Udkast d. 11-05-2016 Regulativ for kommunevandløb nr.13 Egå inkl. Egå Engsø 1
2
Forord Regulativet danner retsgrundlag for administration af det offentlige vandløb Egå inkl. Egå Engsø. Det indeholder de specifikke beskrivelser og bestemmelser for Egå inkl. Egå Engsø. Regulativet indeholder bestemmelser om vandløbets fysiske udseende, vedligeholdelse samt kommunens og bredejernes forpligtigelser samt rettigheder ved vandløbet, og er derfor af stor betydning for såvel de afvandingsmæssige forhold som for miljøet i og ved vandløbet. Som bilag til regulativet for det offentlige vandløb, er lavet en redegørelse, der nærmere beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativets udarbejdelse og konsekvenser af regulativet. Der kan siden regulativets vedtagelse være fremkommet mindre ændringer eller tilføjelser til regulativet. Forespørgsler herom, samt øvrige henvendelser vedrørende regulativet, kan rettes til: Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Miljø og Energi Grøndalsvej 1D 8260 Viby J 3
Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for regulativet... 7 2. Betegnelse af vandløbet... 7 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner... 7 3.1 Stationering og afmærkning... 7 3.2 Strækningsoversigt... 8 3.3 Dimensioner... 8 4. Bygværker, tilløb m.v.... 12 4.1 er og overkørsler... 12 4.2 Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål... 13 4.3 Tilløb... 15 4.4 Restaureringsforanstaltninger og lignende... 18 4.5 Ledningsanlæg m.v.... 18 5. Administrative bestemmelser... 19 5.1 Vandløbets vedligeholdelse... 19 5.2 Evt. særydelser i forbindelse med vedligeholdelsen... 19 5.3 Vedligeholdelse af bygværker... 19 5.4 Ombygning eller anbringelse af broer... 19 5.5 Ledningsanlæg m.v.... 19 5.6 Beplantning og skyggegivende planter... 19 6. Bestemmelser om sejlads... 19 7. Bredejerforhold... 20 7.1 Ændring af vandløbet... 20 7.2 Beskadigelse af vandløbet... 20 7.3 Overkørsel ved nye tilløb og tilløb der reguleres... 20 7.4 Afmærkning langs vandløbet... 20 7.5 Udløb fra dræn og rør... 20 7.6 Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde... 20 7.7 Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet... 21 7.8 Banketter... 21 7.9 2 m bræmmer... 21 7.10 Hegn og husdyrvanding... 21 7.11 Indvinding af vand fra vandløbet... 22 7.12 Tilførsel af faste stoffer m.v.... 22 7.13 Akut fare... 22 7.14 Overtrædelse af bestemmelser i regulativet... 22 4
8. Vandløbets vedligeholdelse... 22 8.1 Vedligeholdelsens udførelse... 22 8.2 Vedligeholdelsesgener... 23 8.3 Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld... 23 8.4 Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse... 24 8.5 Udgiftsfordeling til vedligeholdelse... 24 9. Søer... 25 10. Tilsyn og kontrol... 25 11. Revision... 25 12. Regulativets ikrafttræden... 25 Bilag 1 Redegørelse... 27 1. Indledning... 27 2. Lov- og plangrundlag... 27 2.1 Vandplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt... 27 2.2 Basisanalyse for vandplan II (2015-2021)... 28 2.3 Naturbeskyttelsesloven... 29 2.4 Fredninger og Natura2000... 29 2.5 Kommuneplan... 29 2.6 Spildevandsplan... 30 3. Karakteristik af vandløb og opland... 30 4. Datagrundlag og databehandling... 30 4.1 Opmåling... 30 4.2 Oplandsafstrømning og tilledninger... 30 4.3 Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse... 32 4.4 Vandspejlsberegninger... 33 4.5 Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ... 35 5. Vedligeholdelse... 38 6. Konsekvenser af regulativrevisionen... 38 Bilag 2 Topografisk oplandskort... 40 Bilag 3 Oversigtskort med stationeringer... 41 Bilag 4 Illustration af kronekant*... 42 5
6
1. Grundlaget for regulativet Egå inkl. Egå Engsø er optaget som kommunevandløb nr. 13 i Aarhus Kommune. Regulativrevisionen er udarbejdet med udgangspunkt i de faktiske fysiske forhold i vandløbet og på baggrund af lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december 2015 om vandløb (vandløbsloven) og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1830 af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. Regulativet er endvidere udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplaner. Dette regulativ erstatter tidligere regulativer for hhv. Egå og for Moseåen (Moseåen har tidligere været beskrevet som Kommunevandløb nr. 16, men ligges i dette regulativ sammen med Egåen) fra 1995 samt fællesregulativ for kommunevandløb i Aarhus Kommune stadfæstet af Århus Amtsråd, 1995. Desuden erstatter nærværende regulativ ligeledes den del af det tidligere amtsregulativ for Egå og Viengekanalen fra 1999, som omfatter Egå. 2. Betegnelse af vandløbet Regulativet omfatter en samlet strækning på 15.168 m, som er 2.197 m af det tidligere hovedforløb af Moseåen, samt 276 m af det tidligere parallelforløb af Moseåen, og en strækning på 12.695 m af Egå (inkl. Egå Engsø). Egå starter i rørudløbene ved bygværket ved udløbet af Geding Sø. Herfra løber vandløbet i nordøstlig retning gennem Geding Mose og Kasted Mose ind til tilløbet af vandløbet Bukbæk. Det videre forløb løber i østlig retning gennem Kasted by, gennem Egå Engsø og har udløb i Kalø Vig tæt ved Egå Marina. Samlet set har Egå et topografisk opland på 74,53 km 2 (Bilag 2). Vandløbenes beliggenhed fremgår af Bilag 3. 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner 3.1 Stationering og afmærkning Egå er stationeret med begyndelsespunkt i station 0 ved udløbet fra bygværket til station 14.892 m ved udløbet i Kalø Vig. I station 2.197 m er der tilløb af vandløbet Bukbæk. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter og er fortløbende, således der ikke starter en ny stationering med nulpunkt ved Egåens begyndelse. Koordinaterne for vandløbets begyndelsespunkt og slutpunkt fremgår af Tabel 1. 7
Tabel 1 UTM32-koordinater for den regulativbeskrevne del af Egå inkl. Egå Engsø Egå Øst [m] Nord [m] Begyndelsespunkt 568.063 6.228.732 Tilløb fra Bukbæk 569.476 6.230.395 Tilløb Koldkær Bæk 571.893 6.229.718 Tilløb Lisbjerg Bæk 574.848 6.230.700 Tilløb Ellebæk i Egå Engsø 576.130 6.231.475 Tilløb Viengekanalen 576.956 6.230.321 Slutpunkt 579.900 6.299.881 3.2 Strækningsoversigt Tabel 2 viser strækningsoversigten for kommunevandløbet inddelt efter stationering og målsætning. Tabel 2 Strækningsoversigt med målsætning Strækning Station Længde (m) Målsætning 1 0-2.197 2.473 (inkl. 276 m parallelforløb) Ikke målsat 1 2.197-9.473 7.276 God økologisk tilstand 2 9.473-10.636 1.163 Ikke målsat (Egå Engsø) 3 10.636-14.892 4.256 Godt økologisk potentiale 3.3 Dimensioner Vandløbets dimensioner defineres som en vandføringsevnebestemt skikkelse. Vandføringsevnen i Egå nedstrøms Egå Engsø fastlægges også fremover som den vandføringsevne vandløbet vil have ved den skikkelse, som er fastsat i vedtægten for Vejlby-Egå enges landvindingslag. For vandløbet er der fastlagt en teoretisk skikkelse (Tabel 3) som, sammen med broer og rør (Tabel 4), danner grundlag for den regulativmæssige vandføringsevne. For at tilgodese vandløbets naturlige variation kan vandløbets aktuelle skikkelse være anderledes end den teoretiske skikkelse, men vandløbet skal mindst have en vandføringsevne svarende til vandføringsevnen i den teoretiske skikkelse inkl. broer og rør. Den regulativmæssige vandføringsevne er beskrevet ved en vandspejlskote beregnet ud fra den teoretiske vandløbsskikkelse, broer og rør, et fast manningtal samt to afstrømningsværdier. De to afstrømningsværdier er vinter medianmaksimum og årsmiddel. Ved kontrol af regulativets bestemmelser foretages en opmåling, hvor de faktiske tværsnitsforhold opmåles for en vandløbsstrækning. Vandspejlskoterne beregnes for den opmålte strækning og sammenlignes med de beregnede vandspejlskoter for den teoretiske skikkelse. 8
Oprensning af vandløbet iværksættes når afvigelsen mellem de beregnede vandspejl i det opmålte og det regulativmæssige profil overskrider 10 cm under en eller begge afstrømningssituationer jf. afsnit 8.1. Ved kontrol af vandføringsevnen udføres beregningerne for den grødefri periode fra 1. januar til 30. april. For uddybning af ovenstående henvises til redegørelsesdelen (Bilag 1). Vandløbets stationering, samt bundkoter og dimensioner for den teoretiske skikkelse i den grødefri periode fremgår af Tabel 3. Alle koter er i DVR90. Tabel 3 Vandløbets teoretiske skikkelse Station [m] Bundkote [m] 0 32,28 / 33,15 Anlæg Bundbredde [m] / Dimension [cm] * * * Fald [ ] Ø 15 / Ø 20 32,3 43 31,76 / 31,78 - * * Brønd Ø 42 cm Ø 20 4,7 94 31,54 * * * Rørudløb Ø 20 cm 1 0,4 3,7 164 31,28 * * Indløb mose - - Bemærkning Hovedforløbet starter efter bygværket ved rørudløb Ø15 cm 283 30,84 * * * Udløb mose/rist til overløbsbrønd 284 30,84 / 29,71 Ø 20 0 * * 318 29,70 / 29,70 - * Brønd Ø 125 cm -0,4 375 29,72 / 29,71 Ø 60 * Brønd Ø 100 cm 434 29,70 / 29,70 * Brønd Ø 100 cm 0,3 0,2 2,0 Brønd Ø 100 cm. Styrt, hvor hovedforløbet løber sammen med parallelforløbet 480 29,61 * * * Rørudløb Ø 60 cm 654 26,69 * 987 23,91 0,6 * 1 1.120 23,57 * 16,8 8,3 2,6 0,0 1.201 23,57 * Rørudløb Ø 100 cm 0,8 9
1.268 23,57 * 0,2 1.461 23,53 * 1,3 1.775 23,11 * 2,1 1.897 22,86/21,86 * * Indløb sandfang 2-1.920 21,86/22,85 * * Udløb sandfang 0,8 0,7 2.197 22,65 * * * Tilløb Bukbæk 1:1 1,2 0,7 2.615 22,34 * 0,9 3.386 21,64/20,64 * * * Indløb sandfang - 2-3.416 20,64/21,61 * * * Udløb sandfang 1:1 1,2 0,8 3.639 21,43 * 1,2 3.867 21,16 * 2,1 4.224 20,40 * 8,1 4.372 19,2 * 24,7 4.465 16,91 * 4,8 4.862 15,00 * indløb Nymøllevej 6,7 5.167 12,96 * Tilløb Koldkær Bæk fra højre 1,4 5.420 12,60 * 1,9 5.580 12,30 * 6,0 5.647 11,90 * 7,7 5.738 11,20 * 15,4 5.813 10,05 * 17,1 5.849 9,42 * * Åbent tilløb fra venstre 1,5 6,9 6.001 8,38 * 10
6.334 7,71 * indløb Randersvej 4,4 2,0 6.470 7,12 6.688 6,17 * * Åbent tilløb fra højre 2,2 0 6.854 6,17 * 6.970 5,55 * 7.097 5,20 * 7.199 4,26 * udløb Gråmøllevej 7.601 2,8 * 9.128 0,18 * * udløb Jernbane 2,3 0,3 9.398 0,17 * * Styrt 5,4 2,7 9,1 3,6 1,7 1:1,5 0,4 9.473 0,05 * * * Indløb i Egå Engsø - - - - 10.636-0,06 * * * Udløb fra Egå Engsø 1:1,5 7 4,1 10.806-0,75 * indløb Lystrupvej 0,1 11.258-0,80 * Tilløb Viengekanalen fra venstre 8 12.602-1,00 * indløb, Grenåvej 9,5 14.337-1,26 Rist ved sluse 1,9 14.358-1,30 * * * Udløb sluse 1:2 10 0 14.892-1,30 * * * Udløb i Kalø Vig Rørlagt parallelforløb Station [m] Bundkote [m] Anlæg Rørdiameter [cm] 0 32,21 * * * Fald [ ] Bemærkning Parallelforløbet starter ved rørudløb fra bygværket, og tilføres vand når 11
vandstanden i søen er over kote 33,68 m. Ø35 38 31,91 / 31,54 * * Brønd Ø 100 cm Ø35 / Ø55 91 30,33 / 30,32 * * Brønd Ø 100 cm Ø55 / Ø60 118 30,29 / 30,26 - * * Brønd Ø 100 cm 162 30,12 / 30,11 * Brønd Ø 125 cm Ø60 199 30,56 / 30,53 * Brønd Ø 100 cm 276 29,72 * * * Rørudløb i brønd Ø 60 cm 4. Bygværker, tilløb m.v. 4.1 er og overkørsler I Tabel 4 er angivet samtlige broer og overkørsler over vandløbet. Tabel 4 er og overkørsler i vandløbet Station [m] Type Vandløbsbund [m] 1.198 23,47 23,26 Rørbro 1.201 23,47 23,27 Rørbund [m] Ø100 Dimension [cm] 3.007 Spang - - - Privat 3.254 21,84 21,84 Betonbro 3.256 21,89 21,89 3.365 21,65 21,60 3.375 21,65 21,66 B: 300, H: 100 Privat B: 300, H: 160 Kærbyvej 3.694 Spang - - - Privat 4.339 Spang - - - Privat 4.609 - - Svellebro 4.612 - - 4.862 15,00 14,83 4.867 14,96 14,81 5.636 - - - 5.669 - - - 5.907 - - 5.942 - - 6.309 - - 6.317 - - 6.335 7,71 7,41 6.363 7,58 7,26 6.385 - - 6.399 - - 7.149 4,72 4,47 7.152 4,69 4,55 Vandløbets profil Bemærkning Skovsti B: 310, H: 140 Nymøllevej Søftenvej - Letbanen Vandløbets profil Humlumhavens Haveforening B: 450, H: 200 Randersvej Vandløbets profil Elstedvej B: 450, H: 340 Privat 7.193 4,32 4,13 B: 3*170, H: 100 Gråmøllevej 7.199 4,26 4,13 7.670 Spang - - - Privat 12
7.771 Spang - - - Privat 7.951 Spang - - - Privat 8.502 1,25 1,17 Svellebro 8.505 1,25 1,12 B: 280, H: 130 Privat 8.561 Spang - - - Privat 8.873 Spang - - - Privat 9.123 0,26 0,26 9.128 0,18 0,15 B: 300, H: 450 Jernbane 9.170 - - 9.175 - - Vandløbets profil Cykelsti 10.748 - - 10.749 - - Vandløbets profil 10.788-0,68-0,92 10.794-0,70-0,73 B: 1000, H: 200 Cykelsti 10.806-0,75-0,94 10.822-0,75-0,93 B: 700, H: 200 Lystrupvej 11.235-0,80-0,80 11.248-0,80-0,80 B: 2*420, H: 200 Mosevej 12.261 - - 12.265 - - Vandløbets profil Sti 12.602-1,00-1,16 12.644-1,00-1,08 B: 1000, H: 200 Grenåvej 12.932 - - 12.936 - - Vandløbets profil Sti v/åvej 13.506-1,14-1,08 13.525-1,14-1,20 B: 1060, H: 200 vej 14.024 - - 14.028 - - Vandløbets profil Strandhusvej 14.377-1,26-2,04 14.348-1,27-2,04 B: 2*390, H: 300 Sluse 14.641 - - 14.645 - - Vandløbets profil Sti 4.2 Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål Før udspringet er der etableret et overløbsbygværk for at tilvejebringe en erstatningsvandføring for det vand der ved nedlæggelsen af Tilst Renseanlæg blev koblet fra vandløbet. Bygværket tilhører Aarhus Vand og skaber en magasinering i søen, som kan sikre minimumsvandføringen i vandløbet i tørre perioder (godkendelse af 11. januar 2010 for det tidligere Moseåen). I bygværket er der udløb til hhv. hovedforløbet af Egåen og til et parallelforløb. Hovedforløbet er et rørudløb fra bygværket med en diameter på 15 cm placeret i kote 33,15 m, mens parallelforløbet tilføres vand når vandspejlet i bygværket når kote 33,38 m. For dimensioner af bygværket se Bilag 1 afsnit 4.2. Der findes følgende øvrige bygværker: Station [m] Type Kote opstrøms Kote nedstrøms 14.337 Sluse -2,10-2,10 Landvindingslaget ejer to registrerede pumpestationer ved Egå hhv. Østre Pumpestation og Åkrogens Pumpestation. Åkrogens Pumpestation er beliggende nær Egåens udløb i st. 14.344, og har en sluse med selvvirkende sluseklapper. Driften af slusen varetages af Vejlby-Egå enges 13
digelag. Formålet med sluse og tilhørende pumper er, at beskytte de bagvedliggende arealer mod højvande i Aarhus Bugt. Når anlægget er i funktion lukkes sluseportene automatisk. Slusen består af 2 stk. 3,8 m * 3,7 m sluseporte, hver forsynet med 2 selvvirkende 1,8 * 1,8 m sluseklapper. Hvis vandstanden i vandløbet stiger når slusen er lukket, vil en pumpe på hver side af slusen gå i funktion. Pumperne har hver en ydeevne på enten 2.250 l/sek. eller 4.000 l/sek. Pumpens igangsætning styres ved 4 sensorer placeret i en brønd ca. 60 meter opstrøms slusen. Sensorerne er placeret parvis og er hhv. start og stop for pumpe 1 og pumpe 2. De specifikke vandspejlshøjder som pumperne for nuværende driftes efter er: Pumpe Startkote Stopkote 1 0,10 m (sensor H1) 0.00 m (sensor L1) 2 0,15 m (sensor H2) 0,05 m (sensor L2) Hver pumpe har som beskrevet to ydeevner. Pumpen, som styres af sensorerne H1 og L1 går i gang først. Pumpen starter op når vandspejlet når H1, og fra pumpen starter går der 4-5 minutter før pumpen når op på laveste ydeevne. Såfremt laveste ydeevne er nok til at pumpe så vandspejlet når ned til stop-sensoren L1 stopper pumpen. Der er som ved opstart en forsinkelse på 4-5 min fra pumpen registrerer stop til den reelt stopper. Hvis den lave ydeevne ikke er nok til at pumpe vandspejlet ned skifter pumpen op til høj ydeevne. Pumpen, som styres af H2 og L2, går i gang hvis vandspejlet når op til startsensoren H2. Den starter op på samme måde, og pumper ned vandspejlet når sensor L2. Ift. ydeevne fungerer pumperne på samme måde. Styring af pumpernes ydeevne kan desuden styres manuelt ved at sikringerne, som styrer ydeevnen, sættes ud af drift. Det er fx praksis i vinterhalvåret, eller om sommeren når der er lave vandføringer i vandløbet, eller ingen udsigt til nedbør. Her sættes sikringen for laveste ydeevne for pumpen tilknyttet sensor H1 og L1 ud af drift, og vandspejlet kan stige til kote 0,15 m. Baggrunden for koterne for det nuværende driftsniveau kendes ikke, og det har ikke været muligt at finde materiale der beskriver hvornår der er taget beslutninger herom. Der er derfor taget udgangspunkt i nuværende praksis. Indretningen af selve sluseanlægget og driften af pumperne har betydning for fiskenes passage. Aarhus Kommune vil derfor i løbet af de kommende år igangsætte en udredning og undersøgelse af hvorvidt pumpedriften og indretningen af slusen kan ændres. Landvindingslaget har langs Egå anlagt diger med tilhørende banketarealer. Desuden er der i forbindelse med anlægget af Egå Marina i 1975 etableret en ca. 75 m lang stensætning (høfde) i forlængelse af vandløbets daværende udløb i Kalø Vig. 14
I Egå er der registreret følgende målestationer: Mst. nr Station [m] Type 23.01 9.156 Vandstand og beregnet vandføring 23.13 Egå Engsø Vandstand og temperatur i Egå Engsø 23.12 10.807 Vandstand 23.16 14.026 Vandstand, temperatur, hastighed og vandføring 23.15 14.344 Pumpestation. Vandstand og temperatur (indløb og udløb) 23.14 Egå Marina Vandstand og temperatur 4.3 Tilløb Ved opmålingen af vandløbet i 2014 er der registreret følgende tilløb (Tabel 5). Der kan være tilløb som ikke er registreret ved opmålingen. Tabel 5 Rørtilløb og åbne tilløb til vandløbet Station [m] Dimension [cm] Udløbskote Type Tilløbside Bemærkning 0 Ø 35 32,21 Rørafløb Højre Udtag til rørlagt parallelforløb, overløbskant i kote 33,68 Sammenløb med rørlagt 284 Ø 60 29,72 Rørtilløb Højre parallelforløb 318 Ø 15 30,24 Rørtilløb Venstre 434 Ø 30 30,51 Rørtilløb Højre 654 Ø 50 27,29 Rørtilløb Højre 1.780 80 23,28 Åbent tilløb Venstre 1.788 100 23,19 Åbent tilløb Højre 2.197 90 22,82 Åbent tilløb Venstre Bukbæk 2.532 Ø 15 22,64 Rørtilløb Venstre 2.532 Ø 30 22,49 Rørtilløb Venstre 2.675 Ø 40 22,31 Rørtilløb Højre 2.692 Ø 12 22,38 Rørtilløb Venstre 2.880 Ø 14 22,34 Rørtilløb Højre 2.904 Ø 10 22,70 Rørtilløb Venstre 2.920 50 22,29 Åbent tilløb Højre 3.227 30 22,09 Åbent tilløb Venstre 3.316 Ø 16 22,10 Rørtilløb Venstre 3.348 Ø 8 22,12 Rørtilløb Venstre 3.377 Ø 30 22,43 Rørtilløb Venstre 3.378 Ø 40 22,43 Rørtilløb Venstre 3.475 Ø 9 22,02 Rørtilløb Venstre 3.658 Ø 15 21,65 Rørtilløb Venstre 3.694 Ø 9 21,80 Rørtilløb Venstre 4.125 Ø 14 21,28 Rørtilløb Venstre 4.387 Ø 9 18,85 Rørtilløb Højre 4.447 600 17,64 Åbent tilløb Venstre Fra sø/mose 4.511 Ø 11 17,07 Rørtilløb Venstre 15
4.589 Ø 10 16,52 Rørtilløb Venstre 4.701 Ø 11 16,28 Rørtilløb Venstre 5.055 Ø 45 13,76 Rørtilløb Højre 5.167 100 13,09 Åbent tilløb Højre Koldkær bæk 5.264 Ø 20 12,94 Rørtilløb Venstre 5.615 Ø 15 11,86 Afløb rør Venstre Vandindtag til møllesø 5.664 Ø 22 12,23 Rørtilløb Højre 5.680 Ø 15 12,02 Rørtilløb Højre 5.709 Ø 30 11,77 Rørtilløb Højre 5.771 Ø 18 10,84 Rørtilløb Venstre 5.821 50 10,26 Åbent tilløb Højre 5.849 400 9,51 Åbent tilløb Venstre 6.169 60 8,24 Åbent tilløb Venstre 6.263 Ø 10 7,91 Rørtilløb Højre 6.298 Ø 16 8,00 Rørtilløb Venstre 6.302 Ø 60 7,35 Rørtilløb Højre 6.321 30 8,07 Åbent tilløb Højre 6.371 Ø 28 7,54 Rørtilløb Venstre 6.372 Ø 10 7,59 Rørtilløb Venstre 6.405 Ø 15 7,20 Rørtilløb Venstre 6.405 Ø 15 7,25 Rørtilløb Højre 6.457 Ø 22 7,67 Rørtilløb Venstre 6.688 100 6,38 Åbent tilløb Højre 6.776 50 6,83 Åbent tilløb Højre 6.875 Ø 60 6,35 Rørtilløb Højre 7.101 Ø 30 6,11 Rørtilløb Venstre 7.347 50 4,15 Åbent tilløb Venstre 7.452 140 3,37 Åbent tilløb Højre 7.523 Ø 9 3,51 Rørtilløb Højre 7.600 Ø 9 3,08 Rørtilløb Højre 7.605 180 3,07 Åbent tilløb Venstre 7.624 Ø 25 3,06 Rørtilløb Venstre 7.928 Ø 15 2,73 Rørtilløb Højre 7.928 Ø 20 2,62 Rørtilløb Højre 8.035 Ø 9 2,51 Rørtilløb Venstre 8.292 Ø 10 1,72 Rørtilløb Højre 8.350 Ø 35 1,51 Rørtilløb Højre 8.354 Ø 9 1,88 Rørtilløb Højre 8.354 Ø 9 1,85 Rørtilløb Højre 8.360 Ø 10 1,55 Rørtilløb Højre 8.497 50 1,81 Åbent tilløb Venstre 8.497 40 1,17 Åbent tilløb Højre 8.497 40 1,14 Åbent tilløb Højre 8.812 Ø 9 1,09 Rørtilløb Højre 16
8.830 Ø 9 0,96 Rørtilløb Højre 8.905 50 0,79 Åbent tilløb Højre 8.911 70 0,75 Åbent tilløb Venstre 8.997 100 0,47 Åbent tilløb Venstre Lisbjerg Bæk 9.073 100 0,37 Åbent tilløb Venstre 11.059 Ø 30 0,24 Rørtilløb Højre 11.249 Ø 15 0,10 Rørtilløb Venstre 11.258 450-0,82 Åbent tilløb Venstre Viengekanalen 11.278 Ø 70-0,68 Rørtilløb Højre 11.577 Ø 30 0,32 Rørtilløb Højre 11.595 Ø 40-0,22 Rørtilløb Højre 11.598 Ø 70-0,22 Rørtilløb Højre 11.599 Ø 70-0,31 Rørtilløb Højre 11.603 Ø 100-0,28 Rørtilløb Højre Egå Renseanlæg 11.984 Ø 30-0,34 Rørtilløb Højre 12.062 Ø 100-1,40 Rørtilløb Venstre Gl. Egå pumpekanal 12.452 Ø 50-0,39 Rørtilløb Højre 12.596 Ø 22-0,03 Rørtilløb Højre 12.601 Ø 15 0,10 Rørtilløb Venstre 12.608 Ø 40 0,21 Rørtilløb Højre 12.608 Ø 60-0,01 Rørtilløb Venstre 12.637 Ø 40 0,11 Rørtilløb Højre 12.638 Ø 50 0,00 Rørtilløb Venstre 12.712 Ø 60-0,29 Rørtilløb Højre 12.767 Ø 50-0,23 Rørtilløb Højre 12.983 Ø 25-0,07 Rørtilløb Højre 13.100 Ø 20-0,12 Rørtilløb Venstre 13.100 Ø 30-0,01 Rørtilløb Højre 13.494 Ø 60-0,44 Rørtilløb Venstre 13.505 Ø 60-0,45 Rørtilløb Venstre 13.506 Ø 30-0,15 Rørtilløb Venstre 13.530 Ø 35-0,14 Rørtilløb Venstre 13.904 Ø 15-0,12 Rørtilløb Højre 14.373 Ø 22-0,28 Rørtilløb Højre 17
Parallelforløb Station [m] Dimension [cm] Udløbskote Type Tilløbside Bemærkning 39 Ø 30 32,08 Rørtilløb - 92 Ø 50 30,65 Rørtilløb Højre 92 Ø 10 31,31 Rørtilløb Højre 118 Ø 30 30,42 Rørtilløb Højre 162 Ø 15 30,19 Rørtilløb Højre 199 Ø 10 30,07 Rørtilløb - 276 - - - - Sammenløb med hovedforløb 4.4 Restaureringsforanstaltninger og lignende Der er den 11. januar 2010 givet godkendelse til regulering af vandstanden i Geding for at tilvejebringe en erstatningsvandføring for det vand der ved nedlæggelsen af Tilst Renseanlæg blev koblet fra vandløbet samt godkendelse til regulering af det tidligere Moseåen. Vandløbet starter ved udløbet af det etablerede bygværk ejet af Aarhus Vand, hvor der er udløb til hhv. Egå og et rørlagt parallelforløb. Der er den 9. oktober 2004 givet godkendelse til, at Egå på strækninger modtager vand fra den nyetablerede M72 Søften-Skødstrup motorvej, samt at vandløbet underføres Randersvej (ny st. 6.335-6.363 m) i en rørføring der er 30 cm smallere end det daværende regulativ foreskrev. Der er den 12. april 2005 givet godkendelse til etablering af vådområde i Egådalen (Egå Engsø). Søen er beliggende i vandløbets st. 9.473-10.636 m (ny stationering). Der er den 8. oktober 2008 givet godkendelse til vandløbsforbedring i form af udlægning af grus samt etablering af sving i Egå ved Røde Mølle beliggende mellem Søftenvej og Randersvej ca. 2 km øst for Lisbjerg By. Der er i februar 2012, i forbindelse med etablering af Letbanen givet godkendelse til at forlægge Egå på en ca. 260 m strækning startende ved udløbet under Søftenvej omtrentlig i regulativets st. 5.669 m (ny stationering). 4.5 Ledningsanlæg m.v. Ved forespørgsel kan vandløbsmyndigheden oplyse om godkendte krydsninger af vandløbet. For yderligere oplysninger om eksisterende ledningsanlæg under vandløbet, henvises til Ledningsejerregistret (LER). 18
5. Administrative bestemmelser Vandløbet administreres af Aarhus Kommune. 5.1 Vandløbets vedligeholdelse Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes sådan, at de for vandløbet fastsatte dimensioner overholdes, jf. afsnit 3.3 og 8. For rørlagte strækninger gælder endvidere, at vedligeholdelse, men ikke fornyelse (hel eller delvis), påhviler Aarhus Kommune. 5.2 Evt. særydelser i forbindelse med vedligeholdelsen Der er særydelser, der skal tages højde for i forbindelse med vedligeholdelsen jf. afsnit 8.5. 5.3 Vedligeholdelse af bygværker Styrt og skråningssikringer, der er udført af hensyn til vandløbet vedligeholdes som dele af vandløbet. Vedligeholdelse af bygværker, såsom broer, overkørsler, stemmeværker, støttemure, private kantsikringer m.v., påhviler de respektive ejere og brugere på en sådan måde, at bygværkers skikkelse og dimension ikke ændres. Ejerne af bygværkerne har desuden pligt til at optage den slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværkerne. 5.4 Ombygning eller anbringelse af broer Ombygning eller anbringelse af broer og bygværker må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Se i øvrigt regulativets punkt 7.2 og 7.7. 5.5 Ledningsanlæg m.v. Rørledninger, kabler m.v. i vandløbet må ikke etableres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. 5.6 Beplantning og skyggegivende planter Af hensyn til deres grødebegrænsende virkning bevares eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløbet. Beplantning inden for en afstand af 2 m fra vandløbets øverste kant må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan, efter aftale med bredejer, foretage supplerende beplantning langs vandløbet med henblik på at begrænse grødevæksten. 6. Bestemmelser om sejlads Det er tilladt at sejle i umotoriserede både i Egå nedstrøms Lystrupvej. For alle øvrige strækninger af Egå inkl. Moseåen og Egå Engsø er sejlads ikke tilladt. 19
Undtaget for ovenstående er vandløbsmyndighedens ret til sejlads i forbindelse med undersøgelser, vedligeholdelse, tilsyn og lignende. 7. Bredejerforhold 7.1 Ændring af vandløbet Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse bortlede vand fra vandløbet, forandre vandstanden i vandløbet eller hindre vandets frie løb. Regulering, herunder rørlægning af vandløbet, må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Ingen må uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage foranstaltninger ved vandløbet med anlæg, hvorved tilstanden ved disse kommer i strid med bestemmelserne i dette regulativ, vedtægten for Vejlby-Egå enges landvindingslag, vandløbsloven eller anden lovgivning. 7.2 Beskadigelse af vandløbet Hvis vandløbet, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet beskadiges, eller der foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven, kan vandløbsmyndigheden give påbud om at genoprette den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning. 7.3 Overkørsel ved nye tilløb og tilløb der reguleres Nye tilløb og tilløb, der reguleres, kan kræves forsynet med en 5 m bred overkørsel ved udløbet til brug ved transport af materiel, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse. 7.4 Afmærkning langs vandløbet Afmærkninger langs vandløbet (f.eks. skalapæle og målestationer) må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den for beskadigelsen eller fjernelsen ansvarlige pligtig til at bekoste retableringen. 7.5 Udløb fra dræn og rør Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger, brink og bund. Nye drænudløb skal placeres så højt som muligt og i en højde på mindst 20 cm over bundkoten angivet i Tabel 3. Udførelse af andre rørledninger må kun ske efter forud indhentet godkendelse fra vandløbsmyndigheden. 7.6 Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde Ejere og brugere af de ejendomme, som grænser til vandløbet, skal tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbet. Arbejdsbæltet bliver normalt ikke over 8 m bredt fra vandløbets øverste kant. 20
7.7 Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger, påfyldninger og lignende må ikke uden vandløbsmyndighedens godkendelse anbringes nærmere øverste vandløbskant end 8 m. Undtaget herfra er beplantning, der efter kommunens beslutning og efter aftale med lodsejer, etableres eller bevares af hensyn til den grødebegrænsende virkning. 7.8 Banketter Langs Egåen nedstrøms Egå Engsø er der anlagt følgende banketarealer, som tilhører Vejlby-Egå enges landvindingslag: Banket på begge sider af vandløbet, bredde 3-6 m, fra styrtet i st. 9.165 (opstrøms Egå Engsø) til Grenåvej (st. 12.602). Der er dog ikke banketter igennem forløbet af Egå Engsø. Banket langs nordsiden, bredde 4 m, fra Grenåvej (st. 12.644) til sluse/pumpestation (st. 14.337) Banket på begge sider af vandløbet, bredde 5 m, fra sluse (st. 14.337) til udløb i Kalø Vig (14.892). 7.9 2 m bræmmer I landzone skal en bræmme på 2 m fra hver af vandløbets øverste kanter friholdes for dyrkning og jordbehandling. Bræmmer betragtes som en del af vandløbet. I tvivlstilfælde fastsætter vandløbsmyndigheden den øverste vandløbskant. På bræmmerne må der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejdet og tilsynets færdsel. I bilag 4 er princippet for afsætning af vandløbets øverste kant (kronekanten) illustreret. 7.10 Hegn og husdyrvanding Benyttes de tilgrænsende arealer til afgræsning med løsgående husdyr, skal der som udgangspunkt sættes hegn langs med og i en afstand på mindst 2 m fra vandløbets øverste kant. Efter en konkret vurdering kan vandløbsmyndigheden dog meddele dispensation fra ovenstående. Ejeren skal fjerne hegn med 1 uges varsel efter tilsynets meddelelse om, at det er nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Husdyr der går langs vandløbet kan uden vandløbsmyndighedens tilladelse vandes med vand fra mulepumpe eller med oppumpet vand til drikkekar og lignende. Såfremt husdyrene skal have fri adgang til at drikke fra vandløbet kræver dette, at der indrettes et vandingssted ved vandløbet, som indrettes så brinker og vandløb ikke trædes i stykker. Etablering af et vandingssted kræver vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan vejlede i indretning af vandingssted, hvis det er praktisk muligt at etablere. 21
7.11 Indvinding af vand fra vandløbet Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse indvinde vand fra vandløbet, dog undtaget husdyrvanding jf. afsnit 7.10. 7.12 Tilførsel af faste stoffer m.v. Inden for vandløbsarealet må der ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, okkerholdigt drænspulevand, eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jf. miljøbeskyttelseslovens 27. 7.13 Akut fare Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand eller på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning. 7.14 Overtrædelse af bestemmelser i regulativet Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde. 8. Vandløbets vedligeholdelse 8.1 Vedligeholdelsens udførelse Aarhus Kommune er ansvarlig for vandløbets vedligeholdelse fra udspring til Lystrupvej, mens Vejlby-Egå enges landvindingslag er ansvarlig for vedligeholdelsen fra Lystrupvej til udløbet i Kalø Vig. Vedligeholdelsespligten for de enkelte vandløbsstrækninger fremgår af afsnit 8.5. Kommunen har besluttet, at vandløbet skal vedligeholdes sådan, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, som miljømålene stiller hertil. I konsekvens heraf skal vandløbet vedligeholdes efter følgende bestemmelser: GENERELT FOR HELE VANDLØBET 1. På strækningen fra st. 0 m til st. 10.806 m (Lystupvej), hvor vandløbsmyndigheden står for vedligeholdelsen, grødeskæres der 1 gang årligt, mens der på strækningen fra st. 10.802 m st. 14.892 m, (Lystrupvej til udløbet i Kaløvig), som vedligeholdes af Vejlby-Egå enges landvindingslag, grødeskæres 2 gange årligt. 2. Grøden skæres i en eller flere strømrender og således, at der i vandløbet bibeholdes grødeøer eller grødebræmmer af varierende størrelse. 3. Grødeskæring skal udføres manuelt. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæringen foretages med maskine. 4. Den afskårne, frit drivende grøde i vandløbet skal optages og føres på land. 5. Nedskred, nedfaldne grene og andet, der måtte hindre vandets frie løb i strømrenden, optages kun efter vandløbsmyndighedens konkrete vurdering. Der må ikke foretages opgravning, medmindre særlige forhold taler for det. 22
6. Oprensning af sandbanker og andre aflejringer foretages, hvor det er påkrævet for overholdelse af den regulativmæssige vandføringsevne. Oprensning foretages kun, når den regulativmæssige vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet ved årsmiddelvandføring eller vinter median maksimum med mere end 10 cm. Tabel 6 Strækningsoversigt for grødeskæring Termin Hyppighed Strømrendebredde Metode St. 0-2.197 1. juli 1. september 1 gang årligt 0,5 m Manuelt St. 2.197-6.688 1. juli 30. september 1 gang årligt 0,8 m Manuelt St. 6.688-9.128 1. juli 30. september 1 gang årligt 1,5 m Manuelt St. 9.128-9.473 1. juli 30. september 1 gang årligt 1,5 m Manuelt St. 10.636-10.806 1. juli-30. september 1 gang årligt 7,0 m Manuelt St. 10.806-12.602 St. 12.602-14.358 St. 14.358-14.892 1. juni-14. juli 1.august-14. september 1. juni-14. juli 1.august-14. september 1. juni-14. juli 1.august-14. september 2 gange årligt 8,0 m Maskine 2 gange årligt 9,5 m Maskine 2 gange årligt 10,0 m Maskine 7. Aflejringer i vandløbet ud for drænudløb, hvis udmunding ligger mere end 20 cm over bundkoten angivet i Tabel 3, vil efter anmodning blive fjernet ved vandløbets vedligeholdelse, jf. Tabel 6. Hvis vandløbet naturligt flytter sig væk fra eller tættere på dræn eller rørudløb, er det bredejers ansvar at afkorte eller forlænge rørledningen således, at røret munder ud i kanten af vandløbet eller via faskine i brinken. 8. Grus- og stenbund skal bevares. 9. Kantvegetationen beskæres ikke. 8.2 Vedligeholdelsesgener Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet. På strækningen nedstrøms Egå Engsø, hvor Vejlby-Egå enges landvindingslag er ansvarlige for vedligeholdelsen, anbringes fyld og grøde mindst 0,75 m fra vandløbskanten. 8.3 Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld Oprenset grøde og fyld, der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, er brugerne af de tilstødende jorder pligtige til at fjerne mindst 2 m fra vandløbets øverste kant og sprede i et højst 10 cm tykt lag inden hvert års 1. maj. 23
Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne fylden, kan vandløbsmyndigheden 2 uger efter, at ejeren eller brugeren har modtaget skriftlig varsel herom, lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. På arealer, hvor der er sået vintersæd, kan den nævnte spredning eller fjernelse af opgravet materiale vente til umiddelbart efter førstkommende høst. Opgravet fyld må ikke spredes i 2 m- bræmmen. På strækningen nedstrøms st. 10.806 (Lystrupvej), hvor Vejlby-Egå enges landvindingslag er ansvarlige for vedligeholdelsen gælder desuden følgende: Vejlby-Egå enges landvindingslag er forpligtiget til at fjerne eller sprede den fyld, det ved oprensning oplægges på banketarealerne hørende under Vejlby-Egå enges landvindingslag. Hvor der er en færdselsvej langs kanalerne, oplægges fylden bort fra vejen. Fylden kan dog oplægges på vejene (eller på de tilhørende rabatter), hvis den efter bestyrelsen for Vejlby-Egå enges landvindingslags skøn findes egnet hertil. På Egåens strækning fra st. 12.602 (Grenåvej) til udløbet i Kalø Vig må den optagne fyld kun lægges på banketarelaer nævnt i afsnit 7.8 dvs. ikke bag ved banketterne, jf. Miljøstyrelsens afgørelse af 18. februar 1986. 8.4 Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse Bredejere eller andre med interesse i vandløbet, der finder dets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til vandløbsmyndigheden. For strækningen som vedligeholdes af Vejlby-Egå enges landvindingslag kan eventuelle spørgsmål omkring vedligeholdelsen rettes direkte til Landvindingslaget. 8.5 Udgiftsfordeling til vedligeholdelse Kommunevandløbet administreres af Aarhus Kommune, som er vandløbsmyndighed. Ansvarlige for vedligeholdelse: Strækningen fra udspring til Lystrupvej (st. 0 - st. 10.806) vedligeholdes af Aarhus Kommune Strækningen fra Lystrupvej til udløbet i Kalø Vig (st. 10.806- st. 14.892) vedligeholdes af Vejlby-Egå enges landvindingslag. For strækningen fra st. 14.700 m - st. 14.892 m lige ved udløbet, er der følgende særbidrag for den i afsnit 4.2 nævnte stensætning: Egå Marina er, 24
iht. overenskomst af 20. januar 1986 mellem Landvindingslaget og Egå Marina, pålagt at vedligeholde den nye vandløbsstrækning langs stensætningen (høfden) i regulativmæssige dimensioner og at afholde de dermed forbundne omkostninger. Udgiftsfordelingen for vandløbsvedligeholdelsen af den nedre del af Egå (fra Lystrupvej til udløbet i Kalø Vig) er som følger: St.10.806 m 12.602 m (Lystrupvej Grenåvej): Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Center for Miljø og Energi, AffaldVarme afholder 30 % af udgifterne til vedligeholdelse, Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Center for Miljø og Energi, Vandmiljø og Landbrug afholder 56 % og Vejlby-Egå enges landvindingslag 14 %. Særbidraget fra AffaldVarme (tidligere Århus Kommunale Værker) på strækningen har baggrund i forlig af 14. juni 1983 mellem Vejlby-Egå enges landvindingslag og Aarhus Kommune i forbindelse med etablering af en fjernvarmeledning mv. over og langs Egå. St. 12.602 m 14.700 m (Grenåvej stensætningen) Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Center for Miljø og Energi, Vandmiljø og Landbrug afholder 80 % af udgifterne til vedligeholdelse, og Vejlby-Egå enges landvindingslag afholder 20 %. St. 14.700-14.892(stensætningen til udløb) Vedligeholdelsen afholdes af Egå Marina. 9. Søer Egå løber gennem Geding Mose, Kasted Mose og Egå Engsø. 10. Tilsyn og kontrol Tilsyn med vandløbet føres af Aarhus Kommune. Bredejere, organisationer eller andre, der har ønske om at deltage i tilsynet, kan træffe aftale herom ved henvendelse til vandløbsmyndigheden. Senest ved næste regulativrevision skal den fastsatte vandføringsevne kontrolleres. Vandløbsmyndighederne fastlægger metode og omfang. 11. Revision Dette regulativ skal senest optages til revision efter 10 år fra dato for regulativets ikrafttræden. 12. Regulativets ikrafttræden Nærværende regulativ er en revision af kommuneregulativerne for Moseåen og Egå fra 1995 samt Amtsregulativet for Egå og Viengekanalen fra 1999. Revisionen er foretaget xx 2016 på grundlag af ovenstående og erstatter regulativerne for kommunevandløbene Moseåen og Egå samt den del af regulativet for Egå og Viengekanalen, som omfatter Egå. 25
Regulativet har været fremlagt til gennemsyn med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag i perioden fra xxx til xxx. Regulativet er vedtaget den xxx, og træder i kraft fra denne dato. Underskrift 26
Bilag 1 Redegørelse 1. Indledning Redegørelsen beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativrevisionen og regulativets udarbejdelse, og hvilke bestemmelser der er blevet ændret. Endvidere redegøres der for konsekvenserne af de ændrede bestemmelser i regulativet. Redegørelsen er udarbejdet efter gældende vandløbslov. Vandløbslovens 1 fastslår, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og endvidere at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Disse bestemmelser har som konsekvens, at reglerne om vandløbets anvendelse ikke fastsættes ud fra individuelle interesser, men ud fra en konkret afvejning af alle interesser der er knyttet til vandløbet, herunder afvanding, miljøhensyn, vandindvinding mm. Denne afvejning har dannet grundlag for revision af regulativet. 2. Lov- og plangrundlag Regulativet er revideret på baggrund af vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december 2015, og bekendtgørelse nr. 1830 af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. 2.1 Vandplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Der er i vandplanen (vandplan I) opstillet miljømål for de danske vandløb. Herigennem stilles der krav til vandløbenes kemiske og økologiske tilstand. Alle vandløb skal som udgangspunkt opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand er udtrykt ved Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI), som mindst skal være 5 på en skala fra 1-7, hvor 7 er den højeste værdi og findes i vandløb, der stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Vandløbets faunaklasse bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1, er der kun meget forureningstolerante smådyr tilstede, mens der ved faunaklasse 7 er en meget varieret smådyrsfauna med mange arter der stiller store krav til iltkoncentration og gode fysiske forhold i vandløbet. For vandløb, eller vandløbsstrækninger, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, er der lempet på målsætningen om mindst god økologisk tilstand. Disse vandløb skal dog stadig opnå god kemisk tilstand samtidigt med et godt økologisk potentiale. Det økologiske potentiale er defineret som den tilstand der kan opnås under de nuværende modificerede fysiske eller kunstige forhold. Højt økologisk potentiale udgør en referencetilstand hvor alene den fysiske tilstand er forandret i en sådan grad, at den ikke kan/eller skal gøres til genstand for forbedringer, mens alle andre forbedringer forudsættes at være ubetydelige. Godt økologisk potentiale svarer til en mindre afvigelse fra højt økologisk potentiale. Tilsvarende kravet 27
om mindst god økologisk tilstand, stilles der i vandplanen krav om mindst godt økologisk potentiale for de kunstige eller stærkt modificerede vandløb. I den gældende vandplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (2009-2015), er der ikke fastsat et miljømål for strækningen st.0-2.197 m (det tidligere Moseåen). For Egå er der i vandplanen for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (2009-2015) fastsat et miljømål om god økologisk tilstand i st. 2.197-9.473 m (ind til Egå Engsø). I st. 10.636-14.892 m (fra Egå Engsø til udløbet i Kalø Vig) er der fastsat et miljømål om godt økologisk potentiale. Jævnfør data fra vandplanen for Hovedopland 1.7 Århus Bugt, er Egå ind til udløbet i Egå Engsø registreret til at have ringe økologisk tilstand i st. 2.197-4.220 m, moderat økologisk tilstand i st. 5.100-6.165 m og st. 6.990-9.300 m samt god økologisk tilstand i st. 4.220-5.100 m og st. 6.165-6.990 m. Fra udløbet af Egå Engsø er Egå registreret til at have moderat økologisk potentiale i st. 10.363-12.800 m samt godt økologisk potentiale i st. 12.800-14.892 m (udløb i Kalø Vig). 2.2 Basisanalyse for vandplan II (2015-2021) Naturstyrelsen har med udgangspunkt i vandplan I, og de indsatser der er gennemført, udarbejdet en basisanalyse for vandplan II (2015-2021), som estimerer en økologisk tilstand for vandløbet baseret på tre tilstandsparametre: Fisk, smådyr og planter. De målsatte vandløbs økologiske tilstand er således vurderet ud fra hver enkel parameter samtidig med, at der findes en samlet vurdering, hvor alle tre parametre er indarbejdet. St. 0-2.197 m er jf. basisanalysen for vandplan II fortsat uden målsætning. Tabel 7 viser den forventede tilstand for Egå baseret på hhv. hver enkel tilstandsparameter samt samlet for alle parametrene. Tabel 7 Den forventede tilstand i Egå jf. data for vandplan II (2015-2021) Tilstand Samlet 2.197-9.473 m: Ringe økologisk tilstand 10.636-14.892 m: Ringe økologisk potentiale Fisk 2.197-9.473 m: Ringe økologisk tilstand 10.636-14.892 m: Ukendt Smådyr 2.197-9.473 m: Moderat økologisk tilstand 10.636-14.892 m: Moderat økologisk potentiale Planter 2.197-9.473 m: Ukendt 10.636-14.892 m: Ringe økologisk potentiale 28
Samlet set for Egå forventes den samlede tilstand/potentiale fremover at være ringe både op- og nedstrøms Egå Engsø. Dette er overordnet en forringelse af store dele af vandløbet sammenlignet med tilstanden/potentialet registreret på baggrund af vandplan I data. 2.3 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for en række naturtyper, herunder vandløb. Naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre et alsidig dyre- og planteliv i bl.a. vandløbene. Egå er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 nedstrøms Geding Byvej til udløb i Kalø Vig. Vandløbet løber desuden gennem arealer, som er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. 2.4 Fredninger og Natura2000 Egå er ikke beliggende i et internationalt beskyttet Natura2000 område. Egå løber igennem et fredet område ved Kasted Kirke. Det nærmeste Natura2000 område udgøres af H233 Brabrand Sø med omgivelser, som er beliggende ca. 6 km syd for Egåen. H233 Brabrand Sø med omgivelser er ikke beliggende i oplandet til Egå inkl. Moseåen, og vil som følge af afstanden vil vandløbet ikke give anledning til ændring af grundvandsstanden eller de hydrologiske forhold i habitatområdet, heller ikke ved ekstreme vandføringer. Det samme gør sig gældende for det nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 30 Kysing Fjord, som er beliggende ca. 2 km syd for Egåen. Flere arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV og naturbeskyttelseslovens 29a kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i eller i området omkring Egå inkl. Moseåen, f.eks. odder og flere flagermusarter. Kommunen er ikke bekendt med konkrete bilag IV arter i området. Vandløbsmyndigheden vurderer, at vedtagelsen af dette regulativ ikke vil forringe eller beskadige yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. 2.5 Kommuneplan I kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er angivet følgende af betydning for Egå: Vådområdet Egådalen ved Egå Engsø er kategoriseret som et område med særlig god landskabskarakter, og som er særlig følsom over for ændringer. Det varierede fugleliv der findes ved Egå Engsø tilgodeses bedst ved at friholde søen for sejlads. I forbindelse med letbaneprojektet skal det sikres, at afledning af overfladevand fra broen over Egå afledes på en måde, så påvirkningen af Egå begrænses. 29
2.6 Spildevandsplan Der er ikke angivet særlige forhold der omfatter Egå inkl. Moseåen og Egå Engsø i Spildevandsplan 2013-2016 for Aarhus Kommune. 3. Karakteristik af vandløb og opland Vandløbet løber langs store dele af sit forløb i det åbne land. Desuden løber vandløbet igennem landsbyen Kasted samt på sydsiden af Egå By, hvor det gennemløber Egå Engsø. Faldet er ikke konstant ned gennem vandløbet og varierer fra ringe faldforhold til op mod ca. 20. Vandløbsstrækningen fra st. 0 4.610 m (indtil Nymølle) er beliggende i et område klassificeret med okkerklasse III (middel risiko for okkerudvaskning). Arealanvendelsen af Egå inkl. Egå Engsøs opland fremgår af Tabel 8. Tabel 8 Oplandets arealanvendelse Arealanvendelse Beregnet areal [km 2 ] Dækning [%] Befæstede arealer 22,43 30,09 Natur og skov 6,96 9,34 Landbrug 44,67 59,94 Vandløb og søer 0,38 0,51 Andet 0,09 0,12 Sum 74,53 100 4. Datagrundlag og databehandling 4.1 Opmåling Vandløbet er opmålt i foråret 2014 i den grødefri periode. Der er generelt opmålt tværsnitsprofiler for ca. hver 50 meter. Desuden er der opmålt tværprofiler før og efter alle broer og rørunderføringer samt ved væsentlige ændringer i vandløbets profil. For Egå er der i alt opmålt 327 tværprofiler, 80 rørtilløb, 21 åbne tilløb, 6 brønde, 1 røroverkørsel og 24 broer. Dertil kommer 2 sandfang, 3 spang, 1 skalapæl samt 1.720 mellempunkter, hvor bundkoten er blevet opmålt. For det rørlagte parallelforløb er der opmålt 5 brønde og 15 mellempunkter. Opmålingen er foretaget i højdesystemet DVR90. 4.2 Oplandsafstrømning og tilledninger Dette er et regulativ, hvor vandløbets dimensioner defineres ud fra en vandføringsevnebestemt skikkelse. Oplandsafstrømninger og evt. tilledninger har betydning for beregning af vandløbets vandføringsevne og dertil hørende vandspejl. 30
Størrelsen på det tilknyttede opland til vandløbet er baseret på topografisk analyse, og det er således størrelsen af det topografiske opland, der er anvendt i forbindelse med bestemmelse af de karakteristiske afstrømningsværdier. Oplandsstørrelsen til vandløbet fremgår af Tabel 9. Tabel 9 Oplandsstørrelser Station [m] Areal [km 2 ] Bemærkninger 0 1,19 Afløb Geding Sø 431 1,61 2.197 5,94 Opstrøms Tilløb, Bukbæk 2.197 17,10 Nedstrøms Tilløb, Bukbæk (Stednr. 230112) 3.375 19,39 Mst. nr. 23.04 (ns Kastedvad bro/kærbyvej) 5.167 21,35 Opstrøms Tilløb, Koldkærbæk 5.168 30,55 Nedstrøms Tilløb, Koldkærbæk 6.349 33,70 Stednr. 230010 (Randersvej) 8.996 36,91 Opstrøms Tilløb, Lisbjerg Bæk 8.997 43,98 Nedstrøms Tilløb, Lisbjerg Bæk 9.159 46,76 Mst. nr. 23.01 (ns Jernbanebro) 10.802 55,94 Mst. nr. 23.12 (os Lystrupvej) 11.259 61,31 Nedstrøms Tilløb, Viengekanalen 11.603 61,40 Opstrøms Tilløb fra højre 11.604 63,87 Nedstrøms Tilløb fra højre 12.062 63,97 Opstrøms Tilløb fra venstre (Gl. Egå) 12.063 64,86 Nedstrøms Tilløb fra venstre (Gl. Egå) 14.892 68,59 Udløb i Kalø Vig De karakteristiske afstrømninger for vandløbene i Egå-systemet er udarbejdet på baggrund af perioden 1976 2009 fra målestationen Jernbanebroen nedstrøms styrt (mst. nr. 23.01, stednr. 230091). Ud fra tidsserieanalyse og oplandsvægtning af døgnmiddel vandføringsdata fra denne målestation, er følgende oplandskarakteristiske afstrømningsværdier bestemt for vandløbet (Tabel 10): 31
Tabel 10 Karakteristiske afstrømninger Station [m] Årsmiddel [l/s/km 2 ] Vintermedianmaksimum [l/s/km 2 ] 0 6,1 55 2.197 6,6 55 2.197 6,6 55 5.167 7,1 55 8.996 8,1 55 14.892 8,1 55 Årsmiddel er beregnet som ((5xsommermiddel + 7xvintermiddel)/12) for hele tidsseriens udstrækning. Vinter medianmaksimum er den afstrømning, som vinterperiodens største døgnmiddel-afstrømning overstiger hvert andet år, over hele tidsseriens udstrækning. 4.3 Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse I forbindelse med regulativrevisionen, er der foretaget en opmåling af vandløbet i 2014 (afsnit 4.1) for at redegøre for de faktiske forhold i Egå. Bestemmelserne i regulativet er udformet, så de sikrer afledningen af vand samtidig med, at den natur- og miljømæssige tilstand ikke forringes. Med fastsættelsen af krav til en vandføringsevne og ikke et bestemt profil sikres, at vandløbets profil uhindret kan ændre sig, når den regulativmæssige vandføringsevne er tilgodeset. Vandføringsevnen defineres som den mængde vand vandløbet kan føre per tidsenhed ved en given vandspejlskote og danner grundlag for vandspejlsberegningerne i næste afsnit. Det har den konsekvens, at der på en vandløbsstrækning kan accepteres lokale indsnævringer eller aflejringer, så længe disse ikke giver anledning til en forringet vandføringsevne (Figur 4-1). Derved kan de naturlige vandløbsprocesser med erosion af bund og brinker, materialetransport og aflejring forløbe, så længe kravene til vandføringsevnen er overholdt. Disse processer er medvirkende til at skabe gode fysiske forhold i vandløbet, hvilket er en forudsætning for en god miljømæssig tilstand. Med denne metode til fastsættelse af vandløbets dimensioner tages der hensyn til både de afvandings- og de miljømæssige interesser ved vandløbet. 32
Figur 4-1 Ved en vandføringsevne forstås den mængde vand, vandløbet kan føre pr. tidsenhed ved en given vandspejlskote. Ovenstående principskitser viser, at vandføringsevnen (illustreret ved vandstanden) godt kan være til stede, selvom en del af tværsnitsarealet er fyldt op af aflejringer. Vandløbets fysiske forhold er i regulativet beskrevet ved brug af en teoretisk skikkelse. Skikkelsen svarer til den geometriske skikkelse i de oprindelige regulativer. Med baggrund i den geometriske skikkelse, angivet i regulativerne fra 1995 og 1999, er der foretaget beregninger af vandløbets vandføringsevne. For steder hvor der er sket væsentlige fysiske ændringer (hovedsageligt grundet anlægsarbejde), er der taget udgangspunkt i godkendelser eller opmålinger, hvis ikke anden data har været tilgængelig. Dimensioner for broer og rør er i nærværende regulativ beskrevet på baggrund af regulativerne fra 1995 og 1999, med mindre der er foretaget anlægstekniske ændringer ved disse. 4.4 Vandspejlsberegninger Vandløbets vandføringsevne beregnes i form af vandspejlsberegninger med den stationære strømningsmodel VASP. Den regulativmæssige vandføringsevne defineres som de vandspejlsforløb, der beregningsmæssigt optræder ved den teoretiske skikkelse og det angivne manningtal i to forskellige afstrømnings situationer. Der beregnes et vandspejlsforløb for hhv. årsmiddel afstrømning og for vinter medianmaksimum afstrømning. I beregningerne indgår også broer og overkørsler angivet i Tabel 4. De to valgte afstrømningssituationer repræsenterer hhv. en ekstrem situation (vinter median maksimum afstrømning) samt en hyppigt forekommende situation i løbet af året (årsmiddel afstrømning). De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter manningformlen, med anvendelse af modstandsradius. Manningtallet, der indgår i formlen, udtrykker vandløbets ruhed. Et stort manningtal svarer til en lille ruhed og dermed større vandføringsevne for et givent fald og tværprofil. Manningtallet anvendt i vandspejlsberegningerne er baseret på vinterperioden, hvor grødevæksten er minimal. Manningtallet er fastsat til følgende: 33
Tabel 11 Manningtal for Egå inkl. Egå Engsø Station [m] Manningtal [m 1/3 /s] Bemærkning 0-2.197 8 2.197-2-918 10 Tilløb Bukbæk 2.918-9.473 14 9.473-10.636 - Egå Engsø 10.636-14.892 25 Manningtallet for strækningen st. 0-2.197 m er sat til 8, da vandløbet er forholdsvist lille. Derfra og ned til Egå Engsø, er manningtallet sat til hhv. 10 i st. 2.197-2.918 og til 14 i st. 2.918-9.473, da vandløbet på denne strækning gradvist bliver større i bredden. I st. 9.473-10.636 gennem Egå Engsø er der ikke fastsat noget manningtal, mens det for strækningen fra søens udløb til Kalø Vig er sat til 25, da Egå på denne strækning har et kanaliseret forløb med flade kanter og bund. Se i øvrigt notat til Naturstyrelsen 23. August 2012: Metodebeskrivelse for vurdering af konsekvenser for vandløbsnære arealer i forbindelse med ændret vedligeholdelse af vandløb Bilag B: Valg af Manningtal. For rørlagte strækninger og broer er Manningtallet sat til 60. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt kravene til vandløbets vandføringsevne er opfyldt, gennemføres en opmåling af hele eller dele af vandløbet. Med baggrund i opmålingen gennemføres vandspejlsberegninger, som angivet ovenfor, med henblik på at fastlægge om den regulativmæssige vandføringsevne er til stede. Det er vandløbsmyndigheden, der vurderer behovet for og iværksætter en evt. opmåling. I de tidligere regulativer fremgår det ikke specifikt hvornår der iværksættes oprensning. Der foretages frem over oprensning når den regulativmæssige vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet ved årsmiddelvandføring eller vinter median maksimum på mere end 10 cm. Det skal understreges, at nærværende regulativ ikke medfører sikring mod oversvømmelse. På strækningerne st. 200-275 m, st. 850-3200 m, st. 3675-3950, st. 4900-5600, st. 5850-6300, st. 8450-8900, st. 9350-9400, st. 10800-10950 og 13650-13700 kan der forekomme vand på terræn ved vinter medianmaksimum afstrømning. Kontrolberegninger på disse strækninger foretages derfor kun for årsmiddel afstrømning. For årsmiddel afstrømning kan der være vand på terræn ved st. 175-284 m (hvor vandløbet løber igennem registeret moseområde) og ved st. 1400-1725 (hvor vandløbet løber igennem registeret moseområde). Ved st. 1120-1775 er regulativet på baggrund af fagtilsyn tilpasset de faktiske forhold. Bunden har ikke ved tidligere regulativ været korrekt beskrevet, hvorfor der er foretaget tilpasning. Tilpasningen bevirker, at der ift. beregninger for tidligere regulativ vil være våde områder, som bliver lidt vådere. Det skal bemærkes at dette ikke er en ændring ift. aktuel tilstand ved vandløbet. 34
Til ovenstående bemærkes, at situationer hvor der på delstrækninger forekommer vand på terræn ikke er en ændring i forhold til det tidligere regulativ. 4.5 Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ Siden vedtagelsen af de forrige regulativer er der sket følgende ændringer i vandløbet: 1. Nyt forløb ud af Geding Sø. Aarhus Vand har etableret et regulerende overløbsbygværk nedstrøms Geding Sø (godkendelse af 11. januar 2010). Bygværket har til formål at sikre en minimumsvandføring i vandløbet på ca. 10 l/s. Dette anlæg betyder, at grænsen for Geding Sø er rykket frem til bygværket, hvorfor det nye regulativ tager sin begyndelse ca. 233 m længere nedstrøms end tidligere regulativ. Vandløbet deler sig i to forløb hhv. et slynget åbent hovedforløb og en bibeholdt parallel rørføring. Der er to opmålinger fra 2014/2015: en af den rørlagte strækning, og en af den åbne strækning. I regulativet er den åbne strækning hovedforløb, hvorfor rørlagt strækning er vedhæftet som bilag. Nyt rørudløb i st. 94. Geometrisk profil med bundbredde 0,4 m indsat i samme kote som røret. Nyt rørindløb i st. 283. Diameter er antaget til 0,2 meter, da den ikke er opmålt Geometrisk profil med bundbredde 0,4 m indsat i kote 30,84 ud fra opmålingen. Det er et stort fald ned i røret. 2. Brøndene, der er opmålt langs rørlægninger, er tilføjet indeværende regulativ. St. 0 St. 43 St. 284 St. 318 St. 375 St. 434 3. Regulativets st. 0 er efter udløbet af ovennævnte overløbsbygværk. Fra bygværket er der udløb til hhv. hovedforløbet af Egåen og til det rørlagte parallelforløb. Hovedforløbet er et rørudløb fra bygværket med en diameter på 15 cm placeret i kote 33,15 m, mens parallelforløbet, som er 276 meter langt, tilføres vand når vandspejlet når kote 33,38 m. Parallelforløbet flettes sammen med hovedforløbet igen i hovedforløbets st. 284. 35
4. Forløbet igennem Kasted Mose beskrives ud fra nyeste opmåling. Regulativmæssige bundkoter, som svarer til de faktiske forhold ved opmålingen i 2014 er indsat i følgende punkter: St. 1120, kote 23,57 St. 1268, kote 23,57 St. 1461, kote 23,53 St. 1775, kote 23,11 5. Følgende geometriske profiler er ændret på baggrund af 2014/2015-opmålingen: I profilet i st. 2.197, i overgangen fra Moseåen til Egå, er koten ændret fra 22,35 m til 22,65 m for at tilpasse vandløbsbunden, som den blev registreret ved opmåling i 1993. Der er indsat et nyt profil i st. 2.615 m kote 22,34 m for at beskrive vandløbsbunden, som den blev registreret ved opmåling i 1993. Der er indsat et nyt profil i st. 3.639 m kote 21,43 m for at beskrive vandløbsbunden, som den blev registreret ved opmåling i 1993. Der er indsat et nyt profil i st. 3.867 m kote 21,16 m for at beskrive vandløbsbunden, som den blev registreret ved opmåling i 1993. På baggrund af opmåling fra 2003 er det geometriske profil i st. 4.322 (gl. st. 2.110 i kommuneregulativet) med bundkote 19,49 m slettet og erstattet af et nyt profil i st. 4.372 med bundkote 19,20 m. På baggrund af opmåling i 2003 er det geometriske profil i st. 4.463 (gl. st. 2.250 i kommuneregulativet) med bundkote 16,70 slettet og erstattet af et nyt profil i st. 4.465 med bundkote 16,91 m. På baggrund af opmåling i 2003 er der indsat et nyt profil i st. 4.862, kote 15,00 m (kote ved broindløb). Aarhus Kommune har i 2016 opmålt strækningen st. 5.384-5.711 m, da der er sket ændringer i forbindelse med anlægning af letbanen. To profiler er indsat for at give korrekt beskrivelse af forholdene o St. 5.420, kote 12,60 o St. 5.580, kote 12,30 Der er i st. 5.738 indsat et nyt profil i kote 11,20 m for at beskrive slutningen på det nye slyngede forløb ved letbanen/rødemølle. 36
Der er i st. 5.813 indsat et nyt profil i kote 10,05 m for at beskrive det nye slyngede forløb ved letbanen/rødemølle. I st. 5.849 er bundkoten ændret fra 9,19 m til 9,42 m som tilpasning på afslutning af det ny slyngede forløb. I st. 6.001 er bundkoten i det eksisterende profil hævet med 30 cm til 8,38 m som følge af starten på en restaureret strækning ved Rødemølle. I st. 6.334 er bundkoten i det eksisterende profil ved indløbet ved Randersvej hævet med 30 cm til kote 7,71 m som følge af bundhævning i forbindelse med et restaureringsprojekt. I st. 6.470 er der indsat et nyt profil i kote 7,12 m som slut på det restaurerede stræk. På baggrund af opmåling i 2003 og for at forhindre bagfald er bundkoten i det eksisterende profil i st. 6.688 hævet fra kote 6,03 m til kote 6,17 m. I st. 6.854 er der indsat et nyt profil med bundkote 6,17 m for at beskrive vandløbsbunden, som den blev registreret ved opmåling i 1993. På baggrund af opmåling i 2003 er der i st. 7.097 indsat et nyt profil med bundkote 5,20 m. På baggrund af opmåling i 2003 er bundkoten i det eksisterende profil i st. 7.199 hævet fra 4,13 m til 4,26 m. For at beskrive vandløbsbunden som registreret ved opmåling 1993 er profilet i st. 7.605 flyttet til st. 7.601 og bundkoten er hævet fra 2,73 m til 2,80 m. Ved skift fra kommunevandløb til amtsvandløb i st. 9.128 (gl. st. 6.787 i kommuneregulativer og gl. st. 0 i amtsregulativet) var der ved sammenligning et mindre spring på 3 cm mellem bundkoterne. Der er i indeværende regulativ taget udgangspunkt i amtsregulativet, som er det nyeste. Bundkoten er således sat til 0,18 m. Der er etableret nye profiler i hhv. st. 9.473 og st. 10.636, som beskriver ind- og udløb af Egå Engsø i hhv. koterne 0,05 og - 0,06. 1. Sandfang i st. 3.386-3.416 (gl st. 1.179-1.209 i kommuneregulativ for Egå) er placeret 1 meter under vandløbsbund. 2. Følgende broer er tilføjet/ændret ud fra 2014 opmålingen: St. 3.254 3.256. Dimensioner: B: 3,0 m, H: 1,0 m St. 4.609 4.612. Dimensioner: Vandløbets profil 1, højde: 1,15 m St. 5.041 5.436. Søftenvej ingen betydning for vandløbets vandføringsevne St. 5.677 5.702. Letbanen ingen betydning for vandløbets vandføringsevne St. 6.309 6.317. Dimensioner: Vandløbets profil, højde: 1,50 m St. 6.385 6.399. Dimensioner: Vandløbets profil, højde: 2,40 m 1 en er bredere end vandløbet i området, og derfor er broen sat til at følge vandløbets profil (ingen afstrømningsmæssige begrænsninger) 37
St. 7.149 7.152. Dimensioner: B: 4,5 m, H: 3,40 m St. 8.502 8.505. Dimensioner: B: 2,8 m, H: 1,3 m St. 9.170 9.176. Dimensioner: Vanløbets profil, højde 1,15 m. St. 10.748 10.749. Dimensioner: Vandløbets profil, højde 1,1, (det er en lille stibro, som ikke vurderes at være begrænsende for vandføringsevnen). St. 14.337 14.348: Stemmeværk, dimensioner: B: 2*3,8. H: 3,0 m St. 7.193 7.199: Der er tre kamre i broen i stedet for ét som regulativet foreskriver. De to er tilføjet. Dog ligger bundkoten højere i de to sidekamre, da opmålingen viser en bundkote ca. 30 cm over regulativ bund. 3. Egå Engsø er registreret som oprensningsfri strækning og bunden fremgår derfor ikke af regulativet. Vandstanden i Egå Engsø er bestemt ud fra statistiske data fra vandstandsloggere, som måler søens vandspejl. 4. I det tidligere regulativ var der i ca. st. 5.600 m etableret en stensætning således, at der blev tilledt vand til den daværende mølledam ved Rødemølle, når vandstanden i Egå var højere end 20 cm på det pågældende sted. Vandindtaget er i 2016 opmålt i st. 5.615 som et Ø 15 rør i kote 11,86 m. 5. I Viengekanalen, som tilløber Egå, findes et renseanlæg med en tilladt udledning på gennemsnitlig 220 l/s. Denne værdi er tilføjet som punktudledning i st. 11.258, hvor Viengekanalen løber til Egå. 5. Vedligeholdelse Der er foretaget følgende ændringer i vedligeholdelsespraksis for vandløbet. Det tidligere amtsregulativ fra 1999 indeholdt ikke faste beskrivelser af vedligeholdelsen, hvorfor disse er tilføjet dette regulativ på baggrund af nuværende vedligeholdelsespraksis udført af Vejlby-Egå enges landvindingslag. Siden sidste regulativrevision er Egå Engsø blevet etableret på en strækning af det tidligere amtsvandløb. Fra Egåens krydsning af jernbanen og til udløbet i Egå Engsø har vandløbet ændret sig markant efter Egå Engsøs etablering. For denne vandløbsstrækning fastsættes en strømrendebredde på 1,5 m svarende til strømrendebredden på strækningen umiddelbart opstrøms jf. tabel 6 ovenfor. 6. Konsekvenser af regulativrevisionen Revisionen af regulativet indebærer ikke ændring af vandløbets nuværende vandføringsevne eller vedligeholdelse. 38
For strækningen 1120-1775 gennem Kasted Mose er den tidligere regulativmæssige bundkote tilpasset de faktiske fysiske forhold, som har eksisteret gennem en årrække. 39
Bilag 2 Topografisk oplandskort 40
Bilag 3 Oversigtskort med stationeringer 41
Bilag 4 Illustration af kronekant* *Udlægning af 2 m bræmmer, Miljøministeriet, 2002 42