Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og ved Bankel Sø ved Halk. Ved Hejls Nor foregik afsnøringen af bugten så tidligt som i 1580-erne. Dæmningen ved Hejlsminde blev bygget for at omdanne det 190 hektar store nor til en ferskvandssø. Her skulle der opdrættes dambrugsfisk til hofkøkkenerne på Koldinghus og Haderslevhus. Der synes at have været to udløb eller sluser, som landevejen gik henover, men udløbene har bevæget sig mod nord og er smeltet sammen til eet. Slusen omtales som»ødelagt«efter kejserkrigen i 1627, hvor den tyske kejser Ferdinand den Andens landsknægte drog hærgende op gennem Jylland, men slusen blev senere genopbygget. I 1706 blev sluserne atter ødelagt i en voldsom storm, der også slog hul på dæmningen, hvor Hejlsminde havn ligger i dag. Der væltede nu saltvand ind i noret, hvis vand siden da har været brakt. Det første hus blev bygget ved Hejlsminde i 1843, og havnen udviklede sig med pakhus fra 1857 til et betydeligt udskibningssted for korn. Skippere, fiskere, teglværksarbejdere og et købmandsudsalg bidrog også til at skabe vækst. Efter nederlaget i 1864-borgerkrigen kom grænsen til at gå tværs gennem slusehullet, så Hejlsminde på nordsiden blev dansk grænseby, mens alt syd for slusen blev tysk. Det betød yderligere opblomstring af handel og beskæftigelse, fordi der nu også kom grænsegendarmer og toldfunktionærer på begge sider af grænsen. Stormfloden i 1872 hærgede ikke bare Lolland-Falster, hvor 80 mennesker omkom og en tredjedel af Lolland blev sat under vand, den ramte også Hejlsminde med ødelæggende kraft. Hejls Nor Lavvandet nor på 190 hektar, 13 km nordøst for Haderslev. Afsnøret med dæmning og sluser så tidligt som i slutningen af 1500-tallet. Formålet var fiskeopdræt. Planer i 1955 59 om tørlægning og opdyrkning, men henlagt af økonomiske grunde. Udlagt som vildtreservat i 1964 med 201 ha søterritorium og 87 ha land. Natura 2000-lokalitet. Kortet er fra 1994. Kolding og Haderslev kommuner. Koordinater: 6135798, 536923. Bortset fra den store lagerbygning ved købmandsgården stod der ikke en eneste bygning tilbage. Alt var skyllet væk i vandmasserne, så Hejlsminde kunne begynde forfra som bosted. I 1911 blev jernbanen ført frem fra Kolding til Hejlsminde, og i 1912 fik byen sit badehotel. Startskuddet havde lydt til byens udbygning som det turistmål og feriested, som også i dag er væsentlige forudsætninger for byens erhvervsliv. Det gamle badehotel ligger der stadig ud til vandet med karnapper og det høje tårn. Efter 1. verdenskrig mistede havnen og fiskeriet sin betydning, da grænsen blev nedlagt efter genforeningen i 1920. I 1923 kom der atter bro over slusehullet, så Hejlsminde fik landforbindelse sydpå til Christiansfeld og Haderslev. Denne bro blev erstattet af den nuværende i 1973. I dag er det turisme og sommerhusudlejning, der dominerer i Hejls. Noret skal tørlægges I januar 1953 blev der pludselig sat fokus på norets fremtid, da Hedeselskabets ingeniører opførte det på listen over 89»inddæmningsmuligheder«, som blev overgivet til Statens Landvin- Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1
Fra nederlaget i borgerkrigen i 1864 og frem til Genforeningen i 1920 gik den dansk-tyske grænse gennem udløbet fra Hejls Nor. Foto: udlånt af Hejls/Hejlsminde Lokalhistorisk Arkiv. Tyske gendarmer, der patruljerede på havnen i Hejlsminde var ikke noget særsyn i de 56 år, hvor udløbet fra noret udgjorde grænsen. Foto: udlånt af Hejls/Hejlsminde Lokalhistorisk Arkiv. dingsudvalg. I første omgang klarede noret dog frisag. Det kom ikke med på den prioriterede liste over de mest egnede landvindingsprojekter, som Statens Landvindingsudvalg havde besluttet at lade undersøge nærmere for fiskerimæssige interesser og jordbundskvalitet. Imidlertid blev der i 1955 rettet henvendelse til Statens Landvindingsudvalg om en eventuel udtørring af noret. Henvendelsen kom fra et udvalg af lodsejere, der kaldte sig»udvalget for afvanding af Hejlsminde Nor«. Fra første færd var Fiskeriministeriet stærkt imod, ikke mindst fordi ministeriets kapacitet til at foretage fiskeriundersøgelser var spændt til bristepunktet af de mange verserende forslag landet over. Naturfredningsrådet syntes heller ikke om ideen. I en udtalelse fra 6. oktober 1955 henviste man til, at noret»er en betydelig naturskønhed«og med en»ikke ringe ornitologisk betydning«. Man kunne kun»fraråde«projektet og ville ikke»tilråde«detaljerede jordbundsundersøgelser. Imidlertid havde»udvalget for afvanding af Hejlsminde Nor«skaffet sig opbakning fra Haderslev Amtsråd, der anbefalede, at man undersøgte mulighederne. At det kun ville koste et»lille beløb«at gennemføre jordbundsundersøgelserne gjorde udslaget for landvindingsudvalget. Det blev besluttet, at der skulle tages bundprøver. Rapporten forelå i februar 1958, og konklusionen var, at»jordbunden er langt overvejende af god beskaffenhed«. Dog var der et stort problem med indholdet af»kogsalt«, der ville kræve en omfattende udvaskning, før jorden kunne indtages til dyrkning. Både Haderslev Amtsråd og Haderslev Kommune og Landbrugsministeriet syntes godt om rapporten. Ministeriet anbefalede ligefrem, at der»udarbejdes endeligt projekt for en hel eller delvis afvanding af Hejlsminde Nor«. Hejlsminde fik sit badehotel allerede i 1912, og det blev startskuddet på byens udvikling som feriested. Foto: Foto: udlånt af Hejls/Hejlsminde Lokalhistorisk Arkiv. Ingen penge I de år blev landet ledet af en stribe socialdemokratiske regeringer og altid med den erfarne finansminister 2 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring
Det idylliske Hejls Nor er lavvandet og fiskerigt, så det byder på gode muligheder for naturglade turister og fastboende lystfiskere. (1953 1960) Viggo Kampman som skatmester. Han var fagøkonom og lagde ikke skjul på sin skepsis overfor rentabiliteten i landvindingsprojekterne. Selv om amtsrådet og kommunen ønskede et projekt, og landbrugsministeriet anbefalede det, så blev det aldrig til noget. Ministeriet havde simpelthen så få midler på årets finanslov, at der ikke var noget at rutte med. I februar 1959 måtte landbrugsministeriet skrive til amtsrådet og fortælle, at Statens Landvindingsudvalg havde skudt ideen ned.»efter udvalgets skøn foreligger [der] så mange andre tørlægningsmuligheder, som i landvindingsmæssig henseende må anses for at være fordelagtigere end tørlægningen af Hejlsminde Nor«, lød den lakoniske dom. Helt opgivet håbet havde de kommunale og amtskommunale myndigheder ikke, så da projekteringen af den nye bro over udløbet gik i gang i 1965, blev forslaget atter bragt på bane af amtsrådet. Statens Landvindingsudvalg var dog helt klar i mælet i sin afvisning i januar 1966, da man påpege, at»der under den nuværende økonomiske situation næppe bør afsættes midler til en opgave af denne art«. Landvindingsloven var under revision og et halvt år senere blev tilskudssatsen skåret ned fra 60 til 25 pct. Der var ingen penge til den slags projekter længere. Kilder Forfatterens besøg på lokaliteten, 23. juli 2005. Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 1672. Rigsarkivet. Stenak, Morten: De inddæmmede landskaber. Landbohistorisk Selskab 2005. Trap, J.P.: Kongeriget Danmark. VII. Bind. G.E.C. Gads Forlag. København 1926. www.hejlshejlsminde.dk Ved Hejls Nor er der ingen sluse, men et betonstøbt udløb med vejbro over. Trafikken er livlig, og folkelivet broget på havnen ovre i Hejlsminde, som i dag helt overvejende er en turistby. Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 3
Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Hejlsminde Nor, så brug dette link: www.dofbasen.dk Herunder ses en oversigt over de 165 fuglearter, som er registreret fra Hejlsminde Nor pr. 15. januar 2010. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (2/2) Sortand (1/2) Småspove (4/6) Rødhals (3/4) Lille Lappedykker (94/738) Hvinand (183/18146) Storspove (62/142) Nattergal (3/7) Toppet Lappedykker Gråstrubet Lappedykker Sorthalset Lappedykker (171/5337) (13/20) (7/9) Lille Skallesluger (49/155) Toppet Skallesluger (197/6058) Stor Skallesluger (109/1039) Hvepsevåge (2/2) Rød Glente (1/1) Sortklire (25/44) Rødben (185/1576) Rødben, Almindelig (1/2) Rødben, Islandsk (1/8) Hvidklire (90/460) Rødstjert (2/2) Stenpikker (1/6) Solsort (7/39) Sjagger (14/466) Sangdrossel (3/6) Stor Stormsvale (1/1) Havørn (5/5) Svaleklire (4/6) Vindrossel (7/159) Skarv (225/3503) Rørhøg (19/19) Tinksmed (6/6) Misteldrossel (1/1) Skarv, Mellemskarv (4/35) Blå Kærhøg (16/16) Mudderklire (30/85) Græshoppesanger (2/3) Rørdrum (1/1) Duehøg (5/5) Stenvender (6/15) Kærsanger (2/2) Sølvhejre (1/1) Spurvehøg (18/20) Dværgmåge (3/5) Rørsanger (8/15) Fiskehejre (177/905) Musvåge (23/51) Hættemåge (46/7437) Gulbug (4/6) Knopsvane (262/7695) Fjeldvåge (2/2) Stormmåge (29/2234) Gærdesanger (3/4) Pibesvane (2/26) Fiskeørn (1/1) Sildemåge (13/19) Tornsanger (2/2) Sangsvane (91/1590) Tårnfalk (10/11) Sølvmåge (50/3937) Havesanger (1/1) Sædgås (5/7) Vandrefalk (5/5) Svartbag (199/1987) Gransanger (5/5) Sædgås, Tundrasædgås (1/1) Kortnæbbet Gås (8/8) Blisgås (9/47) Grågås (187/21419) Canadagås (12/169) Bramgås (13/532) Knortegås (3/11) Knortegås, Mørkbuget (6/63) Nilgås (1/2) Gravand (182/4151) Pibeand (170/11482) Knarand (3/7) Krikand (178/9689) Gråand (202/42580) Spidsand (38/157) Atlingand (2/4) Skeand (23/127) Taffeland (47/1075) Troldand (91/8956) Bjergand (35/15858) Ederfugl (16/949) Havlit (1/1) Agerhøne (2/3) Fasan (10/15) Vandrikse (8/10) Plettet Rørvagtel (1/1) Grønbenet Rørhøne (4/4) Blishøne (178/28060) Strandskade (157/1183) Klyde (15/56) Stor Præstekrave (46/220) Hjejle (103/47248) Strandhjejle (24/61) Vibe (198/36996) Islandsk Ryle (43/314) Sandløber (8/26) Dværgryle (8/12) Krumnæbbet Ryle (34/167) Almindelig Ryle (210/9318) Almindelig Ryle, Engryle (1/2) Brushane (15/27) Enkeltbekkasin (1/1) Dobbeltbekkasin (56/923) Stor Kobbersneppe (3/3) Lille Kobbersneppe (52/218) Splitterne (5/19) Fjordterne (8/48) Havterne (32/149) Dværgterne (5/15) Ringdue (8/88) Gøg (8/11) Natugle (2/2) Isfugl (6/7) Stor Flagspætte (3/4) Sanglærke (15/213) Bjerglærke (1/1) Digesvale (2/2) Landsvale (14/693) Bysvale (8/161) Skovpiber (3/3) Engpiber (8/49) Skærpiber (12/22) Gul Vipstjert (3/15) Bjergvipstjert (1/4) Hvid Vipstjert (16/68) Silkehale (3/30) Gærdesmutte (2/3) Jernspurv (3/3) Løvsanger (4/5) Grå Fluesnapper (2/2) Skægmejse (1/3) Halemejse (1/1) Sumpmejse (2/2) Blåmejse (4/6) Musvit (2/6) Korttået Træløber (1/1) Skovskade (3/4) Husskade (9/16) Allike (7/60) Råge (7/1192) Sortkrage (10/18) Gråkrage (26/259) Ravn (8/11) Stær (36/4635) Gråspurv (3/22) Skovspurv (4/11) Bogfinke (2/5) Kvækerfinke (1/2) Grønirisk (5/20) Stillits (12/43) Grønsisken (2/14) 4 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Fuglelivet i dag
Tornirisk (3/10) Lille Gråsisken (1/2) Kernebider (2/2) Rørspurv (8/11) Bjergirisk (1/8) Dompap (4/13) Gulspurv (5/17) Bomlærke (1/9) Herunder ses en oversigt over de 3 andre dyr end fugle, som er registreret fra Hejlsminde Nor pr. 15. januar 2010. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Hare (1/1) Ræv (1/1) Marsvin (1/1) Plantelivet ved Hejls Nor TBU 48/1: Hejls Nor med omgivende terræn Hejls Nor (= Hejlsminde Nor) og Kær Mølleå neden for Kær Mølle danner grænse mellem TBU distrikt 25 og 48, men af praktiske grunde behandles hele området under denne lokalitet. Hejls Nor er et ca. 260 ha stort vildtreservat. Langs bredderne af Noret findes rørsumpe og græsningsenge. Nærmere floristiske oplysninger foreligger kun om det sydøstlige hjørne (dvs. vest for slusen). Her er vegetationen en mosaik af ferske enge (delvis med vældkarakter), saltprægede enge og ekstensivt græssede rørsumpe. Floraen her er ret varieret med arter som tagrør, strand- og blågrøn kogleaks (alle tre tilsammen rørsumpdannere), strandasters, tiggerranunkel, spydmælde, fliget brøndsel, knæbøjet rævehale, sværtevæld, smalbladet mærke, alm. hønsetarm, sumpforglemmigej, manna(?)-sødgræs, kærpadderokke, lådden-, dunet- og kærdueurt, lav og bidende ranunkel, liden andemad, alm. fredløs, nøgleskræppe, sumpkællingetand, vand- og ferskenpileurt, strand- og kærtrehage, jordbærkløver, lugtløs kamille, kødet- og vingefrøet hindeknæ, glanskapslet- og tudsesiv, harrilgræs og sandkryb. På vejkanter oven for disse enge vokser bl.a. fjerknopurt, sankt hansurt, kantet perikum og alm. mangeløv. Fra»Hejlsminde«(det vil formodentlig sige Hejls Nor) foreligger fund af den i Jylland sjældne sumpskræppe. En nærmere undersøgelse af vegetationsforholdene i Hejls Nor er ønskelig. Lokalitetskode, Noret: + V- KVIIO Kilder: se Gravesen 1983. Plantelivet ved Hejls Nor Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 5