L 142. Indsamlingsloven for 8 A 6 maj betænkning 1532

L 142 Indsamlingsloven for 8 A 6 maj 2014 - betænkning 1532

Program Processen Folketingsdrøftelsen 14 marts 2014 Lovforslaget i lyset af gældende lov Tidsplan Public Affairs

Processen ISOBRO Arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper april 2010 > Etik- og lovudvalget, Bestyrelsen Medlemsmøder i perioden Repræsentantskabet 2010, 2011, 2012, 2013 Justitsministeriet Indsamlingsudvalget oktober 2010 december 2011 Samarbejde med ISOBRO om forberedelse Retsudvalget Fmd. Peter Skaarup > Anne Baastrup > Karina Lorentzen Ministrene Lene Espersen, Brian Mikkelsen, Lars Barfoed, Morten Bødskov, Karen Hækkerup Lovforslag fremsat 26 februar 2014

Folketingsdrøftelsen 1. behandling Spørgsmålene fra retsudvalget Vil ministeren redegøre for, hvordan gebyrerne i lovforslagets 14 er fastsat, herunder om gebyrerne svarer til de anslåede administrationsudgifter? Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der med indførelse af betaling for indsamling bliver tale om en besparelse eller om øgede udgifter for indsamlingsorganisationerne sammenlignet med de nugældende krav om at indrykke en annonce med offentliggørelse af indsamlingsregnskabet.

Liberalisering og mindre bureaukrati, det går vi som Danmarks liberale parti ind for Jan E. Jørgensen (V) Siden fjernsynets barndom, store landsdækkende tv-transmissioner. Husstandsindsamlinger, frivillige går fra dør til dør. Folkekirkens Nødhjælp. Længe siden, Danske Kvinders Slesvigske Forening. Lovforslaget i dag bringer vi regelsættet ind i en ny tid, hvor vi også har fået sådan noget som indsamlinger på facebook, indsamlingsmoduler på diverse hjemmesider osv. Sikre gennemsigtighed med, hvad pengene går til, og hvordan de bliver administreret Et nyt indsamlingsnævn holde styr på tingene. Vi som politikere skal ikke stå i vejen. Hjælpeorganisationer, væk med bøvl og bureaukratiske regler. Bidragyder være sikker på at pengene går til reelle projekter og ikke til svindel og humbug. Grænser for alt, selv velgørenhed. Forbud mod gade- og husindsamlinger med de undtagelser, som er beskrevet i loven. Oprethold balancen mellem de fordele, der opstår ved en folkelig opbakning til en husindsamling og så det at man forstyrrer borgere på deres bopæl. Borgerne skal ikke udsættes for indsamlinger i et væk, og antallet af husindsamlinger skal fremover være på et rimeligt niveau. Indsamlingsnævnet tager højde for, at der skal ske en vis spredning i de formål, der samles ind til gennem hus- og gadeindsamlinger. Indsamlingsnævn et godt tiltag. En helt ny service, men det skal finansieres ved gebyrer, samlet set 1,2 mio. kr. for at drive nævnet. Kan være fornuftigt nok, for organisationerne får jo også nogle ydelser til gengæld.

Vi værdsætter de organisationer, der arbejder med velgørende formål, og vi støtter med en lov der sikrer større gennemsigtighed i indsamlinger Trine Bramsen (S) Bedst som man går i sine egne tanker gennem den lokale gågade, bliver man stoppet af en kæk indsamler, der kendes bedst på uniformsvindjakken eller den karakteristiske blok. Disse såkaldte facere bruger på bedste måde deres overtalelsesevner til at få folk til at bidrage til et velgørende formål i form af et medlemskab. Også mange andre steder møder vi indsamlerne, og mange af os svinger meget gerne selv indsamlingsbøssen. Vi værdsætter det frivillige arbejde i Danmark, at tusindvis af danskere med glæde bidrager til velgørende formål gennem disse indsamlinger. Lovforslaget har til formål at sikre større gennemsigtighed og åbenhed ved indsamlinger til velgørenhed, ikke mindst skal lovforslaget sikre en tidssvarende lovgivning i forhold til de nye teknologiske muligheder, der er, for indsamlinger. Alle indsamlinger samles og administreres under samme hat. Der indføres en klausul om god indsamlingsskik, som også omfatter de her såkaldte faceres hvervning af bidragsydere. Desuden oprettes et uafhængigt indsamlingsnævn. Indsamlinger skal som udgangspunkt anmeldes til dette indsamlingsnævn, og nævnet skal have det overordnede tilsyn med indsamlingsområdet. Det er således også dem, der træffer afgørelse om, hvorvidt den gode indsamlingsskik overholdes. Med gennemførelsen af forslaget sker der også en administrativ lettelse med hensyn til offentliggørelse af indsamlingsregnskaber. De obligatoriske annoncer i aviserne udskiftes med en samlet hjemmeside over indsamlingsregnskaberne.

Dansk Folkeparti kan støtte det her lovforslag. Specielt det med den gode indsamlingsskik synes vi er rigtig positivt. Dennis Flydtkjær (DF) Lovforslaget her bygger på anbefalinger i en betænkning, som et udvalg nedsat af justitsministeren, der hed Udvalget om revision af reglerne om offentlig indsamling, afgav i april 2012. Det har været længe undervejs. Godt, at det kommer nu. Forslaget handler om at sikre en større gennemsigtighed og åbenhed i forhold til indsamlinger til velgørende formål, som skal være til fordel både for den brede offentlighed, men også for indsamlingsorganisationerne. Mere tidssvarende indsamling på en mere smidig måde der tager højde for den teknologiske udvikling. Det kan kun bifaldes. Noget nyt, det uafhængige indsamlingsnævn, som bl.a. har til opgave at godkende indsamlinger, men også at komme med nogle retningslinjer for god indsamlingsskik, hvilket jeg synes er en rigtig god idé. Specielt det med god indsamlingsskik er rigtig positivt. Jeg tror, nogle af os har prøvet at blive, ikke overfaldet, men oplevet en aggressiv adfærd, når man kommer gående på diverse gågader, fra folk, der vil lave indsamlinger. Der skal være en god balance i det, for det skal selvfølgelig være muligt, at man laver indsamlinger og hverver medlemmer på gågader og strøg og i tog osv. (!) men ud fra god skik, så man også respekterer folk, der måske ikke har lyst til at støtte det. Positivt forslag. Vi vil kigge størrelsen på de her gebyrer. Afspejler de omkostningsniveauet for at håndtere det her, eller hvordan man nu er kommet frem til det. Men det kan vi jo kigge på i udvalgsarbejdet. Men alt i alt synes vi, det er et positivt forslag. Vi har også bemærket, at høringssvarene er positive, så Dansk Folkeparti kan støtte det her lovforslag.

Jeg har den største respekt for de mange, gode organisationer, som er fyldt med ildsjæle, og som forsøger at gøre verden eller Danmark til et bedre sted Jeppe Mikkelsen (RV) Vi Radikale kan også bakke op om denne modernisering af indsamlingsreglerne, som har været nøje behandlet gennem et udvalgsarbejde, hvor bl.a. Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) har siddet med, så man kan sige, at indsamlingsorganisationerne også har været repræsenteret deri. Hvis jeg skal pege på et par ting, der sådan er særlig positive, er det som det første, at der med det nye indsamlingsnævn kommer én indgang til det hele, om man vil. Jeg har den største respekt for de mange, gode organisationer, som er fyldt med ildsjæle, og som forsøger at gøre verden eller Danmark til et bedre sted. At vi med den her lov kan være med til at forenkle deres arbejde en smule, glæder mig rigtig, rigtig meget. Den anden ting er, at vi nu får en generalklausul om god indsamlingsskik. Nævnet skal så udfærdige den her generalklausul og efterfølgende også kigge på og behandle eventuelle klager over overtrædelse. Jeg er tilhænger af den her form for selvjustits, og jeg tror især, det kan være gavnligt, eftersom de her såkaldte facere, altså de gadehververe, som vi alle møder i ny og næ på gader og stræder, også bliver underlagt indsamlingsnævnet og dermed også den kommende klausul. Det er en af de ting, som jeg som politiker i hvert fald har modtaget en del mails om igennem tiden, netop at folk måske føler, at disse hververe har været lidt for aggressive, så det kan godt være, at det er fint, at der nu kommer en lejlighed til igen at få snakket om, hvordan man på en respektfuld måde foretager gadehvervning. Så for at opsummere det kan vi altså fra radikal side med glæde støtte dette lovforslag.

I SF er vi positive over for lovforslaget. Hvervning skal følge god indsamlingsskik. Ændringsforslag skal sikre ingen bliver generet af indsamlingerne. Lisbeth Bech Poulsen (SF) Taler på vegne af SF's retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt. En af grundpillerne i vores samfund er jo, at der er et stort og levende civilsamfund, hvor en masse mennesker frivilligt går ud på gader og stræder og er aktive for at sikre, at folk vil bidrage til velgørende formål. Når man giver et bidrag ved en indsamling, er det jo også afgørende, at man har tillid til, at ens donation anvendes rigtigt. Og med lovforslaget bliver der oprettet et indsamlingsnævn, hvor tilsynet med indsamlingsområdet bliver samlet. Det gør, at der bliver større gennemsigtighed med og åbenhed om indsamlinger til velgørende formål. I SF mener vi, at det er en fordel både for offentligheden og for organisationerne. Lovforslaget kommer til at betyde, at der bliver øgede muligheder for forskellige indsamlingsformer, og at indsamlinger kan foretages på en mere tidssvarende og smidig måde, hvor der også tages højde for den teknologiske udvikling. I SF er vi derfor positive over for lovforslaget, men vi noterer os også vigtigheden af, at Indsamlingsnævnet er et uafhængigt offentligt organ. Vi noterer os også vigtigheden af, at hvervning af nye medlemmer på gaden sker ved at følge principperne for god indsamlingsskik. Derfor arbejder SF i øjeblikket på et ændringsforslag, som skal sikre, at befolkningen og de forretningsdrivende ikke på nogen måde bliver generet af indsamlingerne. SF mener desuden, at det er vigtigt, at organisationer anerkendes for deres mangfoldighed. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Enhedslisten er positive over for at organisationer bidrager til vores fælles samfund, til udviklingen ude i verden ved hjælp af penge, som de samler ind blandt den danske befolkning. Pernille Skipper (EL) Det, at organisationer har mulighed for at bidrage til vores fælles samfund, til udviklingen ude i verden ved hjælp af penge, som de samler ind blandt den danske befolkning, og at den danske befolkning dermed også har mulighed for at bidrage så godt, som de nu kan, er selvfølgelig et rigtig fint hensyn. På den anden side skal det ske på en måde, hvor det er til mindst mulig gene for dem, som ikke ønsker at bidrage, og det skal ske på en måde, hvor vi alle sammen, når vi bidrager, når der bliver banket på vores dør, når vi møder en facer på gaden, er sikre på, at det bidrag, vi giver, også bliver brugt til det, der bliver sagt. Det er efter Enhedslistens mening også hensyn, som i højere grad bliver varetaget med den her nye lov. Både den nye brede definition af indsamlingsbegrebet og det uafhængige nævn, som også skal sørge for, at den her generalklausul om god indsamlingsskik bliver overholdt, er rigtig positive skridt. Det bygger nemlig, som den radikale ordfører sagde, på en selvjustits inden for de mange organisationer, som arbejder med indsamlinger. Og det er godt, netop fordi man jo også nogle gange møder nogen på gaden, som man synes er generende eller er for meget, og hvilken organisation skal så tage det første skridt til at træde lidt tilbage med den risiko, det er for dem måske at få færre penge? Det bliver nemmere at gøre det kollektivt blandt alle de indsamlende organisationer, når man har sådan en form for selvjustits, som det her lovforslag lægger op til. Så vi er i Enhedslisten overordnet set positive over for det her lovforslag. Vi har spørgsmål om de gebyrer, som de indsamlende organisationer bliver pålagt for at dække nævnets arbejde. Vi er bekymrede for, om det nu går lige op; det virker som høje beløb, så det vil vi gerne høre lidt mere om baggrunden for. Vi vil spørge lidt ind til den her definition af den såkaldte folkelige forankring, som bliver et kriterium for, at man kan blive godkendt til at foretage indsamlinger. Vi er selvfølgelig enige i, at man skal være folkeligt forankret, og at det er et godt kriterium, men hvordan det bliver udmøntet i praksis vil vi også gerne vide lidt mere om.

Liberal Alliance er overordnet set positivt indstillet, men vi er bekymret for de gebyrer og udgifter, der bliver lagt op til. Liberal Alliance er overordnet set positivt indstillet over for L 142. Man kan sige, at der er tale om en liberalisering, og det må jo alt andet lige ligge godt til os (!) Det er jo en sag, der har været diskuteret rigtig, rigtig længe; jeg synes nærmest, det har været diskuteret i alle de år, jeg har været medlem af Folketinget, at man kunne gøre noget ved det her. Så det er jo sådan set godt, at der endelig sker noget. Men jeg vil dog gerne knytte en mere skeptisk bemærkning, der måske starter dér, hvor fru Pernille Skipper slap, til spørgsmålet om gebyrer og hvor meget det kommer til at koste for nogle af de her organisationer. Altså, jeg tror, man i forbindelse med udvalgsarbejdet og ministeren kan måske også svare på det kan få svar på, om det bliver billigere eller dyrere osv., altså set i forhold til det her med, at man sparer en annonce, som ikke koster særlig meget, men så får man til gengæld et gebyr, som koster rigtig, rigtig meget. Og der kan vi godt være lidt bekymret for, hvor hårdt nogle af dem bliver ramt. Måske kan man se nærmere på det ved jeg ikke om ministeren er indstillet på, men det kan vi jo få svar på senere om der er lagt op til for meget administration. Kan vi se på administrationsdelen; kan vi se på nævnets sammensætning; kan vi se på andre ting, der måske kan nedskalere udgifterne for organisationerne? Det vil vi i hvert fald være meget interesseret i at tage en drøftelse af. Så udgangspunktet er, at vi er positive, men vi er bekymret for de gebyrer og udgifter, der bliver lagt op til i 14 i lovforslaget. Så jeg håber, ministeren er indstillet på at tage en drøftelse af det. Simon Emil Ammitzbøll (LA)

Konservative er positive. Det er glimrende, at vi får et mere enkelt system, som er mere gennemskueligt, at organisationer og borgere kan se, hvad der er samlet ind og hvad pengene er blevet brugt til. Tom Behncke (KF) Positive toner fra konservative. Det er glimrende, at vi her får lavet et mere enkelt system, og at vi får et system, som er mere gennemskueligt, altså at både organisationer og borgere nemmere og bedre kan se, hvad det er, der er samlet ind, hvad pengene er blevet brugt til, altså at regnskaberne bliver offentliggjort et sted, nemlig at man laver en portal. Det gør det hele langt mere overskueligt og gennemskueligt. Så principperne i lovforslaget her synes vi er rigtig gode. Høringssvarene jo primært er positive, men afgivet forud for, at man kendte gebyrernes størrelse. De organisationer, der har afgivet høringssvar, skal kunne nå at reagere i forhold til gebyrernes størrelse. For nogle af gebyrerne er meget høje, og det er muligt, at gebyrerne tilsammen teoretisk set kommer til at dække de faktiske omkostninger, og at man derved kan fastholde, at der er tale om et gebyr. Men spørgsmålet er, om det vil skævvride nogle forhold specielt omkring de regionale indsamlinger. Det bliver jo meget dyrt at få lov til at indlevere en ansøgning eller en meddelelse om, at man vil foretage en regional indsamling. Det koster jo ikke 22.000 kr. at indrykke en annonce i en lokalavis. Så der er noget skævvridning i det her lovforslag omkring økonomien, som vi bliver nødt til at se på. Behøver nævnet at være på fem medlemmer? Kunne man ikke nøjes med tre? Hvad bliver honoreringen af nævnsmedlemmerne? Hvad er det for en sekretariatsbetjening, der skal til? Skal der sidde en enkelt studentermedhjælp på halv tid og håndtere det her? Er det det antal ansøgninger, der vil komme ind? Eller skal vi have et sekretariat med 20, 30, 40 ansatte? Hvad kommer det til at koste? Hvad ligger omkostningerne på? Er det, man gør, overhovedet realistisk? Kunne man forestille sig, at det her nævn kunne være sekretariatsforankret i en eksisterende offentlig instans, så man ikke behøver at starte alting op helt fra bunden med et selvstændigt lejemål osv. osv., altså alle de der standardomkostninger? Det kunne jo være noget af det, der kunne bringe omkostningerne ned i forhold til nævnsbetjeningen. Meget mere om det senere, for det fremgår ikke af lovforslaget, men det kan være, at ministeren under udvalgsbehandlingen kan lede os på rette vej. Vi er i hvert fald positivt indstillet over for ordningen.

Justitsministeren (I) Karen Hækkerup (S) Samtlige partier bakker op. Med lovforslaget samles administrationen af indsamlingsområdet med det nye indsamlingsnævn et sted, og det er som sagt blevet nævnt, at det er gebyrfinansieret. Udvalgsbetænkningen har lagt op til, at det skulle gebyrfinansieres, og at det skulle skrives ind i en bekendtgørelse med det er mest reelt, at det bliver indskrevet i lovforslaget. Hermed søges loven også fremtidssikret, således at alle indsamlinger, uanset hvordan de foretages, fremover vil være omfattet. Desuden sikres der med lovforslaget en fleksibilitet i forhold til ordningen omkring tilladelse til hus- og gadeindsamlinger, sådan at nye organisationer også får mulighed for at søge herom. Om landsindsamlinger: vi skal have et de facto-niveau, som det er i dag. I dag er der de her ti tilladelser, men det er ikke alle, der bruger dem (?). Indsamlingsnævnet skal holde øje med området og det kan tages op igen. Som i dag omfattes private indsamlinger ikke af loven ej heller indsamlinger til støtte for politiske partier. Sådanne indsamlinger må dog fortsat ikke finde sted som hus- og gadeindsamlinger. Indsamlingsloven gælder for opfordringer til at yde bidrag og for salg, når det i umiddelbar tilknytning til salget fremgår, at en del af købesummen går til et bestemt formål. Loven gælder som udgangspunkt ikke for hjælpeorganisationernes hvervning af medlemmer. Hjælpeorganisationernes hvervning af medlemmer ved personlig henvendelse på gaden eller ved telefonisk henvendelse anses ikke for at være en opfordring til at yde bidrag, som er omfattet af indsamlingsloven. Men det er selvfølgelig en forudsætning, at der er tale om et reelt medlemskab, hvor medlemmet for sit kontingent modtager en modydelse fra organisationen. Ikke mindst i lyset af den kritik, der har været rejst af de såkaldte facere, foreslås det med lovforslaget at udvide den del af lovens anvendelsesområde til også at omfatte medlemshvervning og hermed underlægges de nye retningslinjer om god indsamlingsskik. Således foreslås der også som noget nyt indført en generalklausul om god indsamlingsskik. God indsamlingskik er udtryk for, hvad der bør være det sædvanlige handleområde inden for området. Det kunne f.eks. være i forhold til, hvordan man respektfuldt henvender sig til en bidragsyder. Det bliver indsamlingsnævnet, der skal fastlægge og udfylde denne nye standard, og det bliver også nævnt, at det er dem, som skal behandle klager om overtrædelser af god indsamlingsskik.

Justitsministeren (II) Karen Hækkerup (S) Om spørgsmålet vedrørende nævnet. Hvordan skal det forankres, hvor mange medlemmer skal der være, og hvor skal de bo? Det svarer jeg selvfølgelig rigtig, rigtig gerne på. Jeg vil sige, at der nu ligger et grundigt arbejde bag det, som vi er kommet frem til, og det er ikke min umiddelbare vurdering, at man hverken kan skære ned eller gøre det meget billigere. Det er gjort så billigt, som jeg tror man kan gøre, når man samtidig tager i betragtning, at det nye indsamlingsnævn jo skal føre tilsyn, oprette hjemmeside, det skal driftes, og de skal føre tilsyn med, at alle de penge, som bliver samlet ind, også bliver anvendt til det korrekte formål. Men jeg svarer rigtig gerne uddybende på det. Men jeg tror nu egentlig, at det grundige arbejde, som ligger til grund for loven, forhåbentlig også vil overbevise De Konservative om, at der er taget højde for den slags ting. Så er der spørgsmålet omkring økonomien, og der er flere, der har nævnt gebyrerne. Der vil jeg gerne sige, at for størstedelen af indsamlingerne vil det ikke medføre en økonomisk byrde for organisationerne sammenlignet med i dag. De små indsamlinger vil skulle betale omkring 1.000 kr. i gebyr, hvorimod de i dag vil skulle betale mellem 2.000 og 4.000 kr. eventuelt for en avisannonce, hvori de skal offentliggøre resultatet af deres indsamling. Det vil sige, at det sådan set bliver billigere for de små organisationer, men det er klart, at de rigtig, rigtig store, som jo også er dem, der tjener mange penge, vil skulle betale noglidt mere, men de vil også få meget mere for den betaling. Dermed vil det for størstedelen af indsamlingerne ikke medføre en økonomisk byrde for organisationerne sammenlignet med i dag, fordi der samtidig med lovforslaget foretages en lettelse i forhold til, hvordan indsamlingsregnskaberne skal offentliggøres. Det vil fremover, som det også er blevet nævnt, ske på indsamlingsnævnets hjemmeside, og indsamlingsorganisationerne vil dermed ikke selv skulle betale for de annoncer, som de betaler for i dag.

Spørgsmål (MG) Hvilken indflydelse får indsamlingsloven for organisationernes arbejde fremover? Hvor er der muligheder for at udvide indsamlingsarbejdet? Hvordan sikres overholdelse af såvel lov som indsamlingsetik? Hvor anmeldes indsamlinger fremover? Hvilke opgaver får et nyoprettet indsamlingsnævn? Hvilke udfordringer har I hver i sær på indsamlingsområdet, og hvordan kan ISOBRO hjælpe?

Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på indsamlinger, hvorved forstås enhver form for opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål. Stk. 2. 8 og 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse. Stk. 3. Salg anses som en indsamling, når det i umiddelbar tilknytning til salget tilkendegives, at en del af købesummen går til et forud angivet formål.

Lovens anvendelsesområde 2. Loven gælder ikke for følgende: 1) Private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. 2) Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi. 3) Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende trossamfund eller mødearrangør. 4) Indsamlinger foretaget blandt juridiske personer. 5) Indsamlinger til støtte for politiske partier. 6) Almennyttige lotterier. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 5, må indsamlinger til støtte for politiske partier ikke finde sted som hus- og gadeindsamlinger.

Kapitel 2 Anmeldelsespligt m.v. 3. En indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet, inden indsamlingen iværksættes, jf. dog 4, stk. 1. Ved anmeldelse af en indsamling skal formålet med indsamlingen anføres. Stk. 2. Når indsamlingen er afsluttet, skal der indsendes regnskab herfor til Indsamlingsnævnet, jf. dog 4, stk. 1.

Anmeldelsespligt 4. En organisation, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan foretage indsamlinger uden anmeldelse og efterfølgende indsendelse af regnskab, hvis organisationen til Indsamlingsnævnet har indsendt oplysninger om 1) navn og adresse på organisationen, 2) på hvilken måde organisationen foretager indsamlinger, og 3) til hvilke formål indsamlede midler anvendes. Stk. 2. Organisationen skal meddele Indsamlingsnævnet, hvis skatteministerens godkendelse nævnt i stk. 1 bortfalder, eller hvis forholdene omfattet af stk. 1, nr. 1-3, ændres. Stk. 3. Organisationen skal indsende årsregnskab til Indsamlingsnævnet. Stk. 4. Organisationen skal på en for offentligheden let tilgængelig måde oplyse, hvilke indsamlinger der er iværksat.

Kapitel 3 Hus- og gadeindsamling samt kædebreve 5. Husindsamling må ikke finde sted, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Indsamlingsnævnet kan efter ansøgning meddele tilladelse for tre år ad gangen til foretagelse af én årlig landsdækkende eller geografisk afgrænset husindsamling eller én enkeltstående husindsamling, som iværksættes på baggrund af en særlig begivenhed, hvis ansøgeren 1) er omfattet af 4, stk. 1, 2) kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt indsamlingsresultat, og 3) har den fornødne folkelige forankring. Stk. 3. Tilladelse til husindsamling efter stk. 2 indebærer, at ansøgeren på dagen også kan foretage gadeindsamling.

Hus- og gadeindsamling samt kædebreve 6. Gadeindsamling må ikke finde sted, jf. dog stk. 2 og 5, stk. 3. Stk. 2. Indsamlingsnævnet kan dog i særlige tilfælde efter ansøgning meddele tilladelse til foretagelse af gadeindsamling. Ansøgeren skal i forbindelse med ansøgningen opfylde betingelserne efter 5, stk. 2, nr. 1-3. 7. Indsamling ved anvendelse af kædebreve må ikke finde sted.

Kapitel 4 God Indsamlingsskik 8. Indsamlinger skal foregå i verensstemmelse med god indsamlingsskik. Stk. 2. Klage over overtrædelse af stk. 1 skal indgives til Indsamlingsnævnet.

Kapitel 5 Indsamlingsnævnet 9. Til varetagelse af opgaver efter denne lov oprettes der et indsamlingsnævn bestående af en formand og yderligere fire medlemmer, som udpeges af justitsministeren. Formanden skal være jurist. To af de yderligere medlemmer beskikkes efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ét medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Erhverv, og ét medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet. Stk. 2. Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Stk. 3. Indsamlingsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 5 Indsamlingsnævnet 10. Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med denne lov og fører en offentlig tilgængelig fortegnelse over anmeldte indsamlinger, jf. 3, stk. 1, og de Organisationer, der er omfattet af 4, stk. 1, samt godkendte indsamlinger, jf. 5, stk. 2, og 6, stk. 2. Nævnet offentliggør regnskaber for indsamlinger på nævnets hjemmeside. Stk. 2. Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at de indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i anmeldelsen, og at formålet er lovligt. Stk. 3. Indsamlingsnævnet træffer afgørelse i sager om 1) tilladelse til foretagelse af husindsamlinger efter 5, stk. 2, og gadeindsamlinger efter 6, stk. 2, 2) tilladelse til anvendelse af indsamlede midler til andre formål end angivet i anmeldelsen, og 3) overtrædelse af god indsamlingsskik, jf. 8. Stk. 4. Indsamlingsnævnet kan af egen drift optage en sag til behandling.

Indsamlingsnævnet 11. Indsamlingsnævnet afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til at iværksætte en nærmere undersøgelse. Stk. 2. Hvis en klage ikke giver Indsamlingsnævnet anledning til kritik, kan sagen afsluttes, uden at Indsamlingsnævnet forinden forelægger klagen for den indklagede. Stk. 3. Indsamlingsnævnet kan offentliggøre udtalelser af kritik samt pålægge en indsamler eller hjælpeorganisation at foretage offentliggørelse heraf.

Indsamlingsnævnet 12. Indsamlingsnævnet kan hos en indsamler eller hjælpeorganisation kræve yderligere oplysninger til belysning af en anmeldelse, afgørelse eller klage eller af, om et forhold giver anledning til nærmere undersøgelse. 13. Indsamlingsnævnet bistås af et sekretariat. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter Indsamlingsnævnets forretningsorden efter forhandling med nævnet.

Kapitel 6 Betaling og bemyndigelse 14. Organisationer skal i forbindelse med indsamlinger omfattet af loven betale følgende: 1) 1.000 kr. i forbindelse med indgivelse af anmeldelse om indsamling. 2) 3.000 kr. årligt, hvis organisationen er omfattet af 4, stk. 1. 3) 45.000 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om en tre-årig tilladelse til landsdækkende husindsamling, jf. 5, stk. 2. 4) 22.500 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om regional husindsamling, jf. 5, stk. 2. 5) 15.000 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om enkeltstående husindsamling, jf. 5, stk. 2. 6) 6.000 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om landsdækkende gadeindsamling, jf. 6, stk. 2. 7) 3.000 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om regional gadeindsamling, jf. 6, stk. 2.

Betaling og bemyndigelse Stk. 2. Ansøgninger, jf. stk. 1, nr. 3-7, afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt. Beløb efter stk. 1, nr. 3-7, tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes. Stk. 3. De beløb, der er angivet i stk. 1, reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Stk. 4. Indsamlingsnævnet offentliggør hvert år på nævnets hjemmeside de regulerede beløb, jf. stk. 3, for det kommende år. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om betaling af de beløb, der er angivet i stk. 1, nr. 1-7, og om tilbagebetaling heraf.

Betaling og bemyndigelse 15. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved indsamlinger og om den kontrol, som skal udøves med anvendelsen af de indsamlede midler. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan anmeldelse og indsendelse af regnskab skal ske. Justitsministeren fastsætter herudover nærmere regler om indhold og dokumentation i forbindelse med ansøgninger efter 5 og 6. Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte, at Indsamlingsnævnet med henblik på offentliggørelse skal afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren.

Kapitel 7 Straf og ikrafttræden m.v. 16. Overtrædelse af 2, stk. 2, 3, stk. 1, 5, stk. 1, 6, stk. 1, og 7 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af 15, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Straf og ikrafttræden m.v. 17. Loven træder i kraft den 1. juni 2014, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1-8, 10-12, 14 og 16 træder i kraft den 1. juli 2014. Stk. 3. Lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006, ophæves den 1. juli 2014. Stk. 4. Foreninger m.v., som inden den 1. juli 2014 har afholdt offentlig hus- og gadeindsamling i henhold til 7, stk. 3 og 4, i lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, kan efter anmeldelse til Indsamlingsnævnet frem til den 1. juli 2017 foretage indsamling til samme formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været givet. De foreninger m.v., som vælger at benytte sig af muligheden for indsamling efter 1. pkt., vil ikke samtidig kunne meddeles tilladelse til husindsamling efter 5, stk. 2. Anmeldelse efter 1. pkt. skal foretages senest den 1. januar 2015. 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Gade- og husindsamling ISOBROs forslag Objektive kriterier for afgrænsningen af, hvilke organisationer der fremover skal kunne afholde offentlige gade- og husindsamlinger. Dynamisk model, der sikrer, de organisationer adgang som opfylder de gældende kriterier under hensyntagen til det fastlagte antal indsamlingsdage. Hensigtsmæssigt ind- og udfasningsforløb. Indsamlingsnævnet tager stilling til organisationen opfylder kriterierne for at kunne foretage en gade- og/eller husindsamling. Godkendte organisationer tiltræder et udvalg, som fordeler de godkendte indsamlinger. Nævnet træffer afgørelse.

Gade- og husindsamling Niveau 1- indsamling En landsdækkende organisation, en eller flere landsdækkende organisationer i fællesskab, eller en eller flere organisationer med landsdækkende sigte, gennemfører én landsdækkende årlig gade- og husindsamling. Niveau 2- indsamling En landsdækkende organisation, en eller flere landsdækkende organisationer i fællesskab, eller en eller flere organisationer med landsdækkende sigte, gennemfører én årlig gade- og husindsamling på regionalt plan. Der er tale om et nærmere defineret geografisk område. Niveau 3- indsamling I forbindelse med mærkedage, hvor en organisation er til stede i gaderummet med en række forskellige aktiviteter, må samme organisation kontakte borgere i gaderummet om bidrag (indsamlingsbøsse). Der må ikke stemmes dørklokker.

Gade- og husindsamling Krav til organisationen Godkendt efter Ligningslovens 8a Et vist niveau af privatindsamlede midler / organisationens samlede omsætning Antal bidragsydere/ medlemmer/ frivillige Krav til indsamlingen Sandsynliggøre, at organisationen kan mønstre et tilstrækkeligt antal indsamlere, hvilket svarer til en dækningsgrad på omtrent 25 % Sandsynliggøre, at organisationen kan generere en tilstrækkelig overskudsgrad, svarende til 66,6 %

Gade- og husindsamling Indfasning af nye organisationer. Tidsfrist på 3 år for opfyldelse af de stillede krav. Udviklingsmuligheder: nye ansøgere kan få en Niveau 2- indsamling og sidenhen vokse sig til en størrelse, der gør det muligt at ansøge om en Niveau 1-indsamling. Organisationer med en størrelse og en struktur, der kan magte at gennemføre en Niveau 1-indsamling, vil etablere sig med en sådan. Samtlige niveauer bør vurderes i forbindelse med en periodisk ansøgning for at sikre opfyldelse af de gældende kriterier samt for at give mulighed for at vurdere, hvorvidt en given organisation eksempelvis kan indplaceres på et højere niveau.

Indsamlingsnævn Justitsministeriets opgaveliste (udkast) modtage anmeldelser af påtænkte indsamlinger. påse, at der er tale om indsamling til lovligt formål godkende organisationer, som kan foretage indsamlinger uden anmeldelse. meddele tilladelser til afholdelse af husindsamlinger. meddele tilladelser til afholdelse af gadeindsamlinger. behandle klager over overtrædelse af god indsamlingsskik. ajourføre hjemmeside med relevante oplysninger, herunder lister. modtage regnskab for indsamlinger.

Indsamlingsnævn (forts.) Justitsministeriets opgaveliste (udkast) kontrollere regnskaber. offentliggøre regnskaber. kontrollere, at kravene i indsamlingsbekendtgørelsen er opfyldt. melde overtrædelser af loven og bekendtgørelsen til politiet. meddele tilladelser til anvendelse af indsamlede midler til andre formål end angivet i anmeldelsen. vurdere om administrationsomkostningerne for indsamlinger har et rimeligt niveau. vurdere om der er tale om en indsamling, der er omfattet af loven.

Overtrædelse Især ved grove og måske gentagne overtrædelser af de etiske regler, kan det forekomme utilfredsstillende at skulle nøjes med den reaktion, der ligger i en offentliggørelse heraf. Udvalget finder imidlertid, at en organisations frygt for at få kritik og dermed risikere en væsentlig nedgang i omfanget af indsamlede midler, må antages at være tilstrækkelig sanktion for organisationen, der har stor præventiv effekt.

Tidsplan Forslag til lov om indsamling m.v. L 142 Forslag til lov om indsamling m.v. Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget Udvalget godkendte på mødet den 18. marts 2014 nedenstående tidsplan: Frist for spørgsmål: 1. april 2014 Frist for svar: 11. april 2014 Frist for ændringsforslag: 22. april 2014 Gennemgang af svar og 24. april 2014 Politisk drøftelse Frist for betænkningsbidrag: 6. maj 2014 Betænkningsafgivelse: 8. maj 2014 2. behandling 15. maj 2014 3. behandling 20. maj 2014 Indsamlingsnævnet udpeges 1. juni Loven træder i kraft 1. juli 2014

Public affairs Betænkning inkl. lovforslag og bekendtgørelse ligger i al væsentlighed til grund for lovforslaget. Alle partier bakker op om en ny lov. Der er konsensus om hovedlinjerne Ændringsforslag fra SF om de handlende og F2F? Ændringsforslag om overgangsordning for organisationer med en rammeaftale med Udenrigsministeriet Gebyrdrøftelsen

Public affairs Pressen de seneste måneder TM F2F Administrationsudgifter