Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18)

Transkript

1 Skabelon til høringssvar Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18) Afsender: Glasindustrien Poul Sabroe, redaktør, Kommunikationschef Generelle bemærkninger: [Her bedes angivet generelle/overordnede kommentarer til høringen. Givet høringsmaterialets omfang og for at undgå gentagelser og mulige uklarheder bedes tekstnære kommentarer ikke angives her men i kommentarfelterne for neden.] Tekstnære bemærkninger: [Her bedes angivet, hvilket afsnit der konkret afgives kommentar(er) til (fx Emne K, K.1.2 eller Emne S, S.2 ). I det omfang et konkret tekstafsnit foreslås erstattet eller ændret, bedes afsnittet fra høringsudgaven indsættes her.] [Her bedes konkrete kommentarer til afsnittet i høringsudgaven anført.] [Her bedes angivet konkrete forslag til tekst, som efter høringspartens opfattelse bør erstatte/ supplere/ uddybe teksten i høringsudgaven. Er der behov for yderligere kommentarfelter, kan de blot kopieres og indsættes nederst.] A1.13 Værn skal udføres, så den indbyrdes afstand mellem alle typer Side 1 (11)

2 balustre, både lodrette og vandrette ikke giver anledning til personskader. I den forbindelse skal der i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke må kunne klatre på værnet eller må kunne komme i klemme mellem balustre. Når der i foregående afsnit A1.12 er meget detaljerede mål, så mangler der her tilsvarende mål for afstande mellem balustre, sådan som det ses i seneste udgave af SBi-anvisning 258. Opdatere afsnittet med mål svarende til praksis jvf SBi-anvisning 258. A1.14 Værn udført af glas skal udføres i overensstemmelse med emne H6. I nuværende BR15 henvises til vejledning. I det efterfølgende emne H mangler beskrivelse af værn med glas incl værn med niveauforskel? Det skal sikres at Emne H og en kommende Personsikkerhedsvejledning præcisere brug og omfang af glas i værn, for såvel værn med og uden niveauforskel. D Brand Sikkerhed ved brand D1 g. at det sikres, at brandtekniske installationer, bygningsdele og konstruktioner kan kontrolleres og vedligeholdes løbende, så sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid. Det er et forkert fokus på i hvilke rækkefølge det nævnes: brandtekniske installationer, bygningsdele og konstruktioner Det forventes at der i de tilhørende vejledninger specificeres hvilken kontrol der skal udføres af hvem, hvornår specificeret for både konstruktioner, bygningsdele og efterfølgende brandtekniske installationer. Der bør stå: konstruktioner, bygningsdele og efterfølgende brandtekniske installationer. Det giver ikke menig at opsætte bandtekniske installationer på konstruktioner som ikke opfylder minimums brandkrav! D1.14 Bygningers brandtekniske installationer kan projekteres og udføres på anden vis, end efter de i tabel 3 anførte standarder, hvis Side 2 (11)

3 det dokumenteres, at samme sikkerhedsniveau opnås. Uheldigt brug af kan Sætningen bør omformuleres så det fremgår at der skal foreligge dokumentation hvis andre standarder anvendes. Materialer, konstruktioner og bygningsdele D1.9 Materialer, konstruktioner og bygningsdele skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne. Her mangler uddybning af krav til materialer, konstruktioner og bygningsdele. Der ses ingen krav til brandadskillende bygningsdele, brandsektioner og brandceller svarende til den specificering der er for brandtekniske installationer. Her mangler tilsvarende oversigt på hvilke standarder der er gældende for hvilke konstruktioner og bygningsdele. Passiv brandsikring er slet ikke præciseret godt nok. Passiv brandsikring er jo basis for brug af brandtekniske installationer. D6.5 Brandtekniske installationer og bygningsdele skal kontrolleres og vedligeholdes, så de i hele bygningens levetid opfylder bestemmelserne i emne D. D6.6 Brandtekniske installationer skal løbende funktionsafprøves som beskrevet i Vejledning om funktionsafprøvning af brandtekniske installationer. Rækkefølgen af Brandtekniske installationer og bygningsdele skal byttes om. Bygningsdele er baggrund for efterfølgende brug af installationer! Der mangler en henvisning til vejledning for kontrol af bygningsdele? Der imødeses en tilsvarende Vejledning for kontrol af brandadskillende bygningsdele. D6.9 Der skal udarbejdes en drift- og vedligeholdelsesplan, som fastlægger, hvordan bygningens brandsikkerhed kan opretholdes i he- Side 3 (11)

4 le bygningens levetid. På hvilket tidspunkt skal denne D&V-plan foreligge? Før der gives ibrugtagningstilladelse? Præcisering af hvornår D&V-plan skal foreligge Kontrol D7 Før ibrugtagning af en bygning skal der gennemføres funktionsafprøvning i henhold til Vejledning om funktionsafprøvning af brandtekniske installationer af de brandtekniske installationer i bygningen, der viser at den enkelte brandtekniske installation fungere efter hensigten. Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der ligeledes foretages systemintegrationstest i henhold til Vejledning om systemintegrationstest af brandtekniske installationer, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion. Hvorfor er der ikke en tilsvarende kontrol af bygningsdele og konstruktioner? Der imødeses udarbejdelsen af en Vejledning for kontrol af brandadskillende konstruktioner før ibrugtagning. F Byggepladsen og udførelse af byggearbejder F1 Byggepladsen og byggearbejder skal planlægges og udføres, så der: a. ikke sker skade på personer eller bygninger på og omkring byggepladsen. b. ikke opstår væsentlige gener for naboer, på vej og fortovsarealer. c. tages højde for vejrforhold. Hvordan sikres at planlægningen og indretningen er iht Arbejdsmiljøloven? H1.2 Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i emne H. Side 4 (11)

5 Dette vil være en ny bestemmelse: Hvis dette er gældende er der ingen personsikkerhedskrav mht glas i sommerhuse? Risikoen for skæreskader er endnu større i sommerhuse end i almindelige boliger pga lettere påklædning! Er enhver form for sommerhus incl udlejningshuse heller ikke omfattet? Hvor omfattende defineres sommerhuse? Her bør der indsættes en undtagelse for personsikkerhed og glas jvf H6 Sikkerhed mod personskader pga. kollision ved anvendelsen af større glaspartier og værn af glas H6 I bygninger, hvor der er risiko for, at personer kan kollidere med glaspartier, skal der sikres tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke opstår personskade. Personskade kan være skæreskader eller skader på grund af kollision med glaspartiet, hvor der ikke sket en gennembrydning af glasset. Sikkerhed mod personskader pga. kollision ved anvendelsen af større glaspartier og værn af glas H6 I bygninger, hvor der er risiko for, at personer kan kollidere med glaspartier, skal der sikres tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke opstår personskade. Personskade kan være skæreskader eller skader på grund af kollision med glaspartiet, hvor der ikke er sket en gennembrydning af glasset. Tilføjelse af er i sidste sætning! Men hvorfor er denne tilføjelse sat ind? Hvordan kan der ske en skæreskade i et glas hvor der ikke er sket en gennembrydning? Hvor kommer krav til nedfaldende glas fra tag og skrå udad hældende facader? Der mangler en definition på personsikkerhedsglas jvf DS/EN Der mangler krav til glastag? Der mangler krav til glasværn med niveauforskel? Sætningen skal omformuleres til dansk og skæreskade bør præciseres iht gældende standard for personsikkerhedsglas. Der mangler en henvisning til en forventelig kommende Vejledning. Krav til såvel lavtsiddende glas i facader og indervægge, glastag som værn med niveauforskel mangler og skal præciseres. Side 5 (11)

6 H6.1 Kravet i medfør af emne H6 anses som opfyldt ved etablering af: a. værn, b. afskærmning eller c. opsætning af markering på glasset. Formuleringen svarer ikke til hidtidige vejledning og er ikke dækkende for at der sikres en personsikkerhed og indeholder ikke præcisering af krav til glas. Rækkefølgen af hvad der skal gøres er vigtig: Bruges der glas, skal det afskærmes (værn er noget andet jvf emne A ), dernæst kan der bruges glas uden afskærmning hvis det er personsikkerhedsglas og dimensioneret til opgaven (iht Emne N Konstruktioner), og dernæst kan der udføres markering. Der mangler en henvisning til kommende Vejledning. Teksten skal ændres svarende til: Glas, som personer kan støde imod ved færden i eller omkring bygninger, skal: modstå belastning uden at gå i stykker og hvis det går i stykker, gøre det på en sådan måde, at det så vidt muligt ikke forårsager personskade eller være afskærmet eller beskyttet mod direkte kontakt med personer. Der benyttes sikkerhedsglas på udsatte steder, hvor personer kan støde imod glasset. Sikkerhedsglas skal markeres for at minimere muligheden for, at personer ved uopmærksomhed kolliderer med glasset. Markeringen skal placeres således, at den er iøjnefaldende og tydelig for alle. Markeringen skal være varig og synlig under alle normale belysningsforhold. H6.2 Hvis der efter sikring mod personskade i medfør af emne H6 fortsat er risiko for kollision med glaspartiet, skal glasset udføres, så risikoen for skæreskader begrænses. Afsnittet er ikke relevant hvis det grundlæggende krav til glas, som ovenfor, er præciseret, dvs hvor der er risiko for kollision med glas der ikke er afskærmet, skal glasset være personsikkerhedsglas (jvf DS/EN 12600). Desuden mangler der præcisering af krav til sikkerhed i det glas hvor der ikke er kollisionsmulighed: glastag og udad hældende glasfacader? Afsnit H6.1 skal omformuleres så H6.2 er unødvendigt. Side 6 (11)

7 H6.3 Glas benyttet i vinduer og døre, er ikke omfattet af kravene i emne H6.1 med mindre, der foreligger særlige forhold i forbindelse med placeringen af eller brugen af bygningen. I forhold til foreliggende anerkendt skadestatistik er kravet om at der ikke er krav til døre helt forkert og urimeligt. Det bør præciseres at lavtsiddende vinduer giver mulighed for kollision. Hvis H6.3 ikke ændres vil der kun være krav til glas i værn og glasvægge, hvilket er helt uforståeligt i forhold til skæreskadestatistik? Formuleringen med mindre, der foreligger særlige forhold er helt utilstrækkelig. Det giver ingen hjælp for byggeriets parter til at forstå om der er et krav? Der lægges op til helt urimelige muligheder for hvordan særlige forhold skal tolkes. Det er uansvarligt at udelade sommerhuse for et krav om personsikkerhed hvis der bruges glas, hvor der er risiko for kollision. Det skal præciseres i hvilket byggeri der skal stilles krav: byggeri med eller uden publikums adgang, i værn og lavtsiddende glas, uanset om det er vægge, vinduer eller døre. I - Elevatorer Hvis der i I1.4 henvises til DS/EN bør der tilsvarende henvises til DS/EN for at sikre personsikkerheden bla mht glas i elevatorsystemer. Personsikkerhedskravet udvides af hensyn til alle brugere. J Energiforbrug Generelle mindstekrav til vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage J1.8 Vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage skal overholde følgende krav til energimæssig ydeevne: a. For vinduer og glasydervægge må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end -17,0 kwh/m² pr. år. Energiba- Side 7 (11)

8 lancen beregnes som Eref = 196,4 x gw 90,36 x Uw. Hvorfor ændres terminologien fra energitilskud til energibalace? Hvorfor er udtrykket Eref ikke brugt her når der i Bilag 4 (side 105) forsat bruges begrebet Eref? Det er meget uheldigt at der ændres terminologi, hvilket vil betyde at alle eksisterende dokumenter skal unødigt omformuleres med deraf unødig omkostning. I BR15 BILAG 6: BYGNINGERS ENERGIFORBRUG er der en præcisering af at facadevinduer er iht EN og glasfacader er iht EN Hvor vil der i BR18 ske den samme præcisering? I BR15 er det præciseret at Eref skal være bestemt ud fra referenceåret DRY (før revisionen i 2014). Hvor ses dette præciseret i BR18? For ikke at påføre industrien unødig ekstra omkostning bør terminologien fastholdes til energitilskud. J - Energiforbrug Vedr.: Bygningsklasse 2020 må det være målsætningen at fremtidens energieffektive bygninger (især etageejendomme med tætliggende nabobygninger), men også at fritliggende enfamiliehuse ikke må opføres med begrænsede dagslysforhold og dermed dårligere dagslysforhold. Der bør være minimumskrav til indeklima og specielt dagslys i fremtidens byggeri. Dette skal sikres i nyt BR18. J1.36 Ved anvendelse af renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i emne R1.1-R1.2, emne U og emne Q1.5-Q1.7 overholdes. I BR15 indtil var vejledningen vedr dagslys: I arbejdsrum mv., beboelsesrum og køkken kan dagslyset i almindelighed blandt andet anses for at være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af det indvendige gulvareal eller ved ovenlys mindst 7 pct. af det indvendige gulvareal, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. De 10 pct. og 7 pct. er vejledende ved normal placering af bygningen og normal udformning og indretning af lokalerne. Denne udeladelse er vi uforstående overfor? Side 8 (11)

9 T betyder en risiko for at man tillader at renoverede bygninger, i den bedste renoveringsklasse, får ringere dagslysforhold efter renoveringen end før renoveringen. Vi anbefaler derfor en fastholdelse af krav svarende til Q1.2 d.) Ved anvendelse af renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i emne R1.1-R1.2, emne U og emne Q 1.2, Q1.5-Q1.7 overholdes. N Konstruktioner Øvrige materialer og konstruktioner N1.13 Ved anvendelse af materialer og konstruktioner, der ikke er omfattet af bestemmelserne i emne N1.5-N1.12, skal det på anden vis dokumenteres, at der opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau, som beskrevet i emne N1. Vil dimensionering af glas og termoruder iht SBi-anvisning 215 være acceptabelt? U Ventilation U1.5 Ved tilførsel og fjernelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig i længere tid sikres, at der ikke opstår træk i opholdszonen. I BR15 Vejledning: ( , stk. 3) For at undgå træk bør lufthastigheden i opholdszonen i lokaler med stillesiddende aktivitet ikke overstige 0,15 m/s. Vil der i en evt vejledning forsat være denne definition på træk/kuldenedfald? Bilag 4 Bygningsklasse Energibalancen (Eref) gennem vinduer og glasydervægge i opvarmningssæsonen må ikke være mindre end 0,0 kwh/m² pr. år. Stk. 2. For ovenlysvinduer og glastage må energibalancen ikke være mindre end 10,0 kwh/m² pr. år. For ovenlyskupler må U- værdien ikke være højere end 1,20 W/m²K. Der kan benyttes funktionsglas, jf. J1.8. Side 9 (11)

10 Stk. 3. Energibalancen (Eref) beregnes for glasydervægge med følgende referencerude: Ug=0,70 W/m2K, gg=0,50 og psi=0,05 W/mK. Der er ikke overensstemmelse med J1.8 om brug af betegnelsen Eref. Hvorfor ændres betegnelsen energitilskud til energibalance? Det er meget uheldigt at der ændres terminologi, hvilket vil betyde at alle eksisterende dokumenter skal unødigt omformuleres med deraf unødig omkostning. Bilag 4 Bygningsklasse Yderdøre og lemme må ikke have en U-værdi højere end 0,80 W/m²K. Yderdøre med glas må ikke have en U-værdi højere end 1,00 W/m²K eller en energibalance gennem døren i opvarmningssæsonen på mindre end 0,0 kwh/m² pr. år. For branddøre gælder bestemmelserne i J1.7. I J1.7 ses ingen bestemmelser for branddøre? Bilag 5 - Konstruktionsklasser Bilag 6 Brandklasser Bilag 7 Statisk dokumentation Bilag 8 Brandteknisk dokumentation I disse bilag henvises der til en række vejledninger. Er det vejledninger fra Trafik-, bygge- og boligstyrelsen? så bør det måske præciseres? Side 10 (11)

11 Side 11 (11) Notat