SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strandvejen 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-537579 Energikonsulent: Jakob Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: JDM Rådgivende Ingeniør ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 822655 kr./år Lavt forbrug Forbrug: 1246 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 02/10/08-22/09/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af glødepærer på trappeopgange til lavenergipærer 994 kwh el 1990 kr. 2127 kr. 1.1 år 2 Reduktion af varmtvandsaforbrug, udskiftning af cirkulationspumpe samt efterisolering af varmtvandsaledninger 98 MWh Fjernvarme, 2495 kwh el, 440 m³ varmt vand 80380 kr. 207000 kr. 2.6 år 3 Montering af isoleringskapper på uisolerede komponenter i varmefordelingsanlægget 5.5 MWh Fjernvarme 3060 kr. 11000 kr. 3.6 år 4 Reduktion af koldtvandsforbrug 600 m³ vand 27600 kr. 175000 kr. 6.3 år 5 Montering af forsatsruder på 1 lags vinduer i trappeopgange 6 Efterisolering af etageadskillelse over uopvarmet kælder 55 MWh Fjernvarme, 28 kwh el 72 MWh Fjernvarme, 38 kwh el 30970 kr. 409480 kr. 13.2 år 40710 kr. 546300 kr. 13.4 år 7 Efterisolering af brystninge under vinduer 81 MWh Fjernvarme, 42 kwh el 45580 kr. 752000 kr. 16.5 år
SIDE 2 AF 11 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 178600 kr./år Samlet besparelse på el: 7200 kr./år Samlet besparelse på vand: 47800 kr./år Besparelser i alt: 233600 kr./år Investeringsbehov: 2102910 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4.
SIDE 3 AF 11 Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 8 Termografering og tætning af utætheder i tagetage 20 MWh Fjernvarme 11400 kr. 9 Efterisolering af hanebåndsdæk og skunke 30 MWh Fjernvarme 17010 kr. 10 Efterisolering af kviste 47 MWh Fjernvarme, 24 kwh el 26490 kr. 11 Udskiftning af vinduer til nye med forsatsruder af energiglas 84 MWh Fjernvarme, 26 kwh el 47170 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er en beboelsesejendom på 4 etager samt udnyttet tagetage. Der er erhvervslejemål stueetagen og i kælderen mod Strandvejen. Der er fuld kælder under bygningen. Der er kun få rum i kælderen med radiatorer, som i sin helhed betragtes som uopvarmet. Hovedtrapper og bagtrapper er indeliggende og er betragtet som opvarmede. Ejendommen har gennemgået en tagrenovering omkring 2001. Ejendommen består af adresserne: - Strandvejen 8-10 - Strandvænget 1-3 - Svanevænget 2-4 Det beregnede energiforbrug til opvarmning er 1.336 MWh pr. år og ligger 7% over det oplyste fjernvarmeforbrug som er på 1.246 MWh pr. år. Årsagen til det lave faktiske forbrug kan skyldes et større varmetilskud fra personer og apparater end antaget ligesom også brugeradfærden har stor indflydelse. Bygningsdele kan være bedre isoleret end antaget i beregningen. Af rapporten fremgår det, at varmtvandsledninger bør efterisoleres og cirkulationspumpe udskiftes til en moderne lavenergipumpe. Koldt- og varmtvandsforbruget kan reduceres. Det kan anbefales at foretage en termografering af taglejligheder med henblik på at finde utætheder. Dernæst er der en række større projekter der kan igangsættes ifm. en hovedrenovering af ejendommen. Af nogle besparelsesforslag fremgår det, at tilbagebetalingstider er mere end 10 år, hvilket kan virke demotiverende. Tilbagebetalingstider er dog stadig mindre end investeringers levetider, hvilket gør, at besparelsesforslag er rentable. Alle beløb angivet i rapporten er inkl. moms. Det er vigtigt, at der inden igangsætning af energibesparende forslag, udarbejdes et projekt eller foretages en dimensionering af de ønskede ændringer, som sikrer en korrekt udførelse. Forkert udførte besparelsesforslag kan give sig til kende i alvorlige byggetekniske svigt på både kort og lang sigt eller udeblivelse af energibesparelser. Der føres driftsjournal over varmeanlægget. Fremover kan driftsjournaler downloades på www.jdming.dk/pages/download. Med driftsjournaler følges anlæggets drift måned for måned og evt. udsving vil opdages
SIDE 4 AF 11 lettere og unødvendige varmeudgifter kan undgås. På større ejendomme, over 1.000 m², er det et krav, at der føres driftsjournal over varmeanlægget. Energimærkningen er foretaget iht. retningslinier i håndbog for energikonsulenter 2008, version 3. Energimærkningen er udført i programmet EK-pro, version 4. Følgende er stillet til rådighed for udarbejdelse af energimærket: - Ejeroplysningsskema - Årsopgørelse for vand og varme - Varmefordelingsregnskab - Bygningstegninger med planer-, snit, og facadeopstalter - Driftsjournaler for varmeanlægget Det opvarmede areal er opmålt til 8.793 m² hvorimod arealet til beboelse og erhverv i BBR-meddelelsen er angivet til 9.680 m². Forskellen skyldes, at erhvervslokaler i kælderen er uopvarmede. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tage er udført som saddeltag med hanebåndsspær. Hanebåndsloft mod uopvarmet spidsloft er isoleret med ca. 125 mm isolering på den oprindelige isolering på ca. 20 mm. Skråvægge samt lodrette og vandrette skunke skønnes at være med ca. 125 mm isolering. Flade tage skønnes at være med 125 mm isolering. Kvistflunke er uisolerede. Af ældre tegningsmateriale fremgår det, at kvisttage mod gården er 1 lag brædder med lerindskud. Kvisttage mod vejen er 1 lag brædder med 20 mm isolering. Forslag 9: Kvistflunke efterisoleres med 150 mm og kvisttage med 250 mm isolering. Herved vil isoleringskrav iht. bygningsreglementet, BR08, være opfyldt. Der er ikke taget stilling til, om der gælder restriktioner for ejendommen (bevaringsværdig) som kan forhindre en efterisolering af kviste. Forslag 10: Hanebåndsloft og skunke efterisoleres med ca. 150 mm, svarende til en samlet isoleringstykkelse på 250-300 mm. Herved vil isoleringskrav iht. bygningsreglementet, BR08, være opfyldt. Ydervægge Ydervægge er murede og massive og i varierende tykkelse fra ca. 36-60 cm. Ydervægge er som gennemsnit regnet som 48 cm tykke. Brystninge under vinduer er med reduceret tykkelse, ca. 24 cm. Der er generelt i opholdsrum monteret radiatorer under vinduer. Vægge mellem bagtrapper og uopvarmede kældre er murede og ca. 23 cm tykke.
SIDE 5 AF 11 Forslag 7: Brystning under vinduer efterisoleres indvendig med f.eks. 100 mm isolering og afsluttes med en fast beklædning. Det vil være nødvendigt at føre radiatorer ud fra brystninge for at give plads til isoleringen. Alternativt kan radiatorer udskiftes til tyndere modeller så der både er plads til radiatorer og isolering. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer er generelt 1- og 2 fags danebrogsvinduer med sprosser. Vinduer er de oprindelige med 1 lag glas. Der er generelt forsatsruder med et lag glas, i enkelte lejligheder dog forsatsruder med lavenergiruder. Forsatsruder er med tætningslister. Vinduer i kviste er 2 fags ruder som angivet ovenfor. Det oplyses at kvistvinduer er utætte. Altandøre er dobbeltfløjede og udført som koblede rammer eller med forstasruder. Vinduer i trappeopgange er store partier med 1 lags ruder og uden tætningslister. Der er ovenlys i skråvægge som generelt vurderes at være nyere med energiglas. I erhvervsenheder i stueetagen er der store faste vinduespartier. Vinduer er med termoruder. Hoved- og bagtrapedøre er uisolerede trædøre med mindre 1 lags ruder. Døre er utætte. Forslag 5: Ældre 1 lags vinduer i trappeopgange påmonteres forsatsruder med energiglas og tætningslister. Herved reduceres varmetabet markant. Alternativt monteres energiglas direkte på rammen, så vinduet fungerer som en koblet ramme, se evt. en løsning hos www.optoglas.dk. Ved montering af forsatsruder eller koblede rammer, er der regnet med en forbedret tæthed af bygningen. Forslag 11: Eksisterende forsatsruder udskiftes generelt til nye med energiglas. Alternativt kan der monteres energiglas direkte på rammer så de kommer til at fungerer som koblede rammer, se evt. www.optoglas.dk. Hvis det vælges at skifte vinduer, skal der ligeledes vælges vinduer med forsatsruder eller koblede rammer med energiglas. Gulve og terrændæk Etageadskillelse over uopvarmet kælder er et betondæk hvorpå der er etableret et trægulve, antageligt på strøer. Gulve vurderes at være uisolerede. I erhvervsenheder er gulve, iht. tegningsmateriale, alene betondæk. Forslag 6: Etageadskillelse over uopvarmede kælderrum efterisoleres med ca. 75 mm som f.eks. Rockwool Silkbatts, som fastgøres under etageadskillelsen i kælderen. Lokalt omkring ledninger og armaturer må en reduceret isoleringstykkelse accepteres. Silkbatts har en pæn filtoverflade som ikke behøver yderligere behandling.
SIDE 6 AF 11 Alternativt kan benyttes almindelige isoleringsbatts som efterfølgende dækkes til nedefra med gipsplader. Dette er en dyrere løsning, men beskytter isoleringen og giver isoleringen en længere levetid. Ud over varmebesparelsen, må der forventes et forbedret komfortniveau i ovenliggende lejligheder idet gulve vil opleves varmere. Kælder Kælderydervægge mod jord er ca. 60 cm. beton. Vægge er uisolerede. Kældergulve er beton, antageligt direkte på jord. Ventilation Ventilation Der er alene naturlig ventilation via oplukkelige vinduer og døre samt via aftrækskanaler. Der er regnet med et naturligt luftskifte på 0,3 l/sm². Pga. utætte vinduer i trappeopgange er der regnet med et tillæg til den naturlige ventilation på 0,02 l/sm². Pga. generelt utætte taglejligheder, er der regnet med et tillæg til den naturlige ventilation på 0,02 l/sm². Forslag 8: Det anbefales, at der foretages en termografering af tagetagen med henblik på at lokalisere og tætne de største utætheder i klimaskærmen. Varme Varmeanlæg Varmeforsyning er fjernvarme via en isoleret pladevarmeveksler. Varmt vand Varmtvandsproduktion sker i en fjernvarmeforsynet varmtvandsbeholder på 4.000 l. Beholder er en Reflex fra 2003 som er isoleret med 100 mm. Der er øvre fordeling på det varme vand. Hoved- og fordelingsledninger på uopvarmet spidsloft er isolerede med kun ca. 10 mm. Hovedledninger i kælder er nye og isolerede med 20 mm. Afgreninger i kældre er med kun ca. 10 mm. Stigstrenge i lejligheder er generelt uisolerede, nogle er ført skjult i rørkasser. Der er nye termostatiske indreguleringsventiler på cirkulationsledninger, type TA. Cirkulationspumpe er en Grundfos UPS 40-120 på 460W. Pumpe er uden isoleringskapper. Idet der generelt ikke benyttes armaturer med lavt vandforbrug eller vandsparefunktion, er der regnet med et årligt varmtvandsforbrug på 250 l/m². Af driftsjournalen fremgår det, at afkølingen af fjernvarmevandet fra varmtvandsbeholderen
SIDE 7 AF 11 generelt er ringe. Det oplyses, at der ikke kan stilles på klimastaten som regulerer temperaturen i varmtvandsbeholderen. Det bør overvejes, at undlade at benytte klimastaten til regulering af varmtvandstemperaturen og i stedet montere en traditionel temperatorventil samt en trykdifferensregulator. Reguleringsventilen diomensioneres lille, så der sikres et lavt flow og en god afkøling. En efterisolering af varmtvandsledninger vil bidrage til en ydeligere forbedring af afkølingsforholdet Forslag 2: Varmtvandsledninger på loft med kun 10 mm isolering efterisoleres med 30-40 mm. Cirkulationsledninger (afgreninger) i kælder efterisoleres med 20 mm og termostatiske indreguleringsventiler påmonteres isoleringskapper. Uisolerede stigstrenge i boliger efterisoleres med blot 10 mm, for at forhindre et stort varmetab, som særligt om sommeren alligevel ikke kan nyttiggøres. Hvis der er plads til mere vil 20-30 mm være en fordel. Hvor ledninger er skjult i rørkasser må en efterisolering finde sted når rørkasser alligevel er åbne. Cirkulationspumpe udskiftes til en model med et lavt energiforbrug, som f.eks. Grundfos Magna 25-60 (kræver en nærmere dimensionering). Pumpe skal være med isoleringskappe mod unødigt varmetab. For at der kan benyttes en lavenergipumpe til cirkulation af det varme vand, er det en forudsætning, at de termostatiske indreguleringsventiler er stillet korrekt (ca. 51-53 C) og at varmtvandstemperaturen i varmtvandsbeholderen ikke kommer under 55 C. Alle armaturer udstyres med vandspareperlatorer og brusehoveder udskiftes til typer med et lavt vandforbrug, som nævnt under afsnittet "Vand". Herved kan varmtvandsforbruget skønsmæssigt reduceres til 200 l/m² pr. år og energiforbruget til produktion af varmt vand reduceres. Udgiften til vandspareperlatorer m.m. er alene medtaget under afsnittet "Vand". Fordelingssystem Varmefordelingsanlægget er 1-strenget med øvre fordeling. Hoved- og fordelingsledninger på uopvarmet spidsloft er isoleret med 50-70 mm. Hoved- og fordelingsledninger i kælder er isoleret med ca. 20-30 mm. Der er indreguleringsventiler på returledninger på loft og i kælder. Ventiler er uden isoleringskapper. På baggrund af driftsjournalen, vurderes det, at varmeveksleren er i god driftsmæssig stand. Anlægget antages at være lagt ud for et dimensionerende temperatursæt på 80/70 C ved en udetemperatur på -12 C. Hovedpumpe er en selvregulerende Grundfos UPE 65-120 på 900W. Pumpe er uden isoleringskappe mod varmetab. Der er i varmecentral desuden flere komponenter, herunder luftudlader, som er usiolerede. Forslag 3: Uisolerede indreguleringsventiler på afgreninger i varmefordelingsanlægget, på både loft og i kælder, påmonteres isoleringskapper, så et unødvendigt varmetab undgås. Der monteres ligeledes en isoleringskappe på hovedpumpe og luftudlader samt på ledninger og flangesamlinger omkring hovedpumpen.
SIDE 8 AF 11 Armaturer Det årlige vandforbrug er ca. 6.085 m³. Der benyttes generelt ikke armaturer med lavt vandforbrug eller vandsparefunktion. Ca. 3/4 af WC er vurderes at være med 2 skyl. Øvrige WC er er ældre modeller med kun 1 skyl og et stort vandforbrug. Automatik Der er en Samson klimastat til udekompensering af fremløbstemperaturen samt til regulering af varmtvandstemperaturen. Der er generelt termostatventiler på radiatorer. El Belysning Belysning på hoved- og bagtrapper er primært med glødepærer. Lys aktiveres via trappeautomater og regnes i drift i en time pr. dag. Lys i uopvarmet fælles kælder er primært lavenergipærer, som aktiveres via trappeautomater og Columbustryk. Udebelysning er med lavenergipærer og aktiveres via skumringsrelæ. Forslag 1: Glødepærer i belysningsarmaturer på trappeopgange udskiftes til lavenergipærer med en tilsvarende lysstyrke. Hårde hvidevarer I fælles vaskeri er registreret en enkelt ældre vaskemaskine som kun er tilsluttet det kolde vand. Ved udskiftning af vaskemaskine bør det undersøges hos leverandøren om der er en besparelse ved at tilslutte det varme vand til maskinen i stedet for at bruge dyr el på opvarmning af det kolde vand. Forinden bør det undersøges hvor hyppigt vaskemaskinen bruges. Vand Vand Forslag 4: Der monteres vandspareperlatorer på alle armaturer og brusehoveder udskiftes til typer med lavt vandforbrug. WC'er med kun 1 skyl udskiftes til nye med 2 skyl. Herved forventes skønsmæssigt en besparelse på det kolde vand på ca. 600 m³ pr. år. Der forventes ligeledes en besparelse på det varme vand, se besparelsesforslag under "Varmt vand". Udgiften til vandspareperlatorer m.m. er alene medtaget i nærværende besparelsesforslag.
SIDE 9 AF 11 Besparelsen kan dog svinge meget som en følge af brugeradfærd m.m.. Det kan desuden anbefales, at etablere bi-målere på både det kolde og det varme vand, hvilket normalvis vil motivere den enkelte beboer til at spare på vandet. Udgift til opsætning af bi-målere er ikke medtaget i besparelsesforslaget. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke solvarmeanlæg på ejendommen. Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere solvarmeanlæg. Der kan imidlertid være andre grunde til at vælge et solvarmeanlæg, f.eks. ønsket om et grønt image. I den forbindelse vil det være smartest at etablere et solvarmeanlæg, hvis taget alligevel skal skiftes eller hvis der skal skiftes varmtvandsbeholder i varmecentralen, idet der da skal vælges en beholder med en ekstra solvarmespiral. Varmepumpe Der er ikke varmepumpeanlæg i ejendommen. Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere varmepumpeanlæg. Der foregår imidlertid megen udvikling med varmepumper. Derfor kan der opstå nye situationer eller løsninger hvor varmepumper kan være interessante. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1929 År for væsentlig renovering: 2001 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 8201 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 1479 m² Opvarmet areal: 8793 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Opmålte værdier stemmer overens med arealer angivet i BBR-meddelelsen. Energipriser
SIDE 10 AF 11 Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 562.3 kr./mwh Fast afgift på varme: 133118 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 46 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Der foretages varmefordelingsregnskab af Brunata på baggrund af individuel varmemåling. Der foretages ikke bi-måling af det kolde og det varme vand i de enkelte lejligheder. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejligheder på 90-100 m² 95 0 kr. Lejligheder på 101-110 m² 105 0 kr. Lejligheder på 111-120 m² 115 0 kr. Lejligheder på 121-130 m² 125 0 kr. Lejligheder på 131-140 m² 135 0 kr. Lejligheder på 141-150 m² 145 0 kr. Lejligheder på 151-160 m² 155 0 kr. Lejligheder på 161-170 m² 165 0 kr. Lejligheder på 171-180 m² 175 0 kr. Lejligheder på 181-190 m² 185 0 kr. Lejligheder på 191-200 m² 195 0 kr.
SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Energikonsulent: Jakob Madsen Firma: JDM Rådgivende Ingeniør ApS Adresse: Drejøgade 37, 3. th. Telefon: 88 30 72 20 E-mail: jdm@jdm-ing.dk Dato for bygningsgennemgang: 25-08-2010 Energikonsulent nr.: 103407 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.