44162
INDHOLDSFORTEGNELSE IBI/CTS, centrale anlæg - E101...3 Opgaver - IBI/CTS, systemopbygning af centrale anlæg...35 Stikordsregister...41 2-41 Rekv. 7 Prod. 06-12-2005-10:55 Ordre 10754 EFU
Systembeskrivelse IHC systemet er udviklet som et intelligent styringssystem til mindre og mellemstore installationer. Det er velegnet til installationer i boliger, butikker, kontorer, skoler, landbrug, etc. Systemet er ligeledes velegnet til blandt andet styring, overvågning, sikring, alarmering, tarifkobling og fjernbetjening af alarmkomponenter samt til styring af belysnings- og varmeanlæg. En centralt placeret controller forbindes med input- og outputmoduler i en stjerneformet topologi. Inputmodulerne opsamler informationer fra signalgivere, som f.eks. kan være: tryk og afbrydere til styring af belysning, varme, ventilation m.m. termostater PIR følere (person- og bevægelsesdetektorer) (PIR: Passiv Infra Rød) IR (InfraRød) fjernbetjening alarmsensorer skumringsrelæer m.m. Inputmodulerne kan enten placeres centralt i gruppetavlen eller decentralt på loftet, i kælderen eller på kabelbakker, altså "ude" i installationen således at ledningsføringen til indgangskomponenterne forenkles og dermed formindskes. Fra inputmodulerne overføres informationerne serielt på en datalinie til controlleren. 3-41
I lighed med informationerne fra inputmodulerne overføres informationerne fra controlleren til output modulerne på en seriel datalinie. Outputmodulerne kan derfor ligeledes placeres både centralt og decentralt. Input- og outputmodulerne kobles til controlleren i et stjernenet, sådan at modulerne automatisk bliver adresseret afhængig af, hvilken terminal på controlleren modulet tilsluttes. Fig. 1: - IHC systemopbygning Ved fejl på output dataledningsnettet eller controlleren, går alle fejlramte udgange øjeblikkelig off, således at farlige situationer ikke kan opstå. Topologi IHC systemet er opbygget med en controller centralt placeret i gruppetavlen. Et antal input- og outputmoduler er tilsluttet controlleren. Disse kan enten placeres centralt i gruppetavlen eller decentralt i mindre tavler ude i installationen. 4-41
Kabelnettet mellem controlleren og input/outputmodulerne udføres som et stjernenet med controlleren placeret i centrum. Fordelen ved et stjernesystem er, at de enkelte moduler ikke skal adressebestemmes med f.eks. en kodeswitch, men alene bliver identificeret ved tilslutningsporten på controlleren. Ved stjernenettet opnås tillige en god støjundertrykkelse, således at støjimpulser ikke får indflydelse på systemets funktionsdygtighed. Fig. 2: - Datalinier 5-41
Systemkomponenter IHC systemets komponenter er udført i 1, 2, 3 eller 4 IM36 modulbredder (dvs. 36, 72, 108 og 144 mm). De nødvendige komponenter, der skal til for at systemet kan fungere er: 24 VDC strømforsyning (EN 60742) controller med interface inputmodul outputmodul Systemet kan desuden udbygges med flere typer komponenter som f.eks.: time control (tidsstyring) modem lysdæmpere (DIN skinne monteret) IR (InfraRød) styring PIR føler (Passiv InfraRød) eller andre følertyper. skumringsrelæ IHC monitorering TV interface analog controller Time control og modem modulerne forbindes til controllerens RS485 udgang. Lysdæmpere og andre komponenter forbindes til input- og outputmoduler. IHC-controlleren IHC controlleren styrer og aktiverer elkomponenter monteret til systemet. Styringen udføres fra det program, som programmeres i controlleren af el-teknikeren. Controlleren programmeres fra en terminal/pc med et simpelt programmeringssprog, udfra spørg/- svar metoden. Programmeringsfunktionerne er specielt velegnet til bygningsinstallationer, herunder lysstyring, varmestyring og gardin/jalousistyring, men kan også anvendes til mere komplekse styringer. 6-41
Det er via controlleren muligt at skifte mellem sommer- og vintertid, ved hjælp af en omskifter på forsiden af controlleren. På forsiden af controlleren er desuden anbragt et RS 232 stik, som er beregnet til tilslutning af den serielle forbindelse til en computer, samt en grøn LED mærket OK, som ved en blinkfrekvens angiver om modulet er i programmode eller driftmode. Fig. 3: - Controller 7-41
Controllerprincip Når en indgang aktiveres eller deaktiveres læser controlleren det program som er indprogrammeret under den pågældende indgang. Dvs. at programmet ikke kontinuert scannes, men aflæses én gang ved tænding og én gang ved slukning. Dette medfører, at programmøren ikke behøver at udtænke sine programmer i statiske billeder (nøgleskemaer), men kan udføre programmeringen for hver indgang eller kontaktursaktivering uden tanke for den totale produktsammenhæng. Fig. 4: - Tryk/slip Denne vilkårligt styrede programmering er særlig velegnet til bygningsinstallationer. Hvis installationen nødvendiggør funktioner der forudsætter, at en ind/udgang eller kontaktur er aktiv, kan disse statiske funktioner indprogrammeres som betingelse. funk- Controller tion IHC controlleren er en 16 bit processor, som via inputmoduler indhenter informationer fra signalgivere som f.eks. afbrydere, betjeningstryk, termostater, PIR-følere, IR-fjernbetjeningsenheder, alarmkomponenter eller skumringsrelæer. IHC controlleren aktiverer herefter outputmoduler ud fra et af montøren eller teknikeren indlæst aktiveringsprogram. Controlleren indeholder 128 ind- og 128 udgange, 128 timere, 128 hurtigtimere og 128 ugekontakture. 8-41
Sammenkobling af controllere Indgangssignaler Ved installationer, hvor behovet overstiger 128 indog udgange, kan 2 controllere sammenkobles, ved at forbinde en outputport på den ene controller til en inputport på den anden controller og (eller) omvendt. På 24 VDC inputmodulerne kan alle typer elkomponenter tilsluttes, også kontaktsæt beregnet for 230 VAC. Dette skyldes en lav indgangsimpedans, og at kontaktprel bliver elimineret ved, at controlleren skal have det samme signal 4 gange indenfor 60 ms, før den vil acceptere en ændring af indgangsstatus. Fig. 5: - Indgangssignaler 9-41
24 V inputmodul Modulet opsamler signaler fra elkomponenter tilsluttet 24 VDC. Elkomponenterne kan være 24 VDC signalgivere, såsom IHC betjeningstryk, PIR sensorer etc. eller komponenter beregnet for 230 VAC men tilsluttet 24 VDC som termostater med udgangsrelæ, standard installationsafbrydere m.m. Via datalinien sender inputmodulet informationerne videre til controlleren. Fig. 6: - 24 V input Funktion for 24 V inputmodul Indgangsmodulet opsamler status på indgangene og multiplexer kontinuert signalerne via seriel datalinie til controlleren. Adressering af modulet bestemmes af hvilken terminal modulet tilkobles på controlleren. Indgangsmodulet har 16 indgange og er kapslet med standard 72 mm DIN-skinne kasse for montering i gruppetavle eller decentralt i installationen. Indgangsimpedansen er 1 k, med pull-up til 24 VDC. 10-41
230 V inputmodul Modulet opsamler signaler fra elkomponenter tilsluttet 230 VAC. Elkomponenterne kan være alle typer aktive sensorer beregnet for 230 VAC eller sensorer med passiv sluttekontakt. Til modulet kan monteres alle 3 faser, idet modulet er godkendt til en sikkerhedsspænding på 400 V. Fig. 7: - 230 V inputmodul Funktion for 230 V input modul Indgangsmodulet opsamler status på indgangene og multiplexer kontinuert signalerne via seriel datalinie til controlleren. Adressering af modulet bestemmes af, hvilken terminal modulet tilkobles på controlleren. Indgangsmodulet har 8 indgange med fælles nul og er kapslet med standard 72 mm DIN-kasse for montering i gruppetavle eller decentralt i installation. Indgangene 11-41
er galvanisk adskilt fra svagstrøm max. 1 ma indgangsstrøm. 24 V outputmodul Modulet kan aktivere 8 stk 12-48 VDC belastninger ved hjælp af en PNP transistor med pull up. Alle 8 udgange er indbygget med diodebeskyttelse og kan strømforsynes fra en IHC strømforsyning eller eksternt fra en 12-48 VDC forsyning. Fig. 8: - 24 V outputmodul Funktion for 24 V outputmodul Ligesom 230 V outputmodulet styres modulet af controlleren via en seriel datalinie med multiplex kontrol. Modulet skal modtage det samme signal 4 gange indenfor 60 ms, før udgangstransistoren skifter. 12-41
230 V outputmodul Modulet aktiverer 8 stk. udgangsrelæer for maksimalt 230 VAC respektive 2 x 4 udgange 10A belastninger som belysninger, varmepaneler, ventilatorer, varmesænkningselementer etc. Belastningerne bliver aktiveret af brugerprogrammet i controlleren via seriel datalinie. Udgangsmodulet er kapslet i standard 72 mm DINkasse for montering i gruppetavle eller decentralt i installationen. Fig. 9: - Output 230 V Funktion for 230 V outputmodul Udgangsrelæerne styres af controlleren via seriel datalinie med multiplex kontrol. Modulet skal modtage det samme signal 4 gange indenfor 60 ms før udgangsstatus ændres. Ved manglende kommunikation til modulet deaktiveres alle udgange indenfor 50 ms. Udgangsrelæerne er monteret i 2 grupper med hver 4 relæer. Sikkerhedsspændingen mellem grupperne er 400 VAC 13-41
så modulet kan tilkobles 2 forskellige faser eller 230 VAC på den ene gruppe og 24VAC på den anden gruppe. 400 V outputmodul Strømforsyning IHC outputmodulet er beregnet til kobling af 8 stk 230 V 10 A belastninger. Alle udgange er galvanisk adskilt. Modulet kan også anvendes til kobling af 2 og 3 fasede belastninger. IHC systemet kan tilbyde 2 godkendte strømforsyninger, en 72 W på 144 mm DIN og en 15 W på 72 mm DIN. IHC strømforsyning 15 W anvendes som strømforsyning til mindre IHC installationer som f.eks. sommerhusinstallationer eller andre svagstrømsstyringer og belastninger. Fig. 10: - Strømforsyning 14-41
Strømforsyningsfunktion Lysdæmpere Strømforsyningen er opbygget med sikkerhedstransformer, som giver 24 VDC stabiliseret spændingsoutput med max. 5 % ripple. Strømforsyningen er kortslutningssikker på sekundær siden, hvilket betyder at en standard 0,6 mm telefonledning kan tilsluttes uden krav om montage af overstrøms- og kortslutningsbeskyttelse (sikring). Ved behov for større effekt kan flere strømforsyninger sammenkobles, hvis stærkstrømsreglementet følges. IHC systemet er forberedt til tilslutning af alle typer DIN skinne lysdæmpere for 8-24 V styrespænding, som f.eks. LK lysdæmper type 350 LR for ohmsk - eller induktiv belastninger, der tilsluttes 24 V og 230 V outputmoduler. Modulet kræver en styrespænding på 8-24 VAC, 10-34 VDC eller 230 VAC. Modulet kan belastes med min 40 W - max 350 W glødelamper eller min 40 VA, max 300 VA cos 0,8 for viklede jernkernetransformere. Modulet er forsynet med en 1,6 A træg finsikring. Til regulering af glødelamper fra 25-350 W og elektroniske transformere for lavvoltsbelysningsanlæg fra 25-350 VA incl. transformertab findes en lysdæmper type 350 CR. Lysdæmperen kan anvendes sammen med IHC systemet men også som en stand-alone enhed. Betjeningsfladen kan være som touch, styret med 24/230 V og med separat indgang for "sluk alt" eller kan tilsluttes en indgang for "tænd/op" og en indgang for "sluk/- ned" ved henholdsvis kort og langt tryk. Fig. 11: - Lysdæmper 15-41
Effektlysdæmpere IHC systemet tilbyder 2 effektlysdæmpere til lysdæmpning af glødelamper, lysrør og halogenbelysninger. Dæmperne kan tilsluttes lyssensor for automatisk lyskontrol styret i forhold til lysindfaldet. Disse grundenheder kan parallelkobles til store effekter fra 1-50 kw, både for 1- og 3-fasede belastninger. Lysdæmperne leveres i udførelse med forkant- og bagkantstyring. Dæmperne kan styre følgende lyskilder. 1000 LR forkantdæmpet 1000 CR bagkantdæmpet Dæmpertype Glødelamper 1000 W Lysrør med trafokobling Anbefales ikke Lysrør med elektronisk spole Halogen med trafokobling Halogen med elektronisk spole Ikke muligt 1000 VA Ikke muligt 1000 W Ikke muligt 850 VA Ikke muligt 950 W 1-10 V styreenhed IHC modulet 1-10 V kan anvendes til styring og dæmpning af elektroniske forkoblingsenheder (HFspoler) med et 1-10 V signal fra denne kilde. Modulet betjenes enten via en datalinie fra en udgang på IHC-controlleren, fra et IR-modul eller direkte fra et IHC inputmodul. Når modulet betjenes fra en IHC udgang modtager modulet et 16 bit signal, enten vælges de første 8 bit som modtages på klemmen mærket data, eller de sidste 8 bit som modtages på klemmen mærket 11-18. Se fig. på næste side. 16-41
Fig. 12: - Dagslysstyring 17-41
I figuren på forrige side er dette 1-10 V outputmodul desuden tilsluttet en lyssensor. Styringen er udført med trykkontakter, der via et inputmodul sørger for kobling af belysningsanlægget, der igen er tilsluttet HF-drosselspolen. Styringen har følgende funktion: Indgangsadresse i inputmodul Kort aktivering af tryk Lang aktivering af tryk 1 (On) Tænd belysning 100 % (soft) Reguler langsomt til 100 % 2 (Off) Sluk belysning (soft) Reguler langsomt til slukning 3 (Lys niv. 1) Reguler til niveau 1 Lagre aktuel niveau 1 værdi 4 (Lys niv. 2) Reguler til niveau 2 Lagre aktuel niveau 2 værdi 8 (Aut.) Slutter relæ, skifter til dagslysstyring via solsensor Dagslysstyring uden relæ. Lyset dagslysreguleres men relæet til indkobling af lys trækker ikke. For at skifte anlægget fra automatisk drift med lyssensor tilbage til manuel styring, skal man kun aktivere/- betjene en af indgangene 1-4. Installation IHC systemet installeres med modulerne placeret i et tavleanlæg, herfra trækkes først datalinier til in-/outputmodulerne, alt efter om disse moduler placeres i samme tavlearrangement som controlleren eller om de placeres decentralt. Datalinien fremføres typisk med et 2 x 2 x 0,6 mm SKP kabel. I dette kabel skal datalederen og 0-lederen danne det ene par, altså være snoet sammen. Herudover skal systemet have fremført en + 24 V leder til forsyning af disse in-/outputmoduler. Datalinien må max. være 100 m lang. Det er vigtigt at fremhæve at systemet fordrer at 0-lederen til de enkelte moduler ikke må sløjfes, men 18-41
derimod skal føres separat ud til hvert modul i det ledningspar hvor datalederen forefindes. Svagstrømsinstallationen til eventuelle svagstrømstryk eller svagstrømssensorer forbindes til inputmodulernes indgangsklemmer, denne forbindelse er samtidig adresseringen for den efterfølgende programmering. Det er derfor vigtigt at dokumentationen nøje overholdes når montagen af indgangssignalerne foretages. Tavleinstallationen Komponenterne der skal monteres i tavlearrangementet skal placeres således at varmeafgivelsen fra de komponenter der kobler de store effekter ikke påvirker processor-, kommunikations-, hukommelseskredse m.m. Fig. 13: - IHC tavle Derfor skal de komponenter der afgiver størst varme placeres øverst i tavlearrangementet, hvorimod de komponenter der indeholder halvlederkredse placeres nederst i tavlen. 19-41
Strømforsyningen til systemet er en 24 V DC forsyning. I henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen elektriske installationer, skal strømkilder for SELV/PELV kredse være en EN 60742 godkendt sikkerhedstrafo. SBEi elektriske installationer stiller som bekendt også anvisning på nærføring mellem elektriske installationer, idet disse intelligente installationer indeholder strømkredse med forskellig spænding skal anvisningerne om isolering, nærføring, adskillelse m.m. naturligvis overholdes. 230 VAC installation Samtlige belastninger tilsluttes outputmodulerne. På samme måde som ved indgangsforbindelserne vil tilslutningen på klemmerne i outputmodulet være afgørende for adresseringen af den pågældende belastning. Outputmodulerne findes med 8 stk udgangsrelæer for max. 230 V (2 x 4 udgange á 10 A), et outputmodul med samme bestykning men med 2 x 4 udgange 16 A til eksport og til aktivering af 2-3 fasede eller større 1 fasede belastninger, og et outputmodul med 8 galvanisk adskilte relæudgange 400 V (8 x 10 A). Det kan anbefales at stikkontakter i primære rum kobles på en relæudgang således at de kan styres med en sluk alt funktion. Til hver stikkontakt trækkes nulleder, styret mellemledning samt konstant faseleder, herved kan enkelte stikkontakter til f.eks. TV eller fryser frakobles sluk alt funktionen. 20-41
Programmering af IHC Programmering af IHC controlleren foregår ved hjælp af en pc med software, hvor man overfører programmet via en RS 232 port. Softwaren er LK visual til Windows, hvor man programmerer på pc og kan teste programmet, før man overfører det til IHC controlleren. Offline programmering. Hvilke fordele giver den nye Visual software og controller. Det giver de fordele, at man kan sidde og lave sit program eller lave en ændring i et eksisterende program og afprøve det på pc i simulering, og få det testet om man opnåede den ønskede funktionalitet, inden det bliver overført til IHC controlleren. Programmeringen udføres i et udbredt Windows miljø ved hjælp af træk og slip (drag and drop) princippet, hvor man trækker fra den indgang, som hændelsen kommer fra, og hen til enten en udgang eller en funktion, som skal udføres i et program, og slipper indgangen der, og de er så linket sammen. Der medfølger software kaldet en firmwareloader, hvor man har mulighed for at downloade den gamle Dosbaseret software, og hvor man programmerer online. Hvis man f.eks. har et sted, hvor controlleren står af, og den skulle erstattes, men man har ikke tid eller ønsker ikke at skal programmere installationen om med Windows softwaren, så kan man i stedet downloade den gamle Dos software ned i controlleren og så overføre det gamle Dos program, som man selvfølgelig har en backup/ sikkerhedskopi af. På samme måde kan man også opdatere sin Visual controller, hvis LK udvikler nyt software, som kan noget man ønsker at bruge i en eksisterende installation. Så kan man downloade den nye udgave og få den nye ønskede funktionalitet til sin controller/-installation. Træk og slip metoden betyder, at man i løbet af kort tid kan opprogrammere en standard villa uden proble- 21-41
mer uden brug af en erfaren tekniker, som skal kende et eller andet specielt programmeringssprog. Derudover er der indlagt i Visual softwaren mulighed for at dokumentere ind- og udgangen, hvor de sidder, hvilket kabel og farve man anvender på lederne i kabelet osv., udskrive selve programmet man har lavet, hvilke komponenter og moduler der er tilsluttet/-anvendt. Ved service på anlæg med manglende dokumentation har man mulighed for at simulere, og se hvad sker der. Hvad for et tryk sidder på den indgang, og hvilken lampe sidder på den udgang, og hvilket program er der lavet til at styre denne ind- og udgang. 22-41
Efter installation af Visual software og opstart af softwaren fremkommer nedenstående skærmbillede. Skærmbilledet er delt op i 2 vinduer med installationsvinduet til venstre og funktionsvinduet til højre. I Installationsvinduet kan man se hvad for nogle IHC komponenter, der er tilsluttet på systemet. Det er her man kan tilføje nye komponenter. IHC controlleren er vist med et Ì som symbol. Og så er der ind- og udgangsmodulerne, hvor der på forhånd altid er installeret et 24 V input og et 230 V output modul. Til sidst er der så RS 485 modulerne, som f.eks. kunne være et modem. 23-41
I funktionsvinduet til højre står der øverst funktionsblokke, og så er der nævnt de forskellige rum i et hus derunder. Her kan man selv tilføje nye lokaliteter eller fjerne eller omdøbe de eksisterende lokaliteter. Meningen er, at man kan indsætte færdige større programmer f.eks. en kiptænding. For at holde styr på disse programmer vil man indlægge dem under de lokaliteter, som man anvender dem i. F.eks. hvis man i bad vil styre lys og ventilation med efterløb over et tryk, finder man dette program og indlægger det under bad og definerer så hvilken ind- og udgang, der skal styre disse funktioner. Indsætning af nye IHC indog udgange Hvis man højreklipper på musen, når man står under indgangsmoduler, og denne er markeret op, har man mulighed for at indsætte et af de forskellige indgangsmoduler, som findes. En anden mulighed er at gå op under indsæt og vælge indgangsmoduler, så kan man også indsætte en af de forskellige indgangsmoduler, som findes. På akkurat samme måde et det med udgangsmodulerne og RS 485 modulerne. 24-41
Oven over er der åbnet output modul 1, så man kan se de forskellige udgange, som er på dette modul. Derudover er der indsat et nyt indgangsmodul, således at der er 2. Ved at dobbeltklikke på et indgangsmodul kommer ovenstående vindue frem, og her har man mulighed for at dokumentere alt omkring dette modul. På samme måde er det, hvis man dobbeltklikker på f.eks. udgang 1.05, så fremkommer der et nyt vindue, hvor man kan dokumentere alt. Hvad for et tryk sidder der på udgangen, hvilke klemmer har man monteret det på, hvilke farver anvender man på kablet osv. Således at hvis man man udfylder de forskellige vinduer, kan man dokumentere alt omkring sin IHC-installation. 25-41
Lave en kiptænding ved hjælp af funktionslink Ved at klikke på indgang 2.01 og trække den ved at holde venstre musetast nede på f.eks. udgang 1.01 og slippe den der, som ovenstående vindue til venstre, så fremkommer vinduet til højre, hvor man nu bl.a. har mulighed for at vælge KIP. Nu har man lavet en kiptænding fra indgang 2.01 til udgang 1.01. 26-41
Adressering af modulerne Som man kan se på ovenstående skærmbillede, er der en adressering på hver indgang. Det første tal angiver modul nummeret, og svarer til hvilken dataindgang man sætter modulet til på IHC controlleren. F.eks. 2.01 at modulet sidder på dataindgang 2 på IHC controlleren. Det sidste tal 01, angiver hvilken indgang trykket f.eks. sidder på ved selve indgangsmodulet. Opsummering f.eks. 1.16 viser at modulet sidder på dataindgang 1 på IHC controlleren, og at man bruger indgang 16 på indgangsmodulet. Man skal her være opmærksom på, at IHC ikke bruger tallene 0 og 9. Så man springer f.eks. fra 1.08 til 1.11, for man bruger ikke 1.09 og 1.10. Man kan maksimalt på en IHC controller have 128 ind- og udgange. 27-41
Funktionsblokke En funktionsblok er et program, som består af, at der sker en eller flere hændelser, som man skal reagere på ved hjælp af nogle variabler. F.eks. at man vil have lyset tændt i 10 min., og der f.eks. skal ske en hændelse på en udgang. Hvordan selve funktionsblokken er opbygget, behøver vi ikke at vide for at gøre brug af disse. Vi vil nu i bad prøve at lave en funktionsblok, hvor vi kan styre lys og ventilation på en indgang, men vil have et efterløb på ventilatoren. Måden at indsætte en funktionsblok på, er at markere f.eks. bad som i dette tilfælde. Højre klikke med musen, så kan man vælge funktionsblokke, eller man kan gå op til Indsæt og der vælge funktionsblokke. Dernæst vælge lysstyring og lys og ventilation. Og så kan 28-41
man køre med musen hen over de 6 muligheder og se nederst i vinduet hvilken funktion programmet har. I dette tilfælde skal vi have fat i den første. I ovenstående vindue kan vi se funktionsblokken under Bad, at der er forskellige muligheder for indgange, og så de 2 udgange som er nødvendig for at have efterløb på ventilatoren, samt timer med hvor lang tid der skal være efterløb. I Input vender pilene indad, og det angiver at man skal trække fra en indgang over til funktionsblokken. I udgangen vender pilene udad, og det angiver, at her skal man trække fra funktionsblokkene til udgangen, man skal bruge. 29-41
I ovenstående vindue er indgang 1.01 trukket over til tryk (KIP). Det næste der er gjort er, at der er trukket lys (også til kontrollys) over til udgang 1.0.1 Der fremkommer så et nyt vindue, hvor man skal vælge hvilken funktion, den skal have. I dette tilfælde er det en følg funktion. Når programmet tænder Lys skal udgang 1.01 følge denne hændelse. 30-41
I ovenstående vindue er de forskellige ind- og udgange sat sammen. Og vi mangler kun at indstille tiden. Dobbeltklik på Timertid (efterløb på ventilator) og så er der mulighed for at indstille tiden. Prøv at indstille den til 10 sek. 31-41
Simulering Inden vi overfører programmet, vil vi se om programmet virker efter hensigten. Så vi vil simulere programmet. Gå op under simulering og tryk på start, så fremkommer nedenstående skærmbillede. Ved at markere indgang 1.01 og trykke på mellemrumstasten kan man sende et ON signal, og se lyset tænder ved, at det går ON. I ovenstående skærmbillede er der kippet igen og man kan se, at lyset er slukket, men ventilatoren kører stadigvæk, mens timeren tæller nedad, den står på 7 sek. Husk at forlade simulering, hvis man vil lave ændringer. 32-41
Overførelse af program til controller Udskrive IHC dokumentationen Gå op til controller. Her har man mulighed for at hente et eksisterende program i en controller. Dernæst kan man sætte controlleren op med hvilken Com port, man skal kommunikere over, og man kan kalibrere uret osv. Til sidst kan vi overføre programmet til controlleren. Når man vælger dette, fremkommer der et nyt vindue. Her skal man huske at afkrydse med et flueben for at sende programmet over til controlleren. Vær opmærksom på, at man overfører tid og dato fra pc, således at den skal være indstillet korrekt. Under Dokumentation får man mulighed for at indsætte projektinfo. Hvem er installatøren og kundeoplysninger osv., så man sammen med den anden dokumentation som tidligere er omtalt, kan få et udskrift. Vælg dokumentation, så fremkommer nedenstående vindue. Her kan man vælge mellem forskellige rapporter. Når man har foretaget dette valg, genererer IHC visual et HTML dokument, som man skal have en internet explorer version 4.01 for at kan se og udskrive. 33-41
Programmering af Funktionsblokke og links De funktionsblokke som standard ligger i softwaren skulle dække de mest almindelige behov. Men har man en opgave, som ikke kan løses ved hjælp af de standard funktionsblokke, kan man selv opbygge disse til den ønskede funktionalitet. Der er også mulighed for at ændre på de færdige funktionsblokke, så man kan opnå den ønskede funktionalitet. Disse ting er udmærket beskrevet i den PDF fil, som følger med IHC Visual programmet, der hedder Introduktion. 34-41
OPGAVER - IBI/CTS, SYSTEMOPBYGNING AF CENTRALE ANLÆG Opgave 1 Forbind nedenstående tegning! Kig på LK s hjemmeside. Indsæt tekst fra Michael Taas wordfiler... Indsæt tegning... 35-41 Emne BE Rev. 09-09-2005 Hft-0971 Rekv. 7 Prod. 06-12-2005-10:55 Ordre 10754 EFU
OPGAVER - IBI/CTS, SYSTEMOPBYGNING AF CENTRALE ANLÆG Internetsider http://www.sparel.dk/ Se på stop el-festen hvilke 5 tiltag ønsker man at der skal spares på? Gå ind i de forskellige links og se hvad det er man anbefaler. Kan et mindre centralt IBI-anlæg løse nogle af disse opgaver? http://www.ventilation.sparel.dk/ Hvor stort et tilskud kan man få ved at sætte et kontaktur op? http://www.elsparefonden.dk/ Hvor meget el ønsker man at spare i % på boligområdet fra 1994 til 2005? http://www.energinet.dk/ Hvor meget vindkraft bliver der produceret på Østsjælland? Og hvor meget bliver der produceret i Vestsjælland? 36-41 Emne BE Rev. 09-09-2005 Hft-0971 Rekv. 7 Prod. 06-12-2005-10:55 Ordre 10754 EFU
OPGAVER - IBI/CTS, SYSTEMOPBYGNING AF CENTRALE ANLÆG Internet søgning Opgave 1 Gå ind i www.servodan.dk og læs om COMLUX system. Er der tale om et Centralt system? Opgave 2 Gå ind på www.lk.dk og find ud af om det er et centralt system? Opgave 3 Hvad står BMS for, søg på intemettet? Opgave 4 Hvilke fordelle er der i at anvende et IBI-system? Opgave 5 Hvad står CTS for, og hvor bruges det henne? Opgave 6 Hvor anvendes "rene" decentrale anlæg? Og kender du navnene på disse systemmer? 37-41 Emne BE Rev. 09-09-2005 Hft-0971 Rekv. 7 Prod. 06-12-2005-10:55 Ordre 10754 EFU
OPGAVER - IBI/CTS, SYSTEMOPBYGNING AF CENTRALE ANLÆG Systemopbygning af Smart House 38-41 Emne BE Rev. 09-09-2005 Hft-0971 Rekv. 7 Prod. 06-12-2005-10:55 Ordre 10754 EFU
OPGAVER - IBI/CTS, SYSTEMOPBYGNING AF CENTRALE ANLÆG 39-41 Emne BE Rev. 09-09-2005 Hft-0971 Rekv. 7 Prod. 06-12-2005-10:55 Ordre 10754 EFU
OPGAVER - IBI/CTS, SYSTEMOPBYGNING AF CENTRALE ANLÆG Materialekendskab Opgave 1 Opgave 2 Gå ind i kataloget fra LK under intelligente systemer og find IHC Controller. Her skal du finde svar på følgende spørgsmål. Spørgsmål omkring IHC komponenter. Hvor stor en strøm kan en strømforsyning på 15 W give fra sig? Og hvor stort er dens egenforbrug? Hvor stor en spænding giver den fra sig? Opgave 3 Hvor mange udgangsmoduler er der plads til på en controller? Hvad er forskellen mellem et indgangsmodul a) Input 24 V d.c./3 ma med 16 indgange? Input 24 V d.c./24 ma med 16 indgange? 40-41 Emne BE Rev. 09-09-2005 Hft-0971 Rekv. 7 Prod. 06-12-2005-10:55 Ordre 10754 EFU
STIKORDSREGISTER 1-10 V styreenhed...16 230 V inputmodul...11 230 V outputmodul...13 230 VAC installation...20 24 V inputmodul...10 24 V outputmodul...12 400 V outputmodul...14 Adressering af modulerne...27 Controllerprincip...8 Effektlysdæmpere...16 Funktionsblokke... 24, 28, 34 IHC-controlleren... 6, 16 Indgangssignaler...9 Installation... 11, 18, 20, 21, 23, 25 Lave en kiptænding ved hjælp af funktionslink...26 Lysdæmpere... 6, 15 Overførelse af program til controller...33 Programmering af Funktionsblokke og links...34 Programmering af IHC...21 Simulering... 21, 32 Strømforsyning... 6, 12, 14, 40 Strømforsyningsfunktion...15 Systembeskrivelse...3 Systemkomponenter...5 Tavleinstallationen...19 Topologi...3, 4 Udskrive IHC dokumentationen...33 41-41 Rekv. 7 Prod. 06-12-2005-10:55 Ordre 10754 EFU