SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenvej 9 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-195099 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 549900 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 2485 GJ fjernvarme Oplyst for perioden: 01/05/08-30/04/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Efterisolering af gulv mod kælder 560 GJ Fjernvarme, 230 kwh el 2 Indvendig efterisolering af ydervægge 610 GJ Fjernvarme, 256 kwh el 98490 kr. 1549800 kr. 15.7 år 107280 kr. 2046074 kr. 19.1 år 4 Nye energiruder i yderdøre og sidepartier med 1 lag glas 25 GJ Fjernvarme 4340 kr. 73600 kr. 17 år 6 Ny varmtvandspumpe 1892 kwh el 3220 kr. 10000 kr. 3.1 år 7 Ny elsparepumpe 1359 kwh el 2310 kr. 16000 kr. 6.9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen,
SIDE 2 AF 9 herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 202100 kr./år Samlet besparelse på el: 6250 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 208400 kr./år Investeringsbehov: 3695500 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.
SIDE 3 AF 9 3 Efterisolering af lette kvistflunke 18 GJ Fjernvarme 3100 kr. 5 Ny elspareventilator 634 kwh el 1080 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen har fået energimærket D. Bygningen har flere utidssvarende konstruktioner. Efterisolering af ydervægge og efterisolering af gulve mod kældere er blandt de rentable forslag der er afgørende for at få et bedre mærke. Energibesparelserne er opgjort i forhold til ejendommens beregnede varmeforbrug baseret på en række standardbetingelser, primært omkring brugervaner og indetemperaturer. Denne energimærkningsrapport omhandler flere bygninger, benævnt afdeling 6 på ejendommen, da de anvendes til samme formål, har fælles opvarmningsform og byggeteknisk ikke adskiller sig væsentligt. Bygningerne anvendes til beboelse. Bygningerne, som er i 3 plan og med fuld kælder - uopvarmet, er opført i 1958 med 5.126 m² boligareal. Der var ingen repræsentant for ejer til stede ved besigtigelsen. Varmeforbruget i ejendommen afregnes efter målt forbrug. Der var i forbindelse med besigtigelsen adgang til følgende lejemål: Thorkildsvej 41, 2. tv, Thorkildsvej 41, 1. tv og Rosenvej 15, st.tv. Der er i beregningen forudsat samme niveau angående radiatorventiler og isoleringsforhold, som de registrerede rum. Kun direkte adgang vil kunne verificere forholdene. der kan derfor forekomme afvigelser fra de faktiske forhold. Bygningsejer har oplyst, at der er hulmursisoleret. Ved besigtigelsen blev forelagt plan- og snittegning samt andet tegningsmateriale af 20.3.56. Oplysningerne i denne dokumentation er anvendt til vurdering af isoleringsforhold i de skjulte konstruktioner angående ydervægge og skråvægge. Det korrigerede oplyste forbrug på 2485 GJ svarer præcist til det beregnede forbrug på 2383 GJ. Det korrigerede forbrug vil sige, at der her er taget hensyn til de graddage der er i perioden for oplyst forbrug. Kommentarer til forbedringsforslag: KOMMENTARER TIL YDERVÆGGE: Forbedringsforslaget til isolering af ydervægge incl. de murede kvistflunke er montage af en let forsatsvæg i et metalskinnesystem beklædt med gipsplade, der malerbehandles. Hermed afbrydes kuldebroer i sammenmuringer omkring vinduer og døre. I forslaget er medregnet omkostninger til flytning af radiatorer, elinstallationer og lysninger om vinduer mv. KOMMENTARER TIL GULV MOD KÆLDER (beton):
SIDE 4 AF 9 Rumhøjden i kælderen giver mulighed for at foretage en isoleret nedsænkning af loftet. Denne enkle form for merisolering er prisbillig og derfor rentabel. Nyt gipspladeloft monteres på spredt forskalling. Isoleringstykkelsen er dog begrænset af rumhøjden, der helst ikke må være mindre end 2.10 meter. KOMMENTARER TIL VARMEANLÆG: I sommerperioden er der mulighed for at lukke varmeanlægget ned til kun at producere varmt brugsvand. Ved denne sommerdrift spares der på varmebudgettet. I energimærkningen forudsættes dette gjort. Forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbstemperatur og returløbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere returvandet er jo bedre har udnyttelsen været. Regulering af varmtvandsbeholder og termostatventiler har betydning for afkølingen. Afkølingen i vinterperioden bør kunne holdes på min. 35 C. I sommerperioden kan det svinge under og over de 35 C alt efter varmebehov. Hvis der er mere end 2-5 C forskel på vekslerens retur til fjernvarmeværk- og returtemperatur fra varmeanlægget, kan veksleren enten være tilsmudset, dimensioneret for lille eller forkert monteret. Styring med termostatventiler kan også være en løsning. KOMMENTARER TIL AUTOMATIK: Varmeanlægget har påmonteret et udetemperaturkompenserende anlæg. Denne automatik regulerer fremløbstemperaturen i centralvarmevandet til radiatorerne i forhold til udetemperaturen. Det er vigtigt, at anlægget er korrekt indreguleret, således der ikke tilføres mere energi, end der er brug for. Vejrkompenseringsanlæg kan reducere varmeforbruget med op til ca. 15-20% Ved natsænkning må rumtemperaturen ikke sættes lavere end 15 C, idet der ved lavere temperatur kan opstå fugtproblemer med risiko for skimmelsvamp. Termostatventiler kan med tiden miste evnen til at fungere korrekt. Det anbefales derfor 1 gang årligt at kontrollere termostatventiler for funktionssvigt. Da termostatventiler er en relativt enkel foranstaltning både montagemæssigt og økonomisk - anbefales denne automatik udført på de radiatorer, der er med ældre ventiler. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft - Hanebåndsloft er isoleret med 250 mm. Isoleringsforhold er fastlagt på grundlag af måltagning. - Fladt tag er isoleret med 150 mm. Hulrum er formentlig udfyldt ved indblæsning af granulat.
SIDE 5 AF 9 - Skråvægge er isoleret med 125 mm. Isoleringsforhold er dels fastlagt på grundlag af måltagning og dels baseret på grundlag af et skøn. - Murede kvistflunke er isoleret med 125 mm. - Lette kvistflunke er isoleret med 20-30 mm. Isoleringsforhold er baseret på grundlag af et skøn. Forslag 3: Det anbefales at: - fjerne den udvendige beklædning på de lette kvistflunke og isolere med 200 mm. Der etableres en ny udvendig klimaskærm med ventilerende funktion. (Tilbagebetalingstiden er ca. 50 år). Ydervægge - Facader er 36 cm mur efterisoleret med hulrumsfyld. Isoleringsforhold er oplyst af ejer og som anført på forevist tegningsmateriale. - Gavle er 36 cm hulmur efterisoleret med hulrumsfyld og med fortsatsvæg med 125 mm isolering. (Ca. halvdelen af gavlene har fået monteret fortsatsvæg). Isoleringsforhold er oplyst af ejer og fastlagt på grundlag af måltagning. - 23 cm teglstensmur i de murede kviste. Isoleringsforhold er fastlagt på grundlag af måltagning. Forslag 2: Det anbefales at: - efterisolere facader indvendigt med 150 mm i en ny let væg. - efterisolere de murede kviste indvendigt med 200 mm i en ny let væg. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningen har primært vinduer/glasdøre med 3 lags termoruder. Undtagen ovenlys, der er med 2 lags termrouder og hoveddøre med sideparti, der er med 1 lag glas. Forslag 4: Ruder i hoveddøre med sideparti er egnede til udskiftning med lavenergiruder. Varmetabet på disse bygningsdele vil blive reduceret mærkbart. Gulve og terrændæk Gulv mod kælder er 120 mm beton og 20 mm isolering. Forslag 1: Det anbefales at: - isolere på underside af etageadskillelsen med 175 mm. Der afsluttes med godkendt beklædning. Ventilation Ventilation
SIDE 6 AF 9 Der er mekanisk udsugning, fabrikat Exhausto type BESB 31541MGE. Anlægget er placeret i tagrum og betjener køkkener og bad/toiletter. Anlægget, der ikke kan aldersbestemmes præcist, da mærkeskiltet ikke er synligt, er et udsugningsanlæg med variabel luftmængde og uden varmegenvinding. Anlægget er i drift fra kl. 6.00-22.00. Køkkenudsugning sker gennem emhætte og vurderes anvendt 1/4 af tiden fra 6.00-22.00. Den øvrige del af bygningerne ventileres ved naturlig ventilation gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Forslag 5: Det anbefales at: - udskifte det makaniske ventilator udskiftes til en elspareventilator. (Tilbagebetalingstiden er ca. 74 år). Varme Varmeanlæg Ejendommens varmeproducerende anlæg består af en fjernvarmeveksler, der ikke kan aldersbestemmes, da mærkeskilt ikke er læsbart. Veksler er placeret i kælder i blok 5. Der er 2 stk. cirkulationspumper: - Grundfos, type UPC 65-60 - Grundfos, type UPE 65-60/F Varmt vand Det varme brugsvand produceres i en varmtvandsbeholder på 1200 liter, isoleret med 80 mm. Behodleren er placeret i boiler-rum i blok 5. Cirkulationsrør til det varme brugsvand er ført i kæder og i terræn og skønnes at have en gennemsnits isoleringstykkelse på 40 mm. Cirkulationspumpe til det varme brugsvand er af type CPU 32-120. Forslag 6: Pumpen til det varme brugsvand anbefales udskiftet til en elsparepumpe af fabrikat Magna 32-120. Fordelingssystem Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2 strengsanlæg. Varmerør er ført i kælder og i kanal i terræn og skønnes at have en gennemsnits isoleringstykkelse på 40 mm. Automatik Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler. Der er central styring af varmen i form af CTS anlæg og vejrkompensering. Pumper varme Forslag 7: Det anbefales at udskifte den ene cirkulationspumpe, således at begge pumper er af type UPE 60-60/F.
SIDE 7 AF 9 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1958 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (GJ) Ingen Boligareal i følge BBR: 5126 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 5126 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: De registreringer og opmålinger på ejendommen, der er foretaget i forbindelse med energimærkningen, er i god overensstemmelse med BBR-Oversigten, både hvad angår anvendelse og arealopgørelser for bygningerne. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 175.14 kr./gj Fast afgift på varme: 80575 kr./år El: 1.7 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejl. med 53 m² 53 5681 kr. Lejl. med 77 m² 77 8253 kr. Lejl. med 50 m² 50 5359 kr. Lejl. med 85 m² 85 9111 kr. Lejl. med 82 m² 82 8789 kr. Lejl. med 81 m² 81 8682 kr. Lejl. med 80 m² 80 8575 kr.
SIDE 8 AF 9 Lejl. med 79 m² 79 8468 kr. Lejl. med 26 m² 26 2787 kr. Lejl. med 75 m² 75 8039 kr. Lejl. med 27 m² 27 2894 kr.
SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Tornegade 4, 1 3700 Rønne Telefon: 70217266 E-mail: cek@obh-gruppen.dk Dato for bygningsgennemgang: 13-07-2009 Energikonsulent nr.: 250348 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.