Skovene omkring Lohals og deres betydning for byen og dens befolkning igennem tiderne Noget af det smukkeste ved Lohals er de mange bynære skove. De var der, da byen blev til, og de er der stadig. Det var nok ikke kun på grund af dem, at Lohals erhvervshavn blev etableret i 1862, men de var en væsentlig årsag dertil, for træforsyningen lå lige uden for døren i Prisskovene, Stigtehaverne og de øvrige skove på Hou. Transportafstanden var kort, og det betød meget, dengang det var heste, der trak kævlerne. Tekst Dorte Bennedbæk Billeder Tessa Clausen Skovfoged Johansen fra Piben, Houvej 11, på vej til Det gamle savværk med træstamme. Foto: Postkort, Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv Hestetransport af kævler til Det gamle savværk, omkring 1910-20. Foto: Glasplade, Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv I begyndelsen blev der udskibet ubearbejdet træ, men allerede i 1882 blev det første savværk etableret. Det blev senere i folkemunde til det gamle savværk. Senere fulgte det nye savværk, et savværket på Charlottenlund, en skibsbygger og en bødkermester. Ligesom der igennem årene var flere mindre trævarefabrikker. Det var mindre virksomheder, der igennem mange år gav arbejde til folk og vigtige for byens liv. Dertil kom de mange skovarbejdere. Der var en hel familie, der ligefrem blev kaldt skovmændene, og når en person bliver omtalt som sådan, ja, så ved de gamle lohalsere godt hvilken familie, vedkommende stammer fra, og der er stadig en del efterkommere efter skovmanden i Lohals. Familien Sav Jørgensen ved Eden, Søndergade 85, 1939. Foto: Familiens eje. Skovmanden hed Peder Kalfsen Jørgensen og kom til Lohals i 1909. Han kom fra Botofte og var gift med lille mor Karen, Karen Jørgine Hansen, der kom fra Bammeskov. De fik mange børn Alfrida, Rigmor, Kristian, Johanne, Karen, Thorvald, Peder, Esther, Else og Helga. De fleste af børnene fik mellemnavnet Sav, da faderen stammede fra Sav-huset i Botofte, et hus der stadig eksisterer. Her er hele familien samlet i Eden, Søndergade 85, et skovarbejderhus, der fulgte med arbejdet i skoven. Da de blev ældre byttede de hus med sønnen Peder, der boede i Søndergade 81. Her boede Mor Karen i mange år som enke.
Lohals Gamle Savværk Det gamle savværk, Nordstrandsvej 14, omkring 1900. Læg mærke til møllen. Foto: Langelands Museum Det var møllebygger Christian Peder Jensens knægte, Hans Jacob ii og Lars Peder iii, der så mulighederne i Lohals. Møllebyggeren boede i den midterste gård på Dalengårdsvej i Stoense Udflytter. Her havde han et veludstyret værksted, hvor han beskæftigede mange svende. Han var den første møllebygger på øen, og han havde også ansvaret og det overordnede opsyn med alle Grevskabet Tranekærs møller. Han kunne også lave andet end møller, så det var ham, man tyede til, da Tranekær slot i 1860 skulle have et nyt spir. Det var almindelig kendt, at han var en meget dygtig og pertentlig håndværker. De to unge møllebyggerdrenge havde det nok i generne, da de med succes startede deres virksomhed på kysten nord for havnen i Lohals med vind som drivkraft, øens første savværk. De startede i 1882 med at leje et hus med lidt jord af Lohalsgården, men købte allerede i 1889 matr. 3q af Skiften ejerlav, det nuværende Nordstrandsvej 14, hvor de byggede en mølle på taget af en af bygningerne. Den mølle blæste ned i en storm omkring 1900, måske julestormen i 1903, men blev genopført på marken nord for savværket. Huset blev indrettet til beboelse. De udvidede igen og igen, for det gik dem godt. I 1890 købte de matr. 3am, hvor der var en gammel bygning fra 1877 med ret til at udnytte den opskyllede tang og i 1893 matr. 3u af Nielsen på Lohalsgården. 3u er det nuværende Strandtorv og jorden bagved Nordstrandsvej 14. Søren Hans Pedersen solgte dem i 1902 matr. 3af, det nuværende Nordstrandsvej 16. Løbende fik de købt al den jord de skulle bruge. I 1900 købte Lars Peder matr. 3ah, det nuværende Nordstrandsvej 18, også af Lohalsgården, hvor han byggede det hus, hvor han boede med sin familie indtil sin død i 1938. Lohals Gamle Savværk var en stor og vigtig aftager af øens bøgetræ. Opsavning af bøg til drittelstave var frem til afslutningen af dritlens brug i slutningen af 1950 erne savværkets hovedbeskæftigelse. Men der blev også lavet andet f. eks. jernbanesveller og landbrugsvogne. Lohals fik eget elværk i 1912, og under 2. verdenskrig, da der var mangel på olie, måtte man bruge affaldstræ fra Lohals Gamle savværk til elværkets dampmaskine. I 1943 varetog savværket faktisk hele byens elproduktion, og efter krigen var savværksejeren i mange år formand for elværkets bestyrelse. Møllebyggerdrengene var driftige folk, der hele tiden fik nye ideer, især den ældste, Hans Jacob. Han overlod Lohals Gamle Savværk til lillebror Lars Peder allerede i 1915, se mere om det i kapitlet om Det Nye Savværk. I begyndelsen boede drengene sammen. Ved folketællingen i 1890 boede de i Nordstrandsvej 14 sammen med Hans Jacobs højgravide kone, Anine Martine. Hans Jacob blev boende med sin familie i nr. 14 indtil han startede sit nye savværk. Herefter blev huset udlejet. De ansatte på Det gamle savværk ca. 1920. Fra venstre: Savværksejer Lars Peder Jensen, Christian Clausen, Mads (bundgarn), Carl Martinus Jensen, Majus brun, Carl Nielsen (tjener), Jørgen Pilegaard Jørgensen, Kristen Kristensen.
Lars Peder Jensen giftede sig i 1897 med Karoline Amalie fra Magleby. De boede hele deres liv i Lohals og blev et kendt par, der deltog aktiv i byens liv. Lars Peder efterfulgte Nielsen fra Lohalsgården omkring 1910 som sognefoged, og det var han indtil sin død i 1938. De fik børnene Thorvald, Thora, Hedvig, Evald, Christian og Victor, der alle voksede op i Lohals. Det blev Evald og Christian, der hver for sig, kom til at drive virksomheden videre. Fra venstre Lars Peder, Christian og Erna Pilegård Jensen foran kranen ved savskæreriet.en stor kævle skal skæres op. Foto: Th. Gabs Lars Peders søn Evald Pilegård Jensen var i lære i Rudkøbing men arbejdede mange år i Schweiz, før han i 1933 etablerede sig med et møbelsnedkeri i familiens værksteder på vandsiden af Nordstrandsvej. Her producerede de forskellige arter af trævarer og møbler. De lavede f.eks. kravlegårde, syltestativer, klapstole, spisestuer, havemøbler og neglebørste overdele. De eksporterede også en del til England. Savværksfamilien Jensen på stranden ved savværket. Læg mærke til stakkene med drittelstave i baggrunden. Ca. 1930 Foto: Th. Gabs De dårlige tider i 1920 og 1930 erne ramte også Lohals. Lars Peder måtte give op. Den 31. marts 1930 tilskødede han sit savværk til Ahlefeldt Laurvig på Tranekær, men allerede i 1939 købte hans søn, Christian Pilegård Jensen, det tilbage til familiens eje. Han havde haft det i forpagtning et stykke tid inden. Christian var udlært maskinarbejder. Han havde stået i lære ude sydpå, som man siger i Lohals om alt syd for Rudkøbing. Lærestedet er gået i glemmebogen, men han blev gift i 1934 med dameskrædderinde Erna Marie Jacobsen fra Rynkeby. De flyttede ind i Nordstrandsvej 14. Både Nordstrandsvej 14 og 16 havde været lejet ud, når familien ikke selv skulle bruge dem. Nummer 14 blev i mange år kaldt Øllebrødshuset, fordi ølhandler Niels Røntved Andersen boede i den ene ende og brødkudst Ejner Hansen i den anden ende i en kort periode sidst i 1920 erne. Christian og Erna boede hele deres ægteskab her, hvor børnene Mogens, Kurt, Tove og Ulla voksede op. Skænk fremstillet på Evald Pilegård Jensens Møbelsnedkeri. Foto: Th. Gabs Bord og stol, fremstillet på Evald Pilegård Jensens Møbelsnedkeri. Foto: Th. Gabs
Evald giftede sig i 1935 med Edith Poulsen fra Rudkøbing. De boede i Nordstrandvej 18, forældrenes, Lars Christian og Karoline Amalies, hus. Her voksede sønnerne Ejvind, Willy og Frank op. Evalds enke, Edith, blev boende indtil hun efter en kort periode på plejehjem døde i begyndelsen af 1990erne. I begyndelsen af 1970erne trappede brødrene, Evald og Christian, langsomt ned, og i 1972 begyndte Christian at sælge ud af besiddelserne. Christian Nielsen fra København købte allerede i 1972 et stykke af savværksgrunden, hvor han byggede Nordstrandsvej 20. Senere købte han mere og byggede Nordstrandsvej 7C. I stuetagen etablerede han en butik, Ship-shoppen, hvor han solgte både og maritimt udstyr og udlejede joller fra havnen. Det fik selvfølgelig lohalserne til at kalde ham Christian Ship-Shop. I begyndelsen boede og arbejdede han i København, men flyttede senere permanent til Lohals, hvor han boede i første sals lejligheden over den for længst nedlagte ship-shop. I dag bliver huset benyttet til fritidsbolig. I 1972 blev også Nordstrandsvej 16 og 9 solgt fra, og i 1983, da Christian døde, blev Nordstrandsvej 14 solgt til Familien Ullner, der i dag ejer Nordstrandsvej 7b, som fritidsbolig. Erna boede kort tid til leje hos ham, men valgte at flytte til børnene i Stenstrup, hvor hun tilbragte sine sidste år indtil sin død i 1988. De nye ejere gjorde ikke så meget ud af savværket, der nærmest lå som en ruin i mange år, indtil det i forbindelse med et byudviklingsprojekt blev revet ned i 2004. Familiens beboelseshuse er blevet moderniserede, og der er bygget flere, nye huse på den store savværksgrund. Det er en fornøjelse at se, hvor fint hele kvarteret omkring savværket er blevet renoveret. Desværre er så godt som alle spor af byens største virksomhed igennem mere end 100 år fjernet. Det nye Strandtorv, der blev etableret på noget af jorden, burde have heddet Savværkstorvet. Det ville have været en smuk gestus over for en så vigtig arbejdsplads i byen. Når man tænker på, hvor avancerede og computerstyrede alle industrivirksomheder er i dag, og på hvor billigt, produkter kan produceres i udlandet, især i Østen, så var det ikke sært, at savværksbrødrene havde svært ved at følge med. De vigtigste maskiner ved nedlæggelsen af savværket i 1975 var en bloksav, en båndsav på træstativ fra før 1900, forskellige maskiner til fremstilling af drittelstave og et par drejebænke. Selv om savværket for længst er væk, er der stadig efterkommere af møllebyggerslægten i Lohals. Evald og Ediths søn Villy Pilegaard Jensen bor i dag sammen med sin familie i Smedegade 17 Dog ikke på savværksjord, men på en nabogrund, fisker Thorsens have. I Villys stue står der en komplet spisestue, håndlavet på faderens værksted. Det gamle savværk under nedbrydning i 2003-04. Foto: Lothar Hoppe
Christian og Ernas ældste søn Mogens Pilegaard Jensen købte i 1972 Nordstrandsvej 9, matr. 3dy, af sin far: Det var Lohalsgårdens gamle cementhus, hvor man med sand fra Smørstakken producerede cementtagsten. Der ligger stadig tagsten fra den produktion på mange af byens huse. På et tidspunkt var det hus også blevet solgt til savværket, og Mogens husker, hvordan der i det hus blev kløvet brænde til generatoren, der sikrede byens elproduktion under krigen. Senere tjente han sine første penge ved at hjælpe onklen, Evald, med at lave syltestativer. Han fik 50 øre for hvert stativ han kunne producere. Der stod en gammel høvlebænk i huset, som han kunne bruge. Mogens blev udlært møbelsnedker i Gudme på Fyn. I hans læretid boede han i Gudbjerg hos mejeribestyrerenke Bidstrup. Hun var, da manden mejeribestyrer på Hou Mejeri Adolf Bidstrup døde, flyttet fra Lohals og hjem til sine forældre i Gudbjerg. Hendes søn, Jørgen, Mogens skolekammerat fra Hou Skole, var samtidig i lære som smed. Jørgen Bidstrup vendte tilbage til Langeland som varmemester på Rudkøbing Sygehus, men Mogens blev på Fyn, for her havde han mødt Anmarie. Hun var tømrermesterdatter fra Steenstrup, så der slog de sig ned, da de blev gift i 1962. Da faderen i 1972 begyndte at sælge ud af besiddelserne, fik Mogens tilbudt Nordstrandsvej 16, men da han lige havde stiftet familie og for nylig købt nyt hus, så rakte økonomien kun lige til det gamle cementhus på Nordstrandsvej 9. Lige omkring købstidspunktet trådte By- og Landzoneloven i kraft. Det betød, at alle deres planer for en gennemgribende restaurering af huset blev afslået af kommunen. I stedet har de løbende med særlig respekt for husets tidligere brug fået lavet de nødvendigste faciliteter, så de kan bruge huset til fritidshus. Heldigvis er bopælspligten og de værste restriktioner ophævet i dag. Men som de siger, nu er vi blevet for gamle til den store ombygning, men vi har byens bedste beliggenhed med havudsigt og egen badestrand. Mogens og Anemarie tager venligt imod og har meget at fortælle om den store familie. Lohalsgårdens gamle cementhus, Nordstrandsvej 9. Foto: Langeland Atlas Palle Andersen, der i dag bor i Nyborg, men som barn boede i Lohals i Bonne Esperance, Søndergade 29 fortæller: Min far, Ejnar Christian Andersen, arbejdede på Lohals Gamle Savværks snedkeri fra 1942 til 1956. Det var byens største arbejdsplads, der dengang beskæftigede 30-35 mand på fuld tid hele året rundt. De producerede især spisestuemøbler i stor stil til møbelkæder i hele landet. Desuden lavede de taburetter og sveller til jernbaneanlæg, og under og lige efter krigen såmænd også træskoklamper og buer til cykelhjul. Far malede og lakerede de færdige møbeldele, før de blev samlet og afsendt. Palle husker stadig navne, som Hartman Madsen, Chresten Damp, ham der passede dampmaskinen, slagter Watsons Robert, postbud Steffensens Børge, Pilegård, snedker Pedersen, Evald fra Nygårds Hjørne og Viggo Jørgensen, der var bogholder. Det var den dominerende arbejdsplads i Lohals, hvor alle kendte hinanden og mødtes i fritiden i de mange foreninger. Efter krigen tog industrialiseringen til. Nye fabrikker med mere moderne udstyr dukkede op rundt i landet, oftest nær de store færdselsårer, og da omkostninger til forsendelse og transport blev for store, kunne Savværket i Lohals ikke længere konkurrere, og produktionen faldt. I 1958 var eventyret i Lohals forbi for min families vedkommende. Vi flyttede til Odense.
Det nye savværk I 1915 startede storebror, Hans Jacob Jensen, endnu engang for sig selv. Han købte jord fra Lohalsgården, og sammen med sønnen Bruno startede de i begyndelsen af 1920 erne et nyt savværk på Østergade. Dengang var det i bunden af gaden, for den nye vej, vejen der støder til Tom Knudsensvej, var endnu ikke etableret. I folketællingen 1916 har han titel af drittelbor fabrikant. De byggede et nyt savværk og i 1927 et kontorhus, alt er nu revet ned. Det nuværende Stigtehavevej 1 er resterne af den gamle kantinebygning. Bruno var arkitekt. Han tegnede og byggede de to direktørboliger, i 1920, Fredebo, Østergade 20, i 1927, Vesterled, Stigtehavevej 2, samt i 1928, Novo, Østergade 18. Pladsen til opbevaring af opskåret træ i Det ny savværk. Foto: Inga Nøhr Larsens eje Det ny savværk, tidligere Østergade 7, Indgangsporten. Foto: Inga Nøhr Larsens eje De drev deres savværk og fabrik, indtil de dårlige tider også indhentede dem. I begyndelsen af 1930 måtte de sælge til greve Ahlefeldt Laurvig på Tranekær. Bruno flyttede til Jyderup, hvor han blev direktør for et savværk, og forældrene flyttede med. Bruno var dygtig og kreativ og fik patent på en transportkasse viii. Det gik heller ikke så godt for greven, for den 30. november 1930 blev alle sagt op. I en kort periode blev det udlejet ud til en Larsen, men det gik ikke ret længe, så lukkede det helt ned. Den 24. april 1940 solgte greven til A/S Det Fynske Trælastkompagni i Odense. De hyrede Rudolf Grube Hansen ix som bestyrer, og så kom der gang i den igen. I en periode sidst i 1940 erne arbejdede de endda i 3-holdsskift. De lavede bl.a. jernbanesveller og opskar bøgekævler til møbelindustrien, som de sendte med Lundeborgfærgen til videre forarbejdning i Odense. Noget blev hentet i Lohals Havn. I 1958 anløb det hidtil største skib i havnens historie. Det var den 350 tons store Henrik Arndt, der hentede 180 tons træ bound for London. Da broerne kom og erstattede Lundeborgfærgen, ændrede transportforholdene sig så meget, at driften ikke længere kunne betale sig. Lohals. Ny Savværk blev nedlagt omkring 1965. Smed Georg Møller, der allerede tidligere havde købt direktørboligen, Vesterled, og etableret sig med sit smedeværksted, købte nu det hele. Han nedlagde savværket og indrettede ferielejligheder i Stigtehavevej 2, der i dag er et privat beboelseshus. Den store skorsten blev først revet ned i 1974. Rudolf Grube Hansen var med alle årene, og blev et kendt ansigt i byen. Han var søn af smeden i Stoense og havde i en periode kørt kævler, før han blev bestyrer. Han var gift med Karla Kirstine fra Hennetved. De boede først i Spodsbjerg, så i Stoense inden de slog sig ned på Stoense Udflyttervej 32. De fik de ni børn Inga, Kaj, Ester, Rigmor, Aksel, Svend, Eva, Holger og Ragnhild. Rudolf Grube Hansen læsser kævler. Foto: Bodil Jørgensens eje
De ansatte ved Det ny savværk 1930-35. Fra venstre Hans Jacob Jensen, ejer, Rudolf Grube Hansen, Christian Clausen, Alfred Madsen, Frits Henriksen, Marius Pedersen, Hartvig Hansen, Jens Grube Hansen, Aksel Hansen (Montana). Inga Nøhr Larsen, den ældste af Rudolfs børn og den eneste, der slog sig ned i området, bor i dag i Rudkøbing. Hun fortæller levende om deres hjem og barndom: Rudolf Grube Hansens ældste datter, Inga Nøhr Larsen. Foto: Inga Nøhr Larsens eje Mor passede hjemmet og dyrene på det lille sted med de kun fire tdr. land. Far passede sit arbejde på savværket, og vi børn havde vores pligter. Far var en behagelig og afholdt mand, der var ferm på fingrene. Han kunne lidt af hvert, og han drev såmænd også en mindre køkkenfrisør virksomhed i fritiden. Vi gik i skole i Stoense, men handlede for det meste i Lohals. Enten hos Købmand Hegermann eller hos Fritz og Hansigne i det lille handelssted, Stoense Udflytter Vej 22. Når der skulle festes, ja, så tog vi til Lohals; her var der altid var skæg og ballade. Jeg husker juletræerne i Borger-, Husmands, og fagforeningerne, og ballerne og karnevallerne både i Afholdshuset og på Hotellet. Vi gik til dans og gymnastik hos Schuhmacher. Familien levede sparsomt, men vi manglede aldrig noget, for Far havde jo sin faste løn. Efter konfirmationen kom børnene ud at tjene. Jeg tjente hos Købmand Danlev, hvor jeg passede de to drenge, Albert og Peter. Det var her jeg mødte min mand, Charles Nøhr Larsen, der var fisker. Han fiskede med sin onkel, Aksel Bihl. Charles blev født på Samsø, men da hans mor, Marie, giftede sig med chauffør Chr. Olsen, der boede på Tom Knudsensvej 25, flyttede han med hende til Lohals. Her boede allerede hans to mostre, Anna, gift med Aksel Bihl, og Helga, gift med Alfred Gregersen. Charles og jeg blev gift den 19. maj 1940 og kom til at bo til leje hos Hansigne Sørensen, Kpt. Kaas Vej 4, siden hos Ejnar Dyhr, Østergade 10 i Lohals. Jeg husker, hvor almindeligt det dengang var, at de unge familier startede deres ægteskaber på førstesalen i små, kolde værelser i de større villaer. Men heldet var med os, for sidst i 1940 skulle Lars og Pouline Larsen flytte ud på Alderdomshjemmet, Vestervænget 1 i Lohals. De var forældre til Charles onkel Peder, der var gift med hans moster Nina på Samsø. Deres hus på Nygårds Hjørne skulle derfor sælges, og det købte vi. Her boede jeg i mere end 60 år, og her voksede vores fire piger Elsa, Margit, Bodil og Anne op. Charles fiskede og jeg passede børn indtil omkring 1960. Da flyttede mejerist og mælkehandler Gunnar Bruus fra Lohals, og vi fik chancen for at blive selvstændige. Vi købte Gartner Trolddahls gamle varebil og kørte så rundt og solgte ost og grønt ved dørene. Dengang var der mange folk i husene. Så blev jeg syg, og vi måtte stoppe, men jeg var så heldig at blive uddannet som sygehjælper på Svendborg Sygehus og få arbejde på Lohals Plejehjem. Charles døde allerede i 1979, men jeg passede mit arbejde, indtil jeg gik på pension. Jeg har jo været enke i mange år, og bor nu i en dejlig lejlighed i Rudkøbing. Jeg har den store glæde, at alle mine døtre og flere børne-, olde-, og tipoldebørn har slået sig ned på øen. Så dem ser jeg tit.
Charlottenlund Savværk Da Poul Hauch Fenger x, tidligere forstander på Korinth Landbrugsskole, i 1932, købte Charlottenlund Gods af Hofjægermester Steensen-Leth på Steensgård for 60.000 kr. fulgte skovene, Vester og Øster Prisskov, med. Der havde ikke været skovet i mange år, for Hofjægermesteren elskede sine skove og nænnede ikke at fælde de flotte bøgetræer. Det var en ren guldgrube. Fenger gik straks i gang med at skove, og rygtet gik på egnen, at han i løbet af de første år, havde tjent mere på skoven, end han havde givet for hele godset. Charlottenlund Savværk ved Skovfogedhuset, Houvej 67. Foto: Privat eje. I 1949 startede han sit eget savværk bag ved Skovfogedhuset, Houvej 67, sammen med sønnen Poul Benedict, PB. Far og søn ragede imidlertid uklar, så PB med hele familien emigrerede til Canada i 1956. Da faderen døde i 1964, blev det sønnen Dr. Phil Henning Fenger, der overtog gods og skov. Indtil sin død var det gamle Fenger, der selv med hjælp af forskellige skovarbejdere passede skoven. På godset var der omkring 15 ansatte, heraf arbejdede de 5-6 mand kun i skoven. Aage Lund Larsen, i daglig tale, Aage Husmand, Houvej 66, arbejdede i mange år på Charlottenlund. Han arbejdede mest i godsets landbrug, men deltog tit i transporten af kævler. Han husker tydeligt den store træproduktion, de havde. Før savværket blev bygget, slæbte de træet ned til Lohals Havn og smed det på kajen. Så kom bådene og hentede dem der. Da de fik eget savværk, slæbte de kævlerne dertil. De savede planker, der blev hentet af lastbiler, og kløvede brænde, som de solgte i savværket. Ruth og Åge (husmand) Lund Larsen ved deres guldbryllup 18/9 1993, Houborglejren. Foto: Familiens eje Aage Husmand xi og hans kone Ruth, der i mere end en menneskealder har boet på Houvej 66 husker også de mange personligheder, der dengang havde fast arbejde i Charlottenlunds skove. Henrik Christian Bernth xii var en legende. Han arbejdede hele sit liv i Charlottenlunds skove. Han kom fra Haderslev i 1894 og blev på Hou resten af sit liv. Han var blevet købt med, da Poul Fenger købte godset. Familien Bernth havde mange børn, og nogle af hans sønner og svigersønner arbejdede også i skoven. Især husker de Ib Nielsen, eller store Ib, gift med Ester Bernth, og sønnen Anker Bernth, der havde lidt talebesvær; så ham kaldte man Sture Anker på grund af hans sære udtale af ordene. Han var også en af de faste arbejdere og en god kollega igennem mange år. Familien Bernth boede forskellige steder på Hou, senest på Hou Fyr Vej.
Mens Poul Fenger endnu kunne cykle, kørte han hver morgen sin runde sammen med jagthunden Pan. Senere blev han hentet i sin Villy jeep og kørt rundt, så han selv kunne give sine ordrer. I mange år var det Svend Petri Christiansen, kendt som Svend Baltzer, der fungerede som chauffør for Fenger og daglig leder af skovdrift og savværk. Sven var gift med Lille Jens xiii og Ritas, Ester, fra Houvej 81. Svend var kendt som en meget pålidelig mand, som familien Fenger værdsatte. Når han havde sagt, at de skulle køre klokken 9, så kørte de klokken 9, sharp!. Svend gik på pension i 1978. Han og Ester boede fra 1943 i Skipperstræde sammen med døtrene Kirsten og Rigmor xiv. Svend døde i 1992, og Ester blev boende i huset til sin død i 2002. Naboerne husker gamle Fenger som en meget høflig mand, der altid tog hatten af til hilsen, når de mødtes. En dag væltede han, da han ikke kunne styre cykel, hund og hat på en gang, men det forhindrede ham ikke i at hilse. Han rejste sig, hilste, fangede hunden og cyklede videre. Da Henning Fenger tog over blev dattersønnen, Per Henriksen, tilknyttet godset. Han var uddannet forstmand, så han havde forudsætningerne, men da var skoven forhugget. Allerede i 1960 fik de en reprimande fra Skovtilsynet. Der blev beordret fuldstændig afdrift, nyplantningen mangelfuld, af overstandere, rydning af den spredte opvækst og plantning. Henning overtog en skov med udgifter og ingen indtægter. Der skulle plantes nyt, så det blev der, men der var ikke mange penge i skovdriften, så efter nogle år tog Per Henriksen over til onkel PB i Canada. Savværket fortsatte med nedsat drift og ca. 1975 lukkede det helt. Skibsværftet i Lohals Den første rigtige skibstømrer i Lohals var Jens Christian Jørgensen xv. Han var udlært hos bådebygger Boas i Rudkøbing, og det var ham der i 1888 startede det bådeværft på Nordstrandsvej 8 i Lohals, der i tre generationer leverede træbåde i mange størrelser, som de selv tegnede, til skippere og fiskere i hele Danmark og Grønland. Alt var unikt håndværk. Jens Christian blev den 29. juli 1887 gift med Edel Anine Andersen. Hendes mor var fra en fæstegård i Stoense Udflytter, hvor jorden var blevet inddraget, da fæstet løb ud. Jorderne var blevet lagt sammen med Steensgårds øvrige jorder og huset revet ned. Materialerne blev brugt til et lille hus nord for Lohals Havn, Nordstrandsvej 8. En af døtrene, Hansine, fra den gamle gård i Stoense kom til at bo her sammen med sin mand, Rasmus Andersen. Det var Edel Anines forældre. Rasmus var krigsinvalid efter krigen i 1864, eller slået til lirekassemand, som man dengang sagde. Efter de danske soldater havde overgivet sig, skød tyskerne hen langs med skyttegravene, hvor han blev ramt i begge lår. Han var derfor ikke i stand til at overtage fæstegården, men fik i stedet tildelt en lirekasse af den danske stat. Så kunne han spille på den, mens han betlede til livets ophold for sig og sin familie. Det var her Jens Christian startede sit værft og her han og Edel Anine flyttede ind. I 1888 byggede de det nye hus, der ligger der endnu. Edel Annine Andersens barndomshjem, også benyttet som mødelokale, en slags missionshus til samtale og bøn, for de mange tilflyttere. Senere omdannet til det første værksted for hendes mand, skibstømmer Jens Christian Jørgensen. Foto: Privat eje.
Anines barndomshjem blev senere indrettet til mødelokale for de mange tilflyttere, der mødtes til samtalemøder og bøn. Endnu senere blev det mødested for Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark. Det fungerede som sådan, indtil det nye missionshus på Tom Knudsensvej 42 blev bygget i 1906. Herefter fungerede huset som værksted, indtil det brændte omkring 1942. Det nye skibsværft blev bygget på tomten. De større både havde de bygget under åben himmel på grunden over for, direkte til kysten. Jens Christian og Edel Anine fik sønnerne Marinus, Axel Georg og Rasmus Johannes og datteren Julie. De boede sammen med Edels mor, Hansine Andersen, i mange år. Hansine overlevede datteren, der døde allerede i 1923. Hansine selv døde i 1926, og da Jens Christian døde i 1937, overtog Julie huset. Alle sønnerne byggede hus og slog sig ned i Smedegade. Marinus byggede villa Arnen i 1914, nr. 9, Georg byggede villa Came i 1924, nr. 16 og Johannes byggede nr. 14 i 1924. 3 generationer skibstømrere, fra venstre: Georg, Niels og Jens Christian Jørgensen. Foto: Privat eje. Sønnerne Marinus og Georg Jørgensen overtog værftet ved faderens død i 1937. Marinus kom i 1902 i lære hjemme. Han blev i 1914 gift med Maren Jeppesen Nagstrup fra Idum i Ringkøbing amt. Hun var Pastor Aksel Bülows tjenestepige, og hun fulgte med fra Holstebro, da han i 1909 fik embede i Hou sogn. De fik børnene Niels, Christian og Eva xviii. Eva bor i dag i forældrenes hus, Smedegade 9. Marinus er husket af familien som den elskelige farfar, og af byen som den gamle skibstømrer. Georg giftede sig første gang den 22. december 1924 i Bøstrup kirke med Johanne Marie Jørgensen, der allerede døde den 20. december 1928. De fik sønnerne xix Aksel og Kurt. Aksel blev som voksen borgmester i Munkebo, og Kurt døde tidligt. Efter nogle år med skiftende husbestyrerinder, giftede Georg sig i 1933 anden gang med Anna Katrine Lauridsen xx. Hun var uddannet sygeplejerske og fungerede som hjemmesygeplejerske i byen i mange år. De fik børnene xxiii Kaj, Arne, Jens, Frede, Gerner og Karis. I 1921 byggede Johannes Jørgensen xxiv, den 3. søn af skibstømrer Jens Jørgensen, sig en smedie og startede sin virksomhed på Smedegade 14. Han ville ellers også gerne have været skibstømrer ligesom brødrene, men hans forældre mente ikke, at der var arbejde til 3 skibstømrere i Lohals. Så ville han være landmand eller sømand. Hans mor synes ikke, han skulle være landmand, så han kom med skipper Knud Holm på en tur til Tyskland med en fragt sild. Det blev så dårligt vejr, at de lå underdrejet ved Bagenkop i flere dage, og han blev så søsyg, at han opgav søfarten. I stedet kom han i lære hos smed Rasmussen i Snøde. Det var et gunstigt tidspunkt at starte på, for smed Larsen i Smedegade 4 var død nogle år forinden, og han var ikke blevet afløst, og så var der rigtig god gang i motoriseringen af både fragt- og fiskerflåden. Ved siden af sit værksted byggede han et beboelseshus, da han giftede sig den 13. december 1924 i Hou kirke med naboens datter, Carla Dorthea Jacobsen xxii. De fik børnene xxiiiknud, Grethe, Eva og Svend Georg døde i 1956, og Marinus fortsatte alene indtil 1959, da sønnerne Niels og Christian, 3. generation, kunne tage over. Det skete den 16. oktober 1959.
Niels Nagstrup Jørgensen xxiv blev udlært i Skagen og arbejdede i 1936 og 1938 som forbundter i Skagen hos Brdr Nippers. Han blev gift i 1940 med Anna Madsen. De overtog stamhuset, Nordstrandsvej 8, den 15. januar 1943, efter fasteren Julie. Niels og Anna fik pigerne xxv Kirsten og Karen. Kirsten flyttede efter at have boet mange år på Christiansø tilbage til Lohals, og hun boede i flere år i Loddenborg, senere kaldet Himmerige, byens ældste toldsted, Lohalsvej 36. Christian Nagstrup Jørgensen xxvi blev udlært i Svendborg. Han giftede sig i 1945 med skolelærer Harald Tobias Christensens datter, Agnes. De startede deres ægteskab som lejere i Ellekilde i Søndergade, men flyttede i 1950 ind i deres nybyggede hus på Østergade 11, hvor Agnes boede til sin død i 2013. Af de tre børn xxvi Hanna, Torben og Ulrik, bor Hanna og hendes familie stadig i byen. Christian havde sin tegnestue i kælderen under huset, hvor han lavede tegningerne til de mange unikke nybygninger, som de leverede igennem årene. Der blev igennem de mange år bygget virkelig mange både, næsten altid efter individuelle tegninger. I 1959 byggede de en fiskerbåd til Lohalsdrengen, Frederik Andersen, kaldet Dutfrederik. Han var sidst i 20 erne og nygift. Båden blev navngivet af hans kone, kom til at hedde Rita-Jette og blev hjemmehørende i Skagen. I 1959 kostede sådan en 20 tons fiskekutter 115.920 kroner. En typisk Lohalsbåd fra Jørgensens bådeværft på Nordstrandsvej. Foto: Fra bogen: Danske bådtyper af Christian Nielsen. De fleste både var under 20 tons, da større både krævede den store skibsfører eksamen at føre, og den havde de færreste. Det skete, at de måtte forkorte både, for at ejeren kunne føre dem. I begyndelsen kom de fleste kunder fra Lohals, men efterhånden som den lokale flåde blev mindre og af jern eller glasfiber, kom kunderne også udefra. Til sidst var det mest reparationer, der blev udført. Skibsværftet lukkede i 1984. En vigtig æra i Lohals var ovre. I tre generationer havde skibsværftet været en vægtig virksomhed i Lohals og en stor aftager af især egetræ. Der havde igennem alle årene været et meget tæt samarbejde imellem skovens folk og skibstømrerne. Mange lokale husker stadig, hvordan skibstømrerne gik rundt i skovene og satte deres overkortningsmærker på de fældede egetræer. Tit kravlede de også rundt i træerne med deres skabeloner for at finde de rette krumninger og faconer, egnede til deres brug. De kunne bruge de krumme og vansirede egekævler, der ellers kun var egnede til bindingsværk og brænde. Der har nok altid været produktion og reparation af skibe på Nordlangeland. Der var værfter både i Bastemose og i Østrehuse, men det var i en langt mindre målestok, end Værftet i Lohals. Stabelafløbning i 1959 for den største kutter bygget på værftet til Frederik Andersen (dutfrederik), Skagen. Båden blev navngivet af hans kone, kom til at hedde Rita-Jette. Foto: Avisbillede, Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv.
Bødkerstedet, Østergade 85. Ca. 1950. Foto: Privat eje. Bødkerstedet Tidligt på året i 1891 købte Bødker Carl Nielsen Christensen xxviii en jordlod af boet efter enken Anne Marie Olsen, f. Rasmussen, der boede i huset på Houvej 41. Jordlodden, Østergade 85, fik matr. nr. 1k, Skiften ejerlav. På grunden var der en lo og i tilknytning dertil en mødding. Han byggede straks et lille stuehus og udvidede laden, så han fik plads til et mindre værksted. Her etablerede han sig selvstændigt som bødker. Carl kom fra Stoense, hvor hans far og ældre bror drev et bødkerværksted i ejendommen Stoense Vestre Udflyttervej 10. Han boede og arbejdede hjemme, indtil han startede selv i Lohals. Han var 38 år, da han den 31. oktober 1891 giftede sig med Hanne Mathilde Nielsen xxix fra Hou. Bødkeriet gik godt, og de fik hurtigt brug for mere plads, så allerede i 1892 forlængede de stuehuset med et vinduesfag, tilføjede en vinkel med et vaskehus og byggede et rigtigt værksted. Samtidig med bødkeriet drev han et mindre landbrug. Af naboen Skipper Jens Jørgensen købte han en jordlod, matr. nr. 1h, Skiften ejerlav, den 22. juni 1909. Marken bagved Hou Brugs. De to jordstykker hører stadig til ejendommen. Skipper Jens Jørgensen var en af de berømte pæreskippere fra Lohals, der sejlede til byerne med frugt i efterårssæsonen især til Ålborg og Nyhavn i København. Om det var ham, der inspirerede Carl til at tilplante noget af sin landbrugsjord med frugttræer, er ikke til at vide, men det er ret sandsynligt. En stor del af denne plantage eksisterer endnu. De tidligste sorter er modne i juni, de seneste efter jul. Under huset er der en frostfri kampestenskælder, der er meget velegnet til overvintring af havens og markens afgrøder. Med lidt omtanke kunne man have frugt hele året af egen avl. Omkring 1880 begyndte den danske smøreksport for alvor, så da Hou mejeri blev bygget i 1889 på Tom Knudsensvej 43, blev smør et af de vigtigste produkter. Så var det jo praktisk med en bødker tæt på. Carl var en meget lille mand, og mange husker endnu, hvordan den lille bødker, senere hans søn Gerhard, hver morgen bar dritlerne, en på hver skulder, ned til mejeriet. Stavene af bøgetræ fik han fra Lohals Gamle Savværk. Bøgetræ var særlig velegnet til formålet, fordi det hverken afgav lugt eller smag til smørret, og det kunne uden problemer skaffes i store mængder i de bynære skove. Til 25 dritler blev der brugt en m3 bøg, senere begyndte man at lave stavene tyndere, så kunne man få 33 dritler ud af samme mængde træ. Carl og Hanne Mathilde fik de tre børn Anne Oline, Rasmus Gerhardt og Niels xxx. Familien boede i Bødkerstedet indtil de døde. I 1922 overtog de to sønner ejendommen, som de drev sammen, men med hvert sit værksted. De holdt høns, grise og duer til husbehov, ligesom de dyrkede jorden med korn, roer og frugttræer. De bygger jævnligt til og om, så ejendommen til sidst bestod af 13 små bygninger. Gerhardt, der forblev ugift og udlært karetmager og bødker, byggede et stykke til værkstedet og fortsatte bødkeriet m.v., indtil mejeriet blev nedlagt i 1956. I 1930erne fik han installeret en Buhk diesel motor i et lille motorhus i tilknytning til værkstedet. Da ejendommen mange år senere skulle restaureres, kom motoren på museum og kan ses på Rødvig Skibsmuseum. Gerhardt havde på stuehusets førstesal indrettet en ungkarlehybel, hvor han boede indtil sin død omkring 1960. Niels, der var bødker og snedker, indrettede et snedkerværksted i noget af stalden. Han lavede møbler på bestilling, bl.a. nogle af skolemøblerne til den nye skole, der blev indviet i 1956
Da faderen døde den 4. maj i 1941 giftede Snedkermester Niels Olsen Christensen sig den 18. maj 1941 med sin kusine og husbestyrerinde Ingrid Juliane Jensen xxxi, skovfogedens datter. Skab fremstillet på snedkerværkstedet til Jacob Flindt. Foto: Tessa Clausen Niels og Ingrid boede i stuen og Gerhardt på 1. salen. Ingrid stod for husholdning og have, så der var nok at lave, for Ingrids have var en man talte om i byen. De fik ingen børn, men Ingrids søster, Gudrun Margrethe, var gift med Peder Rasmus Pedersen Voergård fra Tørrild, der havde efterfulgt deres far som skovfoged i Tornemosehus, Houvej 54, og de fik børn. Det samme fik søsteren Anne Oline. Det var de 7 børn, der i 1992 solgte ejendommen til Dorte og Ib Bennedbæk, der bruger den til fritidsbolig. Ingrid tilbragte sine sidste 13 år på Lohals plejehjem, hvor huset stod tomt, så det trængte til en ordentlig overhaling, så det har den fået. Der blev også ind imellem lavet dritler på nogle af de andre snedkerværksteder i byen, men ikke så vedvarende og så længe som hos den lille bødker i Bødkerstedet. Den første bødker i Lohals, vi kender til, var Laurs Michelsen. Han boede i 1801 i Skiften. Han var gift med Anne Kirstine Jensdatter. Det er det eneste vi ved om ham. Så var der en bødker Peder Nielsen og hustru Marie af Lohals i 1896, men hvor han arbejdede og hvor de boede, har det ikke været muligt at finde ud af. Bødker Hans Andersen Larsen kom fra Snøde allerede i 1872 og slog sig ned i Søndergade 41, men ham ved vi heller ikke så meget om. Vi ved, at Hou Mejeri havde egne bødkere i en periode, måske var de ansat der. Måske hos en af de følgende: Tømrere og snedkere Den første snedker fra Lohals og omegn, vi kender til, er husmand og snedker Jens Jespersen. I folketællingen fra 1787 er han 61 år og bor sammen med sin 31-årige kone, Giertrud Jacobsdatter, på Hou til Snøde, Aastræde. Det er så vidt vides, det vi i dag kalder Estre. Dengang var tømmermanden eller snedkeren på landet en landbruger, der var særlig god til at arbejde med træ, og som hjalp naboerne for modydelser. Mange landbrugere kunne selv reparere husene, der havde bindingsværk, og de redskaber, de brugte. Ugifte Jørgen Hansen Nogel på Skiften drev i mange år sin landejendom, Kjærlille, Houvej 42, og var samtidig tømrer. Efterhånden blev træfagene selvstændige erhverv, og den første tømmermand uden landbrug, som vi kender, boede i et hus på Skiften i 1850. Han hed Alexander Hansen, var født 1817 og fra Longelse, og hans kone, Maren Rasmussen, var fra Bøstrup. Han fæstede i 1849 et nyopført hus på en jordlod, Egestien 7, fra Steensgaard Gods. Han lagde navn til bakken vest for huset, Alexanderbakken, og en forkortelse af navnet, Sander, følger stadig hans efterkommere. Tre generationer Sandere, sønnen Hans Larsen Hansen, sønnesønnen Gustav og oldebørnene Arnold og Svend blev kendte skippere. Også tipoldebørnene Ulla, Lis og Mogens var kendt som Sandere. Hans familie blev boende i huset indtil 1983, da Arnold og hans kone, Ellen, flyttede i plejebolig og solgte huset i 1983 til Klara og Ingolf Hansen. Datteren Ulla og en stor del af hendes familie bor stadig i Lohals. Omkring samme tid var der i Østerhuse en snedker, Hans Iversen Christiansen, der var fra Lindelse. Han var gift med Anne Frandsdatter fra egnen. Han praktiserede sit hverv i mere end 50 år, og det var ham, der havde snedkerarbejdet da Hou Kapel blev bygget i 1873. Han døde først i slutningen af 1890erne.
Tømrermester Mads Jørgensen fra Tullebølle boede i sidste halvdel af 1800 årene i Estre på Skiften sammen med sin kone, Anne Pedersen, fra egnen. Omkring århundredeskiftet 1900 var der kommet mange til. Snedker Valdemar Knudsen var fra Svendborg, konen Amalie Kathinka Kirstine Hansen fra Rudkøbing. I 1890 boede de på Skiften, Houvej 43. Han lod bygge flere huse, som han også selv boede i. Blandt andet Tom Knudsens Vej 6 og Skovbo, Kaptajn Kaasvej 1. Ud over hans byggerier er han mest kendt i byen som far til Tom (Thorvald) Knudsen, den rige mejerikonge, der skænkede byen et vildtmuseum. Han kone døde som ung, han giftede sig igen, og familien flyttede til København omkring 1905, men familien kom på ferie hos skovfogeden på Skiften. Snedkermester Anker Frederik Pedersen købte i 1915 Tom Knudsensvej 6 af Valdemar Knudsen og slog sig ned sammen med sin kone Kamilla Johanne Petersen. De fik mange børn og deltog aktivt i byens liv i mange år. Tømrer Niels Alexander Henriksen med familie ca. 1904, Birkevej 8. Ved huset ligger opskårne brædder, Henriksen foretrak selv at opskære træstammerne i sit værksted til venstre for beboelsen. Foto: privat eje. Møbel- og bygningssnedker Jørgen Larsen blev gift i 1901 i Hou Kirke med Anine Kamilla. Han boede stadig i byen i 1906, og annoncerede i 1908 med Alt i møbel og bygningssnedkeri. Vi ved ikke, hvor han boede. I 1916 købte snedkermester Otto Axel Christian Hoppe Tom Knudsensvej 24 af sin kommende svigerfar, vognmand Rasmus Jeppesen Watson. Han giftede sig med hans datter, Camilla, 1917 i Hou Kirke. Han drev sin snedkervirksomhed, og hun åbnede en fedevarebutik, men allerede i 1918 solgte de ejendommen til hendes bror, slagtermester Robert Watson. Familien Hoppe flyttede til København med deres døtre, Ruth og Else. Tømrermester Julius Berthel Christian Hansen fra Nysted på Lolland kom til Lohals i 1889. Han boede med sin familie i Søndergade 10, som han i 1903 solgte til havnefoged Ole Jørgensen, da familien flyttede fra Lohals. Tømrermester Niels Alexander Henriksen fra Hesselbjerg og hans kone, Marie Eline Andersen, fra Tressebølle slog sig ned på Birkevej 8 i Lohals omkring 1904. Her havde han sit tømmerværksted, hvor også den ældste søn, Victor, arbejdede. Henriksen lavede meget af det tømrerarbejde, der var omkring havnen. Han havde også sit eget savværk, hvor han opskar kævler til eget forbrug. Victor flyttede til Tåsinge, da faderen døde i 1961. Den handicappede datter, Julie, og sønnen, Henry, som blev kaldt Krudt, blev boende i huset indtil deres død. Huset, der i 1990 blev overtaget af tømrermester Johan Clausen, er i dag et udlejningshus. Tømrer Harald Sofus Poulsen, træskomandens søn fra Snøde, og hans kone, Anna Mathea Mogensen, fra Bornholm slog sig ned i Lohals omkring 1910. De boede på Tom Knudsens Vej 29. Tømrer Carl Wilhelm Larsen og hans kone, Karoline, slog sig omkring 1907 ned på Tom Knudsensvej 37, hvor han også havde Tømrer Niels Alexander Henriksen, manden med den hvide kasket, på arbejde ved Lohals havn omkring 1931-32, sammen med nogle medarbejdere. De laver fundamentet til Lohals Fyr, som skulle flyttes fra molen i forbindelsen med etableringen af Lohals-Lundeborg færgens leje. Foto: Privat eje. sit værksted. Sønnen William blev snedker, og broderen Svend blev tømrer. Carl arbejdede, til han blev højt op i årene, og til det sidste var han dygtig. Det samme var William, der også var udset til at overtage firmaet, men da han døde ung, blev det Svend, der tog over. Carl syntes tit, det gik for langsomt, når Svend arbejdede. Så rev han værktøjet ud af hænderne på ham og overtog selv jobbet. Svend og hans kone, Anna, boede i Vesterhuse, men da Carl Larsen blev enkemand, flyttede de hjem og passede ham.
Tømrermester Hans Jørgen Hansen fra Tranekær kom til Lohals omkring 1900 og boede i Søndergade 37, hvor han også havde sit værksted. Han var gift med Laurentine Kirstine fra Botofte. Deres søn, Carl, blev også tømrer og arbejdede hjemme. Han giftede sig med Erna Nielsen fra Klausebølle, en søster til bager Madsens 2. kone, Kristine. De købte i 1938 naboejendommen, Pensionat Ellekilde, hvor de lejede ud til unge familier. Carl døde få år efter, og Hans Jørgen antog en svend, Ejnar Pedersen, der flyttede ind hos Erna i Ellekilde. Ejnar overtog værkstedet, da Hans Jørgen gik på pension. Ejnar lavede møbler og producerede Toiletbord fremstillet hos snedker Ejner Pedersen, Søndergade 37. Foto: Th. Gabs også kabinetter til radioer, højtalere og båndoptagere, som hans ven, maskinarbejder Kurt Pedersen, Tom Knudsensvej 46, fremstillede til blandt andre Danmarks radio. Værkstedet lukkede omkring 1985, da Ejnar døde. Snedker Martin Pedersen boede Søndergade 65. Han købte i 1903 et stykke jord af brygger Hans Zacarias Kristensen, byggede hus og etablerede snedkervirksomhed. Han døde i 1911, og enken solgte til karetmager Gustav Aarenstrup, der drev værkstedet til omkring 1914. Siden blev her købmandsforretning. Tømrer og snedker Rasmus Hansens hus på Fredensvej 8. Værksted lå bagved huset. Foto: Nordlangelands lokalhistoriske arkiv. Tømrermester og snedker Rasmus Hansen boede i Fredensvej 8 sammen med sin kone, Marie. Rasmus Hansen var aktiv i mange år og var med ved mange både nybygninger og ombygninger. Det var ham, der ordnede loftet, da badmintonklubben i Vestre fængsel havde brug for at få højere til loftet. Ejendommen blev ved hans død overtaget af barnebarnet Tage Hansen og hans kone, Karla Bremholm Pedersen. Havemøbler fremstillet hos snedker Ejner Pedersen, Søndergade 37. Oprindeligt købt af bager Christian R. Madsen. Gået i arv til datteren Anne Dorte Bennedbæk. Foto: Anne Dorte Bennedbæk. Tømrer Christensens hus på Tom Knudsensvej 34. Oprindelig kun et lille bindingsværkshus, der blev bygget til, da Christian Rasmus Christiensen og han hustru skulle have sølvbryllup i 1960erne. Foto: Langeland Atlas Der var også snedker Evald Pilegård Jensen. Der står noget om ham under Det Gamle Savværk, og Snedker Niels Christensen, bødkerens søn, er omtalt under Bødkere. Træskomænd Når nu hovedemnet for denne artikel er træ, ville nok have været rigtigst også at nævne byens træskomænd. Skomagere og træskomænd var nogle af de håndværk, der fungerede uden for købstæderne. Det var som regel et bierhverv ved siden af lidt landbrug. Det har ikke været muligt at få kendskab til alle de skotøjsfabrikanter, der har fungeret i Lohalsområdet i tidens løb, for der var mange, men nogle få kender vi. De er nævnt i bogen Lohals i 200 år, hvor der er et helt kapitel kun om dem. Så vi henviser dertil.
Afslutning Skovene omkring Lohals har altid haft en stor betydning for byen, og det har de stadig. Af de mange skovfolk, der tidligere satte deres præg på byen, er de fleste for længst erstattet af maskiner. Det træ, der tidligere blev udskibet både ubearbejdet og bearbejdet fra havnen, bliver nu hentet af store lastbiler. Af de mange tømrere, snedkere, bødkere og savværksarbejdere, der boede i Lohals, er der stadig mange tilbage. De laver bare noget andet. De fleste skove er i dag ejet af staten, der gør meget for at gøre skovene brugervenlige. Overalt er der gode travestier, mange steder kan man overnatte og tænde bål og overalt, hvor der er en god udsigt, er der bænke, hvor man kan nyde udsigten, meditere lidt eller læse i de vandretursfoldere, som er til rådighed ved mange af de røde låger ved indgangene til skovene. Naturstyrelsen har etableret et informationscenter, Hollænderhuset, på Houvej, og midt i Lohals er der en hundeskov. Desværre er alle skovmændene flyttet til Fyn, skovfogedboligen står tom, de mange skovarbejderhuse er solgt til turister og skovarbejdet udføres af store firmaer med meget store maskiner. Det er et savn for byen. Ikke mange byer har så meget, smuk skov så tæt på. Lohals er derfor blevet en by for fritidsfolket og for de mennesker, der gerne vil bo roligt og i smuk natur. Kilder Henrik Staun: Skove og skovbrug på Langeland fra istid til nutid. Langelands Museum 2005. Samtaler med Mogens og Anmarie Jensen, Nordstrandsvej 9, Aage og Ruth Lund Larsen, Houvej 66, Agnes Jørgensen, Østergade 11, Eva Jørgensen, Smedegade 9, Rigmor Lundtofte Jørgensen, Hou Møllegård, Inga Nøhr Larsen, Rudkøbing og Palle Andersen, Nyborg Kirkebøger, folketællinger og skifteprotokoller Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv i Noter Peder Kalfsen Jørgensen født 17. maj 1878 i Botofte, gift den 16. dec. 1904 i Tranekær med Karen Jørgine Hansen født den 18. juni 1884 i Bammeskov. Alfrida og Rigmor født den 19. juni 1906, Kristian født den 21. august 1907, Johanne født den 7. februar 1909, Karen født den 22. juni 1910, Thorvald født den 22. juli 1912, Peder født den 12. marts 1914, Esther født 1915, Else født 1918 og Helga født 1921. ii Hans Jacob Jensen født den 18. nov. 1862 i Stoense, gift med Anine Martine Hansen, født 20. dec. 1866. iii iv v vi Lars Peder Jensen født den 3. juli 1866 i Stoense, døde den 28. december 1938 i Lohals. blev gift i Magleby kirke den 6. feb. 1897 med Karoline Amalie Jensen, født den juli 1867. Hun døde i begyndelsen af 1950erne på Humble Plejehjem, hvor datteren, Thora, var bestyrerinde. Thorvald Pilegaard Jensen, født den 15. april 1898, død den 13. nov. 1899, Thora Stefine Christine Jensen, født den 27. juli 1900, Hedvig Hansine Jensen, født den 30. juli 1902, Evald Johannes Pilegaard Jensen, født den 13. juli 1905, gift med Edith Stæhr fra Rudkøbing, Christian Vilhelm Pilegaard Jensen, født den 15. januar 1908, død den 21. marts 1983, gift i Rynkeby kirke med Erna Marie Jacobsen, født den 9. maj 1904 i Hundslev sogn, død den 20. maj 1988. Victor Harald Pilegaard Jensen, født den 22. dec. 1911, blev ingeniør og arbejdede i mange hos Thrige i Odense, senere på Papirfabrikkerne, blev begravet i Menstrup sogn i begyndelsen af 1990erne. Mogens Pilegård Jensen født den 18. maj 1936, gift den 9. oktober 1962 i Steenstrup Kirke med Anmarie Hansen, født den 17. dec. 1939 i Steenstrup. Kurt Pilegaard Jensen, født den 21. juli 1939, Tove Pilegaard Jensen, født den 11. marts 1943, Ulla Pilegaard Jensen, født 1947, alle i Lohals Ejvind Pilegaard Jensen, født den 10. juni 1939, Willy Pilegaard Jensen, født den 13. januar 1943, Frank Pilegaard Jensen, født 1947, alle i Lohals vii Oluf Ulrich Bruno Jensen, født den 4. jul 1890 i Lohals. Han menes at være blevet dekoreret med et ridderkors. Han havde også en søster, Thyra Emilie Valborg, født den 29. maj 1892, blev gift med en præst og kom til at hedde Jeppesen.
viii ix x xi xiii xiv xv xvi xvii xviii xix xx xxi xxii xxiv xxvi Brunos patent kan ses på denne hjemmeside: http://brevets-patents.ic.gc.ca/opiccipo/ cpd/eng/patent/336959/images.html?section=drawings&modificationdate=19951005&page=1 &scale=25&rotation=0&type= Rudolf Grube Hansen født den 29. sept. 1892 i Stoense, gift i 1920 med Carla Christine født den 9. juli 1897 i Lindelse. Inga Mathilde født den 21 juli 1921 i Longelse, Kaj født den 27 august 1922 i Longelse. Resten blev født i Stoense, Esther Anine den 16. april 1924, Rigmor den 15. april 1925, Aksel den 23 marts 1928, Svend den 4. nov. 1929, resten løbende derefter. Poul Hauch Fenger født 1817, død 1964, gift den 21. aug. 1905 i Immanuelskirken i København med Anna Asta Ida Mathilde Carlsen, født 1884, død 1966. De havde børnene Vagn Johan, født den 11. jul 1908, Esther Marie, født 1. apr. 1910, Annelise, f. 30. jan. 1912, Poul Benedikt, født 24. apr. 1915, Henning Johannes, født 9. aug. 1921, Jørgen Andreas, født 29. mar. 1929, alle døbt i Brahe Trolleborg kirke. Aage Lund Larsen født den 30 jan 1917, døde den 29. sept. 2009. De fik børnene Preben, Else, Ove, Solvej der er vist nogle flere???? xii Henrik Christian Bernth var født den 6. jan 1869 vist nok i Haderslev. Han blev gift med Constance Gregersen fra Lohals født den 24. april 1875. De fik mange børn Ellen Christiane født den 19. jul. 1903, Astrid Erita født den 4. okt. 1904, Ester Dorthea født den 17. feb. 1907, Frede Henri født den. jun. 1908, Anker Henrik født den 5. apr. 1911, Lilly Constance født den 21 jul. 1914. Måske var der flere. Jens Hansen og konen Rita havde foruden Ester børnene Erik, Johannes, Knud, Marie, Karen og Marta, der alle var født på Hou. Kirsten født den 12. oktober 1937, døde i 1972, og Rigmor født den 15. maj 1939, gift Lundtofte Jørgensen. Begge født i Lohals. Jens Christian Jørgensen var født den 3. maj 1857 i Pederstrup i Longelse sogn som søn af Husmand Jørgen Andersen og hustru Marie Kirstine Jensen. Døde den. 13. marts 1937. Edel Anine var født den 28. nov. 1863 i Stoense Udflytter som datter af Rasmus Andersen og Hansine Larsen. Edel døde den 3. marts 1923, moderen Hansine i 1926. Marinus Jørgensen, født den 14. feb. 888, gift den 18. dec. 1914 med Maren Jeppesen Nagstrup fra Idum i Ringkøbing amt. Hun var født den 22. dec. 1884. Georg Jørgensen, født den 26. maj 1891, Rasmus Johannes Jørgensen, født den 21. maj 1896, Julie Jørgensen født den 24. dec. 1900, alle i Lohals. Eva Jørgensen, født den 8. januar 1916. Hun var fra 1943 til 1976 landssekretær for KFUK i Haslev. Fra 1976 til 1986 rejsesekretær på halv tid. Aksel Christian Jørgensen, født den 23. sept. 1925, Kurt Preben Jørgensen, født den 14. sept. 1928, begge i Lohals Anna Katrine Lauridsen født den 13. januar 1916 i Vejen sogn, Ribe amt, som datter af murer Laurids Peder Lauridsen og hustru Marie Gamborg.. Kaj Anders Jørgensen, født den 11. juni 1933, Arne Johannes Jørgensen, født den 19. april 1935, Jens Christian Jørgensen, født den 7. marts 1937, Frede Georg Jørgensen, født den 15. februar 1939, Gerner Filip Jørgensen, født den 14. februar 1941, Karis Elisabeth Jørgensen, født den 29. sept. 1942 alle i Lohals Karla var født den 5. sept. 1904 i i Kauslunde By som datter af fisker Hans Jensen Jacobsen og hustru Maren Madsine Madsen. Familien var flyttet til Lohals i 1910 og boede i Nordstrandsvej 2, derefter i nr. 4. xxiii Knud Eli Jørgensen, født den 12. sept. 1925, Grethe Edel Jørgensen, født den 5.februar 1928, Eva Elise Jørgensen, født den 29. juli 1937, Svend Erik Jørgensen født den 9. juni 1945 Niels Nagstrup Jørgensen, født den 6. juni 1917 i Lohals, død den 18. maj 1996, blev gift den 8. december 1940 i Hou kirke med Anna Madsen, født den 4. marts 1917 i Dalum, Odense amt. Hun var datter af arbejdsmand Hans Peder Madsen og hustru Bertha Marie Thygesen fra Dalum. xxv Kirsten Nagstrup Jørgensen, født den 11. oktober 1941, Karen Nagstrup Jørgensen, født den 18. nov. 1943, begge i Lohals, Christian Nagstrup Jørgensen, født den 9. juli 1920 i Lohals, død den 19. nov. 1990, gift den 30. nov. 1945 i Hou Kirke med Agnes Mosegaard Christensen, født den 13. januar 1926 i Tranekær sogn, døde i 2013 i Lohals. Hun var datter af Skolelærer Hans Tobias Kristensen og hustru Margrethe Mary Pedersen, Hou Skole.
xxvii Hanna Nagstrup Jørgensen, født den 11. oktober 1946, Torben Nagstrup Jørgensen, født den 25. marts 1950, Ulrik Nagstrup Jørgensen, født den 28. februar 1954, alle i Lohals. xxviii Carl var født den 23. januar 1853 i Stoense som søn af Christian Hansen og hustru Martha Hansdatter. Han døde den 4. maj 1941. xxix xxx xxxi xxxii Hanne var født den 21. nov. 1864 på Hou som datter af gårdejer Niels Peder Olsen og hustru Ane Margrethe Rasmusdatter. Hun døde den 6. maj 1933. Anne Oline født den 18. august 1892, Rasmus Gerhardt født den 16. maj 1894, Niels født den 25. nov. 1899, dør 4. maj 1941. Ingrid var født den 14. januar 1917 på Skiften som datter af Overskovfoged Frederik Heinrich Detleff Jensen og hustru Hildeborg Nielsine Maren Pedersen. Anker Frederik Petersen blev født den 30. maj 1889, Kamilla Johanne den 3. nov 1889. De fik børnene Asta født 1. feb. 1915, Gunna den 14. maj 1916, Annie Marthine den 29. juni 1917 og Birgit senere xxxiii xxxiv Niels Alexander Henriken blev født den 14..mar 1876, Marie Eline den 15. jan. 1876. Børnene var Hans Victor født 1. sep. 1904, Fritz Magnus den 19. dec. 1908, Julie Marie 25. jul. 1910, Minna Kristine den 21. dec 1914, Henry Axel, kaldet Krudt, den 13. aug. 1916 og Ester Margrethe 21. dec. 1919. æ Chr. Rasmus Christensen blev født den 4. okt. 1879, Emilie den 14. okt. 1884. De fik børnene Lilly født 4. mar. 1906, Edith den 24. mar. 1907, Kaj den 3. mar. 1909, blev kørt ned og døde som stor dreng, Marie den 7. aug. 1910, Evald den 21. jan. 1912, Leif den 5. aug. 1914 og tvillingerne Sara og Ebba den 18. juni 1925.