Udkast d. 13-07-2016 Regulativ for kommunevandløb nr. 5 Havskov Bæk 1
2
Forord Regulativet danner retsgrundlag for administration af det offentlige vandløb Havskov Bæk. Det indeholder de specifikke beskrivelser og bestemmelser for Havskov Bæk. Regulativet indeholder bestemmelser om vandløbets fysiske udseende, vedligeholdelse samt kommunens og bredejernes forpligtigelser samt rettigheder ved vandløbet, og er derfor af stor betydning for såvel de afvandingsmæssige forhold som for miljøet i og ved vandløbet. Som bilag til regulativet for det offentlige vandløb, er lavet en redegørelse, der nærmere beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativets udarbejdelse og konsekvenser af regulativet. Der kan siden regulativets vedtagelse være fremkommet mindre ændringer eller tilføjelser til regulativet. Forespørgsler herom, samt øvrige henvendelser vedrørende regulativet, kan rettes til: Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Miljø og Energi Grøndalsvej 1D 8260 Viby J 3
Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for regulativet... 7 2. Betegnelse af vandløbet... 7 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner... 7 3.1 Stationering og afmærkning... 7 3.2 Strækningsoversigt... 8 3.3 Dimensioner... 8 4. Bygværker, tilløb m.v.... 10 4.1 Broer og overkørsler... 10 4.2 Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål... 11 4.3 Tilløb... 11 4.4 Restaureringsforanstaltninger og lignende... 12 4.5 Ledningsanlæg m.v.... 12 5. Administrative bestemmelser... 12 5.1 Vandløbets vedligeholdelse... 12 5.2 Evt. særydelser i forbindelse med vedligeholdelsen... 12 5.3 Vedligeholdelse af bygværker... 12 5.4 Ombygning eller anbringelse af broer... 12 5.5 Ledningsanlæg m.v.... 12 5.6 Beplantning og skyggegivende planter... 12 6. Bestemmelser om sejlads... 13 7. Bredejerforhold... 13 7.1 Ændring af vandløbet... 13 7.2 Beskadigelse af vandløbet... 13 7.3 Overkørsel ved nye tilløb og tilløb der reguleres... 13 7.4 Afmærkning langs vandløbet... 13 7.5 Udløb fra dræn og rør... 13 7.6 Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde... 14 7.7 Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet... 14 7.8 2 m bræmmer... 14 7.9 Hegn og husdyrvanding... 14 7.10 Indvinding af vand fra vandløbet... 14 7.11 Tilførsel af faste stoffer m.v.... 15 7.12 Akut fare... 15 7.13 Overtrædelse af bestemmelser i regulativet... 15 4
8. Vandløbets vedligeholdelse... 15 8.1 Vedligeholdelsens udførelse... 15 8.2 Vedligeholdelsesgener... 16 8.3 Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld... 16 8.4 Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse... 16 9. Tilsyn og kontrol... 17 10. Revision... 17 11. Regulativets ikrafttræden... 17 Bilag 1 Redegørelse... 18 1. Indledning... 18 2. Lov- og plangrundlag... 18 2.1 Vandområdeplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt... 18 2.2 Naturbeskyttelsesloven... 19 2.3 Fredninger og Natura2000... 19 2.4 Kommuneplan... 19 2.5 Spildevandsplan... 19 3. Karakteristik af vandløb og opland... 19 4. Datagrundlag og databehandling... 20 4.1 Opmåling... 20 4.2 Oplandsafstrømning og tilledninger... 20 4.3 Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse... 21 4.4 Vandspejlsberegninger... 22 4.5 Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ... 22 5. Vedligeholdelse... 25 6. Konsekvenser af regulativrevisionen... 25 Bilag 2 Topografisk oplandskort... 26 Bilag 3 Oversigtskort med stationeringer... 27 Bilag 4 Illustration af kronekant*... 28 5
6
1. Grundlaget for regulativet Havskov Bæk er optaget som kommunevandløb nr. 5 i Aarhus Kommune. Regulativet er udarbejdet med udgangspunkt i de faktiske fysiske forhold i vandløbet og på baggrund af lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december 2015 om vandløb (vandløbsloven) og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1830 af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. Regulativet er endvidere udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplaner. Dette regulativ for Havskov Bæk erstatter det tidligere regulativ fra 1995 (vandløbet hed tidligere Afløb fra Hjelmager Mose ) samt fællesregulativ for kommunevandløb i Aarhus Kommune stadfæstet af Århus Amtsråd, 1995. 2. Betegnelse af vandløbet Regulativet omfatter en samlet, delvist rørlagt strækning på 3.162 m. Kommunevandløbet starter ved udløbet af en Ø60 cm ledning ca. 100 m øst for den nordlige del af Løgten i skel mellem matrikel nr. 2gæ Hjelmager By, Skødstrup og matrikel nr. 15dr Segalt By, Skødstrup. Herfra løber vandløbet i sydøstlig retning indtil udløbet i Kalø Vig. Det topografiske opland til Havskov Bæk er ca. 2,95 km 2 (Bilag 2). Vandløbets beliggenhed fremgår af Bilag 3. 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner 3.1 Stationering og afmærkning Havskov Bæk er stationeret fra den øvre ende med begyndelsespunkt i station 0 ved udløbet af Ø60 cm ledningen i skel mellem matrikel nr. 2gæ Hjelmager By, Skødstrup og matrikel nr. 15dr Segalt By, Skødstrup. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter. Koordinaterne for vandløbets begyndelsespunkt og slutpunkt fremgår af Tabel 1. Tabel 1 UTM32-koordinater for den regulativbeskrevne del af Havskov Bæk Sted Øst [m] Nord [m] Begyndelsespunkt 582.132 6.237.878 Slutpunkt 583.301 6.236.060 7
3.2 Strækningsoversigt Tabel 2 viser strækningsoversigten for vandløbet inddelt efter stationering og målsætning. Tabel 2 Strækningsoversigt med målsætning Strækning Station Længde [m] Målsætning 1 0-1.400 1.400 Ikke målsat 2 1.400-3.179 1.779 God økologisk tilstand 3.3 Dimensioner Vandløbets dimensioner defineres som en vandføringsevnebestemt skikkelse. For vandløbet er der fastlagt en teoretisk skikkelse (Tabel 3) som, sammen med broer og rør (Tabel 4), danner grundlag for den regulativmæssige vandføringsevne. For at tilgodese vandløbets naturlige variation kan vandløbets aktuelle skikkelse være anderledes end den teoretiske skikkelse, men vandløbet skal mindst have en vandføringsevne svarende til vandføringsevnen i den teoretiske skikkelse inkl. broer og rør. Den regulativmæssige vandføringsevne er beskrevet ved en vandspejlskote beregnet ud fra den teoretiske vandløbsskikkelse, broer og rør, et fast manningtal samt to afstrømningsværdier. De to afstrømningsværdier er vinter medianmaksimum og årsmiddel. Ved kontrol af regulativets bestemmelser foretages en opmåling, hvor de faktiske tværsnitsforhold opmåles for en vandløbsstrækning. Vandspejlskoterne beregnes for den opmålte strækning og sammenlignes med de beregnede vandspejlskoter for den teoretiske skikkelse. Oprensning af vandløbet iværksættes når afvigelsen mellem de beregnede vandspejl i det opmålte og det regulativmæssige profil overskrider 20 cm under en eller begge afstrømningssituationer jf. afsnit 8.1. Ved kontrol af vandføringsevnen udføres beregningerne for den grødefri periode fra 1. januar til 30. april. For uddybning af ovenstående henvises til redegørelsesdelen (Bilag 1). Vandløbets stationering, samt bundkoter og dimensioner for den teoretiske skikkelse i den grødefri periode fremgår af Tabel 3. Alle koter er i DVR90. 8
Tabel 3 Vandløbets teoretiske skikkelse Station Bundkote Anlæg Bundbredde Fald Bemærkning [m] [m] [m] [ ] 0 33,19 * * * Rørudløb Ø 60 cm rør 56,9 5 32,91 * 14,9 189 30,16 * 50,0 240 27,60 * Indløb regnvandsbassin nr. 246 1:1 0,40 6,2 305 27,20 * * * Bund Ø 30 cm rør, udløb fra bassin Ø 30 / Ø 40 16,3 330 26,80 * Brønd Ø 125 cm Ø 40 / Ø 50-3,5 375 26,96 * Brønd Ø 125 cm 0,1 536 26,94 Brønd Ø 125 cm 1,0 584 26,89 Brønd Ø 125 cm 1,5 665 26,77 Brønd Ø 125 cm 0,3 739 26,75 Brønd Ø 100 cm -0,1 829 26,76 Ø 60 Brønd Ø 100 cm 2,7 926 26,50 Brønd Ø 100 cm -1,6 1.034 26,67 Brønd Ø 100 cm 2,5 1.119 26,46 Brønd Ø 100 cm 10,9 1.215 25,41 Brønd Ø 100 cm 24,1 1.271 24,07 Brønd Ø 100 cm 19,3 1.382 21,92 * Brønd Ø 100 cm 2,7 1.453 21,73 Ø 50 Brønd Ø 100 cm 0,9 1.488 21,70 * * * Bund Ø 50 cm rør 9
Station Bundkote Anlæg Bundbredde Fald Bemærkning [m] [m] [m] [ ] 16,1 1.648 19,12 * * * Indløb i sø 0,0 1.685 19,12 * Udløb af sø 10,8 1.932 16,45 * Ved indløb under kampestensbro 9,4 2.199 13,95 * 15,2 2.288 12,60 1:1 0,4 * 18,8 2.479 9,00 * 23,8 2.611 5,43 * 28,4 2.648 4,38 * * * Bund Ø 45 cm rør 8,0 2.658 4,30 Ø 45 * Brønd Ø 100 cm 20,4 2.756 2,30 * * * Bund Ø 45 cm rør, indløb i sø 8,3 2.816 1,80 * * * Bund Ø 45 cm rør, udløb af sø Ø 40 / Ø 60 18,1 2.883 0,59 * * Brønd Ø 100 cm Ø 60 / Ø 50 2,9 3.088-0,01 * * * Bund Ø 50 cm rør 1:1 0,50 1,1 3.176-0,11 * * * Udløb i Kalø Vig 4. Bygværker, tilløb m.v. 4.1 Broer og overkørsler I Tabel 4 er angivet samtlige broer og overkørsler over vandløbet. Tabel 4 Broer og overkørsler over vandløbet Station Type Vandløbsbund Rørbund Dimension [m] [m] [m] [cm] 1.932 16,45 16,31 Bro B: 90, H: 130 1.936 16,41 16,26 3.162 Spang - - Vandløbets profil 10
4.2 Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål I st. 305 findes der et afløbsbygværk for regnvandsbassin nr. 246. 4.3 Tilløb Ved opmålingen af vandløbet i 2015 er der registreret følgende tilløb (Tabel 5). Der kan være tilløb som ikke er registreret ved opmålingen. Tabel 5 Rørtilløb og åbne tilløb til vandløbet Station [m] Dimension [cm] Udløbskote Type Tilløbside 330 Ø 20 27,12 Rørtilløb Højre 536 Ø 11 27,87 Rørtilløb Højre 536 Ø 8 28,11 Rørtilløb Højre 536 Ø 18 28,15 Rørtilløb Højre 536 Ø 30 27,07 Rørtilløb Højre 739 Ø 20 26,92 Rørtilløb Højre 739 Ø 10 27,38 Rørtilløb Venstre 739 Ø 10 27,78 Rørtilløb Venstre 739 Ø 10 27,41 Rørtilløb Venstre 926 Ø 10 28,60 Rørtilløb Højre 926 Ø 10 29,08 Rørtilløb Højre 926 Ø 8 29,20 Rørtilløb Højre 926 Ø 8 28,65 Rørtilløb Højre 1.215 Ø 18 25,56 Rørtilløb Højre 1.382 Ø 50 21,94 Rørtilløb Venstre 1.490 Ø 12 21,87 Rørtilløb Højre 1.522 Ø 11 21,63 Rørtilløb Venstre 1.691 30 19,13 Åbent tilløb Højre 1.706 25 19,25 Åbent tilløb Venstre 1.738 Ø 11 18,32 Rørtilløb Højre 1.746 25 18,31 Åbent tilløb Venstre 1.940 20 17,88 Åbent tilløb Venstre 2.122 20 14,62 Åbent tilløb Højre 2.643 Ø 40 4,40 Rørtilløb Venstre 2.886 Ø 20 0,88 Rørtilløb Venstre 11
2.886 Ø 11 1,58 Rørtilløb Venstre 3.088 Ø 20-0,04 Rørtilløb Højre 3.088 Ø 25 0,04 Rørtilløb Højre 4.4 Restaureringsforanstaltninger og lignende Der er ikke foretaget restaureringstiltag i vandløbet. 4.5 Ledningsanlæg m.v. Ved forespørgsel kan vandløbsmyndigheden oplyse om godkendte krydsninger af vandløbet. For yderligere oplysninger om eksisterende ledningsanlæg under vandløbet, henvises til Ledningsejerregistret (LER). 5. Administrative bestemmelser Vandløbet administreres af Aarhus Kommune. 5.1 Vandløbets vedligeholdelse Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes sådan, at de for vandløbet fastsatte dimensioner overholdes, jf. afsnit 3.3 og 8. For rørlagte strækninger gælder endvidere, at vedligeholdelse, men ikke fornyelse (hel eller delvis), påhviler Aarhus Kommune. 5.2 Evt. særydelser i forbindelse med vedligeholdelsen Der er ikke særydelser, der skal tages højde for i forbindelse med vedligeholdelsen. 5.3 Vedligeholdelse af bygværker Vedligeholdelse af bygværker, såsom broer, overkørsler, stemmeværker, støttemure, private kantsikringer m.v., påhviler de respektive ejere og brugere på en sådan måde, at bygværkers skikkelse og dimension ikke ændres. Ejerne af bygværkerne har desuden pligt til at optage den slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværkerne. 5.4 Ombygning eller anbringelse af broer Ombygning eller anbringelse af broer og bygværker må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Se i øvrigt regulativets punkt 7.2 og 7.7. 5.5 Ledningsanlæg m.v. Rørledninger, kabler m.v. i vandløbet må ikke etableres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. 5.6 Beplantning og skyggegivende planter Af hensyn til deres grødebegrænsende virkning bevares eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløbet. 12
Beplantning inden for en afstand af 2 m fra vandløbets øverste kant må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan, efter aftale med bredejer, foretage supplerende beplantning langs vandløbet med henblik på at begrænse grødevæksten. 6. Bestemmelser om sejlads Det er ikke tilladt at sejle på vandløbet. Undtaget for ovenstående er vandløbsmyndighedens ret til sejlads i forbindelse med undersøgelser, vedligeholdelse, tilsyn og lignende. 7. Bredejerforhold 7.1 Ændring af vandløbet Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse bortlede vand fra vandløbet, forandre vandstanden i vandløbet eller hindre vandets frie løb. Regulering, herunder rørlægning af vandløbet, må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Ingen må uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage foranstaltninger ved vandløbet med anlæg, som strider imod bestemmelserne i dette regulativ, vandløbsloven eller anden lovgivning. 7.2 Beskadigelse af vandløbet Hvis vandløbet, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet beskadiges, eller der foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven, kan vandløbsmyndigheden give påbud om at genoprette den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning. 7.3 Overkørsel ved nye tilløb og tilløb der reguleres Nye tilløb og tilløb, der reguleres, kan kræves forsynet med en 5 m bred overkørsel ved udløbet til brug ved transport af materiel, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse. 7.4 Afmærkning langs vandløbet Afmærkninger langs vandløbet (f.eks. skalapæle og målestationer) må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den for beskadigelsen eller fjernelsen ansvarlige pligtig til at bekoste retableringen. 7.5 Udløb fra dræn og rør Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger, brink og bund. Nye drænudløb skal placeres så højt som muligt og i en højde på mindst 20 cm over bundkoten angivet i Tabel 3. Udførelse af andre rørledninger må kun ske efter forud indhentet godkendelse fra vandløbsmyndigheden. 13
7.6 Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde Ejere og brugere af de ejendomme, som grænser til vandløbet, skal tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbet. Arbejdsbæltet bliver normalt ikke over 8 m bredt fra vandløbets øverste kant. 7.7 Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger, påfyldninger og lignende må ikke uden vandløbsmyndighedens godkendelse anbringes nærmere øverste vandløbskant end 8 m. Undtaget herfra er beplantning, der efter kommunens beslutning og efter aftale med lodsejer, etableres eller bevares af hensyn til den grødebegrænsende virkning. 7.8 2 m bræmmer I landzone skal en bræmme på 2 m fra hver af vandløbets øverste kanter friholdes for dyrkning og jordbehandling. Bræmmer betragtes som en del af vandløbet. I tvivlstilfælde fastsætter vandløbsmyndigheden den øverste vandløbskant. På bræmmerne må der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejdet og tilsynets færdsel. I bilag 4 er princippet for afsætning af vandløbets øverste kant (kronekanten) illustreret. 7.9 Hegn og husdyrvanding Benyttes de tilgrænsende arealer til afgræsning af løsgående husdyr, skal der som udgangspunkt sættes hegn langs med og i en afstand på mindst 2 m fra øverste vandløbskant. Efter en konkret vurdering kan vandløbsmyndigheden dog meddele dispensation fra ovenstående. Ejeren skal fjerne hegn med 1 uges varsel efter tilsynets meddelelse om, at det er nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Husdyr, der går langs vandløbet, kan uden vandløbsmyndighedens tilladelse vandes med vand fra mulepumper eller med oppumpet vand til drikkekar og lignende. Såfremt husdyrene skal have fri adgang til at drikke fra vandløbet kræver dette, at der indrettes et vandingssted ved vandløbet, som indrettes så brinker og vandløb ikke trædes i stykker. Etablering af et vandingssted kræver vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan vejlede i indretning af vandingssted, hvis det er praktisk muligt at etablere. 7.10 Indvinding af vand fra vandløbet Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse indvinde vand fra vandløbet, dog undtaget husdyrvanding jf. afsnit 7.9. 14
7.11 Tilførsel af faste stoffer m.v. Inden for vandløbsarealet må der ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, okkerholdigt drænspulevand, eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jf. miljøbeskyttelseslovens 27. 7.12 Akut fare Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand eller på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning. 7.13 Overtrædelse af bestemmelser i regulativet Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde. 8. Vandløbets vedligeholdelse 8.1 Vedligeholdelsens udførelse Aarhus Kommune er ansvarlig for vandløbets vedligeholdelse. Kommunen har besluttet, at vandløbet skal vedligeholdes sådan, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, som miljømålene stiller hertil. I konsekvens heraf skal vandløbet vedligeholdes efter følgende bestemmelser: GENERELT FOR HELE VANDLØBET 1. På strækninger hvor der skæres grøde, skæres grøden i en eller flere strømrender og således, at der i vandløbet bibeholdes grødeøer eller grødebræmmer af varierende størrelse. 2. Grødeskæring skal udføres manuelt. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæringen foretages med maskine. 3. Den afskårne, frit drivende grøde i vandløbet skal optages og føres på land. 4. Nedskred, nedfaldne grene og andet, der måtte hindre vandets frie løb i strømrenden, optages kun efter vandløbsmyndighedens konkrete vurdering. Der må ikke foretages opgravning, medmindre særlige forhold taler for det. 5. Oprensning af sandbanker og andre aflejringer foretages, hvor det er påkrævet for overholdelse af den regulativmæssige vandføringsevne. Oprensning foretages kun, når den regulativmæssige vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet med mere end 20 cm ved en eller begge kontrolafstrømninger (årsmiddel og vinter median maksimum). 15
Tabel 6 Strækningsoversigt for vandløbsvedligeholdelse St. 0-240 Station Termin Hyppighed Strømrendebredde Metode St. 1.492-2.629 1. juli 30. september 1 gang årligt 0,4 Manuelt St. 3.071-3.176 Strækningen gennem skoven (st. 1.684 - st. 2.648 m) skal henligge i naturlig stand og må ikke udsættes for opgravning eller bundskovling, medmindre helt specielle forhold gør sig gældende. Strækningen gennemgås dog 1 gang årligt for fjernelse af eventuelle grene m.m., der hindrer vandets frie løb. Gennem søerne (st.1.648-1.685 m og st. 2.756-2.816 m) sørger kommunen for, at der er en strømrende i en bredde på 0,4 m for at sikre vandets frie løb gennem søerne. Øvrig vedligeholdelse, herunder oprensning af søerne, påhviler de respektive bredejere. 6. Aflejringer i vandløbet ud for drænudløb, hvis udmunding ligger mere end 20 cm over bundkoten angivet i Tabel 3, vil efter anmodning blive fjernet ved vandløbets vedligeholdelse, jf. punkt 5. Hvis vandløbet naturligt flytter sig væk fra eller tættere på dræn eller rørudløb, er det bredejers ansvar at afkorte eller forlænge rørledningen således, at røret munder ud i kanten af vandløbet eller via faskine i brinken. 7. Grus- og stenbund skal bevares. 8. Kantvegetationen beskæres ikke. 8.2 Vedligeholdelsesgener Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet. 8.3 Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld Oprenset grøde og fyld, der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, er ejere og brugere af de tilstødende jorder pligtige til at fjerne mindst 2 m fra vandløbets øverste kant og sprede i et højst 10 cm tykt lag inden hvert års 1. maj. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne fylden, kan vandløbsmyndigheden 2 uger efter, at ejeren eller brugeren har modtaget skriftlig varsel herom, lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 8.4 Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse Bredejere eller andre med interesse i vandløbet, der finder dets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til vandløbsmyndigheden. 16
9. Tilsyn og kontrol Tilsyn med vandløbet føres af Aarhus Kommune. Bredejere, organisationer eller andre, der har ønske om at deltage i tilsynet, kan træffe aftale herom ved henvendelse til vandløbsmyndigheden. Senest ved næste regulativrevision skal den fastsatte vandføringsevne kontrolleres. Vandløbsmyndighederne fastlægger metode og omfang jf. afsnit 3.3. 10. Revision Dette regulativ skal senest optages til revision efter 10 år fra dato for regulativets ikrafttræden. 11. Regulativets ikrafttræden Nærværende regulativ er en revision af regulativet for Afløbet fra Hjelmager Mose fra 1995. Revisionen er foretaget maj 2016 på grundlag af og erstatter regulativ for Afløbet fra Hjelmager Mose fra 1995. Regulativet har været fremlagt til gennemsyn med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag i perioden fra xxx til xxx. Regulativet er vedtaget den xxx, og træder i kraft fra denne dato. Underskrift 17
Bilag 1 Redegørelse 1. Indledning Redegørelsen beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativrevisionen og regulativets udarbejdelse, og hvilke bestemmelser der er blevet ændret. Endvidere redegøres der for konsekvenserne af de ændrede bestemmelser i regulativet. Redegørelsen er udarbejdet efter gældende vandløbslov. Vandløbslovens 1 fastslår, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og endvidere at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Disse bestemmelser har som konsekvens, at reglerne om vandløbets anvendelse ikke fastsættes ud fra individuelle interesser, men ud fra en konkret afvejning af alle interesser der er knyttet til vandløbet, herunder afvanding, miljøhensyn, vandindvinding mm. Denne afvejning har dannet grundlag for revision af regulativet. 2. Lov- og plangrundlag Regulativet er revideret på baggrund af vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december 2015 og bekendtgørelse nr. 1830 af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. 2.1 Vandområdeplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Der er i vandområdeplanen (vandplan II) opstillet miljømål for de danske vandløb. Herigennem stilles der krav til vandløbenes kemiske og økologiske tilstand. Alle vandløb skal som udgangspunkt opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand er udtrykt ved Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI), som mindst skal være 5 på en skala fra 1-7, hvor 7 er den højeste værdi og findes i vandløb, der stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Vandløbets faunaklasse bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1, er der kun meget forureningstolerante smådyr tilstede, mens der ved faunaklasse 7 er en meget varieret smådyrsfauna med mange arter der stiller store krav til iltkoncentration og gode fysiske forhold i vandløbet. Hvor data er tilgængeligt vurderes vandløbene desuden ved de to kvalitetsparametre Fisk og Planter. I den gældende Vandområdeplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (2016-2021), er der for en strækning af Havskov Bæk fastsat miljømål om god økologisk tilstand inden 2021. Jævnfør vandområdeplanen for Hovedopland 1.7 Århus Bugt er der kun registreret data for smådyrsfaunaen i Havskov Bæk. Den målsatte strækning af Havskov Bæk er registreret til at have god økologisk tilstand og dermed opnår vandløbet målopfyldelse. Der er i indsatsprogrammet for vandområdeplanerne fastsat en indsats der skal fjerne den spærring som udgøres af rørlægningen og søen fra station 2.648 til 3.088 m. 18
2.2 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for en række naturtyper, herunder vandløb. Naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre et alsidig dyre- og planteliv i bl.a. vandløbene. Havskov Bæk er fra st. ca. 1.400-2.600 m og st. 3.071-3.179 omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og løber langs og igennem arealer, der ligeledes er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. 2.3 Fredninger og Natura2000 Havskov Bæk er ikke beliggende i et internationalt beskyttet Natura2000 område, men ligger delvist inden for det fredede område Grevelund. Det nærmeste Natura2000 område udgøres af H230 Kaløskovene og Kaløvig, som er beliggende ca. 7 km øst-nordøst for Havskov Bæk. H230 Kaløskovene og Kaløvig er ikke beliggende i oplandet til Havskov Bæk, og som følge af afstanden, vil vandløbet under de regulativmæssige bestemmelser ikke give anledning til ændring i grundvandsstand samt de hydrologiske forhold i habitatområdet, heller ikke ved ekstreme vandføringer. Det samme gør sig gældende for det nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 30 Kysing Fjord, som er beliggende ca. 27 km syd for Havskov Bæk. 2.4 Kommuneplan Der er ikke angivet særlige retningslinjer knyttet til Havskov Bæk i Kommuneplan 2013. 2.5 Spildevandsplan Der er ikke angivet særlige forhold der omfatter Havskov Bæk i Spildevandsplan 2013-2016 for Aarhus Kommune. 3. Karakteristik af vandløb og opland Havskov Bæk varierer i sit forløb fra fint skovvandløb med slyng, store sten og grene til et mere fastlåst og kanaliseret forløb langs den nedre del. Vandløbet er desuden rørlagt på længere strækninger svarene til ca. halvdelen af den samlede længde. Faldet ned gennem vandløbet varierer fra ca. 1-28. Arealanvendelsen i Havskov Bæks opland fremgår af Tabel 7. Tabel 7 Arealanvendelse i oplandet Arealanvendelse Beregnet areal [km 2 ] Dækning [%] Befæstede arealer 0,81 27,37 Natur og skov 0,16 5,38 Landbrug 1,96 66,64 Vandløb og søer 0,01 0,24 Andet 0,01 0,35 Sum 2,95 100 19
4. Datagrundlag og databehandling 4.1 Opmåling Vandløbet er opmålt i efteråret/vinteren 2015 i den grødefri periode. Der er generelt opmålt tværsnitsprofiler for ca. hver 100 meter. Desuden er der opmålt tværprofiler før og efter alle broer og rørunderføringer samt ved væsentlige ændringer i vandløbets profil. I alt er der opmålt 31 tværprofiler, 1 bro, 24 rørtilløb, 5 åbne tilløb, 1 regnvandsbassin og 1 spang. Dertil kommer 140 mellempunkter, hvor bundkoten er blevet opmålt. Opmålingen er foretaget i højdesystemet DVR90. 4.2 Oplandsafstrømning og tilledninger Dette er et regulativ, hvor vandløbets dimensioner defineres ud fra en vandføringsevnebestemt skikkelse. Oplandsafstrømninger og evt. tilledninger har betydning for beregning af vandløbets vandføringsevne og dertil hørende vandspejl. Størrelsen på det tilknyttede opland til vandløbet er baseret på topografisk analyse, og det er således størrelsen af det topografiske opland, der er anvendt i forbindelse med bestemmelse af de karakteristiske afstrømningsværdier. Oplandsstørrelsen til vandløbet fremgår af Tabel 8. Tabel 8 Oplandsstørrelser Station [m] Areal [km 2 ] 0 0,53 3.176 2,95 De karakteristiske afstrømninger for vandløbene i Aarhus Bugt systemet er udarbejdet på baggrund af data fra perioden 1976 2009 fra målestation 23.01 Jernbanebroen i Egå. Havskov Bæk er én af tre vandløb, hvis karakteristiske afstrømning er bestemt ved en QQ-korrelation med enkeltmålinger i stednr. 230047 (Skødstrup Bæk). Der er herved foretaget en vurdering af, at oplandskarakteristikken for disse vandløb er tilnærmelsesvist ensartede og sammenlignelige. Ud fra tidsserieanalyse og oplandsvægtning af døgnmiddel vandføringsdata fra denne målestation, er følgende oplandskarakteristiske afstrømningsværdier bestemt for vandløbet (Tabel 9): Tabel 9 Karakteristiske afstrømninger Station [m] Årsmiddel [l/s/km 2 ] Vintermedianmaksimum [l/s/km 2 ] 0 8 55 3.176 8 55 Årsmiddel er beregnet som ((5 x sommermiddel + 7 x vintermiddel)/12) for hele tidsseriens udstrækning. Vinter medianmaksimum er den afstrømning, som vinterperiodens største døgnmiddelafstrømning overstiger hvert andet år, over hele tidsseriens udstrækning. 20
4.3 Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse I forbindelse med regulativrevisionen, er der foretaget en opmåling af vandløbet i 2015 (afsnit 4.1) for at redegøre for de faktiske forhold i Havskov Bæk. Bestemmelserne i regulativet er udformet, så de sikrer afledningen af vand samtidig med, at den natur- og miljømæssige tilstand ikke forringes. Med fastsættelsen af krav til en vandføringsevne og ikke et bestemt profil sikres, at vandløbets profil uhindret kan ændre sig, når den regulativmæssige vandføringsevne er tilgodeset. Vandføringsevnen defineres som den mængde vand vandløbet kan føre per tidsenhed ved en given vandspejlskote og danner grundlag for vandspejlsberegningerne i næste afsnit. Det har den konsekvens, at der på en vandløbsstrækning kan accepteres lokale indsnævringer eller aflejringer, så længe disse ikke giver anledning til en forringet vandføringsevne (Figur 4-1). Derved kan de naturlige vandløbsprocesser med erosion af bund og brinker, materialetransport og aflejring forløbe, så længe kravene til vandføringsevnen er overholdt. Disse processer er medvirkende til at skabe gode fysiske forhold i vandløbet, hvilket er en forudsætning for en god miljømæssig tilstand. Med denne metode til fastsættelse af vandløbets dimensioner tages der hensyn til både de afvandings- og de miljømæssige interesser ved vandløbet. Figur 4-1 Ved en vandføringsevne forstås den mængde vand, vandløbet kan føre pr. tidsenhed ved en given vandspejlskote. Ovenstående principskitser viser, at vandføringsevnen (illustreret ved vandstanden) godt kan være til stede, selvom en del af tværsnitsarealet er fyldt op af aflejringer. Vandløbets fysiske forhold er i regulativet beskrevet ved brug af en teoretisk skikkelse. Skikkelsen svarer til den geometriske skikkelse i det oprindelige regulativ fra 1995. Med baggrund i den geometriske skikkelse, angivet i regulativet fra 1995, er der foretaget beregninger af vandløbets vandføringsevne. For steder hvor der er sket væsentlige fysiske ændringer (hovedsageligt grundet anlægsarbejde), er der taget udgangspunkt i godkendelser eller opmålinger, hvis ikke anden data har været tilgængelig. Dimensioner for broer og rør er i nærværende regulativ beskrevet på baggrund af regulativet fra 1995, med mindre der er foretaget anlægstekniske ændringer ved disse. 21
4.4 Vandspejlsberegninger Vandløbets vandføringsevne beregnes i form af vandspejlsberegninger med den stationære strømningsmodel VASP. Den regulativmæssige vandføringsevne defineres som de vandspejlsforløb, der beregningsmæssigt optræder ved den teoretiske skikkelse og det angivne manningtal i to forskellige afstrømnings situationer. Der beregnes et vandspejlsforløb for hhv. årsmiddel afstrømning og for vinter medianmaksimum afstrømning. I beregningerne indgår også broer og overkørsler angivet i Tabel 4. De to valgte afstrømningssituationer repræsenterer hhv. en ekstrem situation (vinter median maksimum afstrømning) samt en hyppigt forekommende situation i løbet af året (årsmiddel afstrømning). De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter manningformlen, med anvendelse af modstandsradius. Manningtallet, der indgår i formlen, udtrykker vandløbets ruhed. Et stort manningtal svarer til en lille ruhed og dermed større vandføringsevne for et givent fald og tværprofil. Manningtallet anvendt i vandspejlsberegningerne er baseret på vinterperioden, hvor grødevæksten er minimal. Manningtallet er fastsat til 12 for strækningen af Havskov Bæk fra st. 0-2.643 og til 14 for strækningen fra st. 2.643-3.176. Baggrunden for dette er, at den øvre strækning er mæandreret med store sten og grødevækst, mens det på den nedre del er mere kanaliseret. Se i øvrigt notat til Naturstyrelsen 23. August 2012: Metodebeskrivelse for vurdering af konsekvenser for vandløbsnære arealer i forbindelse med ændret vedligeholdelse af vandløb Bilag B: Valg af Manningtal. For rørlagte strækninger og broer er Manningtallet sat til 60. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt kravene til vandløbets vandføringsevne er opfyldt, gennemføres en opmåling af hele eller dele af vandløbet. Med baggrund i opmålingen gennemføres vandspejlsberegninger, som angivet ovenfor, med henblik på at fastlægge om den regulativmæssige vandføringsevne er til stede. Det er vandløbsmyndigheden, der vurderer behovet for og iværksætter en evt. opmåling. I det tidligere regulativ fremgår det ikke specifikt hvornår der iværksættes oprensning. Det vurderes, at der foretages oprensning når den regulativmæssige vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet ved årsmiddelvandføring eller vinter median maksimum på mere end 20 cm. 4.5 Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ Siden vedtagelsen af det forrige regulativ er der sket følgende ændringer i vandløbet: 1. Vandløbsstrækningen mellem st. 0 og st. 240 m opjusteres for at afspejle de faktiske fysiske forhold som er opmålt i 2015. Det er bekræftet fast bund, og de tre tidligere profiler på strækningen er ændret for at afspejle dette. 22
- Det geometriske profil i st. 12 (gl st. 12) er flyttet til st. 5 og opjusteret til bundkote 32,91 m fra 32,48 m jf. opmålingen i 2015 for bedre at gengive faktiske forhold. - Det geometriske profil i st. 212 (gl st. 212) er flyttes til st. 189 og opjusteret til bundkote 30,16 m fra 29,41 m jf. opmålingen i 2015 for bedre at gengive faktiske forhold. - Bundkote af geometrisk profil i st. 240 (gl st. 240) er opjusteret til bundkote 27,60 m fra 27,09 m tilsvarende bundkoten af opmålingen således der ikke forefindes bagfald imellem regulativets tværsnit, og at bundkoten bedre svarer overens med faktiske forhold. 2. Brønd i st. 330 (gl st. 327) rettes iht. 2015-opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 26,95 m fra 27,17 m. Diameter ændres til Ø 40 cm fra Ø 36 cm. - Brønd: Bundkote ændres til 26,80 m fra 27,17 m. Diameter ændres til Ø 125 cm fra Ø 100 cm. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 26,90 m fra 27,17 m. Diameter ændres til Ø 80 cm fra Ø 60 cm. 3. Brønd i st. 375 (gl st. 371) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 27,05 m fra 27,12 m. Diameter ændres til Ø 50 cm fra Ø 60 cm. - Brønd: Bundkote ændres til 26,96 m fra 27,12 m. Diameter ændres til Ø 125 cm fra Ø 100 cm. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 26,96 m fra 27,12 m. 4. Brønde i st. 444 og st. 488 fjernes, da de ikke længere eksisterer jf. opmålingen i 2015. 5. Brønd i st. 536 (gl st. 535) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 26,84 m fra 26,95 m. - Brønd: Bundkote ændres til 26,47 m fra 26,95 m. Diameter ændres til Ø 125 cm fra Ø 100 cm. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 26,94 m fra 26,95 m. 6. Brønd i st. 584 (gl st. 582) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 26,86 m fra 26,90 m. - Brønd: Bundkote ændres til 26,69 m fra 26,90 m. Diameter ændres til Ø 125 cm fra Ø 100 cm. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 26,89 m fra 26,90 m. 7. Brønd i st. 665 (gl st. 665) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 26,72 m fra 26,82 m. - Brønd: Bundkote ændres til 26,72 m fra 26,82 m. Diameter ændres til Ø 125 cm fra Ø 100 cm. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 26,77 m fra 26,82 m. 8. Brønd i st. 739 (gl st. 740) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 26,75 m fra 26,78 m. - Brønd: Bundkote ændres til 26,73 m fra 26,78 m. 23
- Udløbsrør: Bundkote ændres til 26,75 m fra 26,78 m. 9. Brønd i st. 926 (gl st. 928) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 26,52 m fra 26,62 m. - Brønd: Bundkote ændres til 26,50 m fra 26,62 m. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 26,50 m fra 26,62 m. 10. Brønd i st. 1.215 (gl st. 1.218) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 25,60 m fra 25,46 m. - Brønd: Bundkote ændres til 25,41 m fra 25,46 m. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 25,41 m fra 25,46 m. 11. Brønd i st. 1.382 (gl st. 1.380) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 22,02 m fra 21,97 m. - Brønd: Bundkote ændres til 21,92 m fra 21,97 m. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 21,92 m fra 21,97 m. Diameter ændres til Ø 50 cm fra Ø 45 cm. 12. Brønd i st. 1.453 (gl st. 1.456) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 21,72 m fra 21,86 m. Diameter ændres til Ø 50 cm fra Ø 45 cm. - Brønd: Bundkote ændres til 21,71 m fra 21,86 m. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 21,73 m fra 21,86 m. Diameter ændres til Ø 50 cm fra Ø 45 cm. 13. Bund i rørudløb i st. 1.488 (gl st. 1.492) er rettet til kote 21,59 m fra 21,70 m jf. 2015- opmålingen. Diameter af rør er ændret til Ø 50 cm fra Ø 45 cm. 14. Nedstrøms rørudløbet i st. 1.488 er der målt en forhøjning i vandløbsbunden i både 1992 og 2015 opmålingen. Denne forhøjning har derved været der siden udarbejdelsen af det foregående regulativ, og det vurderes at denne skal medgå i vandløbets skikkelse. - Bundkoten i det geometriske profil i st. 1488 (gl st. 1492) er ændret til 21,80 m fra 21,70 m tilsvarende forhøjningen af bundkoten umiddelbart efter rørudløbet. Sand er defineret i den bagvedliggende rørstrækning iht. koten af profilet. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 1522 i kote 21,55 m for at beskrive forhøjningen i terrænet. Bundbredden er defineret til 0,4 m iht. nærmeste geometriske profil opstrøms. - Det geometriske profil i st. 1648 (gl st. 1649) er flyttet til st. 1587 og hævet i bundkoten til 19,93 m fra 19,12 m. - Bundkoten i det geometriske profil i st. 1648 (gl st. 1649) er ændret til 19,12 m fra 19,10 m tilsvarende det geometriske profil i st. 1685 (gl st. 1687) for at undgå bagfald i regulativet. 15. Strækningen mellem st. 1.687 og st. 2.629 blev i foregående regulativ henlagt som naturvandløb, hvorfor der ikke blev fastsat bestemmelser for dets dimensioner. En teoretisk skikkelse på denne strækning er derfor defineret ud fra opmålingen i 2015. Vandløbets dimensioner er på strækningen fastsat med en bundbredde på 0,4 m og et anlæg på 1:1. Der er indsat 5 geometriske profiler på strækningen. 24
- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 1.929 med en bundkote på 16,50 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 2.190 med en bundkote på 14,00 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 2.277 med en bundkote på 12,65 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 2.464 med en bundkote på 9,05 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 2.616 med en bundkote på 5,05 m. 16. Bro gående fra st. 1.932-1.936 (gl st. 1.929-2.933) er rettet iht. 2015 opmåling til følgende: - Indløb: Bundkote er rettet til 16,31 m fra 16,41 m. Dimensionerne af tværsnitsprofilet er rettet til b: 0,9 m / h: 1,3 m fra b: 1,0 m / h: 1,0 m. - Udløb: Bundkote er rettet til 16,26 m fra 16,29 m. Dimensionerne af tværsnitsprofilet er rettet til b: 0,9 m / h: 1,3 m fra b: 1,0 m / h: 1,0 m. 17. Bund i rørindløb i st. 2.816 (gl st. 2.802) er rettet til kote 1,80 m fra 1,89 m jf. 2015- opmålingen. Diameter af rør er ændret til Ø 40 cm fra Ø 45 cm. 18. Brønd i st. 2.883 (gl st. 2.867) rettes iht. 2015 opmålingen til følgende: - Indløbsrør: Bundkote ændres til 0,37 m fra 0,59 m. Diameter ændres til Ø 60 cm fra Ø 45 cm. - Brønd: Bundkote ændres til 0,37 m fra 0,59 m. - Udløbsrør: Bundkote ændres til 0,47 m fra 0,59 m. 19. Bund i rørudløb i st. 3.088 (gl st. 3.071) er rettet til kote -0,05 m fra -0,01 m jf. 2015- opmålingen. Diameter af rør er ændret til Ø 50 cm fra Ø 60 cm. 20. Spang indsat i st. 3.162 jf. 2015-opmålingen. 5. Vedligeholdelse Der er ikke foretaget ændringer i vedligeholdelsespraksis for vandløbet. 6. Konsekvenser af regulativrevisionen Revisionen af regulativet indebærer ikke ændring af vandløbets regulativmæssige vandføringsevne eller vedligeholdelse. 25
Bilag 2 Topografisk oplandskort 26
Bilag 3 Oversigtskort med stationeringer 27
Bilag 4 Illustration af kronekant* *Udlægning af 2 m bræmmer, Miljøministeriet, 2002 28