THEMA DANICUM GEORG THOMAS 2# 12+9 REDAKTION: Nr. 6 April 1979 Vol. 2

THEMA DANICUM Nr. 6 April 1979 Vol. 2 REDAKTION: ISSN0105-0117 Faglig redaktør: JAN MORTENSEN, Hovmarken24, Fløng, (Original-opgaver) DK-2640Hedehusene,Danmark.Tlf. (03)164663 Løsningsredaktør: WILLYENGGREN, VigerslevAll~ 28, 2. sal tv., (Løsningsfrist5/6) DK-2500Valby, Danmark,Tlf. (01)161846 Postgiro6 4038ff7 Teknisk redaktør: LEIFC. SCHMIDT,RådmandBillesvej25, DK-2610Rødovre,Danmark,Tlf. (02)912625 70 AR GEORG THOMAS 846. Georg Thomas 64 Squares 1957 2 PR Israel Ring-turn. 57 82# 9+9 Den21. maj fylder Thomas 7o år. Han publicerede sin første opgave, en totrækker, i SKAKBLADET marts 1939. I de første år koncentrerede Thomas sig om direkte opgaver (2# og 3#) med nogle få hjælpematter ind imellem, men efter en halv snes år begyndte han på selvmatterne, og det er det område, hvor han har gjort sig mest bemærket, kulminerende med hans bog "MATTVANG" (DSK 1977 ). Ialt er det blevet til over 400 opgaver, hvoraf halvdelen er selvmatter. Et udvalg af 4o af hans opgaver (indtil 1956) findes i bogen "DANSK PRO BLEMKUNST I". 3 andre opgaver findes gengivet her, som titelopgaven samt nr. 846 og 847. Løsning s. 140. Thomas var i to perioder (april 1943 - april 1945 og maj 1954 - april 1956) bestyrelsesmedlem i DSK. 847. Georg Thomas 3 PL Danmark/Israel 1959 Problemnoter 1960 2# 12+9

118 og i et år (maj 1949 - maj 1950) var han klubbens formand. Som bekendt er Thomas efter Røpkes død igen medlem af DSK's bestyrelse. 3o. april 1943 startede et nyt ugeblad, udgivet af Allers forlag (FAMILIE JOURNALEN). Bladet hed WEEK-END og omhandlede kryds og tværser og.andre opgaver. Også en skakspalte var der, ledet af Thomas. Bladet fik dog ikke nogen lang levetid i den oprindelige form. Thomas skrev selv herom i PSK-bladet sept. 1943: "Redaktionen af WEEK-END har i sin visdom fundet ud af, at der er mere "business" i underlødige kærlighedshistorier end i rebusser, kryds- og tværs- samt skakopgaver, hvorfor bladet nu skal dirigeres i den retning". I sin korte levetid nåede spalten at bringe 42 opgaver, deriblandt adskillige originale. (Skakspaltenkanlånes fra DSK's bibliotek, Pe 5o. LS), Større betydning fik DSK's tidskrift PROBLEMNOTER, der startede med Thomas som redaktør juni 1954 (udgiver var Walther Jørgensen). Senere indtrådte J.P. Jensen i redaktionen, og nr. 24 (okt; 1956) var det sidste nummer, hvor Thomas var med i redaktionen. Som man kan se i. THEMA DANICUMS originalafdeling er Thomas stadig meget aktiv, og vi ønsker fødselaren mange frugtbare år endnu. Dom i THEMA DANICUMs 2-træksturnøring 1976 Dommer: Jan Mortensen Spærrefrist 1. juli. 17 opg~ver deltog i denne turnering, heraf var nr. 83 ukorrekt, Den opgave i turneringen, dpr tiltaler mig mest, er nr. 82V af Lobus ov, men det er måske mest genkende!sens glæde, for samme krydsskakskema er anvendt i flere ældre opgaver, f.eks. ~4~ af V. Bron, 6. PR. 64 1930: Kh6 Df7 Tb4 e Lb7 Lf6 Sd5 Se7 Bd2 Be2 Bf4 - Ke4 Ta6 Th3 La7 Se6 sri Bd4 Bd7. Bf5 Bh4. 1 Lxd4 tr 2 Df5;.f. 82V er imidlertid alle de af mig kendte forgængere overlegen i teknisk og æstetisk henseende, hvoraf jeg finder det vel begrundet at anbringe denne opgave i spidsen, aelv om jeg nok risikerer en del kritik herfor. 1 Df4 tr 2 De3-F. Også 2. præmien, nr. 5o af H.V. Tuxen (+) vtll.e~p forvente anticiperet. Nogen forgænger har jeg dog ikke kunnet finde, og hvis andre heller ikke kan, må opgaven tages som bevis for, at det stadigt er muligt at fremstille noget nyt og godt også på miniatureområdet. 1 Dc7 med to selvbindinger. Placeringen af 1. hædrende omtale, nr. 2 af Ferenc Fleck: Kf4 Db6 Tdl Th5 Lhl Sd2 Se5-Bb3 Bb5 - Kd5 Dg2 La3 Sfl Sh6 Bb7 Bc2 Be6 Be7 Bh3 er også kontroversiel. Opgaven fik ikke nogen god kritik i sin tid i THEMA DANICUM, og den indledes med skak. Alli gevel finder jeg, at der er så meget i opgaven, at den fortjener denne placering. 1 Sef3+! Forførelser: 1 Sdf3+? cxdld! 1 Se4+? cxdls! 1 Sc6+? e5! 1 Sg6+? Sf5! 1 Sbl+? cxdls! 82V. A,J. Lobusov 1. PRÆMIE 2f 10+6 5o. H.V. Tuxen (+) 2. PRÆMIE 2F 4+3 119 2. hædrende omtale, nr. 122 af Talip H. Amirov: Kh4 Db4 Tc4 Ld4 Lg6 Se3 Se5 Bb2 Bb6 Bg2 - JC14 Da5 Ta3 Te4 Sfl Sg4 Bf7 Bh3. Symmetri mellem forførelse og løsning. Løsningen viser 4 slag, forførelsen 3 slag af en anden brik, og i begge tilfælde er to af slagene selvbindinger. Ikke det helt ophidsende, men et godt solidt stykke håndværk. 1 Dd2 tr 2 Sd5+++F. 1 Dd6? Del+. l, rosende omtale, nr. 81V af G. Burmistrov, version ved Lars Larsen: Ka8 Tb8 Ld7 Sc4 Sd6 =-R a6 Th5 Lf2 Lh3 Se4 Sf4. Jeg foretrækker denne form fremfor forfatterens oprindelige, der havde en dual i en iøjnefaldende bivariant. Lars.Larsens version har desuden den fordel, at den er helt bondefri. Opgaven viser paradeveksel. Nowotny i forførelsen 1 Sf5? Sd6! og to S-selvspærringer i løsningen 1 Se8 tr 2 Sc7. Men paradevekslingen er af den type, hvor det egentlig kun er truslen, der veksler. Tf5 og Lf5 tillader samme matter i løsningen som i forførelsen, og kun fordi de ikke parerer løsningens trussel, skal løseren undgå at se dem i løsningsspillet. Tilsvarende gælder S-varianterne Se5 og Sd6. 2. rosende omtale, nr. ~ af Oskar Wielgos: Kb5 Dd7 Te2 Tf4 Le3 Le6 Sf8 Bc5 Bd2 Bd5 - Ke~b2 Th4 Lc3 Le8 Sf2 Sh8 Bb3 Bd6 Bf6 Bh5. 1 Kc4 tr 2 Dd6F. 1 d3? (tr 2 Tf5F) Txf4! I løsningen er Tf4 bundet og Dd7 truer mat. I hovedvarianten frigøres Tf4, som derpå gør mat. I forførelsen er det lige omvendt (varianten er her 1 - Lg6 2 Dxe6;.f). Denne ombytning af trussel og variantmat har man set mange gange før, og stillingen er tung at danse med, Dom i THEMA DANICUMs hjælpømat-turnering 1976 Dommer: Jan Mortensen Spærrefrist 1. juli. 56. Toma Garai PRÆMIE 12 opgaver deltog i denne turnering; heraf var nr. 134 ukorrekt. Blandt de øvrige har jeg udvalgt følgende: Præmie, nr. 56 af Toma Garai efter Bror Larsson efter F. LI'iidgren.Dobbelt rømning i miniatureform i perfekt udførelse. Forgængeren kan dårligt nok betegnes som en sådan, da den kun indeholder en enkelt rømning. A,: 1 Dgl Sg3 2 Tfl Se4 3 Tal Sc3;.f.B.: 1 Dh8 Sf2 2 Lg7 Sd3 H3F B: slf8 4+3 3 Lal SclF. 1. hædrende omtale, nr. 55 af Knud Hannemann: Kd5 Sc8 Se7 - Ka8 Db8 Th~Lel. H2;.f.B.: -Th2. Samm~ tema som nr. 56, men knap så god udførelse, bl.a. er de to første hvide træk de samme i de to tvillinger. 1 Dbl Kc6 2 Tb2 Sd5 3 Tb8 Sc7F. B. : 1 Dh2 Kc6 2 Lg3 Sd5 3 Lb8 Sdb6;.f. 2. hædrende omtale, nr. 88 af Dieter MUller: Kh3 Td7 Lf4 Sf3 - Ke4 Ta3 Lc8 Bd4 Bd5 Bh5 Bh6, i!2;.f.to hvide brikker frigøres begge både i A og B, men skiftevis direkte og indirekte. Blokader og modelmatter 1 La6 Tf7 2 Ld3 Sd2F. B.: skf6: 1 Ta6 Se5 2 Te6 Tf7F Rosende omtale, nr. 18 af Arthur Madsen: Kb5 Bf2 - Kd7 De7 Td8 Le8 Lf6 Sc8. H5F. 3 sorte" skakker efter hinanden. Man forventer at Bf2 skal forvandles, men de.t er ikke tilfældet. 1 Ke6+ Kc4 2 Sd6+ Kd3 3 Sf7+ Ke4 4 Td6.f4 5 Ld7 f5f

249. Lars Larsen 1. PRÆMIE 3/ 13+lc 3o7, loennart Larsson 2. PRbJ:IE 120 Dom i THEMA DANICUMs 3-træksturnering 1976-1977 Dommer: Georg Thomas Spærrefrist 1. juli.!alt var 27 opgaver til bedømmelse; heraf var dog 4 biløselige og 2 uløselige. Blandt de resterende 21 har jeg udvalgt følgende: 1. præmie, nr. 2-!9, Lars Larsen. Løsning: 1 Tc6! tr 2 Sd7+ eiier.te6+ 1 - Kd5+ 2 Tc7+; 1 - Tb6 2 Ld4+; 1 - Txb7 2 Dg2!; 1 - Ld6 2 Lxd6+; 1 - Da4 2 Sd7+; 1 - Tb3 2 Te6+. Varianten 1 - Txb7 med stille hvidt 2. træk er højdepunktet i denne meget komplicerede opgave med krydsskakker som hovedmotiv, 2. præmie, nr. lq.1, Lennart Larsson. Prøvespil: 1 Sh3? Txd4! 1 Sg4? dls! 1 Sdl? cxd4!. Løsning: 1 Tff6! tr 2 Txd6+; 1 - cxd4 2 Sh3 (Danmarkstemaet) 1 - gxf6 2 Sg4 (Trusseltemaet) 1 - Txd4 2 Sdl (Dredsner) 1 - c4 2 Lb?+. En sammenkædning af 3 kendte logiske ideer. At to af forsvarene begge resulterer i en spærring for Lbl med samme mat til følge, er vel næppe at laste, da det sker med to forskellige brikker og motiveringer. l, hædrende omtale, nr. 12, Flemming Sørensen. Kel Dd2 Tc6 Thl Sb4'"Sg3 Lb2 Le2 Bh2 - Ke5 Dc3 Th4 Sa2 Lal Bc5 Bg6 Bh5. Prøvespil: 1 o-o? Dd4+! 1 Kdl? Td4! Løsning: 1 Lc4! tr 2 Te6~; 1 - Txc4 2 o-o!; 1 - Te4+ 2 Kdl! Logisk opgave; hvor nøglen, desværre med kort trussel, fremprovokerer dels kritisk træk og dels en skak af Th4. 2. hædrende omtale, nr, ill, Poul Hage. 3~ 8+11 Kf7 Dc3 Lc8 Bb4 - Ka4 Bc?."J:;Øsning:1 Le6! c6/c5 2 Lc4; 1 - Kb5 2 Dc5+; 1 - S- 2 Ld7+. Meget smuk (modelmat) miniature. 3. hædrende omtale, nr. 191, Knud Hannemann. A: Ke7 Dh2 Le5 - Kc8 Ld3. B: sld3 flyttes til di7 En miniaturetvilling, også med.logisk ide, henholdsvis: A = Slagromer. B = Blokaderomer, Prøvespil A: 1 Dg2? Le42Db2 Lb7! Løsning: 1Db2! tr 2 Db8~. 1 - Lb5 2 Dg2, Prøvespil B: 1 Db2? Lb3 2 Dg2 Ld5! Løsning: 1 Dhl! tr 2 Da8 eller Dc6~. 1 - Lf3 2 Dbl. B ligger dog temmelig nær opad inspirationskilden: G. Berg (efter H, Guttmann), Deutsche Schachzeitung 1930: Nr. ~ Kd6 Dg? Bc? - Kc8 Ldl). Rosende omtaler (uden rangord~n): Nr. 11, P. Rasch-Nielsen. Kb3 Tg2 Tg4 Sa4 Sh7 Le4 Bf5 - Kb5 Sa7 Lgl Lh3 Ba~Ba6 Bb7 Be5 Bf3. Prøves~il: 1 Tg6? Lf5! 1 Tc2? Lfl! Løsning: 1 Sf8! tr 2 Se6; 1 - Lb6 2 Tg6 (Trusseltema) 1 - Lc5 2 Tc2 (Rødovretema). Også en samkøring af to logiske ideer, men nøglen er desværre alt for tydelig. Nr. 99E, Poul Hage. Kfl Df3 Sf8 Bc6 Bd7 Bh5 - Kd8 Tg8 Sg6 Bd6.Be6 Bf2 Bg g5. Løsning: 1 Da3? tr 2 Dxd6; 1 ~ Ke7 2 Sxg6+; 1 - Kc7 2 Da5+; l - Sxf8 2 Dxd S, Også modelmatter, men knap så elegant som 247. Nr. ill, Lars Larsen. Kfl Df7 Tdl Sal Sh4 Lb6 Bf3 Bg3 - Ke3 Dc5 Ta5 Se6 La4"J;b2 Bb3 Bc4 Bd5. Bd7 Bh3 Bh6. Prøvesfil: 1 Dh5?. d4! Løsning: 1 Df5! tr 2 Dg4 eller Dxd5; 1 - Ld4 2 Dn5 Danmarkstemaet) 1 - Lb5 2 Lxc5+; l - Lc6 2 Dc2! Et herligt stille træk i sidste variant. 121 OM LEGALITET I HOPPSCHACK av Anders Olson Av fantasipjaser fordrar man i regel ingen legalitet. Men i ~ schack ligger det annorlunda till. Når jag uppfann hoppschacket, var min tanke att skapa ett nytt spel. Ett spel med den vanliga utgångsstallningen men dar PJS:serna rtlr sig efter nya regler. Det visade sig då att hoppschackkomposition ar en svar konst. Forfattaren har inte samma frihet som i vanligt schack, Han måste noga tanka på var han placerar sine figurer. Men svårigheter ar till ftlratt overvinnas. Ett intressant hoppschackproblem ar 712 (TD. 4/78 s. 80) av Rene Boyle & Verner Johnsen (om losningen se losaravdelningen). Excelsior med minorforvandling. En sinnrik konstruktion. Vits K och D mås:l(e manovreras så, att st inte kan gora sidosprång.från g-linjen, ftlrran det sista faltet ar nått. Och vad gtlr sb på h4? Jo, om vit i fjarde draget forsoker med Dh3? svarar svart med h2! Diagramstallningen ar elegant, men dar finns en hake. Vit ar inte vid draget! Jeg foreslår darfor att forfattarna satter en vb på h5. Svarts ftlrra drag kan då ha varit h7-h4. Vad gjorde då vit fore detta drag? Om han spelade Ke5(x)c5 eller Db5(x)d5, ar svart retropatt. Om han spelade Da5xDd5, kan svart visserligen retrahere Db5(x)d5. Men då ar vit retropatt. Att klara detta utan att stora den kansliga mekanismen ser inte latt ut. En mojlighet ar att satta en sb på e4. Att det fungerar, framgår av ftlljande bevisparti: 1 Ta3 Th6 2 Txa8 Txhl 3 Txc6+ Ke6 4 Dd3 Txfl 5 Kc3 Txbl 6 d4 Dd6 7 Txg8 Tdl 8 Dd5 Dd8 9 c4+ Kxc4 lo Ke5 Ld6+ 11 Kxc? Dh8 12 Ke5 Lf4 13 Lg5 e4 14 d6 Lxd6 15 Kc5 Df6 16 Kc3 Dh4 17 h5 Df6 18 Kc5 Lb4 19 Kc3 Dxb2 2o Kc5 d4 21 Ke3 dxf2 22 Ke5 g4 23 Df5 Df6 24 Dd5 Dd4 25 Kc5 Ld6 26 Db3+ Kxa2 27 Dxb8 Dxgl 28 De5 Lf4 29 Le3 Dxe3 3o Tg3 Lh2 31 Dxh2 Dgl 32 Df4 Dxg3 33 D~i Del 34 Df3 De3 35 Dfl De5 36 Df3 Db5 37 Dfl Dd5 38 Df3 gxe2 39 Dxd5 h4. Utan sbe4 ar problem t inte korrekt. Men denna B har inget konstnarligt varde. Dess enda uppgift ar att visa att stallningen ar legal. I min bok "OCH SPELET GÅR VIDARE" (s. 32) har jag darfor foreslagit att en sådan tilla~gspjas kan utelamnas i diagramstallningen. Galler då inte de samma om vbh5? Nej, inte riktigt. Danna B bor stå kvar ftlr att upplysa losaren om att vit har ratt att gora forsta draget. Annars kan han tro att det ar ett problem dar svart ska borja. Boyles och Johnsens utmarkta uppgift står sig alltså gott, om forfattarna satter till en vb på h5. Till sist ett personligt onskemål. Som upphovsman till detta spel ser jag helst att hoppfigurerna satts upp och ned. Grashoppan till ara! Hon ar sjalv med i spelet, och det var hon som gav mig iden. NYT FRA BIBLIOTEKET ved Leif Schmidt Af pladsmæssige grunde har vor formand Jan Mortensen overtaget administrationen og opbevaringen af bibliotekets periodica, Lånere bedes altså fremover rette henvendelse til formanden dersom man ønsker at låne skaktidsskrifter fra biblioteket. Bibliotekets øvrige bogbestand forefindes stadig hos Leif Schmidt, hvortil henvendelse bedes rettet ved låneønsker udover periodica. Som bekendt står biblioteket til fuld rådighed for alle medlemmer, lånetiden er 6 uger og porto bedes betalt af låneren begge veje,

850. Theo Steudel Wormser Zeitung 1957 3f 8+4 851. P. Weyl 1 PR Skakbladets 5. turnering 1910-12 5f 8+12 852. Theo Siers Herdfeuer 1934 4f lo+lo 122 Det overraskende IV Den beskedne bonde ved Jan Mortensen førstetræk En anden forvandlingside, hvor den forvandlede brik ikke spiller ind i matsætningeri, er aimless prom6tion, der ses i 850. Sort er i træktvang i tliagramstillingeii:'1 - Kb7 2Lxd7Kxa83Lc6F;l- Kd5 2 Lxd7 Ke53 Txb5f. Det gælder blot for hvid om at finde et uskadeligt ventetræk, og her kommer Bh7 jo som sendt fra himmelen: 1 h8d,t,l,s?! Nej, 1 h8d, T? Kb7 2 Lxd7 pat. 1 h8l? Kd5 2 Lxd7 pat. Derfor 1 h8s! (ikke 1 h8d? Kd5?? 2 Dd4+). Med sort i trækket i 85i var der straks mat 1 - e4 2 h8df, Hvid skaic!'erfor blot gøre et ventetræk eller en tempotabsmanøvre. 1 Db5 S- 2 Da5 (tr 3 Db4+) Sc4 3 Db4 e4 4 h8df er lige ved at gå, men 1 - Sd2 2 - Sf3+ ødelægger det. Og heller ikke 1 Kh2 gl 2 Kxgl Lf3! 3 h8d Lxg4! fører til noget. Men iøvrigt springer forvandlingenpåh8 jo i øjnene. Dog ikke 1 h8d,l pat! Og heller ikke 1 h8s e4 2 Sf7,Sg6 pat. Altsålh8T! e42 Ta8 (rømning) Ke5 3 Db8+ Sd6 4 Dh8+ Kf4 5 Dh2f. (3 - Kf6 4 Dh8+) (3 - Kd4 4 Sa4). Opgaven fik 1. PR. i SKAKBLADETS 5. turnering. Dommer en Dr. Niels Høeg brugte over en hel side til at berømme denne opgave. Forfatteren var en ung tysk 17-årig forfatter, der publicerede nogle få, men fortrinlige opgaver i 1910-ernes første år. Senere hørte man ikke mere til ham, formentlig er han faldet som offer for 1. verdenskrig. Sidste opgave er 852, hvor vi igen ser forvandling både i skinspil og løsning (repromotion), Sort i trækket har valget melieiii Kxd8, der straks fører til mat (2 Lb6f), og træk med Ba4, der imidlertid snart slipper op. Hvid skal altså blot gøre ventetræk, og hertil er Bh7 jo velegnet, Altså 1 - a3 2 h8l axb2+ 3 Kxb2 Kxd8 4 Lb6f. Men 2 - a2! og nu mangler hvid et 2. ventetræk. 1 - a3 2 h8t a2 3 Th7 etc., men nu er den gal efter 2 - axb2 3 Kxb2 pat! Rigtigt er 1 - a3 2 h8s.a2 3 Sxg6; 2 - axb2 3 Kxb2. Det var skinspillet, nu kommer løsningen, hvor hvid har brug for et tempotræk mere. 1 h8s? a3 2 Sxg6 a2! 3?. 1 h8t? a3 2 Th7 a2! 1 h8t? a3 2 Tf8 axb2! Det rigtige træk. må altså være 1 h8d! a3 2 Dh7 a2 3 Dxg6; 2 - axb2 3 Kxb2. CANTERBURY 1978 ved Jan Mortensen I tiden 3o. aug.-6. sept. holdt FIDE's problemkommission sit 21. møde i Canterbury, England. 19 af de 21 medlemslande var repræsenterede (DDR og Italien manglede). Samtidigt med kongressen afholdtes den 2. internationale løserturnering for hold. De officielle skandinaviske delegerede var Jan Mortensen (DK), Bo Lindgren (S) og præsidenten Jan Hannelius (SF), Hannu Harkola (SF) fungerede som sekretær. Desuden deltoe;kjell Widlert (sammen med BL) (S) og Harry Hurme og Pauli Perkonoja (SF) i holdløserturneringen. Lige som i 1977 i Malinska havde man arrangeret en stor problemistkomsammen i forbindelse med kongressen, Og der var da også mødt henimod loo problemister op, nogle med ægtefæller og børn. Flest var der naturligvis fra U.K., men også BRD og Holland var godt repræsenterede. Mødet fandt sted på Christ Church College, hvor deltagerne også var indkvarteret. Man havde lagt vægt på et stort udenomsprogram med hold- og individuelle løserturneringer, kompositionsturneringer, foredrag og udflugter. Til det egentlige formål, afholdelse af kommissionsmøder, var der derimod dårligt nok tid. Disse kommissionsmøder er ved at udvikle sig til mere at være en lejlighed til at træffe nye og gamle bekend te, og det kan jo også være udmærket, men så er det næppe rigtigt at lægge dem uden for sommerferiesæsonen. I øvrigt var Canterbury et fortrinligt valg, man havde ligesom i Danmark to år forud (Ribe) valgt en historisk by, der ikke var alt for stor, til almindelig tilfredshed blandt deltagerne og deres ledsagere. Da der som sagt ikke var megen tid til mødets egentlige formål, nåede man ikke.ret langt her. Seks internationale dommere udnævntes. Derimod ingen internationale mestre og stormestere, da det nye 12.3 FIDE-album 1971-73 endnu ikke var trykt, selv om dette oplystes at skulle ske inden for de næste 14 dage. Man diskuterede endnu en gang udnævnelsen af stormestere honoris causa, men heldigvis blev dette afvist med stor majoritet. Den eneste måde at erhverve stormesterti tlen på er altså fortsat at få optaget 7o opgaver i FIDEalbummerne. Man kan sige meget imod dette punktsystem, men det sparer i hvert fald en for pinlige diskussioner ved møderne om hvem, der efter kommissione~s opfattelse er kvalificeret til stormestertitlen (og især, hvem der ikke er det). WCCT-turneringen diskuteredes (det er som bekendt kompositionsturneringen for landshold). Der havde jo været visse problemer med denne, idet det dels var vanskeligt at finde en arrangør, dels var man fra Sovjetunionens side modstander af, at fantasiskak skulle indgå. Man brugte en hel del tid på at diskutere et forslag om i stedet at modtage en historisk afdeling med alf iler - ferser osv., selv om det var tydeligt nok af stemningen, at dette ikke ville blive accepteret. Til sidst lykkedes det at finde en kompromisløsning, der tilgodeser alle interesser. Der bliver lo afdelinger, men hvert land deltager kun i 8 af dem efter eget valg. Dermed kan SSSR ud.skyde fantasiskak og hjælpematter og DK studier og endnu en afdeling. BRD påtog sig derefter at arrangere turneringen. Der var nyvalg til præsidiet. Genvalg over hele linien: Præsident Jan Hannelius (SF), 1. vicepræsident Bedrich Formanek (CS), 2. VP Barry P. Barnes (UK), 3. VP. Igor D. Ljapunov. (SU). Kun en invitation til næste års møde forelå, nemlig fra Israel. Dog kunne denne ikke umiddelbart accepteres, da rejsen er lang og kostbar og adskillige medlemmer kan af forskellige grunde ikke deltage, Efter mødet er det meddelt~ at 1979-mødet denne gang_ vil finde sted i Hyv Lrikåå 8-15 juli (55 km. nord for Helsinki).

853. Bjarne Blikeng 2 PR Posts;iakk 1976 21 ll+lo 854. Bjarne Blikeng Maeasinet for Alle 13. marts 1943 21 9+9 855. Bjarne Blikeng 2 HO Suomen Shakki 194 7 21 lo+lo 124 NOEN NOSTALGISKE BETRAKTNINGER av Btame Blikeng I mitt 16-årige fravær fra problems jakk i årene 1951til1967 skjedde store forandringer i idevariasjonene på 2-trekksoppgavenes område. Mens vi i 4o-årene boltret oss i det den gang hypermoderne "fortsatt forsvar" og uttallige kombinasjoner av linje- bindingsog mattforførelsesideer og hvor vi i sistnevnte forsøkte å "villede" løserne til å benytte galt 2-trekk, prøver man idag å føre løserne på villspor ved å bruke feil 1. trekk. Det som ofte forundrer meg i dagens 2-trekkere med "villedende" forsøkstrekk, og gode sådanne, legges liten vekt på å kombinere dette med skarpe sorte forsvars- og blottelsesideer. Kanskje er dette vanskelig å få til? Men det er forsøk verd! Her er et forsøk: Nr. 853. Forsøksspill: 1 Se-g5? (tr 2 Te31) 1 - Sd-f4? 2 Sf?I; 1 - Df4? 2 Dxd5I, men: 1 - Se-f4! 2?; 1 Sd2? Se-f4? 2 Sc41, 'men: 1 - Sdf4! 2? Løsning: l Sd6! med 3 Stocchiblokader på feltet f4 når de sorte springere og dame går dit. Greier noen å lage 3 forsøk hvor også den tredje blokadefigur hindrer matt i det tredje forsøk?! Ideen om forsøksspill, forspill og mattendringer er selvsagt av meget gammel dato, men opprinnelig var vel dette ideer som i hovedsak ble benyttet i treklcpliktsform? Tanken om forsøksspill var ihvertfall langt utenfor tankegangen da følgende oppgave ble laget: Nr. 854. Løsningen til denne opgave er: 1 Sf3 som """'truer2 Dd5I. Temavariantene som viser Tema E kombinert med sorte selvblokader er: 1- Se4 2 Sfe5I og 1 - Se3 2 Sc-e5#. Hvis jeg skulle laget denne oppgave idag ville jeg ha føyd til en sort bonde på b6! Hvorfor? Jo, for å få til de "tematiske" forsøkene 1 Sh3? som strander på Se4! og 1 Sf7? som strander på Se3! Bonde b6 må til for å hindre "dobbelforsvar" Lb6! Som lese~ne Ber var ideen om den slags forsøkstrekk fullstendig fremmede for oss. I forbindelse med Novotny og Finsk Novotny var forsøksideen derimot et yndet motiv den gang (som nå!). Nr. 855. Forsøk: De3? og e3? Løsning: 1 Le3! Et artig eksempel på at en kunne lage noe med forsøkstrekk i forbindelse med bestemte temaer, selv om det den gang var fullstendig ubevist viser f'ø.lgend e t 856. Bjarne Blikeng Szachy (Polen) Mai 1949 21 9+13 125 857. Bjarne Blikeng Arbejderskak nov. 1947 21 lo+9 858. Bjarne Blikeng 1 PR Problemisten lq44 21 9+13 Nr. 856. Løsning: 1 Th4 (truer fxe4#). 1 - Sb-d6 2 Lxe6I (Se??); 1 - Sc'd"b 2Se?# (Lxe6?). Herpai-temaet. Det som man nå oppdager, 3o år etter, er forsøkene: 1 Lh5? og 1 Sf6? med trussel fxe4 strander henholdsvis på Sbd6! og Scd6! Altså et ubevist moderne tilsnitt til en gammel oppgave. Tanken om mattendringer og temaendringer hadde etter hvert vunnet terreng uten at disse ideer behøvde å være i form av trekkplikt eller kryssjakk. Også andre ideer fikk fritt spillerom. Nr. 857. Forspill: 1 - Sce4 2 Sxf3# (Sc4?); 1 - Sfe4 2 Sc41 (Sxf3?). Blokader med mattforførelse. Løsning: 1 e4! (truer 2 Txf5#). 1 - Scxe4 2 Ld6#; 1 - Sfxe4 2 Dg3I. Sorte selvbindinger. Andre former for endring fra forspill til løsning ble også mere og mere aktuell. En spesiell form for endring av temafelt har jeg imidlertid ikke sett hverken før eller etter at jeg laget denne. Nr. 858 I diagrammet er feltet e5 et fluktfelt for sort konge. Når de sorte brikker: Dh8, Sf3 og Be5 går til dette felt oppstår mattene resp.: Db?I (ikke Sf4 eller e4?) Sf41 (ikke Db? eller e4?) og e4# (ikke Db? eller Sf4?). Løsningtrekket er: 1 exd4 med Dxc5 som trussel. Nå er ikke e5 fluktfelt lengere men feltet d4! Og så oppstår variantene: 1 - Dxd4 2 Db?I (ikke Lc4? eller Sf4?); 1 - S3xd4 2 Sf4# (ikke 2 Db? eller 2 Lc4?); 1 - S5xd4 2 Lc41 (ikke 2 Db?? eller 2 Sf4?) Stocchitemaet med endret temafelt! "Hvit ide" (i motsetning til "sort ide": hvite brikker som skaper blottelser i hvi ts egne angrepsplaner) la vel grunnlaget for de senere 859. Bjarne Blikeng Arbe;iderskak sep. 1948 2.P, lo+l2 former for forsøksspill. Her er et eksempel: Nr. 859. Forsøk: 1 Sc4? Tb3! (Lc4# går ikke!); 1 Sd3? c4! tsxb6 går ikke!) 1 Sg4? er derimot ikke hvi t ide, (ihvertfall en meget simpel sådan) da S stiller seg i direkte slag for sortd. Løsning: Sg6! Det var vel derfor ingen tilfeldighet at nettopp "Hvit ide" ble valgt som "tema" i den nordiske problemmats j i 1947/48 860. Bj. Blikeng 4-5 PL Nord.Probl.matsj 47/48 21 14+lo

861. Bj. Blikeng 1 BO Tidskr. f1srschack 1949 126 hvor de danske problemister gjorde en enestående ~od innsats. Nr. 860. Forsøk: 1 b6? (tr -Te7F) Sfxe4!; 1 c7?""-dxe4! og 1 Sxf4? Sdxe4! Løsning: 1 bxa6 med triplært Stocchitema på feltet e4. Merk at hvit i hvert av forsøkene fra tal seg selv muligheten til å sette matt når sort forsvarer seg på ret måt, Desver:r emangler jeg de gode 1. p:r emierte og2. premierte oppgaver av henholdsvis: Lars Larsen og Walther Jørgens en fra denne mats jen, Håper å få se dem på trykk i 'I'HEMADANICUM! I i:iisteoppgave i denne artikkel skal jeg vise et "famlende" forsøk på de ideer med forspill, mellomspill og løsningsspill som senere skulle vis-e seg å bli umåtelig populære etter at flere av de store mestre begyndte å arbeide med dem. Nr. 8Gl, Forspill: 2-f. 14+9 1- Tc5 2 Txe4-f..Forsøk: 1 Sgf4?,Tc5? 2 Dxe4/. men 1- Se3! 1 Sdf4? Tc5!; 1 Se7? d5! Løsning: 1 fxe4 Tc5 2 e5-f.. Leserne får så ba meg unnskyldt for at jeg kun har brukt egne oppgaver. Når man sitter ensom en sen nattetime og studerer nostalgiske "dokumenter" blir man lett selvonntatt! 862. H. Knuppert HO DSK's TT 1941 2-f. 4+3 863. M.E. Nordlohne Tileg. J.A. Oosterhuis Adversaria 1975 2# 4+4 EN PROBLEMAFTEN AF DE STORE Leif Schmidt Fredag den 9. feoruar afholdt DSK. et møde hos Willy Enggren med ikke færre end 13 deltagere. Årsagen til det fine fremmøde skal sikkert ses i lyset af, at Lars Larsen havde accepteret en indbydelse til at holde foredrag, De tilstedeværende var: J.P. Toft, Walther Jørgensen, Willy Hansen, Ole Balslev (Tåstrup), Fricke, Verner Johnsen, E. Uldaler, Iver Pedersen, Jan Mortensen, Leif Schmidt B":jørnNielsen og naturligvis foredragsholderen Lars Larsen og værten Willy Enggren. Lars Larsens foredrag havde titlen: 11Er miniaturen den.ideelle opgaveform?". Det var et yderst interessant foredrag, som Lars Larsen havde forberedt meget grundigt, og som blev uerveret niedmegen charme. Der blev vist miniatureopgaver og opgaver med flere brikker, der indeboldt det samme tema. Ved denne sammenl.igningvar det muligt at konstatere hvilken opgave der var den mest vellykkede. En konklusion, om miniaturen var den ideelle opgaveform, blev der dog ikke givet, og det synes da også at kvaliteten skiftede - den ene gang i miniaturens favør og næste gang omvendt. Vi bringer et eksempel fra foredraget: Nr. 862. 1De3 træktvang. 1 - Te4/Tc4/T-/Kc4/ c4 ~xc5/td6/txc5/db3/de6-f., Nr.,63. 1 Ta2 (banin&) Kc3 2 Db2-f.. 1 - T-/Tc3 Te3/c3/f5 2 Txc4/Td5/Dxc4/Ta4/De5-f.. Fru Enggren havde travlt med at servere kaffe og franskbrød med ost - men det var vist nok også muligt at få brød uden ost?! Ole Balslev Kompositionsøvelse 21 864. Tåstrup (DK: 21-9+9 127 ORIGINALOPGAVER Bjarne Blikeng Koæpositionsøvelse 23 8G5. Kristiansund (N) 2-f. 8+8 Verner Johnsen Kompositionsøvelse 23 Valentin Lider 867. København (DK) 868. Moskva (SU) 2-f. 8+7 Olaf Mathiassen Kompositionsøvelse 23 870. Løten (N) 2-f. 8+7 2-f. lo+9 21- lo+? Steen Christensen Kompositionsøvelse 23 866. Helsingør (DK) 2-f. 8+7 Zdenek Masek 869. Beroun (CS) 2f. 9+lo John Svedberg Claude Goumondy 871. Iggesund (S) 872. Paris (F) 3-f. 11+9

128 ORIGINALOPGAVER 129 ORIGINALOPGAVER Lars Larsen 873. Sønderborg (DK) Milan Legisa 874. Ljubljana (YU) Ole Balslev Kompositionsøvelse 2o 875. Tåstrup (DK) Manne Persson 882. Mora (S) Evgenij P. Sorokin 883. Ivano-Frankovsk (SU) Anders Lundstr~m 884. Vindeln (S) 3-f 9+9 N. Budkov & N, Nagnibida 876. (SU) 3-f 6+4 Radu Dragoescu 877. Bukuresti (R) 5F 5+4 Claude 878. Goumondy Paris (F) H2# 2.1.1.1 7+5 H2-f, o.1.1.1 & 1.2.1.1 L. Makaronets 885. Lvov (SU) 5+13 G. Nemeth & I. Persa 886. (H) H31' 2.1.1.1.1.l 3+6 Flemming Sørensen 887. Århus (DK) H2-f B; s~h? 3+3 H2F 2.1.1.1 4+6 H2-f, 4.1.1.l 4+lo H31' 2.1.1.1.1.1 7+7 H4r 3+5 H4r Skinspil 2+5 Fritz Hoffmann 879. Weissenfels (DDR) Pjotr L. ~akarenko 880, Ermentau (SU) Boris Ostruh 881. Ljubljana (YU) Fritz Hoffmann 888. Weissenfels (DDR) Saturnin Limbach 889. czestochowa (P) L. Makaronets 890. Lvov (SU) H2-f B: Kg3-h3 6+6 H2# 3.1.1.1?+lo H2# B: Sc4-b5 5+6 s2,i: 8+12 s2,i: 3+11 s2,i: lo+9

S2/, ll+lo 130 ORIGINALOPGAVER Milas Marysko 891. Irwin L. Stein Zlat~ Olesniee (C~) 892. Sun City (USA) Paul Mouteeidis 894. Thessaloniki (GR) SloF 6+4 H5F eiree 2+4 S4F 14+7 Evgenij P. Sorokin 895. Ivano-Frankovsk (SU) Sl7F 6+14 H2F eiree 2 løsn. 3+4 Anders Lundstrom 893. Vindeln (S) S5F 6+2 Steen Christensen 896. Helsingør (DK) Serie-H9F 6+7 Verner Johnsen Anders Lundstrom Georg Thomas 897. København (DK) 898. Vindeln (S) 899. København (DK) Serie-H22F eiree 6+2 131 LØSNINGER til siderne 77-80 ved WILLY ENGGREN 684. Aksglæde:l ed? tr 2 Sd5F eller Sf5F. 1 - Dg6/Dh7/Ke6/Dd7+ 2 d8d,l/de8d/d8s/dd7f Tre frigørelser. Lille skinspil 1 - Dg6. 685. Lider: 1 Dh5? Se6! 1 Del! træktvang. Mod undertruslerne 2 Lc6 og Da57er1- Sf3 fortsat krydsforsvar, se nr. 319, juli 1977. 1 Dh5? pareres ikke med Sf5 eller Se6 (LL). Springerhjul med delvis ændrede matter (VS). Ikke meget variation i matterne (VJ). 686. Myhre: 1 Td5 tr. 2 Db8 eller Tf5F Zagorujko, matændringer i relation til forspil 1 - Dxe2 og 1 - Dxe3 og forsøg 1 d5? Txd5! Andregodeforførelser er 1 Ld2? Txd2! 1 ef7? Dxg4! 1 Db8? Txa?! og 1 Db?? f5!, 687. Petite: 1 Da3 tr. 2 Df3F. 1 De5? Kg4! Skinspillet 1 - fe og ig ser de færreste vel på gr-und af den truende kongeflugt (LIL). 688. Svedberg: 1 Se5 tr. 2 Lg4F Klar= og elegant fremstilling af temaet. Ikke mindre end tre sorte brikker får bevægelighed ved nøglen (JM). Den grove trussel forhindrer gode varianter som 1 - Le6 og Lg8 (LL). Meredith uden hvide bønder (forf.). God nøgle (VS). 689. Svedberg: 1 Sd4 træktvang. Samme skema som 688, men har i modsætning til denne træktvang. Et plus er det, at førstetrækket ikke alene frigør løberen, men også åbner dens skaklinie mod hk~ Konstruktionen virker noget tungere end 688 (JM). Træktvang med fem gode varianter. Langt bedre end 688 (LL). 690. ~: Uløselig. Tilsigtet 1 Df4 tr. 2 e4f, men strander på Lh7! Korrektion: +sbh7 (forf.). Opgaven hører til konstruktionsøvelse nr. 19 (jan. 1978, side 19). 691. Balslev: 1 Se3 tr. 2 Tb5F. 1 - Sd5 2 Sa2+, men dual Sxb5+. 692. Dragoeseu: A: Skinspil 1- b4 2 Se? b5 3 Sb5F. LØSriing: 1 Te8 b4 2 Se? Ld5+/L= 3 Sd5/Sb5F B: 1 Te6 b4 2 Se? b5 3 Sb5F. B er overflødig,_ dacdet kun er en-gentagelse af skinspillet i A, og den har desuden biløsning 1 Sb4 2 Ld2+. 3 + 2 point. 693. Grande: Uløselig. Tilsigtet 1 Sf5 tr. 2 Se3+, strander på 1 - T-! 694. Balslev: 1 h6 2 g7 3 g8s 4 Sf6 5 e7 6 e8d 7 De7/Df8F. Temaet fremkommer igen efter sorts 3. træk (JM), men desværre er der biløsninger, kortest i 5 træk: 3 g8d 4 Le4 5 Da8F. Max. 4 + 3 p. 695. Feather: 1 La5 Ka3 2 Ld5 Th6F (ikke 1 Lb6 Kb3). 1 Lb5 Kb3 2 Ld6 Lf77 (ikke 1 La4 Ka3). Flere løsere overså den sorte skak i forførelserne. Spærring og blokade i forskellig højde (VS). 696. Hage: 1 Kb5 Te4 2 Db6 De4F 1 Db? Te5 2 Ta6 De5F 1 Da? Te6+ 2 Se6 De6F. 1 Tb5 Te? 2 b2 De7F. Et problem af fineste harmoni (LL). Mat i forskellig etage (VS). 4 point. 697. Lundstrom: 1 Sh4 Dal+ 2 Kf8 Dh8F. 1 Sh8 Dhl 2 Kf8 Dh8F. En ny, men ikke tilstrækkeligt varieret udgave af det gamle tema: hd på fire hjørner (LL). 698. Myllyniemi: A: 1 De2 Lh4 2 Tf5 De6F. ~: 1 De4 Lg3 2 Tg6 De8F. Q: 1 Df2 La5 ~ f5 De6F. Endelig en righoldig hjælpemat uden nogensomhelst trækgentagelse (LL). Sindrig (VS). 699. Myhre: Skinspil 1 - Te2 2 Ta2 Le3 3 Kal TelF. Løsninger: 1 Ka2 Tb3 2 Tbl Le3 3 Kal Ta3F. 1 ba2 Ta3 2 Le3 Ld2 3 Lb4 Tb3F. 1 Lel e5 2 Ld2 Ld2 3 ba2 Tb3F. Biløsninrr: 1 Lel Tel+ 2 Kb2 Le3+ 3 Ka2 TalF og 1 Ta2 Tb3 2 Kel Tb2 3 K l TblF. 700. Syzonenko: 1 - Lf8 2 Lb6 Te? 3 Ke5 Te4F 1 Lb8 Te8 2 Lf4 Le? 3 Ke5 Le5F. En lille perle, måske inspireret af nr. 378 (LL).?ol. Bartel: A: 1 Se2 Sb4 2 Kal Ke3 3 Sa3 Kb3 4 Sbl Se2F. B: 1 Sb3+ Kdl 2 Sel-Sd4 3 Kal Ke2 4 Sa2 Sb3F. Ekko-blokader (VS)~ 4 point 7o2. Lindgren: 1- Dd7F 1 Kf7 Kd2 2 Kg? Ke3 3 Kh6 Kf4 4 Kh5 Dh7F. 4 p, 7o3. Koder: 1 Dd4 Lbl 2 Dd3+. 1 - Se2 2 De3+. Tynd, rent. afventende l'""ørstetræk(jm). Uha! (GT).

132 7o4. Stein: 1- fe4/f4/fg4 2 Te4/Sf3/Sg4. 1 Kd5 fe4/f4/fg4 2 De4/Df3/ Dg3. 1 Tf4? ef4! 1 Tg-? fe4! 1 Sfl? f4! 1 Sf3? fg4! Fiks nøgle, som binder den i skinspillet matsættende brik, hvorefter hvid atter frigør den (GT)'. Blokadeændring (VJ). Tg4 og Sh2 sover i løsningen (LL). 7o5. Bakcsi: 1 Tg8 L- 2 De4+ Le4. 3 Se3+. 1 - S- 2 Df4+ Sf4 3 Se3+. Rent ventetræk som i 7o3 (SC). 1 Dxg3 strander på 1 - Lf2+. 706. Lender: Mislykket, 1 Tg3 tr. 2 Df5+ Kd4 3 Dd5+ Dd5f, 1 - Dgl/Df3 2 De3+ De3 3 Tc4+ Dd4 4 Th3 Dc4f, men dual 1 - Df3 2 Tg4+. Også på 1 - Dh2 2 Tg4+ Df4 3 Sf3 h2 4 Dh2 Dg'4Ter der dualer ved 3 e3 eller 3 Td3. Desuden biløsning 1 Tfe3+ 2 Tg3+ 3 Df5+ 4 Dd5+. 7o7. Weber: 1 - f5f. 1 Le? f5+ 2 Kf4 Kf6 3 Ld8+ Kg6 4 De6+ Se6f, Men hvid kan jo oggå spille 1 Lh6 og 3 Lg5+. 4 + 3 point. 708. ~: 1 Lc4 e 2 Ld4 e5 3 De4 ed4 4 Lfl d3 5 Sdl d2f. Opgaver, hvor en hvid bonde går fra 2, række op til 8, række kaldes excelsior (latinsk: højere op). Opgaver, hvor en sort bonde går nedad, kan man tilsvarende kalde profundior (dybere ned). Tilsvarende opgaver som 708 er set adskillige gange før (JM). 7o9. Swindley: Uløselig. Tilsigtet 1 Tb6 Lbl 2 d3+ Ld3 3 Da8+ Ke5 4 Ta5+ Lb5 5 Dg2 Sc2 6 Sf7+ Kf5 7 e4 de4 e.p.f, men forfatteren har overset 1 - Ld3!!øvrigt kan analoge løsninger opnås efter 1 Dh5, 1 Db5 og 1 Dc5 (se). 710. Petersen: 1 Ta5+ 2 Dc2+ 3 Tc5+ 4 e3+ 5 Te4+ 6 Te3+ 7 Df5+ 8 Df3+ 9 Lf6+ lo Dhl+ 11 Ddl+ 12 Lb2 13 Sf6+. Meget raffineret med to bundne sorte brikker og stille 12. træk. Kære Filip! Hjertelig tak for tilegnelsen af dette "kraniebrud" (GT). 8 point. 711. Makarenko: 1 Tb3 2 Td3+ 3 Ta3 4 Ta5+ 5 Tal 6 Tdl+ 7 Ld3 8 Lh7+ 9 Kh8 lo Tfl 11 b4 12 Tdl+ 13 b5 14 Tfl+ 15 b6 16 Tdl+ 17 b7 18 Tfl+ 19 b8d 2o Tdl+ 21 Db2 22 Tfl+ 23 Kg8 24 Tdl+ 25 Sd6 26 De8+ 27 ed6 Te8f, men SC bruger kun 2o træk ved 11 g8t 13 e4 15 Tgl 17 Txe7+ 18 Tg7+ 19 De8+ 2o Kg8, og OR kan nøjes med 23 træk ved 11 Tf4, hvorefter han får manøvreret det hvide tårn til h7. Der var ingen, der fandt forfatterens løsning. Max. lo + 9 + 9 p. 712. Boyle & Johnsen: 1 Db5 b4 2 Ka5 a4 3 Dfl Tgl 4 Dhl Tg3 5 g4 Tg5 6 g6 Tg? 7 gbs Te7 8 Sc6f, 2. træk forhindrer senere Tb5. Jeg har glemt at vende brikkerne på hovedet (VJ), Tak, lad os endelig være fri for det! Da man alligevel må skrive hopskak under diagrammet er omvendte brikker kun til gene (WE). 713. Christensen: A: 1 Ta4 2 La6 3 Kc4 4 Kb5 Sd6f, 1 Lg6 2 Ke4 3 Kf5 4 Tg4 Sd6#. ~: 1 Ta4 2 Kc4 3 Kb5 4 Lc4 Sc7f. 1 Ke4 2 Kf5 3 Tg4 4 Le4 Se7f. 8 point. 714. Hannemann: 1 b5 Lb5+ 2 Kc2 Lfl 3 Dgl b5 4 Kb3 Kd2 5 Sb4 Lc4f. 1 - Lf5+ 2 Ke3 Lbl 3 Tal f5 4 Kf3 Kd2 5 Sf4 Le4f. Biløsning: 1 f6 Lh3 2 Dgl+ Lfl 3 Kc2 b5 4 Kb3 Kd2 5 - Lc4f. Synd for den ellers så smukke ekkoopgave. Forhåbentlig kan den reddes (VJ). Er selvfølgelig inspireret af nr. 387 (forf.). 715, Hannemann: 1 gh6 2 hg5 3 gf4 4 Kh3 Th5f. Diagramstillingen viser bogstavet B (Bo), og ved de fire serietræk forandres dette til et L (Lindgren)! 716. Hoffmann: 1 - Te2 2 Lc2 Telf. 1 Kel Sa3 2 Ldl Tc2f, Biløsning: 1 Kel Tb2 2 Lc2 Tblf. Derimod strander 1 Lc4(Sbl) Tc2 2 Le2 Tcl+ på3kcl(tal)! To gange mat med tabu p.gr.a. selvskak ved c.ircerepuls (forf.). Men altså tre gange! 717. Olson: 1 a3 Sb6+ 2 Txd7! Tb5 3 Ta7f. 1 - Sc5 2 Ka7+! Kb5 3 a4f. rn8? Sc5 2 Ka7+ Kb5 3 a4+ ba3 e. p,! hk reddes fra skak ved at hvid giver sort et nyt maxitræk. Kan kun forekomme i logisk max (forf.). 718. Skovlund: 1 h8s 2 Sg6 3 Se7 4 Sd5 5 Sc3 6 Sdl 7 Tb3 8 Sc3 9 Tel feld=. Derimod strander 2 Sf7? 3 Sd6 4 Se4 5 Sd2=, 5 Tb3? Kfl 6 Sf4=, og 6 Sbl? Kg2 7 Sd2=. Biløsninger: 1 Tb3 2 Tbe3 3 Tc2 133 4 h8l 5 Tb3 6 Lc3 7 Lel 8 Tcc3 feld= (SC) og 1 Td2 2 h8d 3 Tc3 4 Da8 Kel 5 Tcl+ Kxd2 6 De4 Kxcl 7 Dd3 fl 8 Dc2+ Kxc2=, 6 - fl 7 Tdl 8 Dc2+ Kxc2= (EM). 719. Ylikarjula: 1 c3 bc3 2 Sd4 cd4 3 e5 de5 4 Sf6 ef6 5 Tg7 fg7 6 Th8 gh8l 7 Le5 Le5=. Diagonal excelsior. Lal er forvandlet (GT,HD). LØSERLISTE: Første tal angiver scoren for nr. 4/78, andet tal samlet score. MAXIMUM.. 215/ 67(3 0, Kroll 98/348 s. Christensen 168/301(2 H. Dysted,,. 92/388(1) E. Mortensen. 137/277(2 K. Thrane.. 79/ 79 V. Johnsen 134/268 2 L. Larsen, ".. 67/ 13(2) O. Reeh. 133/362 1 N. Danstrup 32/ 35(1) G. Thomas 118/109 2 A. Binderup 29/375 I. Pedersen 109/ 93 1 O. Balslev~ 24/ 96 V. Sergejev, Sovjet loo/278 1 P.E. Flarup 4/122 STEEN CHRISTENSEN var langt den bedste og blev således også ÅRETS LØSER 1978 med en score på 592 ud af 682 mulige = 87%. Bravo! Desuden fører han nu i den samlede stilling. Løserpræmier tilfalder G. Thomas, Lars Larsen og Iver Pedersen. K. Thrane hilses hjertelig velkommen. Vi beklager den høje fejlprocent i opgaverne. Hele 13 var ukorrekte. Forhåbentlig går det ikke så galt i fremtiden. TESTERE SØGES! 900. Gerhard Kaiser Deut. Schachztg. 1937 41 8+'5 HJERNE VRIDEREN ved Willy Enggren & Jan Mortensen LØSNINGER TIL 900-01 se side 135 9o1. J. Berger V. af 4 PR NUrnberger T. 1883 3# 7+11 Løsninger til side 112 834. Orlimont: 1 Kal a4 2 Lf4 Kxf5 3 Dblf. 835. Juchli:1Sxc6 Le5 2 Das. l-kxe4,le12 Ddl. l -Lh2,Ld6,Lc7,Lb8 215'i"ll. 1 - Lf2,Lf4 2 Dfl eller Ddl. 1 - Lh4 2 Ddl eller Da8. Da kun få løsere gør. sig den ulejlighed at indsende løsningerne til hjernevrideren og da vi trods alt mener, at der er interesse for disse opgaver, vil vi fremover bringe opgaver og løsninger i samme hefte. Kommentarer og angivelse af løsertid kan dog stadig sendes til Willy Enggren. 900 sender Leif Schmidt os og spørger om den er egnet til hjernevri<reren.da løsningen i sin tid blev publiceret i DSZ hed det: Denne ganske fremragende konstruerede opgave fandt med rette stormende. bifald hos løserne. Om 9ol hedder det i White-bogen "THE WHITE KING": A grand study, renownea for it difficul ty. J. Berger er jo mest kendt for sine Kunstgesetze, der dannede grundlag for den gammel tyske skole og igen dannede grundlag for meningsudvekslinger af voldsom styrke med tilhængerne af den nytyske skole.

9o2. Villy Nielsen Arbejder Skak 1941 2-f 2+4 9o3. Knud Hannemann Nationaltidende 1924 I W.J/ff/h ::-..-..-Æd Y.J-..-..Yfl-2 2-f 4+3 9o4. jan Mortensen Orie:inal 2-f 7+4 134 SORTE SVÆKKELSER En artikel for begyndere - men andre må også gerne læse med. ved Jan Mortensen I sidste nummer (side 113-115), omtalte vi de tre slags tvang, der findes i skakopgaver, og orr.talteogså, - at i opgaver med træktvang medfører alle sorte træk en svækkelse af den sorte stilling. Vi skal nu se lidt på arten af de forskellige sorte svækkelser, der findes. Sorte svækkelser forekommer også i opgaver med trusselstvang, men det vil vi vende tilbage til ved en anden lejlighed. Den mest banale svækkelse er, at en sort brik opgiver dækningen af et hvidt matfelt. Dette ser vi i 9-QZ. Efter 1 Se4 må sort opgive dækningen af emen f2 eller e3 (1 - S- 2 Sf2-f, 1 - f3 2 Sg3-f).Denne svækkelse er så almindelig, at den dårligt nok har noget navn; man kan kalde den dækslip. Den optræder i næsten alle opgaver i ligegyldige bivarianter, som forfatteren har været nødt til at tage med af rent tekniske grunde, dvs. for i det hele taget at få en korrekt opgave ud af det. I 9o3 er der igen dækslip efter 1 Kf7 Lxb5 (2 DC'ti7). Samme mat følger efter 1 - Lc8, hvor dækslippet foregår på den måde, at løberen stiller sig i slag på matfeltet. 1 - Ta8 er ena rart af dækslip, idet tårnet ikke dækker selve matfeltet, men kan trække imellem på c?, når hvid trækker 2 Db6. Med mindre altså den opgiver dækningen ved 1 - Ta8. De to vigtigste varianter i 9o3 er dog trækkene til b7. 1 - Tb? giver samme mat som 1 - Lxb5 og 1 - Lc8, nemlig 2 Dc8-f, La6 sættes her ud af spillet ved at tårnet spærrer for løberen. Man kalder dette for selvspærring eller blot spærring. Man bruger ofte også et fint fremmedord interferens som betegnelse for denne svækkelse. 1 - Lb7 2 Db6-f er igen en selvspærring. Selvspærringer er meget hyppige i skakopgaver. I 22± ser vi igen dækslip efter træk med de sorte springere (1 Lg2 Se6-2 Sg7-f; 1 - Se4-2 Sd6-f). Ligeledes efter 1 - Lxe8,Lf7,Lg6, der besvares med 2 Lh3-f. 1 - Lxf3 giver samme mat, idet løberen selvbindes. Ved selvbindingen ophæves løberens bevægelsesmuligheder, således at dækningen af matlinien h3-f5 forsvinder. 135 I 9o5 (1 Dg6) dækker løberen feltet h5, men der riiides ikke noget løbertræk, der ophæver denne dækning. Efter 1 - f4 viser det sig, at Lg4 er bundet, så2 Dxh5 kan følge. Men selvbindingen er af en anden art endi 9o4. I 9o4 udførte den brik, der blev selvbundet, selv bindingstrækket (1 - Lxf3); i9o5 er det en anden sort brik (1 - f4). I første tilfælde siger man, at bindingen er direkte, i andet tilfælde indirekte. Alle de hidtil behandlede svækkelser har det tilfælles, at sort på en eller anden måde ophæver angrebet på et matfelt eller en matlinie. Men også andre muligheder findes. I 9o5 besvares 1 - h4 med 2 Sf4;i. Dette skyldes, at bonden nu forhindrer sort konges adgang til h4, således at Sg2 uden fare kan opgive garderingen af dette felt. Denne svækkelse kaldes blokade. I9o4 ses der blokade i varianten 1 - Lg4 2 fxe4-f. I 906 (1 Dg4) er Sf4 og Bd3 begge bundet. 'l'rækmed Tc3 på linien f.eks. til cb tillader bonden at trække: 2 d4-f. Denne svækkelse, at en bund et brik bringes til at kunne trække frit, betegnes frigørelse. En frigørelse, hvor den bindende brik selv trækker og derved frigør, kaldes en direkte frigørelse. En indirekte frigørelse ses også i9o6, nemlig i varianten 1 - g5 2 Sg6f. 2.Q1 viser igen en temmelig banal svækkelse, nemlig sort åbning for hvid. Efter 1 Df6 kan sort ved forskellige træk åbne for en hvid briks adgang til matfeltet, f.eks. 1 - g5 2 Dh8-f; 1 - gxf6 2 Tg8-f. Varianten 1 - b6 2 Dc6-f afviger lidt fra de fleste andre. I denne variant er det nemlig ikke dronningens bevægelseslinie (f6-c6), der åbnes for, men matlinien (c6-a8). I varianterne e5, exf6, g5, gxf6, b2, d4-, Sfl- er det i alle tilfælde bevægelseslinien. Endnu en variation ses i varianten 1 - Sf4-. Her åbnes for Lh2, men den kan ikke sætte mat. I stedet udnyttes det, at løberen overtager garderingen af bb, så Sd7 uden fare kan flytte til b6 med mat. Denne oversigt over forskellige sorte svækkelser er langt fra fuldstændig; der findes adskillige andre mere eller mindre spidsfindige svækkelser, som det vil føre alt for vidt at komme ind nå ved denne lejlighed, LØSNINGER TIL HJERNEVRIDEREN SIDE 133: '9oo: 1 Lh8 Kb3 2 Dg? b4 3 Dal. 2 - Ka2 3 Dal+. 1 - a2 2 Lal Kb3 3 Dg?. 2 - Kxc5 3 De?+. Opgaven hører altså også hjemme i vor artikel om det overraskende førstetræk ("Løberen i skammekrogen"). 9ol:1Kf8 tr 2 Sd7+ 3 Sbc5-f.l-Txb3 2 Dh2 Kxd4 3 Dh8-f; 1 - axb3 2 Da? Kxd4 3 Dg7-f (1 - f4 2 Ke7). Tårnets og bondens slag af Sb3 åbner porten for Da21s adgang til at sætte mat på diagonalen h8-d4, Forinden skal den hvide konge rømme diagonalen. 9o5. Eigil Pedersen Arbejder Skak 1932 2-f 5+6 906. Jan Mortensen n-ri g-irial " 2-f 7+7 9o?. V. Marin Chess Monthly 1895 2-f?+lo

908. Arthur Madsen The Problemist 1971 3 RO 1970-71 S2-f 11+9 9o9. Hugo Knuppert 2 HO Tidskrift fi:irschack 74 3-I 12+9 910. Lars Larsen 3 PR Whyatt-memorial 76/77 Brit.Ch,Feder. 140. T. 3-I 11+9 136 Danske turneringsudmærkelser ved Jan Mortensen 908 Arthur Madsen. Her gælder det blot om, at---r'å Sd6 til at trække, så er matten der! Og det hele ligger klar i diagramstillingen: l-txc2,tc3,tc4 2 TxT+ Sc4-I; 1- Sb5 2 axb5+ Sxb5-f; 1 - Lc7 2 bst! Sb7-f; 1 - Sc8 2 bxcsl! Sb7-f. Førstetrækket er 1 f8s! det eneste træk der ikke bringer forstyrrelse. Tre forvandlinger, hvor den forvandlede brik hver gang må vælges med omhu. I 9o9 kan hvid på 2 måder frembringe truslen '7"Jjb5+Tc5 3 Lc6-f, nemlig ved at trække dronningen til b4 i førstetrækket eller ved at trække den til b2. Sort parerer truslen ved at flytte 1 - Sc7 eller 1 - Se7(e5). I begge tilfælde bliver et sort tårn overbelastet. Efter 1 - Sc7 er det Tc6, der nu pludselig skal dække både b6 og c7; hvid gør derfor mat ved to på hinanden følgende springerskakker på b6 og c'l, Og tilsvarende er Tf3 overbelastet efter 1 - Se7(e5), to springerskakker på e3 og f4 fører til mat. Rækkefølgen af springerskakkerne er dog ikke ligegyldig. 1 Db4 Sc7+ 2 Sxc7 Kxd4! Derfor 2 Sxb6+ Txb6 3 Sxc7-f. Med førstetrækket 1 Db2 er det lige omvendt. 1 - Sc7 2 Sxb6+ Kxd6! Derfor 1 - Sc7+ 2 Sxc7 Txc7 3 Sxb6-f. 1 Sb4 Se7(e5) 2 Sf4+ Kxd4! Altså 2 Se3+ Txe3 3 Sf4-f. 1 Db2 Se7(e5) 2 Sf4+ Txf43Se3-f (2 Se3? Kxd6!).Denrigtige løsning.er 1 Db4; 1 Db2? strander på 1 - Tc5! Dommer var Jan Hannelius, der skrev: Valgjort, men kanske inte så originellt. I 910 er dommeren, Friedrich Chlubna ikke tiltre'crs med de mange bønder (12 ialt) på diagrammet. Opgaven har dog så meget andet i sig, at dommeren har fundet den værdig til sin høje placering. Løsningen er 1 Ilh5 tr 2 Lxd6-3 Dxe5-f: 1 - cxb5 2 Dg6 tr 3 Dxd6-f; 2 - Lxe4 3 Dxe4-f; 2 - Lxc4 3 Sf3-I; 2 - d5 911. Lars Larsen 3 RO Postsjakk 1976 3-I 5+3 3 Dxb6-f, 1 - c5 2 Df7 (tr 3 Dd5-f) med ændret spil: 2 - Lxe4/Lxc4 3 Sb3/Dxc4-f. 1 - Lxc4 2 Df3 3 De3-f. 1 - Lxe4 2 De2 3 De3-f. Stille træk (dvs. ikke-skakgivende træk) i truslen og de 4 varianter i 2. trækket. Forfatteren gø~ os opmærksom på de vigtige forførelser: 1 Dxd7? Lxe4 2 Dh3 Lf3! 1 Lxd6? (tr 2 Dh8) cxb5 2 Df7 Lxc4! 1 Dg6? d5 2 Dgl dxe4! 137 I 911 er løsningen 1 Le4, med varianterne: 1 - Sxa2 2 c7 Ka7 3 De3-f. 1 - Ka7 2 Dc7+ Ka8 3 Db7-f. 1 - Sxc6 2 Lxc6+. Forfatteren mener, at den hvide bonde er berettiget i denne modelmatopgave, da den medvirker i alle varianter. Og dette har han ret i. Desværre spoleres opgaven af kort mat i hovedvarianten 1 - Sc2 2 c7+ Ka7 3 c8s-f, idet der jo kan følge 2 Txa6-f. Hvor har forfatter og dommer haft deres øjne henne? Endnu et kedeligt uheld for POSTSJAKK!! ~12 har løsningen 1 Ddl tr 2 Dd3 med den do'b'5'8lte mattrussel 3 Dxb5/Db3-f. 1 - b4 2 - b3 fremtvinger den sidstnævnte mat. -L - Tc8 og nu skal Sc2 fjernes, så dronnin&en kan komme direkte til b3: 2 Sb4+ axb4 3 Db3;l. Og analogt 1 - Sf4,Sel 2 Se3+ Lxe3 3 Db3-f. 1 - Sg6 2 e3 og dobbelttrussel 3 Dxd4/Dxf3-f,der fremkommer enkeltvis efter hhv. 2 - Se5 og 2 - Lxe3. I diagramstillingen følger på 1 - Sf4 2 Dxf4-f. 60 "AR_ LARS LARSEN Den 9. marts fyldte Lars Aksglæde Larsen 60 år. Lars Larsen er et så kendt navn inden for problemskakverdenen, at da han for et års tid siden smed Larsen væk og kaldte sig Aksglæde, indløb der så mange protester, at han blev nødt til at ændre navnet tilbage igen! Sin opgavekarriere startede Lars Larsen i navnebroderen K.A.K. Larsens skakspalte i MAGASINET i 1936. Siden er det blevet til mange flere, Lars Larsen angiver selv antallet primo 1979 til 1363, hvoraf 459 er kommet på præmielisten. De kasserede opgaver har Lars Larsen ikke talt med, det drejer sig om et par hundrede, hvortil kommer en hel del omarbejdelser. 2/3 af hans opgaver er 2-f, 1/3 er 3-f,foruden enkelte opgaver i flere træk, hjælpe- og selvmatter, ja selv nogle få studier. Er Lars Larsen således meget flittig til at komponere, er han ikke mindre aktiv som skribent. Utallige er de artikler, der er kommet fra hans letflydende pen, i DSK' s ÅRSSKRIFTER, SKAKBLADET, STELLA POLARIS o.m.a. steder. At han også er en værdsat bidragyder til TREMA DANICUM er velkendt. Medlem af DSK's bestyrelse har Lars Larsen aldrig været. Egentlig ville han vist gerne yde en indsats også på denne måde, men hans stadige bopæl i provinsen har vanskeliggjort 912. Lars Larsen 3 HO Postsjakk 1974 3-I 7+1' 913. Lars Larsen 2 PR Magyar Sakkvilag 1949 2-f 5+13 914. Lars Larsen Al Hamishmar 1968 ~ PR Israel Ring-turn. 3-I 7+8

138 dette. Til gengæld har han ofte over for bestyrelsen og generalforsamlingen formuleret sin kritik. Har denne ofte været skarp i sin form, har der for mig (J,M.)-aldrig været tvivl om, at denerudsprunget af en oprigtig interesse for DSK's ve og vel og af dyb kærlighed til problemskakkunsten. Typisk er da således, at han efter at have kritiseret Danmarks indsats i de to første verdenskompositionsturneringer, på min opfordring påtog sig hvervet som holdkaptajn i den 1. WCCT-turnering - og gjorde det på en så dynamisk måde, at Danmark sikrede sig 3. pladsen af 27 deltagere, kun l~ points efter nr. 2. Utallige er de opgaver, der har været bragt i TREMA DANICUM og i SKAKBLADET af Lars Larsen i den seneste tid, både præmietagere og i Lars Larsens egne artikler. Vi skal derfor i denne lille fødselsdagsartikel bringe to ældre opgaver af Lars Larsen, nr. 212, og 914. LØSNINGER SIDE 140 Litteraturan ved Jan Mortensen mel de Iser Walther Jørgensen: DANSKE SKAK OPGAVER OG ARTIKLER (2. udgave). København 1978. 215 sider bogtr. Den nye udgave af denne bog adskiller sig fra førsteudgaven (anmeldt SKAKBLADET januar 1977, s. 13) først og fremmest derved, at de danske opgaver i de to i mellemtiden udkomne FIDE-albummer 1965-67 og 1968-70 er kommet med. Udgået er til gengæld afsnittet "talentparade" med et udvalg af yngre danske forfatteres opgaver. Bogen indeholder alle danske opgaver i FIDE~albummerne indtil 1970. Men derudover også en række værdifulde artikler, dels af ældre udgave (her må især fremhæves Hannemanns artikel om problemskakudtryk), dels nye (dvs. nye for første udgave) af Lars Larsen og Jan Mortensen. Bogen anbefales både begyndere og viderekomne i problemskakkunsten. Kan fås hos forfatteren: H~ndelsvej 64, 2. 2450 sv. SVENSKA MINIATURER 2:akorrigeradeupplagen. I URVAL. Uppsala 1978. Alexander Hildebrand har genoptrykt den, og samtidig er en lang række trykfejl fjernet, så også de, der har 1. oplag, skulle måske overveje at anskaffe sig den nyere udgave. Pris 2o skr. Bestilles hos Schackbulletinens Forlag, Box 323, S-751 o5 Uppsala 1, Sverige. Karl Junker: AUSGEW~HLTE AUF GABEN, ZweiteAuflage feenschach Verlag, Postfach lo, D-5144 Wegberg. Også her er der tale om ny udgave af en tidligere udsendt bog (1971). Men i dette tilfælde er der tale om en reel nyudsendelse. Forlaget er ændret, formatet ligeledes. Af de 72 opgaver i første udgaven er kun ca, 3o medtaget her og 4o nye er kommet til, så man kan tale om en hel ny samling. Diagrammerne er tydelige, forklaringerne rimeligt omfattende, og bogen indledes med et foto af forfatteren, der er næsten 75 år (f, 19o5-o4-21). Opgaverne er hovedsageligt 3 og flertrækkere i forfatterens personlige stil. loo JAHRE DEUTSCHER SCHACHBUND - JUBIL~UMS-KOMPOSITIONSTURNIERE feenschach-verlag 1978. 2o sider offsett., karton. Dommen i en af DIE SCHWA.tBE arrangeret turnering i 3 afdelinger (flertrækkere, hjælpematter, studier). 260 indsendelser af 137 forfattere fra 28 lande. 27 kompositioner i domsberetningen, med særdeles fyldige kommentarer. WILLY-ROSCHER - GEDENKTURNIER: DER S~CHSISCHEN ZEITUNG - Pressbericht. DFesden 1978. 44 sider, bogtryk, karton. Dommen i S~CHSISCHE ZEITUNGS 2. turnering. 261 indsendelser af 145 forfattere fra 18 lande. 29 placerede opgaver i domsberetningen. Desuden 6 opgaver af Willy Roscher (en i 1957 afdød problemforfatter, der tilhørte den tyske arbejderskakkreds) og 6 af dommeren Fritz Hoffmann. Af stor værdi er et tillæg med 11 sider definitioner af problemudtryk. 139 Hilmer Ebert: DAS PATT IM WE NIGSTEINER, feenschach - Sonderdruck, Sept. 1978. Offsett. kart. 244 sider. Pris DM 19,5o (+ porto). Bestilles hos Irene Kniest, Postfach lo, D-5144 Wegberg, BRD. 3. del af den serie af samlinger af o~gaver med højst 4 brikker, der indled tes med direkte opgaver i 2-3 træk (W. Sreckmann, se MINI ATUREN s. 58) og hjælpematter (J. Niemann, se MI NIATUREN side 138). Denne gang er det patopgaver - men pat skal forstås i videste betydning, for ikke alene er der direkte patter og selv- og hjælpepatter med, men også en lang række fantasiskakopgaver med patfordringer. Sågar subretropatopgaver er med, men her er forfatteren dog selv klar over, at han måske har vovet sig for langt ud Ḃogen er ordnet systematisk, primært efter fordring, og derefter efter materiale. Fuldstændighed er tilstræbt, men naturligvis umulig. For alle, der beskæftiger sig med opgaver med indtil 4 brikker, er denne serie uundværlig (serien fortsætter med endnu nogle bind med direkte opgaver i 4..,.flere træk og fantasiopgaver). Dels kan man hurtigt finde forgængere, dels kan man hente inspiration samt forsøge at udfylde huller. 1600 opgaver findes i bogen, og det er mere end de to første bind tilsammen. Albert H. Kniest bidrager med flest, mere end 400!! Men også Erich Bartel og Hilmar Ebert selv er godt repræsenteret. Herbert Ahues: WEISSE LINIEN KOMBINATIONEN MIT THEMATISCHEN VERFUHRUNGEN, Die Schwalbe Sonderdruck Nr. 2, Sept. 1978. Pris DM lo (+porto). Bestilles hos Dr. W. Speckmann, Lisenkamp 4, D-4700 Hamm, BRD. 48 sider, heftet, bogtryk, Med vanlig tysk grundighed gennemgår forfatteren de forskellige hvide liniekombinationer, tema A, B, etc., Java, Levman, M~ri og hvad de forskellige temaer nu ellers hedder. For den, der gerne vil finde nye muligheder for at komponere totrækkere, er bogen af meget stor værdi, men man kommer ikke uden om, at det kræver en indsats fra læserens side at få det fulde udbytte. Bogen er illustreret med 160 eksempler, for langt den overvejende del af forfatteren selv. Betegnelsen tema A,B,C,D og E stammer fra Barulin og Issaev (i IL PROBLEMA 1932). Ahues anvender yderligere udtrykkene te ma F, G og H, men hvor d'lae e navne stammer fra, er ikke godt at vide. Måske Ahues' egen opfindelse? Af bogen fremgår det ikke, Da tema F-H afviger ret stærkt fra tema A-E, finder vi, at der er tale om en uheldig begrebssammenblanding, dette berører naturligvis ikke bogens værdi. o-o. DIE ROCHADE-ZEITSCHRIFT. Tidskrift udgivet af Hanspeter Suwe - Tannenhofstrasse 49, D-2000 Norderstedt 3, BRD. Pris pr. år 8 DM. A4. Første nummer (14 sider) af dette skrift 'foreligger januar 1979. De bizarre træk i skak har altid påkaldt sig problemisternes interesse, og for Suwes vedkommende er det rokaden. I mange år har han samlet rokadeopgaver, og har nu fundet tiden inde til at udgive et.særligt tidsskrift. Foruden opgaver er der også lidt partistof og historisk om rokaden. Originalopgaver er der også. Anbefales alle, der interesserer sig for denne specielle opgaveide.

140 KOMPOSITIONSØVELSER NR. 25 og 26 25.: Konstruer en opgave med fordringen mat i 2 træk, hvor 2 sorte springere hver kan give 2 skakker. Alle 4 skakker besvares med slag med en hvid dronning. Yderligere varianter er tilladt. Eksempel: Kd5 Db6 Ld7 Bf2 - Kf4 Sc2 Se8 Bf3 Bg5. Skema - sort i trækket: 1 - Sb4+ 2 Dxb4f; 1 - Se3+ 2 Dxe3f etc. 26.: I en 2f er et hvidt batteri angrebet af to sorte brikker. Hviå" kan"med aftræksbrikken afskære begge de sorte brikker, men kun en af gangen. I to varianter sætter sort skiftevis de to brikker ud af spillet (ved afskæring, selvbinding eller borttræk), hvorefter hvid gør mat ved at afskære den anden brit. Indsendelser til JAN MORTENSEN inden 5. juni 1979. RETTELSER OG KORREKTIONER TIL THEMA DANICUM: 726. Biløsning 1 Dd2+. Korrektion: tilføj hsfl + sbf2 (forf.). 728. Biløsningl Td2,c2 osv. Korrektion: tilføj hbc2 + sbc3 (forf.). 647. Erich Bartel, Augsburg henviser til sin egen opgave nr. 915 feenschach 1975: Kc7 Bb5 - Ka7 Bc2 Bh2. Serie-H7f (1 hll 2 Lc6 3 cld 4 Dhl 6 La6 7 Das b6f). LØSNINGER TIL TITELOPGAVEN + THOMAS' FØDSELSDAGSARTIKEL: 845. Georg Thomas, 1. PR. TRYBUNA ROBOTNIK 1955, S2/. 1 Kb4 a3 2 c3 Ta4f; 1 - c3 2 Ka3 b4f. I diagramstillingen følger på 1 - c3 2 d5. 846. 1 - g2 2 Sf3+. 1 Sg2 e3 2 Kxfl e2f. 1 - Sd2 2 Dxd3+ exd3f 1 - Se3 2 Sf3+. 847. 1 Sc6 truer 2 Sb4f. l-te5 2 Dd7; 1 - Tf6 2 Se?; 1 - Df6 2 Td7; 1 - Dg7 2 Dxf3; 1 - Txc6 2 Df5. LØSNINGER TIL LARS LARSENS FØDSELSDAGSARTIKEL: 913. I diagramstillingen følger på træk med Se5 mat ved Df3. 1 - Sg6 2 Txg5f; 1- Sd3 2 De4f. I løsningen: 1 Db2 Se5-2 Sd6f; 1 - Sc4 2 Dxbl; 1 - Sf7 2 Df6f. Fortsat forsvar med mat og spilændring. Forbavsende god hvid økonomi. 914. 1 Dg7 truer 2 Dxd7+. 1 - Sb6 2 Tdl+ Kxe4 3 Dg4f. 1 - Sc5 2 Sc7 3 Se6f; 2 - Se4 3 Le3f. Indbinding af»thema DANICUM«Vol. 1 og»miniaturen«redaktionen kan tilbyde medlemmer og abonnenter at få indbundet" THEMA DANICUM«Vol. 1 +index formedelsti;0,00 kr. Det er så absolut en favørpris vi her kan tilbyde. Indbindingen består af skindryg og hjørner og ellers blåmeleret papirovertræk med guldtryk på ryggen påtrykt rødt skind. Et nydeligt bind -der bevarer dine blade på den bedste måde. Det er også muligt at få indbundet»miniaturen«+ index, ligeledes for 60,00 kr. Denne indbinding består af blåt niger med rygtitel i guld. For ialt 120,00 kr.+ porto begge veje kan du få et nemt og smukt overblik over dine blade. Du bedes sende dine blade (lagt i nummerorden) til: LEIF SCHMIDT. (Formodentlig leveringstid: ca. 3 måneder).