FLYGTNINGE SKAL I JOB OG IKKE PARKERES PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE

FLYGTNINGE SKAL I JOB OG IKKE PARKERES PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Januar 217

FLYGTNINGE SKAL I JOB OG IKKE PARKERES PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 217

Indhold 1. Stigning i antallet af nyankomne flygtninge 6 2. Flygtninge ikke altid boligplaceret ud fra jobmulighed 7 3. Svage uddannelsesforudsætninger hos flygtninge 9 4. Meget lav beskæftigelse blandt nytilkomne flygtninge 1 5. Flygtninge arbejder ofte inden for handel og transport 14 6. Flygtninge er overrepræsenteret på kontanthjælp 17 7. Fremover skal nyankomne flygtninge vurderes jobparate 2 8. Flygtninge er nu oftere en del af en arbejdsplads 24 9. Kommunernes resultater har været meget forskellige for nyankomne 27 1. Mange virksomheder er ikke blevet kontaktet 31 11. Stort fravær i danskuddannelse 33 12. Dansk integration lavere end i Norge og Sverige 34 Litteraturliste 36

Flygtninge skal i job og ikke parkeres på offentlig forsørgelse Kort fortalt I denne rapport kan du læse mere om, hvordan det går med integrationen på arbejdsmarkedet ud fra en række udvalgte indikatorer for flygtningegruppen. I marts 216 indgik regering og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om øget integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Virksomheder har med trepartsaftalen givet et klart signal om, at det er vigtigt at få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet, fremfor at flygtninge bliver parkeret på offentlig forsørgelse. Med trepartsaftalen skal flygtninge fremover hurtigt og oftere ud på en arbejdsplads, og kommunerne skal i det hele taget tage udgangspunkt i, at flygtninge kan arbejde. Fremover har flygtninge også mulighed for at få job via en ny integrationsgrunduddannelse, der varer 2 år. Integrationen af flygtninge er lige nu bl.a. kendetegnet ved følgende: Kommunerne får i stigende grad flygtninge ind på virksomhederne i virksomhedspraktik og løntilskud. For mindre end 2 år siden var det 12 pct. af dem, som modtog integrationsydelse, ude på en virksomhed. Nu er det næsten hver tredje, der er på en virksomhed i virksomhedspraktik eller løntilskud. Det viser også, at virksomheder gerne bidrager til at løse integrationsudfordringen. Kommunerne vurderer i stigende grad flygtninge som jobparate, men hovedparten bliver stadig vurderet ikke-jobparate. For et år siden var ca. 3 pct. vurderet som jobparate. Nu er det cirka hver femte, der bliver vurderet jobparat. Mindre end hver femte nytilkommen flygtning og familiesammenført er i job efter 4 år i Danmark. Især kvinder med flygtningebaggrund har en meget lav beskæftigelse. Vi har været dårligere til at få ikke-vestlige indvandrere ind på arbejdsmarkedet end vores nordiske naboer. Flygtninge går glip af op til tre ud af 1 danskundervisningstimer. 5

1. Stigning i antallet af nyankomne flygtninge De seneste års store flygtningestrøm til Europa har betydet en markant stigning i antallet af asylansøgere i Danmark. Der er ligeledes sket en markant stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har fået tilkendt opholdstilladelse i Danmark. Antallet af flygtninge, der fik tilkendt opholdstilladelser i 214, var på ca. 6.1. Og det tal steg til 11. i 215, jf. Udlændingestyrelsen (216). De seneste tal for antallet af personer, der søger asyl i Danmark, viser dog, at der er sket en opbremsning i tilstrømningen i forhold til tidligere. Tilsvarende er det forventede antal personer, der får tildelt opholdstilladelse som flygtninge, blevet nedjusteret. Boks 1 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning og opnå beskyttelse. Denne rapport omhandler flygtninge, der har fået tilkendt opholdstilladelse og er indvandret i Danmark. Der ikke en samlet opgørelse over personer, der har fået opholdstilladelse som flygtninge i Danmark. I denne rapport omfatter flygtninge, de som har fået opholdstilladelse fra 1997. Flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1997 og andre udlændinge fra ikkevestlige lande, indgår i gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Samlet set udgør personer med en udenlandsk baggrund 14,7 pct. af befolkningen i Danmark. Heraf er personer med ikke-vestlig baggrund den største gruppe. Der eksisterer ikke en fuldstændig opgørelse over antallet af flygtninge i Danmark. Det er dog muligt at give et præcist billede af flygtninge, der er indvandret siden 1997 og deres familiesammenførte, som er indvandret siden 21. Der er i 216 godt 53. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i den erhvervsaktive alder, jf. tabel 1. 6

Tabel 1 Ca. 1 pct. har ikke vestlig baggrund Befolkningen, 16-64 år, januar 216 Antal Andel Indvandrere fra vestlige lande 186.464 5,2 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 272.48 7,6 - Heraf flygtninge og familiesammenførte til flygtninge - Heraf udenlandsk arbejdskraft og studerende 53.313 1,5 47.421 1,3 Efterkommere fra vestlige lande 9.734,3 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 61.524 1,7 Personer med dansk oprindelse 3.73.226 85,3 I alt 3.63.428 1, ANM.: Flygtninge, udenlandsk arbejdskraft og studerende fra ikke-vestlige lande er betinget på den seneste opholdstilladelse. Det er muligt at opgøre flygtninge og udenlandsk arbejdskraft siden 1997 og familiesammenførte, der har fået opholdstilladelse siden 21. KILDE: Danmarks Statistik (FOLK1C) og Specialkørsel på Danmarks Statistik. Blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i den erhvervsaktive alder er 24.5 kommet de seneste år. 2. Flygtninge ikke altid boligplaceret ud fra jobmulighed Flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, bliver boligplaceret i landets kommuner. Det sker i de første par måneder efter, at flygtningen har fået opholdstilladelse. Regeringen forventer, at der i 217 skal boligplaceres i alt 8.5 flygtninge i landets kommuner, jf. Udlændinge- og Integrationsministeriet (216a). På nuværende tidspunkt sker det ikke ud fra, hvor der er flest arbejdspladser, og derfor bliver der en skæv fordeling af flygtninge på tværs af landets kommuner, jf. figur 2. 7

Figur 2 Skæv boligfordeling af flygtninge Forholdet mellem arbejdspladser og fordeling af flygtninge i hver kommune, 217 Blå angiver, at her er der færre arbejdspladser i forhold til fordeling af flygtninge Grålig angiver, at her er der flere arbejdspladser i forhold til fordeling af flygtninge ANM.: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er et gennemsnit af 1. og 2. kvartal 215, mens kvoteantallet er for 217. KILDE: Specialkørsel på Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriet 216. Bl.a. i trekantsområdet og i Københavnsområdet burde flere flygtninge blive boligplaceret, hvis fordelingen af flygtninge skulle tage udgangspunkt i, hvor der er arbejdspladser. Hvis flygtninge bliver boligplaceret, hvor arbejdspladserne er, bliver det nemmere at matche flygtninge med et job. Den nuværende boligplacering kan medvirke til at gøre vejen ind på arbejdsmarkedet længere for flygtningene. Den første tid efter tildeling af opholdstilladelse Fremover skal flygtninge have en første screening af deres kompetencer, når de har fået tildelt opholdstilladelse, og inden de flytter ud i den kommune, hvor de skal bo. Informationer om kompetencer m.m., der er afdækket i tiden frem til flygtningen flytter ud i en kommune, skal overleveres til den kommune, som en flygtning bliver boligplaceret i med henblik på at understøtte en hurtig vej ind på arbejdsmarkedet for flygtninge. Flygtninge skal også starte med at lære dansk, inden de er flyttet til den kommune, hvor de bliver boligplaceret. 8

3. Svage uddannelsesforudsætninger hos flygtninge Der findes ikke en kortlægning af flygtninges medbragte formelle eller uformelle kompetencer. Det er muligt at få en indikation om flygtninges kvalifikationer ved at anvende indplaceringen på danskuddannelserne. Her bliver de enkelte personer indplaceret på 3 niveauer ud fra deres uddannelsesmæssige baggrund. Fordelingen af nytilkomne flygtninge synes at indikere, at: ca. 36 pct. har ingen eller en ringe skolebaggrund fra hjemlandet, eller ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet ca. 55 pct. har en kort skole- og uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet godt 9 pct. har en mellem eller lang uddannelse med fra hjemlandet, jf. figur 1. Figur 1 De fleste flygtninge har få formelle kompetencer med Sprogudbydernes vurdering af flygtninges uddannelsesbaggrund, 216. 9 pct. 36 pct. - Har mellem- eller lang uddannelsesbaggrund - Har ingen eller ringe skolebaggrund 55 pct. - Har kort eller kortere skole- eller uddannelsesbaggrund ANM.: Tallene er alene en indikation på flygtningenes medbragte kompetencer og omfatter 1. halvår 216. KILDE: Specialkørsel fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Billedet bekræftes også af en tidligere vurdering foretaget blandt udvalgte jobcentre i 1. halvår af 215. Det er jobcentrenes vurdering, at 9

kun en mindre andel af flygtningegruppen har længerevarende uddannelser, svarende til ca. 13 pct. 15 pct. af flygtningene vurderes at have en studentereksamen, mens 1 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse gennem formaliseret uddannelse eller praktisk oplæring, jf. Udlændinge- og Integrationsministeriet (216b). Resten har enten ingen eller under 1 års skolegang med sig fra hjemlandet. Blandt flygtninge, hvor der er oplysninger om erhvervserfaring, viser det sig, at 61 pct. af flygtningene har arbejdet som ufaglærte, jf. Udlændinge- og Integrationsministeriet (216b). Indsatsen for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet skal på den baggrund i mange situationer fokusere på at få flygtninge matchet med ufaglærte stillinger. 4. Meget lav beskæftigelse blandt nytilkomne flygtninge Flygtninge og deres familiesammenførte har en lavere beskæftigelse end øvrige ikke-vestlige indvandrere. 3 år efter ankomsten til Danmark er godt 11 pct. i job. Efter 4 år i Danmark er knap 15 pct. af flygtningene i job. Lille forskel i beskæftigelse Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen og deres familiesammenførte kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Blandt de personer, der i perioden er indvandret fra de 4 lande, er mellem 1 og 13 pct. i job efter 3 år i Danmark, jf. figur 3. 1

Figur 3 Få flygtninge i job 4 år efter ankomst Andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse fordelt på køn, 18-59 år, pct. Efter 1 år Efter 2 år Efter 3 år Efter 4 år 2 2 16 16 12 12 8 8 4 4 Irak Syrien Iran Afghanistan Alle lande ANM.: Der ses alene på personer, der er indvandret i perioden uge 1 i 29 til uge 35 215. Personer, der er udvandret, er ikke medtaget. Omfatter lønmodtagere. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Selv om kommunerne har haft mulighed for at modtage et resultattilskud på ca. 5. kr. for hver af de nyankomne flygtninge, som kommer i job, så har det umiddelbart ikke været tilstrækkeligt til at sikre, at en større andel er i job efter 4 år i Danmark. Godt 7 pct. af flygtningekvinderne er i job efter 4 år i Danmark Blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er der stor forskel på mænd og kvinders beskæftigelsesgrad. 4 år efter kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har fået opholdstilladelse i Danmark, er 7,2 pct. i beskæftigelse. Det er en meget lavere beskæftigelse end blandt mandlige flygtninge. Her er knapt 2 pct. i job efter 4 år, jf. figur 4. 11

Figur 4 Mænd oftere i job end kvinder Andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse fordelt på køn, 18-59 år, pct. 2 2 15 15 1 1 5 5 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Efter 1 år Efter 2 år Efter 3 år Efter 4 år Dok ID: ANM.: Der ses alene på personer, der er indvandret i perioden uge 1 i 29 til uge 35 i 215. Personer, der er udvandret, er ikke medtaget. Analysen omfatter 18.17 personer, hvoraf 11.983 er mænd og 6.34 er kvinder. Omfatter lønmodtagere. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Sammenligner man flygtningekvinders og flygtningemænds beskæftigelse med beskæftigelsesgraden for kvinder og mænd med dansk baggrund, er forskellen markant: I 214 var knap 73 pct. af kvinder med dansk baggrund og knap 76 pct. af mænd med dansk baggrund i job. Kun få flygtninge kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet Flygtninge, der har været i landet i kort tid, har generelt en meget lav beskæftigelse. Men den i forvejen lave beskæftigelse er blevet endnu lavere i løbet af de seneste 4 år. F.eks. flygtninge, der fik opholdstilladelse i 21, havde efter ½ års ophold i Danmark en beskæftigelsesgrad på 6 pct. Efter yderligere ½ års ophold var den steget til 8 pct. Det er ikke høje beskæftigelsesgrader, og det er faktisk gået tilbage siden da. De flygtninge, der fik opholdstilladelse i 214, havde efter ½ års ophold en beskæftigelsesgrad på lidt under 1 pct. Og efter yderligere ½ år var den steget til 2 pct. 12

Mest markant er faldet i beskæftigelsen blandt nyankomne flygtninge i 211 sammenlignet med 212, jf. figur 5. Figur 5 Faldende beskæftigelse for nyankomne 12 1 8 6 4 2 Andel i beskæftigelse fordelt på tidsperioder efter indvandring, 18-59 årige, pct. 21 211 212 213 214 215 12 1 8 6 4 2 ½ år 1 år 1,5 år ANM.: I figuren indgår data frem til og med uge 35 216. Der er betinget på seneste indvandringsdato. KILDE: Specialkørsel på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik. Dok ID: ANM.: I figuren indgår data frem til og med uge 35 216. Omfatter lønmodtagere. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Der er også sket et fald i beskæftigelsen, når man kigger på beskæftigelsen 1 år og 1½ år efter, hvis man sammenligner flygtninge, der fik opholdstilladelse i 21 med flygtninge, der har fået tilkendt opholdstilladelse senere. Noget tyder på, at det er lidt anderledes for gruppen, der fik opholdstilladelse i 215. Her er lidt flere i job efter 1 og 1½ år end blandt de foregående årgange. Årgangen minder om personer, der fik opholdstilladelse i 211 målt efter 1½ år. 13

5. Flygtninge arbejder ofte inden for handel og transport Der er godt 53. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Danmark i den erhvervsaktive alder, som er indvandret siden 1997. Heraf arbejder 8.5 personer (fuldtidspersoner) som lønmodtagere eller har et job ved siden af en uddannelse. Gruppen arbejder oftest inden for transport, handel, hoteller og restauranter, jf. tabel 2. Tabel 2 Branche, 16-64- årige flygtninge og familiesammenførte, januar 216 Handel, transport, hoteller mv. Offentlig administration mv Mange arbejder inden for handel og transport Afghanistan Irak Iran Syrien Somalia Alle 41,3 35,3 33,5 46,2 29,5 33, 29,9 3,6 34,3 9,3 34,9 29,2 Industri mv. 9,6 11,4 12,3 17,3 9,7 14,5 Erhvervsservice 1,8 13,8 11,2 14,2 2,4 13,9 Bygge og anlæg 4,6 3,2 2,7 4,9 1,6 3,8 Kultur og fritid mv. 1,7 2,5 2,7 6,5 2,3 2,5 Information og,7 1,6 1,8 1,6,8 1,2 kommunikation Ejendomshandel og,7,6,,,8,8 udlejning Finansiering og forsikring,6,8 1,4,,,7 Landbrug, skovbrug,2,,,,,4 og fiskeri Uoplyst aktivitet 41,3 35,3 33,5 46,2 29,5 33, ANM.: Omfatter de 5 lande med flest flygtninge pr. 1. januar 216. Beskæftigelse for personer i løntilskudsstillinger er ikke inkluderet i opgørelsen. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Men der er mange i job inden for erhvervsservice og offentlig administration, undervisning og sundhed. Flest flygtninge ansat i mindre virksomheder Flygtninge og familiesammenførte arbejder i virksomheder af alle størrelser, men flygtninge arbejder lidt oftere i virksomheder med under 5 ansatte, jf. figur 6. 14

Figur 6 Flest flygtninge ansat i mindre virksomheder 6 5 4 3 2 1 Beskæftigede flygtninge pr. 1 fuldtidslønmodtager, 16-64 år, 3. kvartal 215. Under 5 5-19 2-49 5-99 1-249 Over 25 Virksomhedsstørrelse 6 5 4 3 2 1 ANM.: Omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Beskæftigelse for personer i løntilskudsstillinger er ikke inkluderet i opgørelsen. Virksomhedsstørrelsen er baseret på antal fuldtidsbeskæftigelse i 1-3 kvartal 215 fordelt på arbejdssted. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Flere har fundet job Flygtninge og deres familiesammenførte er overrepræsenteret på offentlig forsørgelse. Fra januar til maj i 215 gik 325 personer fra offentlig forsørgelse til et job. I samme periode i 216 kom 64 personer i job, jf. figur 7. 15

Figur 7 Næsten samme andel, men reelt er flere i job Andel flygtning eller familiesammenførte til flygtninge overgået til beskæftigelse, jan-maj, pct. 5 5 4 4 3 3 2 2 1 324 personer 639 personer 1 215 216 ANM.: Personen tælles som at være overgået til beskæftigelse, hvis vedkommende har haft 4 ugers sammenhængende beskæftigelse fra uge 1 til uge 17 i 216, samt at personen ikke har været i beskæftigelse de forudgående 4 uger. Der ses på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er indvandret inden for 5 år, i alt 23.748. KILDE: Specialkørsel på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Fra 215 til 216 er der kommet flere flygtninge og familiesammenførte til landet, hvilket bevirker, at det ca. er samme andel af flygtningegruppen, der har fundet job i de to perioder. De 64 personer, der er kommet i job i perioden januar til maj, har især fundet job inden for hotel og restaurant jf. figur 8. 16

Figur 8 Flest flygtninge inden for hotel- og restauration 25 2 15 1 5 Andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, overgået til beskæftigelse i perioden januar-maj 216 Hoteller og restauranter Industri Handel Rejsebureauer, rengøring mv. Sundhed og socialvæsen Bygge og anlæg I alt 639 personer Transport Off. Adm., Undervisning mv Øvrige Andre serviceydelser mv Uoplyst aktivitet Videnservice 25 2 15 1 5 ANM.: Personen tælles som at være overgået til beskæftigelse, hvis vedkommende har haft 4 ugers sammenhængende beskæftigelse fra uge 1 til uge 17 i 216, samt at personen ikke har været i beskæftigelse de forudgående 4 uger. Der ses på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er indvandret inden for 5 år, i alt 23.748. KILDE: Specialkørsel på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. 6. Flygtninge er overrepræsenteret på kontanthjælp Den lave beskæftigelse blandt flygtninge og familiesammenførte hænger sammen med, at gruppen er overrepræsenteret på især kontanthjælpsydelser, herunder integrationsydelsen, jf. figur 9. 17

Figur 9 ANM.: Flygtninge indvandret siden 1997 og familiesammenførte til flygtninge indvandret siden 21. Kontanthjælp er inklusive introduktionsydelse. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser undtagen SU. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar 216. KILDE: Specialkørsel på Danmarks Statistik. Blandt alle personer på integrationsydelser og kontanthjælp udgør flygtningegruppen 12 pct. af modtagerne. Men også blandt personer i ressourceforløb og førtidspension er gruppen overrepræsenteret i forhold til gruppens andel af befolkningen. Den høje andel, der modtager integrationsydelse, hænger sammen med, at Danmark de seneste par år har givet ophold til et stort antal flygtninge. Se også boks 2. Boks 2 Flygtninges adgang til offentlig forsørgelse Integrationsydelse til nyankomne Flygtninge og deres familiesammenførte, som ikke har haft ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland i 7 år ud af de sidste 8 år, kan modtage integrationsydelse. 18

Når vedkommende har bestået prøve i Dansk 2, tilsvarende eller højere prøve i dansk, kan han/hun få et dansktillæg på ca. 1.5 kr. Der er mulighed for at få tillægget, hvis vedkommende har fået diagnosticeret langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og derfor ikke er i stand til at bestå en prøve i Dansk 2. Førtidspension til flygtninge Flygtninge (efter udlændingelovens 7 eller 8) uden et dansk statsborgerskab kan undtages fra kravet om dansk statsborgerskab og opnå førtidspension. For flygtninge, der har ret til dansk førtidspension, medregnes bopæl i oprindelseslandet eller et land, hvori de har været anset som flygtninge ved kravet om mindstebopælstid i Danmark på 3 år. KILDE: Diverse love. Forskel mellem flygtningegrupper Der er forskel på, i hvor høj grad flygtninge og familiesammenførte til flygtninge modtager offentlig forsørgelse. Blandt flygtninge og familiesammenførte fra Syrien er det ca. 65 pct., der modtager offentlige forsørgelse, jf. figur 1. 19

Figur 1 Store variationer i overførselsforbrug Andel flygtninge og familiesammenførte på offentlig ydelse ift. hele befolkningsgruppen, 16-64 år, pct., 215 Integrationsydelse m.m. Førtidspension Dagpenge Øvrige ydelser 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Syrien Somalia Libanon Irak Iran Når man er jobparat betyder det, at jobcenteret mener, at man umiddelbart er i stand til at varetage et job. Kommunen sender et positivt signal til flygtningen om, at kommunen tror på vedkommendes evner og muligheder. Bosnien- Hercegovina Afghanistan Sri Lanka Flygtninge m.fl Øvrige ikkevestlige Danmark ANM.: Flygtninge er indvandret siden 1997 og familiesammenførte til flygtninge indvandret siden 21. Kontanthjælp er inklusive introduktionsydelse. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser undtagen SU. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar 216. KILDE: Specialkørsel på Danmarks Statistik. Stort set alle fra Syrien er på en kontanthjælpslignende ydelse, hvilket hænger sammen med, at de for nyligt har fået ophold i Danmark. Til sammenligning modtager under 4 pct. af flygtninge og familiesammenførte fra Sri Lanka offentlig forsørgelse. Flygtninge og familiesammenførte fra Bosnien og Irak, der modtager offentlig forsørgelse, modtager ofte førtidspension. 7. Fremover skal nyankomne flygtninge vurderes jobparate Det er kommunerne, der har ansvaret for integrationsindsatsen over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Som led i indsatsen skal kommunen vurdere, om flygtningegruppen er jobparat. 2

I tredje kvartal 215 var 3 pct. blandt flygtningegruppen vurderet som jobparate. Året efter er det ca. 18 pct., der er vurderet som jobparate, jf. figur 11. Figur 11 Nu er hver femte vurderet jobparat Andel på integrationsydelser vurderet jobparat (fuldtidspersoner), pct. 2 2 16 16 12 12 8 8 4 4 3. kvt 215 3. kvt 216 ANM.: Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Der er 17.6 ledige og aktiverede omfattet i kortere eller længere tid. KILDE: Jobindsats.dk. Som led i trepartsaftalen om integration skal kommunerne fra oktober 216 ændre deres måde at vurdere flygtninge på. Som udgangspunkt skal nytilkomne flygtninge fremover vurderes som jobparate. Efter 3 måneder skal kommunerne foretage en egentlig vurdering af flygtningen. Kommunerne vurderer imidlertid fortsat altovervejende, at flygtninge ikke er jobparate. Det kan virke demotiverende for den enkelte, men kan også få betydning for den indsats, som kommunerne tilrettelægger, idet den ikke behøver at være jobrettet. Det kan være en forklarende årsag til, at kun en mindre del af kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere under integrationsprogrammet er i job, når integrationsprogrammet slutter efter 3 år. Der er dog store kommunale forskelle på, hvordan kommunerne vurderer flygtninges jobparathed, jf. figur 12. 21

Figur 12 Store forskelle i kommuners vurdering Andel jobparate fuldtidspersoner på integrationsydelser, 3.kvt. 216, pct. 1 1 8 8 6 6 4 Hele landet 4 2 2 Allerød Billund Bornholm Brønderslev Dragør Esbjerg Favrskov Fredensborg Furesø Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Haderslev Hillerød Hjørring Horsens Hørsholm Jammerbugt Kolding Køge Langeland Lolland Norddjurs Nordfyns Odder Ringkøbing-Skjern Silkeborg Skanderborg Skive Sorø Stevns Struer Syddjurs Tønder Tårnby Vejle Vesthimmerland Aalborg Aarhus Slagelse Varde Frederikshavn Gentofte Holbæk Aabenraa Lemvig Herning Hedensted Sønderborg Solrød Greve Svendborg Mariagerfjord Rudersdal Kerteminde Ikast-Brande Lyngby-Taarbæk Viborg Nyborg Vejen Odsherred Næstved Vordingborg Gribskov Assens Odense Middelfart Randers Helsingør Faxe København Thisted Morsø Holstebro Ringsted Hvidovre Kalundborg Frederiksberg Fredericia Frederikssund Roskilde Rebild Egedal Ballerup Gladsaxe Halsnæs Lejre ANM.: Integrationsydelser omfatter kontanthjælp og integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet. KILDE: Jobindsats.dk. Kommunale forskelle Alene hvis alle kommuner havde valgt at bruge Lejre Kommunes praksis, hvor næsten 8 ud af 1 anses som jobparate, ville knap 18. flygtninge være vurderet jobparate i stedet for 3.9 personer. Fra oktober 216 skal kommunerne ændre deres måde at vurdere flygtninge på. Som udgangspunkt skal flygtninge fremover vurderes som jobparate. Efter 3 måneder skal kommunerne foretage en egentlig vurdering af flygtningen. Boks 3 Krav til nyankomne flygtninge m.m. Der er ikke et bestemt timekrav til integrationsprogrammet. Det kan have en varighed på op til 5 år. Flygtninge har 5 år til at lære dansk i. Inden for den første måned skal kommunen tilbyde flygtningen et virksomhedsrettet tilbud. Det skal have et omfang på mindst 15 timer ugentligt. Der skal maksimalt være en pause på 6 uger mellem de virksomhedsrettede tilbud. Flygtningen har pligt til at deltage i tilbuddet og kan sanktioneres økonomisk ved udeblivelse. 22

Kommunen skal anse flygtningen som jobparat i de første 3 måneder, medmindre det er åbenbart, at flygtningen ikke er jobparat. Vurderes en flygtning ikke jobparat, kan kommunen undlade at give flygtningen et virksomhedsrettet tilbud. Senest efter 3 måneder er kommunen forpligtet til at foretage en egentlig vurdering af, om flygtningen er jobparat eller aktivitetsparat. Kommunen skal basere vurderingen på flygtningens muligheder for at varetage et job og ikke på sandsynligheden for at få et job. Flygtninge er berettiget til integrationsydelse under integrationsprogrammet. Familiesammenførte til flygtninge kan være berettiget til integrationsydelse under integrationsprogrammet. Integrationsprogrammets indhold består af følgende: 1. Danskuddannelse. 2. Vejledning og opkvalificering, herunder særlig mulighed for personer med videregående uddannelse. 3. Beskæftigelsesrettede tilbud i form af løntilskud og virksomhedspraktik. KILDE: Integrationsloven. Kommunerne vurderer i mindre grad kvinder under integrationsprogrammet jobparate end mænd, jf. figur 13. 23

Figur 13 Langt færre kvinder er jobparate Andel på integrationsydelser vurderet jobparat (fuldtidspersoner), pct., 3. kvt. 216 25 25 2 2 15 15 1 1 5 5 Kvinder Mænd ANM.: Integrationsydelser omfatter kontanthjælp og integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet. KILDE: Jobindsats.dk. Blandt de kommuner, der vurderer personer under integrationsprogrammet, er der stor forskel på, i hvilket omfang kommunerne vurderer gruppen jobparat. Men generelt vurderer kommunerne kvinder mindre jobparate end mænd. 8. Flygtninge er nu oftere en del af en arbejdsplads I integrationsprogrammet skal kommunen tilbyde flygtninge vejledning og opkvalificering, herunder danskuddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud. Det har ikke tidligere været et krav, at det skal indgå i beskæftigelsesrettede tilbud, eller hvornår virksomhedsrettede tilbud skal blive tilbudt i forløbet. Med trepartsaftalen om integration af flygtninge skal flygtninge nu anses som jobparate og have virksomhedsrettede tilbud inden for de første 4 uger efter ankomsten til kommunen. På et år er der således sket en stigning i omfanget af virksomhedsrettede tilbud. Sidste efterår deltog 2 pct. af personerne omfattet af integrationsprogrammet i et virksomhedsrettet tilbud. Et år senere er det tal steget til, at knap 3 pct. har været ude i en virksomhed, jf. figur 14. 24

Figur 14 Stigning i brugen af virksomhedsrettet tilbud 3 25 2 15 1 5 Andel personer omfattet af integrationsprogrammet i virksomhedsrettet tilbud (privat og offentlig), pct. Løntilskud Virksomhedspraktik 3 25 2 15 1 5 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 KILDE: Jobindsats.dk Dvs. allerede inden de nye regler trådte i kraft her 1. juli 216, var kommunerne i stigende grad begyndt at anvende en virksomhedsrettet indsats. For andre grupper på kontanthjælp er ca. 15 pct. i private virksomheder. Sammenlignet med sidste efterår er den andel konstant. Der er således ikke sket en fortrængning af andre borgere på kontanthjælp til fordel for flygtninge og deres familiesammenførte. Det viser, at virksomheder gerne bidrager til at hjælpe personer, der er på offentlig forsørgelse ind på arbejdsmarkedet. 5.1 flygtninge er lige nu en del af en arbejdsplads Fra november 215 til november 216 er der således sket en markant stigning fra 2.9 til 5.4, som er i private virksomheder. Det viser også, at virksomheder gerne stiller op, jf. figur 15. 25

Figur 15 5.4 er lige nu på private virksomheder Antal personer omfattet af integrationsprogrammet i virksomhedsrettet aktivering, november. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Privat løntilskud Privat virksomhedspraktik Offentlig løntilsud Offentlig virksomhedspraktik 215 216 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. ANM.: Personer omfattet af integrationsprogrammet omfatter personer på kontanthjælp og integrationsydelse. KILDE: Jobindsats.dk. Der er også sket en stigning på det offentlige område. En stor del af disse flygtninge vil givet være i målgruppen for den nye ansættelsesmulighed for flygtninge, den såkaldte integrationsgrunduddannelse. Det er afgørende, at kommunerne rådgiver de konkrete virksomheder og flygtninge om mulighed herfor. Der er imidlertid stor forskel på, hvor ofte flygtninge er i virksomhedsrettede tilbud på tværs af kommunerne, jf. figur 16. 26

Figur 16 Virksomhedsrettet aktivering bruges meget forskelligt Andel personer omfattet af integrationsprogrammet i virksomhedsrettet aktivering, 3. kvt. 216 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 Gribskov Norddjurs Jammerbugt Odsherred Guldborgsund Sønderborg Odense Frederikshavn Thisted Bornholm Brønderslev Lejre Viborg Lemvig Herning Assens Ikast-Brande Helsingør Ringkøbing-Skjern Sorø Ringsted Svendborg Horsens Frederikssund Hedensted Stevns Vesthimmerland Holstebro Haderslev Odder Faaborg-Midtfyn Skive Slagelse Hvidovre Struer Tønder Silkeborg Nordfyns Nyborg Holbæk Varde Langeland Hillerød Aalborg Hele landet Vordingborg Gladsaxe Ballerup Kerteminde Aarhus Køge Næstved Kolding Mariagerfjord Faxe Billund Morsø Roskilde Lolland Favrskov Frederiksberg Gentofte Fredericia Allerød Randers Syddjurs Solrød Esbjerg Furesø Hjørring Vejle Rudersdal Egedal Halsnæs Rebild Fredensborg Kalundborg Skanderborg Tårnby København Dragør Vejen Lyngby-Taarbæk Aabenraa Greve Hørsholm Middelfart KILDE: Jobindsats.dk. 9. Kommunernes resultater har været meget forskellige for nyankomne Der er stor forskel på, hvor effektiv kommunernes integrationsindsats har været til af få flygtninge i job, når der bliver taget højde for kommunernes forskellige rammevilkår, jf. figur 17. 27

Figur 17 ANM.: Se figur 2 i kilden. KILDE: KORA (216). I den femtedel af kommunerne, hvor beskæftigelsesintegrationen går hurtigst, kommer indvandrere 9 pct. hurtigere i beskæftigelse end forventet, hvorimod det går 6 pct. langsommere i den femtedel af kommunerne, hvor det går langsomt. Der er derfor et forbedringspotentiale på 15 pct. i de kommuner, hvor det i dag går langsomst. Boks 4 Hvad virker jf. forskningen? For flygtninge og familiesammenførte: De mest succesfulde kommuner ser ud til at høste deres succes via nytilkomne, der hurtigt kommer i beskæftigelse, og ikke via den aktive beskæftigelsesindsats. Der er ikke tilstrækkelig med observationer til, at det giver mening at benchmarke brugen af virksomhedsrettet aktivering for denne målgruppe. I den femtedel af kommunerne, hvor beskæftigelsesintegrationen går hurtigst, kommer indvandrere ni pct. hurtigere i beskæftigelse end forventet, hvorimod det går 6 pct. langsommere i den femtedel af kommunerne, hvor det går langsomst. Der er derfor et forbedringspotentiale på 15 pct. Det svarer til fire måneders forskel i varigheden indtil opnået beskæftigelse. 28

I rangordningen af kommunernes succes ses en tendens til, at de storkøbenhavnske kommuner klarer sig bedre end forventet, mens det modsatte gør sig gældende for de fynske kommuner. KILDE: KORA (216). Kommunerne har hidtil ikke anvendt virksomhederne hyppigt Fra juli 216 skal flygtninge allerede inden den første måned tilbydes et virksomhedsrettet tilbud. Tidligere har virksomhedsrettede tilbud fyldt meget lidt i den integrationsindsats, som kommunerne har tilbudt flygtninge helt fra start, jf. figur 18. Figur 18 Første aktiveringstilbud er ikke på virksomhed Typen af først aktiveringstilbud fordelt på tidspunkt for aktivering, pct. Uddannelse eller opkvalificering Virksomhedsrettet 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 4 uger 6 uger 12 uger ANM.: Ser på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er indvandret siden 212. Ser på først aktive tilbud i forhold til først uge på en integrationsydelse (enten kontanthjælp under integrationsprogrammet eller integrationsydelse). Medtager kun personer, som er påbegyndt på ydelsen 12 uger inden sidste uge i DREAM. KILDE: Specialkørsel fra DREAM. Nedsat jobsøgning Sprogundervisning omfattet af integrationsprogrammet til nyankomne flygtninge virker ikke i beskæftigelsesmæssig henseende, jf. Carsten Koch-udvalget (215). Hertil kommer, at der er en fastholdelseseffekt af at deltage i sprogundervisning, så personerne ikke søger job. 29

Det første år er kun 4 ud af 1 på en virksomhed Kommer flygtningen ud på en virksomhed i virksomhedspraktik eller job med løntilskud, har flygtningen muligheden for at tilegne sig viden om dansk arbejdskultur og sprog, få noget på cv et og udvide deres netværk. I den indsats, som kommunerne har tilrettelagt for flygtninge hidtil, har 4 ud af 1 inden for det første år været ude på en virksomhed, jf. figur 19. Figur 19 Det første år er kun 4 ud af 1 på en virksomhed Andel flygtninge som har været i virksomhedsrettet aktiveringen indenfor hhv. 26 og 52 uger 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 26 uger 52 uger ANM.: Målingen omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er indvandret i 214 eller 215. Antal uger tælles fra første uge på enten integrationsydelse eller kontanthjælp under integrationsprogrammet. KILDE: Specialkørsel på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Virksomhedspraktik går typisk forud for job med løntilskud Virksomhedspraktik anvendes bl.a. til at teste en flygtnings kompetencer eller til at afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik kan være en god måde for en virksomhed og flygtninge at vurdere, om der er basis for en egentlig ansættelse. På samme måde kan virksomhedspraktik anvendes som afklaring forud for et job med løntilskud. Blandt de flygtninge, der er startet i et job med løntilskud, har virksomhedspraktik netop været anvendt, inden flygtninge, og virksomheden har aftalt en ansættelse med løntilskud, jf. figur 2. 3

Figur 2 Løntilskud starter oftest i virksomhedspraktik 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Andel personer i løntilskud som har været i virksomhedspraktik inden for et år, pct. I virksomhedspraktik inden løntilskud Ikke virksomhedspraktik inden løntilskud 9 8 7 6 5 4 3 2 1 ANM.: Omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er indvandret siden 212, der har været i job med løntilskud enten på kontanthjælp under integrationsprogrammet eller integrationsydelse. Der har i alt været 719 forløb med job med løntilskud. KILDE: Specialkørsel fra DREAM. Dog deltager hver femte ikke i et virksomhedsforløb forud for etableringen af et job med løntilskud. 1. Mange virksomheder er ikke blevet kontaktet Virksomhederne ser det som helt almindeligt at hjælpe med til at løseintegrationsudfordringen. 4-55 pct. af virksomhederne ansætter således gerne flygtninge i virksomhedspraktik, løntilskudsjob, ordinært eller i den nye integrationsgrunduddannelse. Hvis flere virksomheder møder flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som jobansøgere, er der potentielt mulighed for, at flere kommer i job. Det er til gavn for både virksomheden og den enkelte, men også samfundsmæssigt. Jobcentrene har ansvaret for at medvirke til at knytte kontakten mellem virksomheden og flygtninge og familiesammenførte. Jobcentrene er dermed bindeled mellem virksomheder og personer, der skal inkluderes eller fastholdes på arbejdsmarkedet. Jobcentre spiller en afgørende rolle i at få oprettet bl.a. integrationsgrunduddannelsesstillinger til flygtninge. Godt 7 pct. af virksomhederne bliver imidlertid ikke kontaktet af jobcentret, jf. figur 21. 31

Figur 21 De fleste virksomheder er ikke kontaktet af jobcentret Har et jobcenter kontaktet virksomheden om mulighederne for at ansætte en flygtning i en integrationsgrunduddannelse (IGU)?, pct. V e d i k k e Ja, svarer 23 pct. af Nej, svarer 72 pct. af virksomhederne KILDE: Wilke for Dansk Arbejdsgiverforening. Nogle danskere er skeptiske over for flygtninge på arbejdsmarkedet Ud over virksomhedernes generelle positive indstilling over for flygtninge og jobcentrenes indsats, kan befolkningens generelle holdning til flygtninge spille ind i forhold flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Danskere ser ikke entydigt positivt på, at virksomhederne ansætter flygtninge. 17 pct. af danskerne mener, at det påvirker en virksomhed negativt, at de ansætter flygtninge, mens 32 pct. oplyser, at det påvirker en virksomhed positivt, at de ansætter flygtninge, jf. Dansk Erhvervs Avis (216). Skepsis blandt medarbejdere Der kan blandt medarbejdere være skepsis over for at ansætte flygtninge. Næsten hver fjerde medarbejder er negative over for ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end dansk, som har mangelfulde danskkundskaber. Mens 14 pct. angiver, at de er negative over for ansættelse af personer med anden etnisk baggrund, som bærer hovedbeklædning, mens 48 pct. er positive, jf. SFI (214). Samtidig viser det sig, at konkrete erfaringer med at arbejde sammen med såvel personer af anden etnisk baggrund med danskudfordringer som kolleger med psykiske lidelser begrænser lønmodtagernes betænkelighed, jf. SFI (214). 32

11. Stort fravær i danskuddannelse Danskkundskaber hos flygtningegruppen spiller en vigtigt rolle i forhold til at kunne indgå aktivt i lokalsamfundet og i arbejdslivet på sigt. Som en del af integrationsprogrammet skal flygtninge og familiesammenførte deltage i danskuddannelse. Danskuddannelse er som udgangspunkt tilpasset udlændinges forudsætninger. Derfor kan udlændinge starte på Danskuddannelse 1, 2 eller 3. Går glip af hver fjerde time Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af ca. 3 pct. af danskundervisningstimerne, fordi de ikke møder op, jf. figur 22. Figur 22 Går glip af 3 pct. af danskundervisning Fravær på danskkurser for flygtninge og familiesammenførte, pct., 1. halvår 216 35 35 3 25 2 15 1 5 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 3 25 2 15 1 5 ANM.: Omfatter (I1) kursister, der modtager ydelse, og som er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, som har en varighed af højst 3 år. Denne gruppe består af udlændinge som udgangspunkt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år. Fraværsprocent er opgjort som fravær/undervisningstimer. Der er ingen særskilt registrering af ulovligt fravær. Opgørelsen omfatter både lovligt fravær f.eks. i forbindelse med jobsøgning, børns sygdom, egen sygdom og barsel m.v. og ulovligt fravær. KILDE: Specialkørsel fra Styrelsen for Integration og International Rekruttering. Irakere har højest fravær. Personer fra Eritrea har lavest fravær og er fraværende ca. 18 pct. af timerne. Til sammenligning er fraværet på private arbejdspladser ca. 3 pct., og for den kommunale sektor er det godt 5 pct. 33

Det høje fravær fra danskundervisning kan gøre det svært for flygtningegruppen hurtigt at tilegne sig danskkundskaber og dermed få betydning for integrationen på arbejdsmarkedet. 12. Dansk integration lavere end i Norge og Sverige I Danmark, Norge og Sverige udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande en stigende del af befolkningen. I Danmark er udlændinge fra ikke-vestlige lande ikke så ofte en del af arbejdsmarkedet, som i de to andre lande. Det gælder for både mænd og kvinder, jf. figur 23. Figur 23 Integrationen er lavere i Danmark 7 6 5 4 3 2 1 Beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige udlandsfødte, 2-64 år, pct. 214 Danmark Norge Sverige 7 6 5 4 3 2 1 Mænd Kvinder ANM.: En udlandsfødt er en person, der bor i Danmark, Norge eller Sverige, men som er født i udlandet. En indlandsfødt er en person, der er født i Danmark, Norge eller Sverige. Definitionen indeholder hermed både personer, der efter Danmarks Statistiks traditionelle herkomstdefinition klassificeres som personer af dansk oprindelse og efterkommere. KILDE: Danmarks Statistik (216). Der er forskel på grupperne af udlandsfødte på tværs af landene i forhold til f.eks., hvornår de typisk er indvandret og med hvilken baggrund. F.eks. er mange indvandrere fra Thailand og Tyrkiet ikke kommet til Skandinavien som flygtninge til forskel fra andre grupper. For nogle af grupperne, som f.eks. personer fra Irak og Iran, er indvandringen til Skandinavien foregået over en længere periode, mens indvandringen fra særligt Syrien er tiltaget kraftigt over de seneste år, jf. Danmarks Statistik (216). Der er en tendens til, at beskæftigelsen for grupperne stiger med opholdstiden, jf. Danmarks Statistik (216). 34

I Danmark er beskæftigelsen blandt personer, som er født i ikke-vestlige lande, lavere end i Sverige og Norge. Det gælder på tværs af flere af de landegrupper, som typisk er i Danmark, Sverige og Norge, jf. figur 24. Figur 24 Mindre integration i Danmark for mange grupper 8 7 6 5 4 3 2 1 Beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige udlandsfødte, 2-64 år, pct., 214 Afghanistan Bosnien- Hercegovina Danmark Norge Sverige Irak Iran Somalia Syrien Thailand Tyrkiet 8 7 6 5 4 3 2 1 ANM.: En udlandsfødt er en person, der bor i Danmark, Norge eller Sverige, men som er født i udlandet. En indlandsfødt er en person, der er født i Danmark, Norge eller Sverige. Definitionen indeholder hermed både personer, der efter Danmarks Statistiks traditionelle herkomstdefinition klassificeres som personer af dansk oprindelse og efterkommere. KILDE: Danmarks Statistik (216). Kun for personer fra Thailand og Afghanistan, som er i Danmark, har vi beskæftigelse på niveau eller højere end de andre lande. 35

Litteraturliste Carsten Koch-udvalget (215), Delrapport om integration. Dansk Erhvervs Avis (216), Myte at flygtninge stjæler danske jobs. Danmarks Statistik (216), Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? DR (215), Kommuner: Vi kan få flere flygtninge i job, hvis dansk ikke er et krav, 12. juni 215. EVA (215), Danskuddannelserne til voksne udlændinge. KORA (214), Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet. KORA (216), Kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet - Effektive indsatser, veje igennem systemet og benchmarking mellem kommunerne. Rigsrevisionen (215), Beretning til Statsrevisorerne om Integrationsindsatsen, februar 215. SFI (214), Virksomhedernes sociale engagement, Årbog 214. 14:27. Statsministeriet (215), Faktaark om flygtninge og familiesammenførte til Danmark. Styrelsen for Videregående Uddannelser (215). Beretning for 215 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Udlændingestyrelsen (216), Tal og fakta på udlændingeområdet 215. Udlændinge- og Integrationsministeriet (216a), Beregnede kommunekvoter og regionskvoter 217 - landstal 8.5. Udlændinge- og Integrationsministeriet (216b). Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer. Januar 216. Udlændingestyrelsen (216), Tal og fakta på udlændingeområdet 215. 36

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 179 København V Tlf. 33 38 9 da@da.dk da.dk