til radiatorer ikke giver en varm luftstrøm op foran vinduerne. Let gulvvarme på en højisolerende pude Flere ydervægge blev efterisoleret, og der blev isoleret kraftigt under gulvet, fordi gulvvarme simpelthen forsvinder nedenud og væk, hvis der ikke etableres 250-300 mm isolering under i nybyggede lavenergihuse op til 500 mm tykkelse. I dette hus var der desuden nogle kedelige kuldebroer langs med betonsoklerne under de store gulv-til-loft vinduer. De blev isoleret for at hindre varmetab ud til husets kanter noget som let afsløres i snevejr, hvor en uisoleret sokkel kan bortsmelte sneen mange meter ud fra huset. Det giver godt nok tidlige erantis, men til gengæld et stort energispild. Side 5
Let gulvvarme er aluminiumsbakker med nedfældede gulvvarmeslanger. I princippet fungerer det som en stor flad radiator under gulvbrædderne. Let gulvvarme er meget velegnet sammen med varmepumpedrift. Fremløbstemperaturen er her 28-35 grader, hvor radiatoren ofte kræver 55. FOTO: Christian Oxenvad
Gratis solvarmetilskud om vinteren aktiverer termostatstyringen Under de store planker er der gulvvarme med en fremløbstemperatur helt ned til 30 grader. Lavt fremløb giver god eløkonomi ved varmepumpedrift. Der er lagt let gulvvarme, dvs. at gulvvarmeslangerne er lagt i tynde aluminiumsbakker, der reagerer hurtigt på tilført varme. Let gulvvarme er ofte en fordel sammenlignet med tung gulvvarme, dvs. gulvvarmeslanger lagt i beton, ikke mindst i parcelhuse med store glasarealer. På en eftermiddag i marts med masser af forårssol strømmende ind ad de store vinduer, vil den tunge gulvvarme være halve døgn om at blive afkølet. På sådan en dag bliver der tit for varmt i stuen. Den lette gulvvarme vil meget hurtigt reagere på tilført gratisvarme og lukke ned. Herved spares penge og energi. Omvendt vil den første efterårsdag med kulde, mørke og blæst kalde på varme fra systemet, og her vil en tung afgiverflade først kunne levere varme til rummet efter flere døgn. Den lette vil være aktiv inden for få timer. Gratis varmetilskud er udover passivt soltilskud fra solen også varme fra mennesker og elforbrug i hjemmet. En familiefest er fx nok til at varme hele huset op i lang tid, da en flok dansende, glade mennesker afgiver lige så meget varme som en varmepumpe. Også her kan der spares ved at undlade at bruge den russiske termostat, som er åbne døre og vinduer. Alt i alt er samspillet mellem varmefordeling og selve varmepumpen altså vigtig. Meget vigtig. Varmepumpen henter energi fra både luft og græsplæne Som i så mange andre familier er alle medlemmer hos familien Bodenhoff væk i dagtimerne, så valget faldt på en ny varmekilde med minimal pasning, nemlig varmepumpen. En varmepumpe er et anlæg opbygget som et omvendt køleskab og fungerer ved at afkøle dele af naturen uden for huset og komprimere denne energi til lunt vand eller lun luft inde i huset. Man kan køle på jordblokken under græsplænen ved at grave slanger ned, eller man kan køle på udeluften rundt om huset ved at opsætte en luftkøler. Bodenhoff s nye have var meget kuperet og indeholdt en del bevaringsværdige træer, som familien ikke havde lyst til at fælde for at få plads til alle de jordvarmeslanger, der var påkrævet. Sammenholdt med ønsket om at få en lav varmeregning, blev det sammen med den lokale varmepumpe-montør besluttet at etablere køling fra både luft og jord. I lunt vejr med mere end 5 plusgrader samt hele sommeren er det luften, der er mest økonomisk at køle på om vinteren med mindre end 5 grader er det jordblokken under græsset, der leverer tre fjerdedele af varmen til huset. Prisen pr. kwh leveret varme er herved reduceret med ca. 75% i forhold til den oprindelige elpanelvarme. Side 7
Under Mads Bodenhoffs fødder ligger der jordvarmeslanger og bag ham står en luftoptager/ køler. Varmepumpen henter på skift energi fra enten jord eller luft, så elforbruget til drift af selve kompressoren minimeres. FOTO: Christian Oxenvad
Huset var ved indflytning udstyret med: Elvarme Termoruder 50.000 kr. elvarme pr år Efter ombygning består energi- og varmeforsyning af: Jordvarme +luft/vand-varmepumpevarme Let, nemt reguleret gulvvarme med slanger i alufordeling Gulvisolering/nyt terrændæk Energiruder Delvis efterisolering af facaden Et halveret energiforbrug Styring er kodeordet I princippet er en varmepumpe et køleanlæg med varme som slutprodukt. Intelligent køling giver megen varme for hver købt kwh fra de overvejende fossilt fyrede kraftværker i Danmark. Netop fordi vi har svært ved at producere såkaldt grøn strøm, er det særligt vigtigt, at varmepumpeanlæggets effektivitet bliver høj. Man sammenligner varmepumpers effektivitet med en såkaldt årseffektfaktor, hvilket er en kombination af varmepumpens såkaldte COP, som er en forkortelse af Coeffience of Performance, altså arbejdsevne ved givne temperaturforhold ude og inde og så de forskellige årstiders påvirkning af driften af anlægget. Det er dyrt i strøm at køle på frostluft, så her går familien Bodenhoffs anlæg helt automatisk i jorden og henter varmen. Omvendt er det energimæssigt en fordel at køle på udeluften, når den er varmere end 5 plusgrader. Det gør anlægget også fuldautomatisk. Hele sommeren er jordvarmeslangerne altså ikke i brug. Et alm. luft/vand-varmepumpeanlæg vil have en årseffektfaktor på ca. 3 og et alm. jordvarmeanlæg på ca. 3,5. Ved at kombinere de to energioptag kan man presse op til faktor 4 ud af systemet, altså en ca. 15% bedre udnyttelse af den indkøbte strøm. Næste skridt bliver at undgå solen Efter endt ombygning er familien tilfredse med det velisolerede hus og den nemme opvarmning, så nu er udfordringen at undgå overtemperatur i den lyse tid. Sandsynligvis bliver de danske somre varmere i fremtiden, så en del fokus vil blive flyttet fra vinteropvarmning til også at handle om at håndtere for meget indendørs sommervarme. Familien har set på udvendig afskærmning, og måske kan de om få år kombinere udvendig mekanisk afskærmning med integrerede solceller, så flere fluer kan smækkes i samme hug. Side 9
FOTO: Hans Christian Jacobsen Få uvildig rådgivning af Energitjenesten På kortet kan du finde den lokale Energitjeneste, der ligger nærmest dig. Kig forbi eller ring til os på 70 333 777 Besøg også vores hjemmeside www.energitjenesten.dk
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4 Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 6 Energitjenesten Fyn Gerritsgade 33, 1. sal 5700 Svendborg 7 Energitjenesten Ærø Vestergade 70 5970 Ærøskøbing 8 Energitjenesten København Blegdamsvej 4B 2200 København N 09 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge 10 Energitjenesten Bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 c 3760 Gudhjem Side 11