Årsberetning april 2010 - marts 2011
Mange nye unge donorer i 2010 Lidt over halvdelen af alle nye donorer, der blev tilmeldt i løbet af 2010, var under 25 år, og det er intet mindre end en rekord: - Det viser igen, at unge mennesker gerne vil hjælpe andre uden at få noget til gengæld, siger landsformand for Bloddonorerne i Danmark, Poul Erik H. Petersen. Tilmeldingsstatistikkerne viser også, at der er kommet lidt færre nye donorer end i 2009. Der er kommet godt 27.000 nye, mens omkring 34.000 donorer er stoppet på grund af sygdom, alder og lignende. Dermed er det samlede antal af bloddonorer i Danmark knap 230.000, hvilket er ganske fint for et land af Danmarks størrelse. Donorerne er tilknyttet 66 bloddonorkorps, som bliver drevet af frivillige bestyrelser. At der er tale om et mindre fald i antallet af donorer, er ikke katastrofalt, da antallet af tapninger også er faldet. Men Poul Erik H. Petersen slår fast, at der stadig er behov for nye donorer: - Selv om antallet af tapninger vil falde kraftigt de næste fem til ti år, så skal vi helst beholde det antal donorer, vi har i dag, da vi om cirka 10 år kan forvente at se en stigning i blodforbruget på grund af flere ældre i befolkningen generelt. Vi skal i de mellemliggende år huske, at det er ikke en rettighed at blive tappet. Vi skal som bloddonorer i stedet for glæde os over, at der lige nu ikke i så høj grad er behov for vores blod. Der er tappet 358.442 portioner blod i 2010. Det er et svagt fald i forhold til tidligere. Det lavere brug af blod skyldes et stort arbejde for at bruge blodet mere effektivt. Uden denne målrettede indsats, ville der havde været brug for at tappe mere blod end i 2009. Tapningerne har kortvarigt været stoppet i Hørsholm, da der skulle findes et nyt tappested. Tapningerne blev genoptaget den 29. marts. I Skanderborg er tapningerne indstillet fra 1. januar 2011 indtil 1. juni 2011, hvor de bliver genoptaget af personale fra blodbanken i Horsens. Bloddonorerne i Danmark arbejder for, at der skal være tappesteder over hele landet, sådan at bloddonorerne har let adgang til at give blod. Bloddonorernes Forskningsfond Bloddonorernes Forskningsfond giver hvert år økonomisk støtte til forskningsprojekter, som har væsentlig betydning for brugen af blod eller bloderstatningsmidler til sygdomsbekæmpende formål. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til blodtypeserologisk forskning og andre former for undersøgelses- og forsøgsvirksomhed. I 2010 besluttede bestyrelsen for Bloddonorernes Forskningsfond at uddele 94.000 kroner til tre forskningsprojekter ledet af: Roberto Oliveri Anne Fischer-Nielsen Erik Sørensen. side 2 af 6
Sikringsfondens virksomhed Sikringsfonden er et supplement til de offentlige erstatningsordninger. Fonden giver hurtig økonomisk hjælp og vejledning, når en donor er kommet til skade. Bloddonorerne i Danmark føler sig forpligtet til at informere om, at der er en risiko for uheld ved tapning, men at den er meget lille: Kun en skade for hver cirka 3.000 tapninger. Fonden har i 2010 modtaget 139 skadesanmeldelser fra donorer, der har fået gener efter en tapning. Dette antal ligger lidt højere end sidste år, hvor der blev registreret 134 skader. Der er dog kun få skader med varige mén. De fleste gener er forbigående eller har fortaget sig efter behandling, men det er utroligt vigtigt, at enhver skadet donor kommer til undersøgelse og i behandling. Skadesanmeldelserne behandles umiddelbart af landskontoret, som undersøger behovet for omgående økonomisk hjælp til donor, og som bistår donor ved indbringelse af skaden for Patientforsikringen og eventuelt Patientskadeankenævnet. Men det er fortsat blodbankerne, som har ansvaret for, at donor bliver undersøgt, kommer i den nødvendige behandling og at der udfyldes en skadesanmeldelse. De fleste af donorskaderne er kortvarige ildebefindende, stikskader eller mindre blødninger/ hævelser, der læges hurtigt. Men enkelte skader er så alvorlige, at donor får livsvarigt mén. I disse tilfælde er det særligt vigtigt, at Sikringsfonden kan bistå den uheldige donor. Sikringsfonden har i 2010 modtaget 139 skadesanmeldelser. Modtagere af Pelikanen I 2010 har Bloddonorerne i Danmark uddelt en pelikan til 360 personer, fordi de i en lang årrække har arbejdet i bloddonorsagens tjeneste. De fleste modtager Pelikanen, fordi de har givet blod 100 gange. Som tak for indsatsen har de modtaget en stentøjs "Pelikan" fra Royal Copenhagen, "Pelikandråben" fra Holmegaard eller Pernille Bülows "Pelikanvase". På bloddonor.dk er der en liste med navnene på alle 360 modtagere. Læs mere om Bloddonorerne i Danmarks aktiviteter i vores nyhedsbreve på bloddonor.dk Komitéer og udvalg Bloddonorernes Forretningsudvalg varetager BiD s løbende forretninger. Udvalget er sammensat af to personer fra hver region samt en læge udpeget af DSKI. Udvalget har i 2010-2011 følgende medlemmer: Poul Erik Herner Petersen, Hovedstaden formand Bente Graversen, Nordjylland (fra 1. april 2011) næstformand Hans Hvas, Sjælland Helge Jacobsen, Syddanmark Jan Østergaard, Nordjylland Ib Ketelsen, Syddanmark (fra august 2010) Lisbeth van het Erve, Hovedstaden Martin Svenningsen, Midtjylland Mette Møller-Larsen, Midtjylland Morten Bagge Hansen, DSKI Christian Wilken-Jensen, Sjælland (fra 1. april 2011) Niels Grunnet har været stedfortræder for Morten Bagge Hansen, udpeget af DSKI. Valdemar Riis Søndergaard, Sjælland (stoppede 31. marts 2011) Bo Essenbæk, Nordjylland (stoppede 31. marts 2011) Jesper Villumsen, Syddanmark (stoppede 31. juli 2010) side 3 af 6
Donor Nyts redaktion består af frivillige, som gerne vil fremme donorsagen via bladet, som udsendes til samtlige donorer fire gange om året. I beretningsåret har følgende personer indgået i redaktionen: Jesper Villumsen (ansvarshavende redaktør) Mikkel Dybtved Andersen Michael Bach Ipsen Mette Skovmand Juul Stine Mandrup Lund Karen Leidesdorff Madsen Karin Magnussen Malou Rode Udtrådt: Sanne Bunch-Nielsen Grit Feldsted Radich Marie-Louise Frederiksen Chelina Anneli Jensen Steffen Nielsen Ane Rønn-Poulsen Det Internationale Udvalg arbejder blandt andet med varetagelse af Bloddonorernes interesser over for Europaråd, WHO og EU samt med at styrke frivillig ubetalt bloddonorvirksomhed og frivillige bloddonororganisationer i andre lande. I beretningsåret bestod udvalget af følgende medlemmer: Mette Møller-Larsen (formand) Mikkel Dybtved Andersen Michael Esmann Jørgen Jakobsen Martin Svenningsen Jarl Baadsmand (udtrådt) Markedsføringsudvalget har til formål at fastlægge den landsdækkende markedsføringsstrategi for BiD og skal desuden kontinuerligt opdatere samt videreudvikle BiD s agitationsmateriale såsom pjecer, plakater og lignende. Niels Esmann (formand) Lisbeth Buus Lerche Malou Rode Jesper Villumsen (fra august 2010) Christian Wilken-Jensen (fra april 2011) Valdemar Riis Søndergaard (udtrådt) Mikkel Dybtved Andersen (udtrådt) Bloddonorernes Ungdomskomité (BU) skal skabe større forbindelse mellem de enkelte korps og de unge informatører, hverve donorer i samarbejde med de lokale korps, på eget initiativ fremme social kontakt mellem informatørerne, være med til at sikre uddannelse af informatørerne i samarbejde med landskontoret samt sikre en fødekæde i organisationen. Ungdomskomitéen har følgende medlemmer: Eva Ströh - formand fra april 2011 Michael Esmann - næstformand Sofie Linnemann, Region Hovedstaden (fra januar 2011) Anders Bjerge, Region Sjælland (fra marts 2011) Christina Reffs, Region Sjælland Tine Voight, Region Syddanmark Trine Kehlet Nielsen, Region Syddanmark (fra september 2010) Rolf Nordentoft, Region Midtjylland Michela Korsholm, Region Midtjylland (fra september 2010) Rie Andreasen, Region Nordjylland Charlotte Pedersen, Region Nordjylland Følgende er stoppet i BU: Vicky Sebald, Region Hovedstaden Kim Thomsen, Region Sjælland Anders Madsen, Region Syddanmark Ann Loft, Region Midtjylland Pernille Libach Hansen, Midtjylland side 4 af 6
De lokale bloddonorkorps I Danmark har vi i dag 66 donorkorps, der arbejder for at skaffe frivillige donorer og varetager donorernes interesser. Alle landets cirka 222.000* donorer (*mgl. tal fra 2 korps) er tilknyttet et lokalt korps. Korpsenes formål er at sikre, at der til enhver tid er den nødvendige forsyning af blod til patientbehandlingen overalt i Danmark. Donorkorpset ledes af en ulønnet bestyrelse på mindst fem medlemmer. Donorkorpsene får deres midler fra de fem regioner, som udbetaler et beløb per tapning. Disse penge går til rekruttering, information og donormotivation. Derudover går der også et fast beløb til landsorganisationen, som står for driften af landskontoret. De fem regionsbestyrelser De lokale bloddonorkorps i en region arbejder sammen i en regionsbestyrelse. Opgaverne er at forhandle med regionen og blodbankerne, at varetage korpsenes fælles interesser samt iværksætte regionale hvervekampagner. Landskomitéen Den øverste ledelse for Bloddonorerne i Danmark er landskomitéen, hvor der sidder 41 personer fra hele landet. De lokale donorkorps er repræsenteret med 7 medlemmer fra hver region. Herudover deltager formanden for Bloddonorernes Ungdomskomité, to blodbanklæger og tre repræsentanter fra henholdsvis Sct. Georgs Gilderne, Dansk Røde Kors og Fællesrådet for de Danske Spejderkorps. Medlemmer af landskomitéen i beretningsperioden Albert Lykking (Søborg), Ane-Marie Ridder (Køge), Ann Loft (Skanderborg), Anni Olesen (Hjørring), Birgit Rasmussen (Nyk.F), Bjarne Sørensen (Sdr. Stenderup), Bo Essenbæk (Sulsted), Christian Wilken-Jensen (Korsør), Erik Engelbrecht Pedersen (Aarhus), Erik Lønne Nøjsen (Vojens), Flemming Richter (Tikøb), Grethe Stjernholm Jacobsen (Esbjerg), Hans Henrik Christiansen (Frederikshavn), Hans Hvas (Holbæk), Helge Jacobsen (Haderslev), Ib Ketelsen (Odense), Ingrid Eriksen (Åkirkeby), Jan Østergaard (Hurup), Jens Chr. Thorsen (Assens), Jesper Villumsen(Esbjerg) frem til 31. juli, Jutta Helles (Kbh Ø), Jytte Frederiksen (Hobro), Jørgen Jakobsen (Hobro), Jørgen Nielsen (Vejle Ø) fra 1. august, Knud Rasmussen (Nykøbing Mors), Lisbeth Buus Lerche (Holstebro), Lisbeth van het Erve (Frederiksberg), Martin Svenningsen (Kjellerup), Mette Møller-Larsen (Århus), Mogens Bo Knudsen (Aalborg), Morten Bagge Hansen (København), Niels Esmann (Silkeborg), Niels Grunnet (Århus), Per Thaulow (Vipperød), Peter Lommer Kristensen (Hilleød), Poul Erik Herner Petersen (Stenløse), Poul Henning Olesen (Åbyhøj), Svend Berthelsen (Roskilde), Søren Gregersen (Hørsholm), Søren Jørgensen (Helsinge), Ulla Boye Larsen (Horsens) og Valdemar Riis Søndergaard (Næstved). Landskomitéen takker alle landskomité-medlemmer (nuværende som forhenværende) for deres arbejde for donorsagen. side 5 af 6
Bloddonorernes Hæderspris 2010 I forbindelse med landsmødet den 8. maj 2010 på Hotel Nyborg Strand blev Bloddonorernes Hæderspris 2010 overrakt til foreningen Muslimer i Dialog. Foreningen har haft et tæt samarbejde med GivBlod for at få flere danskere med anden etnisk baggrund end dansk til at melde sig som bloddonorer. Samarbejdet har betydet, at GivBlod flere gange har været ude hos Muslimer i Dialog på Nørrebro i København, hvor der er blevet tappet donorer og budt velkommen til endnu flere nye donorer. Hædersprisen bliver uddelt af Bloddonorerne i Danmark. Forretningsudvalget kan give prisen til personer eller organisationer: der har ydet en særlig indsats for at udbrede kendskabet til donorsagen der i sit arbejde for Bloddonorerne har udvist særlig bemærkelsesværdigt engagement der i udlandet har støttet eller været med til at opbygge bloddonorprojekter modtageren behøver ikke at være donor det er ikke et krav, at der udpeges en prismodtager hvert år. Repræsentanter fra foreningen Muslimer i Dialog har netop fået overrakt Bloddonorernes Hæderspris 2010. Bloddonorernes Æresdiplom Nogle af landets donorer er særdeles vedholdende. Således også i det forgangne år (fra maj 2010 til april 2011), hvor 13 donorer modtog Bloddonorernes Æresdiplom. Dette tal stemmer helt overens med tallet fra året før, hvor der også blev uddelt 14 diplomer. Dokumentet er underskrevet af formanden for Bloddonorerne i Danmark og gives til donorer, der har givet blod 150 gange. Donorerne får også et brev fra Bloddonorernes protektor, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Når et korps/blodbank får kendskab til en donor, der nærmer sig dette jubilæum hører landskontoret gerne om det, så der kan blive lavet et diplom samt en advisering af hoffet. Landskontoret Jesper Villumsen tiltrådte som generalsekretær den 1. august 2010 og erstattede således Mikkel Dybtved Andersen, der havde fungeret som konstitueret kontorleder fra 1. marts 2010. Øvrige medarbejdere er Malou Rode, Elsebeth Krag-Jensen, Mette Julin, Mette Skovmand, Birthe Ditmann og Mikkel Dybtved Andersen. Grit Radich har også bidraget på landskontoret i beretningsperioden.