Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk
O, Juhre, U dkast til friborgerjig Grundlov
F riborgerlig Grundlov. i. Danmarks Rige er en fri Stat med et selvstæ ndigt Folk. 2. Statsforfatningen er friborgerlig. 3. Enhver dansk Mand og Kvinde, som fyldestgor de ved given*) Lov fastsatte Betingelser, er dansk Statsborger. 4. Enhver Statsborger har de med sin Stilling forbundne Rettigheder og Pligter. 5. Ingen Statsborger kan hindres i Udøvelsen af sine Borgerpligter eller Nydelsen af sine Borgerrettigheder. 6. Ingen Statsborger kan uden Statstingets Samtykke være i noget fremmed Lands Tjeneste eller Embede uden derved at tabe sine B orgerrettigheder. 7. Udlændinge kunne kun ved for hvert Tilfælde særskilt Lovgivning opnaa Indfødsret og blive Statsborger. 8. Statstinget er Statens hojeste, besluttende M yndighed; kun det giver, ændrer og ophæver Love. Statstinget er ukrænkeligt. ) Ved»given«Lov menes en Lov, som ingen Sinde kan udstedes provisorisk.
4 9- V ederlaget for Statstingsmedlemmernes Virksomhed fastsættes ved given Lov. 10. Regeringens Førelse fastsættes ved given Lov. ii. Statstinget vælger en Regeringsformand. 12. Regeringsformanden er Statens øverste Em bedsmand. 13. Regeringsformandens Virksomhed og Vederlaget herfor fastsættes ved given Lov. 14. Regeringsformanden er Statstingsmedlem uden Stemmeret; dog har han ogsaa Stemmeret, naar han tillige er valgt til Statstingsmedlem. 15- Statstinget vælger et Statsforstanderskab. 16- Statsforstanderskabet bestaar af det ved given Lov fastsatte Antal, dog aldrig under 5, Statsfor standere, blandt hvilke en Regeringsnæstformand. 1 7 - Statsforstandernes Virksomhed og Vederlaget herfor fastsættes ved given Lov. 18. Statsforstanderne ere Statstingsmedlemmer uden Stemmeret; dog have de ogsaa Stemmeret, naar de tillige ere valgte til Statstingsmedlemmer. 19. Regeringsnæstformanden er under Regeringsformandens lovlige Forfald dennes Stedfortræder.
20. Regeringsformanden tillige med Statsforstanderskabet danne tilsammen Regeringsraadet. 21. Regeringsraadets Møder foregaa under Regeringsformandens Ledelse. 22. Over Regeringsraadets Møder føres en Regeringsraadsbog, hvis Indholds Rigtighed efter hvert enkelt afholdt Møde bevidnes af Regeringsformanden og de nærværende Statsforstandere ved deres U nderskrifter. 23. Er Regeringsformanden hindret fra at afholde Regeringsraad, kan han lade Forhandlingen foregaa i et Stats raad. 24. Statsraadet bestaar af Statsforstanderne under en af og blandt dem selvvalgt Statsraadsformands Ledelse. 25. Over Statsraadets Møder føres en Statsraadsbog, hvis Indholds Rigtighed efter hvert enkelt afholdt Møde bevidnes af de nærværende Statsforstandere ved deres Underskrifter. 26. Statsraadsformanden forelægger efter hvert enkelt afholdt Statsraadsmøde snarest muligt Statsraadsbogen, underskreven af de i det afholdte S tatsraadsmøde nærværende Statsforstandere, for Regeringsformanden til hans Bekræftelse af Statsraadsm ødets lovlige Afholdelse ved sin Underskrift. 27. Regeringens Sæde fastsættes ved given Lov
28. Enhver uberygtet, fuldmyndig Statsborger, der fyldestgor de ved given Lov fastsatte Betingelser, er valgbar til Statstinget 29. Enhver uberygtet, fuldmyndig Statsborger, der i den nærmeste Tid forud for det A ar, da Valget til Statstinget foretages, i mindst den ved given Lov fastsatte Tid, hvilken dog aldrig maa være under et helt Aar, har haft uafbrudt fast Bopæl inden for den Statstingskres eller Stad, hvori vedkommende Statsborger paa den Tid, i hvilken Valget foregaar, opholder sig, og i øvrigt fyldestgor de ved given Lov fastsatte Betingelser, har Valgret til Statstinget. Laste Bopæle uafbrudt i en og samme Stad regnes ogsaa for uafbrudt fast Bopæl af tilsvarende samlede Varighed paa den sidste Bopæl i en af de til Staden hørende Statstingskrese. 30. Valgene til Statstinget foregaa istatstingskrese. 31. Landet deles i et Antal Statstingskrese med et ved given Lov fastsat Antal deriboende, valgberettigede Statsborgere i hver, saaledes at ingen Statstingskres overskrider den ved Loven fastsatte Grænse for det hojeste og laveste A ntal af deriboende, valgberettigede Statsborgere. 32. Inden en Statstingskres ved Til- eller Afgang naar den ved Loven fastsatte Grænse for Antallet af deriboende, valgberettigede Statsborgere, skal der af denne tillige med en eller flere af de tilstødende Statstingskrese foretages en ny Omfordeling med samme eller et andet A ntal Statstingskrese.
7 33. Stats tingskresenes Fordeling fastsættes ved Lov. 34. Statstingskresene ere Grundlaget for al anden Landsinddeling. 35. Fremgangsmaaden ved Valget til Statstinget fastsættes ved given Lov. 36. Enhver valgberettiget Statsborger kan ved hvert stedfindende Valg til Statstinget kun afgive en eneste Statsborgerstemme. 37. I hver enkelt Statstingskres vælges blandt de valgbare Statsborgere, der ere villige til at modtage Valg, fra 1 til 3 Statstingsmedlemmer, idet der foruden den Statsborger, der opnaar flest S tatsborgerstemmer, ogsaa vælges den ene eller de to, som dernæst opnaar flest og tillige i Antal over Halvdelen af den forst valgtes Stemmer. 38. En valgbar S tatsborger kan ikke væ re S tatstingsmedlem for flere end een Statstingskres ad Gangen. 39. De i en Statstingskres boende og der valgberettigede Statsborgere kunne til enhver Tid tilbagekalde det eller de af dem sidst foretagne Valg til Statstinget og derpaa straks foretage nyt Valg i deres Statstingskres for den tilbageværende Tid af Valggyldigheden. 40. Den længste Varighed af Statstingsmedlemmernes Valggyldighed fastsættes ved given Lov.
8 41. Statstinget afgor selv Gyldigheden af dets Medlemmers Valg. 12. Ethvert nyt Statstingsmedlem forpligter sig ved Ed til at være Grundloven tro. 43. Ved Afstemninger i Statstinget regnes ethvert Statstingsmedlems Stemme for et lige saa stort Antal Statsborgerstemmer, som der sidst er faldet paa samme Statstingsmedlem. 44. Statstinget afholder hvert Aar en ordentlig Samling paa mindst 3 Maaneder. 45. Statstinget fastsætter selv T id og Sted for dets næste Samling. 46. I overordentlige Tilfælde kan S t a t stin gsk ommissionen sammenkalde Statstinget til et andet end det af Statstinget selv fastsatte Sted i Landet. _. 47. Statstingskommissionen skal paa skriftlig, begrundet Forlangende af enten Regeringsformanden eller Regeringsraadet eller Statsforstanderskabet eller mindst 25 Statstingsmedlemmer sammenkalde Statstinget til overordentlig Samling. 48. Statstinget fastsætter selv Reglerne for dets indre Virksomhed. 49. Statstinget fastsætter selv Tid og Sted for dets Møders Afholdelse.
50. Statstingets Møder ere offentlige. Ethvert Statstingsmedlem kan dog forlange alle andre, undtagen Statstingsmedlemmer, fjernede fra Mødet, hvorpaa Statstinget beslutter, om Mødet skal afholdes offentligt eller hemmeligt; dog meddeles Resultatet af et hemmelig afholdt Møde altid offentligt. 51. Statstingets Møder foregaa under en af og blandt dets Medlemmer valgt Statstingsformands eller S t a t s t i n g s n æ s t f o r m a n d s Ledelse. 52. Over Statstingets Møder føres en Statstin gsbog, hvis Indholds Rigtighed for hvert enkelt afholdt Møde bevidnes af Statstingsmedlemmerne ved Afstemning i det nærmest derpaa følgende Møde.. 53- M atstinget er kun bes 1iltnings d y gtigt, naar mindst 3/ 4 af dets Medlemmer ere nærværende. 54. Ethvert Forslag til Statstingets Behandling sendes til Statstingskommisionen. 55- Statstingskommissionen drager Omsorg for, at <le til Statstingets Behandling indsendte F orslag meddeles og forelægges Statstinget i den Rækkefølge, ivori de indkomme. Undtagelser herfra ske kun med Statstingets enstemmige Samtykke. 56. Ethvert Forslag meddeles Statstinget senest den e D ag for dets Fremlæggelse i Statstinget til dets Behandling - Undtagelser herfra ske kun med Statstingets enstemmige Samtykke.
57. Lovforslag vedtages kun efter mindst 3 Behandlinger i Statstinget paa lige saa mange forskellige Dage. Undtagelser herfra ske kun med S tatstingets enstemmige Samtykke. 58. E t Lovforslag bliver kun vedtaget til given Lov, naar den endelige Afstemning giver mindst dobbelt saa mange Statsborgerstemmer for end imod samme, uden Hensyn til de ej afgivne Stemmer. 59. Statstinget fastsætter selv Tiden for en given Lovs Ikrafttræden, dog denne ikke inden for den til den almindelige Bekendtgorelse for hele Folket nødvendige Tid 60. Regeringsformanden kan umiddelbart for S tatstinget fremlægge Forslag til dets Behandling. 61. Enhver Statsforstander kan med enten Regeringsraadets eller Statsraadets Samtykke umiddelbart for Statstinget fremlægge Forslag til dets Behandling. 62. Ethvert valgt Statstingsmedlem kan umiddelbart for Statstinget fremlægge Forslag til dets Behandling. 63. Enhver Statsborger kan fremsætte Forslag til Behandling i Statstinget. 64. a) Ethvert. Forslag til Statstingets Behandling fra Statsborgere, som ikke ere Medlemmer af Statstinget eller Regeringsraadet, skal forst søges forelagt Statstinget gennem et Statstingsmedlem for vedkommende Forslagsstilleres Statstingskres.
b) Nægter dette Statstingsmedlem ved begrundet Anmærkning paa Forslaget at fremlægge dette for Statstinget, kan det søges forelagt Statstinget gennem ethvert som helst andet Statstingsmedlem. c) Nægte mindst 3 Statstingsmedlemmer fra 3 forskellige Statstingskrese ved begrundet A nm ærkning paa F orslaget at fremlægge dette for Statstinget, kan det søges forelagt Statstinget gennem Regeringsform anden eller en Statsforstander. d) Nægte ogsaa Regeringsraadets Medlemmer ved begrundet Anmærkning paa Forslaget at fremlægge dette for Statstinget, kan det sendes til Statsti ngets L o v k o m m i s si o n til endelig Afgorelse. e) N æ gter endelig ogsaa Statstingets Lovkom mission ved begrundet Anmærkning paa Foi slaget at fremlægge dette for Statstinget, kan endelig vedkommende h orslagsstiller selv gennem Statstingskommissionen umiddelbart for Statstinget fremlægge sit korslag til dets Behandling. 65. Enhver forslagsstiller, som ikke er valgt Statstingsmedlem, er under sit Forslags Behandling i Statstinget Statstingsmedlem uden Stemmeret, dog kun for sit eget Forslags Vedkommende. 66. Nave flere Statsborgere samlede fremsat et F o r slag til Behandling i Statstinget, vælges af og blandt dem selv en Statsborger til Ordfører, der da som Forslagsstiller under Forslagets Behandling i S tatstinget er Statstingsmedlem uden Stemmeret, dog kun tor dette Forslags Vedkommende. 67. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Regerings-
raadet mellem Statstingets Samlinger udstede midlertid i ge L o v e. 68.^ Midlertidige Love maa ikke stride mod Grundloven. 69. Midlertidige Love behandles i den efter deres Udstedelse nærm est følgende Statstingssamling. S 70. Midlertidige Love have kun Lovskraft, indtil deres Behandling i Statstinget er sluttet. 8 71. Statstinget kan nedsætte Stats tings udvalg af dets Medlemmer. ' 72. Henvises et Forslag til et Statstingsudvalg, er Forslagsstilleren for sit Forslags Vedkommende uvalgt Medlem af samme Statstingsudvalg. 73. Statstingsudvalgenes Medlemmer ere ulønnede. 8 74. Statstingsudvalgene virke kun i den Tid, i hvilken det Statsting, af hvilket det er nedsat, er samlet. Bestandige Statstings ud valg ere: a) Statstingets Forretningsudvalg og b) Statstingets Ordensudvalg, som, foruden de andre dem af Statstinget paalagte Hverv, særlig have at drage Omsorg for, at Reglerne for Statstingets indre Virksomhed overholdes. 76. Statstinget kan udnævne Statsk ommissioner i særlige Øjemed. s
Lir Wi jjt or Statskommissionernes Virksomhed og Vederlaget herfor fastsættes ved given Lov. 78. Statskom m issionerne virke ogsaa mellem S tatstingets Samlinger. 79. Bestandige Stats kom missio ner ere: aj Statstingskommissionen, b) Statstingets Op ly sn ingsko mmissionog c) Statstingets Lovkommission 80. Statstingskommissionen har, foruden de andre det af Statstinget paalagte Hverv, særlig at drage Omsorg for de nødvendige Foranstaltninger til Statstingets Samling. 81. Statstingets Oplysningskommission kan saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere fordre sig Oplysninger meddelte mundtik eller skriftlig. 82. Statstingets Lovkommission har, forud en de midre det af Statstinget paalagte Hverv, særlig at afgive Liklæringer om Lovforslags sprogrigtige A f fattelse, samt meddele Statstinget snarest og saa vidt muligt de med en ny Lov eller Lovændring følgende Æ ndringer i andre Love. 83 Statstinget fastsætter Statsformuens Anvendelse ved given Lov. 84. Tidsrummet for hvert enkelt Statsregnskab fastsættes ved given Lov.
14 85. Statstinget udnævner det ved given Lov fastsatte Antal, dog mindst 3, Statsrevisorer. 86. Statsrevisorerne undersøge Statsregnskabernes Rigtighed og Lovlighed 87. Statsrevisorernes Virksomhed og Vederlaget herfor fastsættes ved given Lov. 88. Statsregnskabet for det ved given Lov fastsatte Tidsrum, med Statsrevisorernes Bemærkninger, forelægges den efter Tidsrummets Udløb nærmest følgende Statstingssamling tillige med Forslag til Statsfor mu elo ven til Statstingets Behandling. 89. Stats ej en dommen es Anvendelse fastsættes ved given Lov. 90. Skattereglerne fastsættes ved given Lov. 91. Statstinget indgaar og hæver Forbund med andre Lande. 92. Statstinget fastsætter d en dommen de Magts Udøvelse ved given Lov. 93. Statstinget fastsætter Benaadningsretten ved given Lov. 94. Ingen Dødsdom kan fuldbyrdes uden Statstingets enstemmige Samtykke.
15 95. Statsembeder kunne kun besættes med fuldmyndige S tatsborgere. 96. De forskellige Myndighedsaldre fastsættes ved given Lov. 97. Regler for Embedsbesættelser, -forflyttelser og -afskedigelser fastsættes ved given Lov. 98. Regler for Em bedsfolks Pension fastsættes ved given Lov. 99. Regler for Embedsfolks Aldersgræ nse fastsættes ved given Lov. 100. Ethvert Trossamfund, som ikke strider mod Loven, Sædeligheden og den offentlige Orden og ikke heller krænker Statstroskaben og Medborgeres Fred, er berettiget. 101. De forskellige Trossamfunds Forhold fastsættes ved given Lov. 102. Kun Statstinget kan ændre de statsretlige F orhold. 103. Loven bør affattes i saa vidt muligt uom tvistelige, danske Ord. 104. Tvetydige og modstridende Ord i Loven snarest ændres. bør R
16 105. Forslag til Ændringer i eller Tillæg til nærværende Grundlov kan forelægges Statstinget saavel paa dets ordentlige som overordentlige Samlinger. Vedtages Forslaget paa den for Love i Almindelighed fastsatte Maade i mindst 2 paa hinanden følgende, nyvalgte Statsting, er det Grundlov.