Veteran VM 2012 - John Toudahl Det var igen en stor oplevelse at kunne deltage i et VM for veteraner. Der var omkring 3400 spillere fra 67 nationer med til mesterskaberne og som spillede 22.000 bordtenniskampe på 133 borde i løbet af de 5 dage mesterskaberne varede. Det er noget helt specielt at være en del af den danske koloni på 59 spillere + diverse ledsagere. Dette sammenhold, den gensidige respekt og interesse for hinandens præstationer og oplevelser i det hele taget, kan næsten ikke beskrives, det skal bare opleves, men når man først har prøvet det, kan det ikke undværes. Den fantastiske hal GLOBEN plus 2 haller i umiddelbar tilknytning var den perfekte ramme om mesterskaberne. Det er en helt speciel oplevelse at stå midt ude en denne gigantiske hal, omgivet af flere hundrede andre spillere, flere tusinde på tilskuerpladserne, og så kun have tanker for at vinde den famøse kamp man er midt i og skal vinde for at gå videre i turneringen, og stillingen er 9-9 i første sæt.
Som sædvanligt opnåede de danske spillere rigtig gode resultater, 4 medaljesæt blev det, mange kvartfinaler og rigtig mange som gik videre i deres respektive rækker, og hvor toppen var Claus Pedersens VM titel i veteran single 60 år. Der var godt gang i den danske koloni under den finale. Resultaterne blev behørigt fejret med champagne uden for hallen, og selvfølgelig var Tritons gruppe også med til at fejre verdensmesteren og de øvrige medaljetagere.
Min målsætning for deltagelse ved dette VM som ved andre tidligere mesterskaber, var at nå videre fra puljerne i single og double, så man i det mindste er med i mesterskabsspillet. Det lykkedes for begge rækker, og i single endog lidt til. Herre single 65 gr. 36 så på papiret ret vanskelig ud. En tjekke, en tysker og en svensker var modstanderne i gruppen. Det blev så svært som forudset. Jeg lagde ud mod tyske Bauer, som åbenbart var mere nervøs end jeg, og det blev forholdsvis let til sejr på 3-0. Derefter gik det ud over svenske Hollman ligeledes med 3-0. I mellemtiden havde Bauer vundet over tjekken Roud i en tæt kamp med 3-2. Så skulle den jo på papiret være hjemme og jeg så en gruppesejr forude. Men sådan skulle det ikke gå. Tjekken Rouds spillestil var ikke lige min favorit, og inden jeg havde set mig om havde jeg tabt 3-0. Vi var så 3 spillere med hver 2 vundne kampe og indbyrdes sætfordeling blev derfor afgørende. Tjekken vandt puljen og jeg blev 2 er. Jeg var så videre til mesterspillet og mødte i 1. runde finske Leif Hultunen. Det blev til sejr på 3-2 efter en spændende kamp. Næste runde blev endestation, hvor jeg mødte en meget sikker englænder Andy. 0-3 og farvel for denne gang. Her er det finske Leif Hultunen det går ud over efter 5 hårde sæt. Til herre double 65 havde jeg fundet en makker i Spanien, Emilie Rivas. Det var et makkerskab som kom i stand efter noget mail-korrespondance. Vi var i pulje med et tysk, et japansk og et svensk par. Vi fandt hurtigt ud af at vores spillestil passede fint sammen, og vandt gruppekampene forholdsvis let med 3-1, 3-1 og 3-0. Vi var så videre som nr. 1 i gruppen. I 1. kamp efter doublen var modstanderne et russisk par, som under opvarmningen ikke så specielt faretruende ud. Vi vandt sikkert første sæt 11-3, men fik så den sværere opstilling, hvor vi lidt uheldigt tabte 9-11. 3. sæt var igen den gode opstilling og vi vandt 11-6. Inden 4 sæt havde de drukket godt af deres drikkedunke, jeg ved ikke om der var vodka i eller hvad, men vi tabte i hvert tilfælde sættet sikkert.
Vi skulle så starte 5. sæt i den gode opstilling, men kom skidt fra start og var bagud ved sideskifte, og så var løbet kørt. Vi var begge lidt ærgerlige for det var et unødvendigt nederlag. Vores overmænd vandt deres næste kamp sikkert 3-0, så hvad kunne det ikke være blevet til?? Men alt i alt var det nogle sjove og spændende kampe mod nogle rigtig hyggelige mennesker fra flere lande. Min målsætning var opfyldt, så kan man vel kun være godt tilfreds. En medvirkende årsag til succesen var en god og ivrig coach, som havde travlt med at hente vand, holde øje med spilletider og resultatlister m.v., det kunne godt være en jungle at finde ud af. Selvfølgelig var der plads til meget samvær og hygge på tværs af alle klubskel, vi er efterhånden mange der kender hinanden og de bedre halvdele rigtig godt og forstår at hygge os sammen. Efter en hård dag i hallerne, var det godt med lidt mad og drikke.
Et af danskerbordene ved afslutningsfesten i restaurant Soliden på Skansen Heldigvis var der også rigtig god tid til opleve Stockholm, som viste sig at være en utrolig flot by med mange attraktioner som vi nåede i løbet af ugen og de feriedage vi havde lagt til. Specielt sejlturen i Skærgården var imponerende flot. Sejturen endte ved Drottningsholm Slot som ligger i smukke omgivelser ved vandet og hvor Carl Gustav og Silvia bor. Vi var også en tur til Gamla stan med bl.a. Kungliga Slottet og de sjove smalle gader og gamle huse. Imponerende var også Vasa-musseet, som er bygget op omkring det gigantiske gamle trækrigsskib Vasa som sank i Stockholm havn på jomfrurejsen i 1628, blev hævet 333 år senere, derefter restaureret og er i dag er en af Sveriges største turistattraktioner.
Og så har GLOBEN deres helt egen attraktion. Svenskerne har været så smarte at installere en kabelbane fra bunden til toppen af Globen, hvor 2 gondoler som de selv kalder dem, kører i fast rutefart næsten døgnet rundt. Det så lidt halsbrækkende ud, men skulle selvfølgelig prøves når nu vi var der. Det fortrød vi ikke, der er fra toppen af Globen bare en fantastisk udsigt over hele Stockholm og omegn.