GLAS kursus nov VELKOMMEN til

GLAS kursus nov. 2016 VELKOMMEN til 1

GLAS kursus nov. 2016 1. Bygningsreglementet Nyt BR15. BR krav til facader. Nye publikationer 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi 4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre 2

BR15 SBi 258 (erstatter 230) SBi 215 (Be15) Eurocodes DS/EN 1991-1-1 DS/INF 119 DS/EN 12600 DBI: Glas og brand bips B1.280 SBi 192 Glas i byggeriet Tilgængelighed Værktøjskasse (indbrud) Glasindustrien Vejledninger Datablade 3 (Nu iht BR15) Kort og godt om glas og termoruder Monteringsanvisning Lamineret Mange varianter Glasværn (+gyldighed) Fuldglasvægge Glastag Elevatorglas Sikringsglas Sikringsglas privat Indeklima Kondens på glas NY Rengøring Ridser Hærdet glas Lamineret glas

PRODUKTION AF PLAN-GLAS Floatglas: grundlag for alle belagte, hærdet, lamineret mm (tidl. maskintrukket: Sheet glass) Valset glas: ornamentglas, trådglas, U-profil (Profilit) Måneglas Cylinderglas Støbt glas Maskintrukket glas Valset glas Floatglas Gammelt blæst cirkulært glas Gammelt blæst cylinder glas Tykke glas (evt. blokke ell. i forme) Lodret trukket glas Ornament glas, Trådglas, U-glas Nutidens helt plane glas

Råmaterialer til floatglas soda-lime silicate glass Sand Soda Dolomit Kalksten Nefelin Sulfat kvarts flusmiddel stabilatorer + optil 25% glasskår aht energi + skærekvalitet

Okseøje Glas blev blæst op som en boble eller hul kugle. Derfra flyttet fra blæsepiben til en fast stang og derfra planet ud ved genopvarmning og cirkulation af kuglen (bullion) vha cirkulationskraften til en flad en flad skive op til 1,5 til 1,8m i diameter. Midten blev på dansk kaldt okseøje.

Float Floatglasprocessen, en revolutionerende metode til produktion af planglas med høj kvalitet, hvor smeltet glas flyder ud over et bad af smeltet tin, og som helt undgår kostbart behov for at slibe og polere spejlglas til helt plant glas. Floatværk producerer ca 6000t/ugen 7

Float DS/EN 572-2 Bygningsglas Basisprodukter af kalksoda silikatglas Del 2: Floatglas Glass in building Basic soda lime silicate glass products Part 2: Float glass DS/EN 572-9 Bygningsglas Basisprodukter Kalk-soda-silikatglas Del 9: Overensstemmelsesvurdering/ produktstandard Glass in buildings Basic soda lime silicate glass products Part 9: Evaluation of conformity/product standard

Float tykkelser, tolerancer, vægt Normal størrelse: 3210x6000mm

Flere specialglas Flere kombinationsmuligheder Specialglas Varmeisolering Solafskærmning Brandbeskyttende Glassystemer 1+1 1+2 2+1 Støjdæmpning 2-lag 3-lag Dekorglas Personsikkerhed Selvrengørende glas Fra 2-lag til 3-lag med flere Funktionsglas Sikringsglas

Bygningsreglementer 1961, 1966, 1972, 1977, 1982, 1985, BR95 + BRS98 BR08 BR10 1.jan.2011 BR15 1. jan.2016 2. udg. Aug.16 BR95: Bygge- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen 2005: Erhvervs- og byggestyrelsen (EBST) Økonomi- og Erhvervsministeriet Pr. 3. Oktober 2011 Pr. 28. juni 2015

Statens Byggeforskningsinstitut SBi258 Anvisning 258 til BR15 Anvisningen omhandler de samme emner som BR15, herunder bebyggelsesregulering, indretning, konstruktioner, brandforhold, indeklima, energiforbrug og installationer. Ny udgave af SBi-anvisning 258 om Bygningsreglement 2015. Udkommer 12. september 2016. De væsentligste ændringer: - Nye brandkrav til højlagre og lignende lagerbygninger - Kommunerne får mulighed for at fastsætte et fast gebyr på maksimalt 1.000 kr. i alle byggesager - Visse driftsmæssige foranstaltninger i transportable telte og konstruktioner indføres i bygningsreglementet

www.bygningsreglementet.dk 13

www.bygningsreglementet.dk Opdateret 1/7-16 14

Udskydelse af bygningsreglement (BR15) 10.09.2015 Ikrafttrædelse af bygningsreglement (BR15) er udskudt til 1. januar 2016. Det var forventet, at reglerne kunne træde i kraft i august 2015, men Kommissionen har forlænget den tre måneder lange notifikationsperiode med yderligere tre måneder. Forlængelsen af stand-still perioden skyldes et behov for at afklare udformningen af de danske regler, der skal begrænse installationen af olie- og naturgasfyr. Spørgsmålet forventes at være afklaret inden udløbet af stand-still perioden primo november. Efter udløbet af stand-still perioden vil Trafik- og Byggestyrelsen hurtigst muligt i november udstede BR15 med henblik på ikrafttræden 1. januar 2016. I første halvår af 2016 vil der være overgangsperiode. 1. juli 2016 vil der ikke længere kunne bygges efter BR10 og BR15 vil dermed træde endeligt i kraft. BR15 udmønter bl.a. de stramninger af energikravene til nye bygninger fra 2015, som blev aftalt ved indgåelse af energiaftalen i 2008 mellem VK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance.

ENS 28/4-15: 102 sider HØRINGSSVAR Bygningsreglementet (BR15) har været udsendt i høring fra den 6. februar til den 20. marts 2015, og dette høringsnotat indeholder en gennemgang af de høringssvar, som Energistyrelsen har modtaget fra myndigheder, organisationer og andre interessenter i høringsperioden. I alt 205 organisationer og myndigheder er blevet hørt, og der er modtaget i alt 97 høringssvar, hvoraf 46 ikke var på den oprindelige høringsliste.

Ændringer i BR15: 3.2.3 Værn Glasindustrien og Glarmesterlauget kommenterer bestemmelsen om værn med hensyn til glas anvendt i værn. Glarmesterlauget anfører, at kravet bør tage særlig højde for anvendelsen af sikkerhedsglas i forbindelse med udskiftning i eksisterende konstruktioner. Energistyrelsens kommentarer Bestemmelserne er blevet revideret og præciseret med virkning fra 1. januar 2014. Denne præcisering dækker de hensyn, bestemmelsen skal varetage. Energistyrelsen vil dog i overensstemmelse med anbefalingen fra Dansk Byggeri overveje at udarbejde en fortolkningsvejledning til bestemmelserne i kapitel 4.3. Vejledningen vil kunne adressere de indkomne bemærkninger, herunder bemærkningerne fra Glasindustrien, Glarmesterlauget og KL.

Ændringer i BR15: 4.2 Dimensionering af konstruktioner 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner 4.2, stk. 8 og 4.3, stk. 1 og stk. 2 Glasindustrien, Forsikring & Pension, Dansk Byggeri, DOVISTA og Glarmesterlauget har en række konkrete kommentarer til bestemmelserne om glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner. (+Flere andre kommentarer) Konkrete bemærkninger til bestemmelser i kapitel 4, der ikke er omfattet af høringen Energistyrelsens kommentarer Bestemmelserne er blevet revideret og præciseret med virkning fra 1. januar 2014. Denne præcisering dækker de hensyn, bestemmelsen skal varetage. Energistyrelsen vil dog overveje i overensstemmelse med anbefalingen fra Dansk Byggeri at udarbejde en fortolkningsvejledning til bestemmelserne i kapitel 4.3. Vejledningen vil kunne adressere de indkomne bemærkninger. NY Vejledningen imødeses med spænding! Udvalg er i gang!

Ændringer i BR15: Energiforbrug Generelt 7.1, stk. 2 Glasindustrien og Glarmesterlauget mener, at det bør understreges, at kondens i vinduers kanter også skal undgås med en henvisning til kap. 4.5, stk. 2. Det bemærkes, at der er givet forslag til ny formulering af 4.5, stk. 2 sammen med bl.a. Dansk Byggeri. Energistyrelsens kommentarer Der indføres en henvisning til kap. 4.5, stk. 2. 4.5, Stk. 2 Bygninger skal sikres mod skadelig akkumule-ring af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden. (4.5, stk. 2) Kondens på kolde overflader, derunder vinduer, kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring kolde overflader med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Ved valg af vinduer bør der tages hensyn til den fugtproduktion, der er i bygningen. Der må ikke vælges vinduer med så lav overfladetemperatur, at det medfører risiko for kondensdannelse i et sådant omfang, at det kan beskadige vinduerne eller de omkringliggende konstruktioner, eller danne skimmelsvamp i et omfang, der medfører sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.

Ændringer i BR15: 7.2.4.1, stk. 2 Fælles bestemmelser for bygninger omfattet af bygningsklasse 2020 Glasindustrien mener, at det er helt ulogisk, at der i samme nybyggeri både skal være en energirammeberegning og et komponentkrav, der alligevel ikke skal indgå i energirammeberegningen, da det er de faktiske oplysninger, der er endeligt bestemmende. Det foreslås at slette bestemmelsen. (+ mange andre kommentarer) Energistyrelsens kommentarer Eref-kravet gælder for vinduessystemet og gælder også for glasydervægge, hvilket præciseres. Da kravet er gældende for vinduessystemet og ikke for de konkrete vinduer, sikrer bestemmelsen, at vinduerne lever op til den standard, der kræves i Danmark. Henning Larsen Arkitekters løsning vil gøre det svært at dokumentere overholdelse af kravene. Eref gælder for hele vinduet. Dermed kan kravet overholdes ved forskellige kombinationer af glas og ramme/karmprofiler. Det er valgt som kravet til vinduer i Danmark, og det giver både mening for renoveringer og for nybyggeri. Visse typer af bygninger er præget af meget stort kølebehov, og der kan en god Eref betyde et merforbrug i energi. Dette er der dog taget højde for med muligheden for at vælge solafskærmende glas, hvis det giver en energimæssig fordel.

Ændringer i BR15: Krav ved ombygning og andre forandringer i bygningen 7.4.2, stk. 5 (vedr overfladetemperatur i vindueskanter) (+mange kommentarer!) Glasindustrien mener, at det bør præciseres, at det er indvendig kondensdannelse, der er tale om. Desuden spørges der til, om der må dannes skimmelsvamp eller ej. Energistyrelsens kommentarer For konstruktioner uden væsentlige kuldebroer, heriblandt vinduer, vil der normalt kun være begrænset kondensdannelse i kolde perioder, hvis der forefindes en fornuftig ventilation, der er tilpasset den fugtproduktion, der er i bygningen. I løbet af 2014 er der gennemført en analyse af overfladetemperaturkravet, samt afholdt møder med en lang række af branchens aktører. Tre forskellige modeller har været diskuteret: a) Fastholdelse af kravet i BR10, b) indførelse af vejledningstekst med temperaturangivelse som erstatning for kravet og c) indførelse af vejledningstekst uden temperaturangivelse som erstatning for kravet.

Ændringer i BR15: Mindste varmeisolering 7.6, stk. 2 (+ andre kommentarer) Glasindustrien mener ikke, at det er troværdigt, at der i beregningsmodellen til Eref benyttes forældede vejrdata i form af det gamle DRY, når det er påkrævet at øvrige beregninger foretages efter det nye DRY og efterlyser brug af samme baggrundsmateriale. Endvidere foreslås et med tilføjet mellem forsynes og producentens standardrude. Energistyrelsens kommentarer Der pågår et arbejde med at undersøge betydningen af det nye DRY-år på Erefberegningen. Se desuden om standardruden under vinduers energimæssige ydeevne. + mange andre kommentarer!

Ændringer i BR15: Mindste varmeisolering 7.6, stk. 4 FRI anfører, at det i stk. 3 er blevet klart defineret, at kravet til Eref skal dokumenteres ved producentens standardrude, hvorfor beskrivelsen i stk. 4 synes selvmodsigende. Der spørges til formålet med at definere standardruden som producentens mest solgte rude. Betegnelsen giver en konkurrenceforvridning, da forskellige entreprenører sagtens kan levere samme rammeprofil, men har forskellige standardruder. Energistyrelsens kommentarer Energistyrelsen har ikke defineret standardruden som producentens mest solgte rude. Standardruden er i bygningsreglementet den rude, der benyttes som grundlag for indførelsen af funktionsglas. Som eksempel kan nævnes, at hvis der indføres en laminering af et af glaslagene som følge af sikkerhedshensyn, så er dette den eneste ændring, der kan foretages i glasset. Der kan således ikke ændres gasart eller belægninger.

Ændringer i BR15: BR15 Energitilskud E ref 7.6. Stk. 2 For vinduer og glasydervægge må energitilskuddet ikke være mindre end -17 kwh/m² pr. år. BR10:-33 Stk. 3 For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 0 kwh/m² pr. år. BR10:-10 (7.6, stk. 2-3) Beregning af energitilskuddet for vinduer og ovenlysvinduer sker på grundlag af bilag 6. Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m forsynet med producentens standardrude. For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvindue eller forsynet medfriskluftsventil benyttes ligeledes kravet for referencevinduet, forudsat vinduet forsynes producentens standardrude.

Ændringer i BR15: BR15 7.6 Mindste varmeisolering Bygningsdel U-værdi [W/m 2 K] Yderdøre med glas 1,50 For porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og 1,80 vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 C eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Ovenlyskupler 1,40 Isolerede partier i glasydervægge og vinduer 0,60 BR10: For yderdøre, ovenlyskupler, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 K eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum. U: 1,80

Glastag BR15 7.6 Mindste varmeisolering (bygningsdele med glas). Høring over ændring af bygningsreglement 2015 (BR15) Kravet om isolering af fyldninger i facadevinduer fjernes Skemaet i BR15, kapitel 7.6, stk.1 (udsendt 27.10.16, svar 16.11.16)

Ændringer i BR15: Tidligere kun ved udskiftning: nu generelt! Mindste varmeisolering 7. 6 Stk. 4 Lydruder og andre funktionsglas kan anvendes forudsat, at referencevinduet med producentens standardrude opfylder kravet til energitilskud. Andre alternativer i form af f.eks. bevægelig udvendig solafskærmning bør overvejes forud for anvendelse af solafskærmende glas. (7.6, stk. 4) I særlige situationer er der behov for anvendelse af særlige glastyper, der så kan medføre, at det pågældende vindue ikke opfylder kravet ved i stk. 2 og 3, men forudsat vinduet med producentens standardrude opfylder bestemmelserne, kan vinduet alligevel anvendes. Forskelle i værdier for energimæssig ydeevne for vinduet skal kunne tilskrives den nødvendige funktion af glasset. Solafskærmende glas kan være en effektiv måde at holde solvarme ude på. Desværre indebærer solafskærmende glas imidlertid også, at solvarmen holdes ude på tidspunkter af året, hvor den kunne være nyttiggjort. Derfor bør alternativer som udvendig solafskærmning overvejes. Der kan dog vælges glas med en lavere solvarmetransmittans (g-værdi), hvis der kan påvises en energimæssig gevinst ved det.

Ændringer i BR15: I bilag 6 bemærkes at der udover definition af Eref for Vinduer Facadevinduer Ovenlysvinduer Indsættes nyt afsnit om (hvilket ikke er kommenteret af nogen!): Glasydervægge og glastage For facader jf. EN 13830, Curtain Walling, og glastage, beregner facadeproducenten energitilskud-det som for vinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. Store facadepartier af glas kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage. Derfor bør der i mange tilfælde også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.

Mere information BR15 s værktøjer Standarder: DS/EN + DS/INF Byggevareforordning: CE SBi-anvisninger, DBI s BTV, F&P Vejledninger, pjecer: MST, BAR, BYG-ERFA + Branchevejledninger: 29

TILGÆNGELIGHED Markering / Afmærkning Bygningsstyrelsen er efter regeringsdannelsen den 28. juni 2015 en del af Transport- og Bygningsministeriet. Bygningsstyrelsen blev skabt med regeringsdannelsen den 3. oktober 2011 ved en sammenlægning af dele af Slots- og Ejendomsstyrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen, og hørte i den periode under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Nye SBi-anvisninger SBI-ANVISNING 250 - Tilgængeligt byggeri generelt - indledende spørgsmål SBI-ANVISNING 260 - Tilgængelige fritliggende boliger - indledende spørgsmål SBI-ANVISNING 261 - Tilgængelige sammenbyggede boliger - indledende spørgsmål SBI-ANVISNING 262 - Tilgængelige etageboligergenerelt - indledende spørgsmål De fire nye SBi-anvisninger er gratis tilgængelige

Nye SBi-anvisninger 2015 SBi-anvisning 254 Småhuse - Styrke og stabilitet SBi-anvisning 253 Småhuse - Indretning og funktion

Mærkning MÆRKNING Obligatorisk Frivillig 1. CE-mærkning: Ydeevnedeklaration (DoP) : 2. Termorudemærkning i ruden ved GTC-ordning: 3. Produktmærkning Hærdet, varmeforstærket, heatsoak: Lamineret, trådglas, float: 4. Sikkerhedsmærkning (safety) Iht DS/EN12600: 5. Sikringsmærkning (security) Iht DS/EN 356, DS/EN 1063 samt DS/EN 13541 6. Glas til elevator Iht At og DS/EN81 og -82: obligatorisk Obligatorisk iht GTC obligatorisk obligatorisk frivillig frivillig frivillig

CE-mærkning Byggevaredirektivet (CPD) Byggevareforordning (CPR) pr 1. juli 2013 The Construction Product Regulation (CPR) CE-mærket betyder, at: 1) Varen overholder den anførte harmoniserede varestandard. 2) Der er fri bevægelighed for de således mærkede varer på tværs af landegrænserne inden for EU. 3) Varer, der importeres fra tredjelande, skal ligeledes mærkes for at markere, at de overholder standarden. Væsentlige krav Følgende krav gælder for CPD: 1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet 2. Brandsikring 3. Hygiejne, sundhed og miljø 4. Sikkerhed ved anvendelsen 5. Beskyttelse mod støjgener 6. Energibesparelser og varmeisolering 34 NYT udvidet krav: 7 Bæredygtighed (CPR) DGBN (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) administreret af Green Building Council Denmark, DK-GBC

CE-mærkning Obligatorisk Standard Produkt 1.05.2005 EN 13241-1 Porte til industri og andre erhverv samt garageporte Produktstandard - Del 1: Produkter uden brandhæmmende eller røgtæthedskarakteristika 1.12.2005 EN 13830 Curtain walling Produktstandard 1.9.2006 EN 572-9 Kalksodasilikatglas: Floatglas, Jernfattigt glas, Gennemfarvet glas, Mønstret/ornamentglas, Trådglas, U-profileret glas EN 1096-4 Bygningsglas - Coated glas - Del 4: Overensstemmelsesvurdering, Produktstandard (Belagt glas: Energiglas, Solafskærmende glas Solafskærmende-energiglas, Selvrengørende glas) EN 12150-2 Bygningsglas - Termisk hærdet sodakalksilikatglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering, Produktstandard EN 1863-2 Bygningsglas - Varmeforstærket - Sodakalksilikatglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering, Produktstandard EN 1748-1-2 Bygningsglas - Specielle basisprodukter - Del 1-2: Borosilikatglas - Overensstemmelsesvurdering, Produktstandard 1.3.2007 EN 14449 Bygningsglas - Lamineret glas og lamineret sikkerhedsglas Overensstemmelsesvurdering (Incl.: Lydlamineret, Brandbeskyttende flerlag) EN 1279-5 EN 14179-2 Bygningsglas - Termoruder - Del 5: Overensstemmelsesvurdering Bygningsglas - Varmebehandlet (Heat soak test) termisk hærdet sodasilikatsikkerhedsglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering/ Produktstandard 1.1.2010 EN 1036-2 Bygningsglas - Spejle af sølvcoatet floatglas til indvendig brug - Del 2: Evaluering af overensstemmelse, produktstandard 1.2.2010 EN 14351-1 Vinduer og udvendige døre - Produktstandard

Float 2011 "The days of clear float glass are behind us. We need to make the entire industry more valuable."

CE-mærkning / Markedskontrol Ny opstramning af markedskontrollen for byggevarer Ny Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer som trådte i kraft 14. Nov. 2008 Konsekvens: Standse markedsføringen eller salget af byggevaren, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør Trække byggevaren tilbage fra markedet, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør Sørge for, at byggevaren fjernes fra en bygning eller anlægsarbejde, hvor varen allerede er anvendt Melde virksomheden til politiet med bøde til følge!

GTC aug. 2016: Termorude produktion Glasindustrien i Danmark vil, med denne produktcertificering for termoruder, der har udgangspunkt i EN 1279-5 - Bygningsglas - Termoruder - Del 5: Overensstemmelsesvurdering, sikre et grundlag for CE mærkning af termoruder i henhold til EU Byggevareforordningen. 3.8 Mærkning Mærkningen skal vare varig, synlig og mindst angive: Producentens GS-ID nr. som tildeles af Glasindustrien Standardens nummer: EN1279-5 Produktionsår og måned Eks.: GS XX EN1279-5 år/måned

Produktmærkning 40

Det digitale byggeri: bips Det digitale byggeri Statsbyggeri efter 1. jan.07 bips (tidl BPS): B1.280 Beskrivelsesanvisning glas generelt (tidl. B115) B2.280, Basisbeskrivelse - glas generelt NYE bips Beskrivelsesanvisning B1.285 glasfacader og tage (tidl.b119) B1.370 døre, vinduer og porte leverancer B1.371 døre, vinduer og porte, montage www.bips.dk byggeri, informationsteknologi, produktivitet, samarbejde

Glasbeskrivelse iht bips Anvendelse (placering i en bygningsdel), Termoruder skal være iht DS/EN1279 Antal, Format (Bredde x Højde), herunder eventuelt facon (fx henvisning til tegning), Konstruktion, opbygning (angives udefra og ind), fx 4-15-6 (eventuelt med en nærmere specifikation, fx tolag termorude, 4 mm almindeligt klart floatglas 15 mm argon 3/0,4/3 mm lamineret glas med lavemissionsbelægning) U/LT/g (energimærkningsdata): U-værdi i W/m²K (varmeisolering) som centerværdi for glasset (U g ). Bemærk, at der i bygningsreglementets krav til U-værdi for vinduer skal medregnes den energimæssige virkning af kuldebroer, fx for afstandsprofil, ramme og karm iht DS 418. LT (, lystransmittans) i % g (solenergitransmittans) i % (aht Energirammeberegning og Termisk Indeklima)

Glasbeskrivelse iht bips Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Lydreduktion som vægtet reduktionstal i db: Rw(C;Ctr) Dekoration, fx silketrykt mønster (med henvisning til tegning) Personsikkerhed, Modstandsklasse iht DS/EN12600 (jvf BR08s vejledning DS/INF119:2007) Sikring, Modstandsklasse: manuelt angreb iht DS/EN356 (hærværk eller indbrud, eventuelt iht F&P-klasse (tidl. Skafor) gul, grøn blå eller rød), skudangreb iht DS/EN 1063 eller eksplosionstryk iht DS/EN 13541 Brand, Modstandsklasse (E, EW ell. EI + minutter for hele bygningsdelen) Farve gennemfarvet, jernfattigt eller bemaling. Bemalingens farve fx NCS eller RAL. Overfladebelægning(er), glasoverfladerne angives med tal regnet udefra. Overfladebelægning kan fx være lavemissions- eller solafskærmende belægning Overfladebearbejdning, fx sandblæst opmærksomhedsafmærkning Gasfyldning, fx argon eller krypton Afstandsprofiltype alu, galvaniseret stål eller varm kant. Krav til afstandsprofilets farve Kantslibning Indbygget solafskærmning, sprosse(r), blyrude, screen eller andet Produktnavn, fx for et specifikt mønster på et valset glas Generelt: Hvis krav til softcoated belægningers farve ved spejling og gennemsyn angives i form af fabrikatangivelse, bør der desuden angives krav om at prøver på andre fabrikater skal godkendes af byggeledelsen (3.2.1 Generelt)

fordeling af projekteringsydelser og ansvarved leverance og montage afglasfacader og -tage! Form og placering! Oplukkelige felter! Konstruktionsmæssige forhold! Energi! Materiale og produkt! Dagslys! Lydforhold! Luft- og vandtæthed! Fugt og kondens! Brandmodstand! Sikkerhed og sundhed! Sikring! Betjening/styring/automatik! Drift og vedligehold! Fremstilling! Transport! Montage

Densitet Densitet Kg/dm 3 Stål 7,8 Aluminium 2,7 Glas 2,5 Beton 2,4

Tunge løft 46

Rengøring - ridser RENGØRING AF GLAS Undgå ridser i glas Februar 2016 Fabrikationsfejl Efterfølgende håndtering Beskyttelse på byggepladsen Rengøring af planglas På byggepladsen Overfladebehandlede glas Maling Termisk hærdet glas www.glasindustrien.org Glasindustriens anbefaling er, at stålskrabere aldrig bør anvendes til rengøring af glas!

Glas i byggeriet SBI-anvisning 192: 1999 Glas i byggeriet Denne nye SBI-anvisning handler om glas som byggemateriale. I de senere år har glas som byggemateriale vundet stadig større udbredelse i dansk byggeri. Det skyldes først og fremmest, at der er udviklet nye markant forbedrede glastyper. Den behandler fremstilling af glas med hovedvægt på floatglasprocessen og redegør for en række grundlæggende glasegenskaber. Termoruder og glasfunktioner behandles indgående, herunder konstruktion og beskrivelse af termoruder, solafskærmning, varmeisolering, sikkerheds- og sikringsglas, brandbeskyttelse, lydisolering, facadebeklædning og translucens.

Byggeriets materialer NY 3. udgave: 3. udgave af byggefagenes grundbog, Byggeriets materialer, efter endnu en gennemgribende revision og ajourføring! (Incl. revideret afsnit om bygningsglas incl. glasstandarhenvisninger) Forlag: Nyt Nordisk Forlag Udgivelsesår: 2011 Sider: 390

Glarmesterlauget Materialer - glas Materialer - øvrige Bearbejdning af glas Drift og vedligehold Regler og anvisninger Monteringsmetoder 2011. 2. udg. www.glarmesterlauget.dk Tlf. 33136510

VinduesIndustrien - DVV Tekniske Bestemmelser for DVV (Dansk Vindues Verifikation) 7. udgave, rev. 5 jan.2016 Ændringshistorik kan rekvireres ved henvendelse på info@vinduesindustrien.dk www.vinduesindustrien.dk

PCB - Poly-Chlorerede Biphenyler Vejledning fra Amagerværket: Termoruder fra perioden 1955 1977 skal udsorteres særskilt. Hvis den er stemplet med et DS 1094 (Dansk Standard med nr. 1094) er den IKKE med PCB. Se mere på: PCB-guiden.dk

www.byggeriogenergi.dk

Solceller 56

Solceller En solcelle er en halvleder, som omsætter lys direkte til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Solceller producerer el helt uden bevægelige dele, og der er derfor tale om en meget robust og driftsikker teknologi. 57

Solceller 58

Kromogene glas ByggeIndustrien jan. 1992

Dichroic glas (fra græsk = tofarvet) kaldes glas der, ændre deres farve afhængigt af sollyset, betragtningsvinkel og baggrund. Af denne grund kan de også kaldes farveeffekt glas. Harpa - Reykjavik Koncert- og Konferencecenter

BYG-ERFA Bygningsglas Byggeriets Erfaringsformidling www.byg-erfa.dk

GLAS kursus nov. 2016 1. Bygningsreglementet Nyt BR15. BR krav til facader. Nye publikationer 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi 4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre 62