Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Maj/juni 2015 Revision & regnskab indsigt & forståelse Ny årsregnskabslov er vedtaget Formålet med nyhedsbrevet er at give et kort overblik over den nye årsregnskabslov, som regeringen lige nåede at vedtage, inden der blev udskrevet valg. De væsentligste ændringer er efter vores opfattelse følgende: Størrelsesgrænser for, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører, øges. Regnskabsklasse Omsætning * Balancesum Ansatte A Personligt drevne selskaber f.eks. i virksomhedsordningen B mikro ** 0-5,4 mio. kr. 0-2,7 mio. kr. 0-10 B 0-89 mio. kr. 0-44 mio. kr. 0-50 C mellem *** 89-313 mio. kr. 44-156 mio. kr. 50-250 C stor 313 - mio. kr. 156 - mio. kr. 250 - D Børsnoterede og statslige selskaber * Omsætning er nettoomsætning. Finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed i form af udbytter, avancer og positive værdireguleringer og realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme tillægges nettoomsætningen, hvis disse indtægter mindst svarer til størrelsen af nettoomsætningen. ** Der indføres en ny kategori de såkaldte mikrovirksomheder, som bl.a. medfører, at regnskabet ikke nødvendigvis skal indeholde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, da alle poster indregnes og måles til kostpris; dog med undtagelse af anlægsaktiver, der kan indregnes til dagsværdi med binding af opskrivningen på egenkapitalen. Mikroreglerne kan ikke anvendes af holdingselskaber, investeringsvirksomheder og virksomheder, der anvender afledte finansielle instrumenter. *** Koncerner af denne størrelse på fuldt konsolideret niveau efter elimineringer har pligt til aflæggelse af koncernregnskab. Goodwill kan afskrives over lang brugstid Goodwill og andre immaterielle anlægsaktiver skal fremover afskrives over brugstiden, men afskrivningsperioden skal altid begrundes, uanset afskrivningsperiodens længde. Denne begrundelse skal være særlig fyldestgørende, hvis afskrivningsperioden er særlig kort eller lang i forhold til andre selskaber i samme branche. Hvis det er for svært at skønne pålideligt over brugstiden, skal afskrivningsperioden være 10 år. Udviklingsomkostninger, der aktiveres, skal bindes på egenkapitalen Regnskabsklasse B og C mellem vil fortsat kunne undlade af aktivere udviklingsomkostninger, selvom aktiveringskriterierne er opfyldt. Hvis udviklingsomkostninger alligevel aktiveres, skal et tilsvarende beløb bindes på reserve for udviklingsomkostninger under egenkapital. Reserven kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af underskud. Desuden kan tidligere foretagne goodwillnedskrivninger ikke tilbageføres. Goodwill opstår typisk ved opkøb, men størrelsen er afhængig af, hvor mange aktiver og forpligtelser som identificeres og reguleres til dagsværdi i forbindelse med opkøbet. Erhvervsstyrelsen vil på et senere tidspunkt udarbejde vejledning om, hvor mange aktiver og forpligtelser der skal identificeres og reguleres i forbindelse med simple opkøb. Desuden skal oplyses om de særlige forudsætninger, som virksomheden har anvendt i forbindelse med aktivering af udviklingsprojekter. Det vil sige forklare, hvorfor det er teknisk og økonomisk muligt at færdiggøre udviklingsprojekter, hvornår projekter forventes at kunne færdiggøres, og hvor stor nytteværdi de forventes at have. 1

Investeringsejendomme Det er ikke længere en forudsætning, at investering er virksomhedens hovedaktivitet for at kunne indregne investeringsejendomme til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Den til ejendommen tilhørende gæld skal heller ikke længere reguleres til kursværdi over resultatopgørelsen. såfremt moderselskabet indestår for alle datterselskabets forpligtelser. I koncernregnskabet skal minoritetsinteresser indgå i koncernens resultat og egenkapital. Dog fordeles koncernens resultat efterfølgende på hovedaktionæren og minoritetsinteresser. Oplysningskravene til investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, er blevet præciseret. Hvis f.eks. en DCF-model, hvor der foretages tilbagediskontering af forventede fremtidige pengestrømme, anvendes til at opgøre dagsværdien, skal det fremgå af anvendt regnskabspraksis. Desuden skal det fremgå, at beregningen af dagsværdien er baseret på de forventede fremtidige pengestrømme i en budgetperiode og en efterfølgende terminalperiode. Endvidere skal oplyses om renten og den forventede inflation, som er modregnet i renten ved tilbagediskontering af de forventede fremtidige pengestrømme. Herudover skal oplyses, hvordan der er taget højde for forventede fremtidige ændringer i huslejeniveau, tomgang og vedligeholdelse mv. Det er byrdefuldt. Udskudte skatteaktiver Virksomheder i regnskabsklasse C vil fremover skulle oplyse om de særlige forudsætninger for indregning og måling af skatteaktiver. Desuden vil de skulle indarbejde en afstemning af udskudt skat. Egenkapitalopgørelsen vil fortsat være relevant Loven ligger op til, at der ikke længere skal være en egenkapitalopgørelse i regnskabsklasse B, som redegør for ændringer i anvendt regnskabspraksis, kapitalforhøjelser/-nedsættelser, udbytteudlodninger, køb/salg af egne aktier, opskrivninger, valutakursændringer mv. Efter vores opfattes giver dette ikke mening. Vi anbefaler således, at egenkapitalopgørelsen bibeholdes. Materielle anlægsaktiver skal kunne sammenlignes på tværs af virksomheder Såfremt materielle anlægsaktiver indregnes til dagsværdi med binding af opskrivningen på egenkapitalen, skal det oplyses, hvad værdien ville have været, såfremt kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger på traditionel vis havde været anvendt. Dette skyldes, at regnskabsbruger ellers ikke kan sammenligne to ellers ens virksomheders regnskaber. Ved kostpris med fradrag af akkumulerende afskrivninger er det blevet præcisereret, at afskrivning stopper, hvis f.eks. en bygning på et tidspunkt er steget så meget i værdi, at salgsprisen svarer til eller overstiger den regnskabsmæssige værdi. Der skal således tages hensyn til konstaterede prisstigninger. Datterselskaber Datterselskaber i regnskabsklasse C mellem, der indgår i koncernregnskab i moderselskab i EU-/EØS-land, kan fremover aflægge årsrapport efter regnskabsklasse B, Lån kan med fordel genforhandles og refinansieres før 31/12 Hvis et lån har en restløbetid på under 1 år på balancedagen, skal lånet klassificeres som kortfristede gældsforpligtelser. For at opretholde et lån som langfristet er det således et krav, at virksomheden på balancedagen har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af lånet i mere end 1 år. Dette kan tale for at foretage genforhandling og refinansiering af lån inden balancedagen, som typisk er 31/12. Hvis der alligevel kommer til at stå i aftalen, at banken kan opsige lånet med kort varsel, er der tale om kortfristet lån ligegyldigt, hvor usandsynlig opsigelsen må antages at være. Risikoen ved brug af afledte finansielle instrumenter (f.eks. valutaterminskontrakter og renteswaps) skal omtales Der vil skulle gives oplysninger om omfanget og karakteren af virksomhedens afledte finansielle instrumenter, da disse kan indeholde risiko for tab eller gevinster for virksomheden. 2

Ophørte aktiviteter skal vises Virksomheder i regnskabsklasse C skal fremover på en linje i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen særskilt vise de aktiviteter i form af forretningsområde eller dattervirksomhed, der efter en samlet koordineret plan skal afhændes, lukkes eller opgives. Disse sammendragne poster skal specificeres i noterne. Når en aktivitet anses for ophørt, har virksomheden ændret karakter, hvorfor virksomheden kan undlade at tilpasse sammenligningstal i årsrapporten for det foregående år. Transaktioner med nærtstående parter Enten skal alle transaktioner med nærtstående parter oplyses, eller også skal der alene oplyses om transaktioner med nærtstående parter, der ikke er foretaget på markedsmæssige vilkår. Det sidste forudsætter, at virksomheden udarbejder dokumentation for, at transaktionerne er gennemført på markedsmæssige vilkår. Vi forventer således, at stort set alle vil vælge at oplyse om transaktioner med nærtstående parter fremadrettet. Ændringer i anvendt regnskabspraksis Ændringerne i den nye årsregnskabslov får virkning for årsrapporter for 2016, men reglerne kan allerede anvendes i årsrapporter for 2015. F.eks. vil det være oplagt med førtidsimplementering, hvis man kan undgå at skifte regnskabsklasse. For nogle holdingselskaber, der regulerer investeringsejendomme til dagværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen, selvom investering ikke er selskabets hovedaktivitet, vil anvendelse af den nye årsregnskabslov allerede i 2015 også være oplagt. Herudover vil nogle danske koncerner formentlig allerede i 2015 lade nogle af koncernens datterselskaber aflægge årsrapport efter regnskabsklasse B. Når en virksomhed ændrer regnskabspraksis, indebærer det, at den beløbsmæssige effekt reguleres på egenkapital primo regnskabsåret, og at sammenligningstallene i årsrapporten for det foregående år tilpasses. Ændringen skal beskrives og begrundes under anvendt regnskabspraksis. Ring til os, hvis du har behov for at drøfte, hvad ændringerne i årsregnskabsloven betyder for din virksomhed. Rådgivning økonomisk vejledning Skal små virksomheder vælge regnskabsaflæggel se efter mikroreglerne? Der er ingen grund til at vælge lempede regler, der skulle give administrative lettelser, hvis blot de flytter rundt på virksomhedernes omkostninger, som de ser ud til at gøre. Anvender mikrovirksomhederne de nye regler til at aflægge informationsløse årsrapporter, kan deres finansieringsmulighed yderligere begrænses, idet de anses at have den højeste risiko og derved endnu dårligere samhandelsvilkår og lånebetingelser i banken. Før den nye årsregnskabslov blev vedtaget, var der krav om elektronisk regnskabsaflæggelse, og regnskaberne skulle ikke gennemgås eller revideres af revisor, når selskabet havde fravalgt revision. Det har i nogle tilfælde reduceret selskabernes administrationsomkostninger, mens finansieringsomkostningerne til gengæld ofte er blevet større. Hertil kommer, at SKAT har ekstra fokus på mikrovirksomheder, da de oplever et væsentligt skatte- og momsgab for denne virksomhedsstørrelse. Ifølge SKAT skyldes den manglende skatte- og momsbetaling, at der fravælges ekstern hjælp i forbindelse med bogføring og øvrige regnskabsmæssige opgaver. 3

Tilskud Tilskud til innovationsprojekt Har du en god idé, kan InnoBooster måske hjælpe dig på vej. Gennem Innovationsfondens ordning kan virksomheder søge om hjælp til udarbejdelse af nye produkter eller serviceydelser, nye arbejdsprocesser eller nye metoder til salg, marketing eller organisering af virksomheden. Som den tidligere Videnpilotordning giver InnoBooster mulighed for at få tilskud til at ansætte en akademiker eller højtuddannet, der minimum har en professionsbachelor og ofte en kandidatgrad. Der er også mulighed for at søge støtte til samarbejde med en videninstitution og anden videnbaseret hjælp. InnoBooster giver tilskud til: at tilknytte en højtuddannet eller forsker, der skal arbejde med udvikling i virksomheden. Tilskud til højt uddannede er særligt for virksomheder med få eller ingen højtuddannede. at samarbejde med en videninstitution, som din virksomhed ikke har samarbejdet med de seneste 3 år. at modtage anden videnbaseret hjælp, der bevilges i sammenhæng med en af de to andre muligheder. For at bruge InnoBooster skal din virksomhed: være udviklingsparat, men mangle viden eller teknologi for at komme videre. have en udviklingsplan eller være parat til at udarbejde en. have eksisteret i mindst 1 år og have 2-250 ansatte. skyde et lige så stort beløb i projektet, som InnoBooster yder i støtte. Læs mere på: http://innovationsfonden.dk/da/investeringstype/innobooster. Moms kort nyt Moms i Norge Norge er ikke medlem af EU. Derfor skal danske virksomheder, der sælger ydelser i Norge for mere end NOK 50.000, som hovedregel momsregistreres i Norge, hvis der udføres arbejde med fast ejendom, installations-/ monteringsarbejder eller service på løsøre. Medarbejdere inden for bygge- og anlægsarbejde skal registreres med et såkaldt byggekort. Momsregistrering i Norge kræver, at den danske virksomhed får en norsk repræsentant. Når den danske virksomhed fakturerer sin norske kunde, skal momsrepræsentantens navn og adresse fremgå af fakturaen, og fakturabeløbet skal tillægges norsk moms på 25%. Kontakt os, hvis du har brug for en momsregistrering i Norge. 4

Skat kort nyt SKAT og Erhvervsstyrelsen lancerer vejledning til crowdfunding Mange har haft problemer med at finde rundt i reglerne om crowdfunding som finansiering af en god idé. SKAT har derfor lanceret en vejledning på www.skat.dk, som skal hjælpe iværksættere, der overvejer at finansiere deres nystartede projekt gennem crowdfunding. Vejledningen kan findes via: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2172087. Desuden har Erhvervsstyrelsen offentliggjort en guide, der giver et overblik over finansieringsformen. Læs guiden på: https://startvaekst.virk.dk/vaekst/finansiering/ crowdfunding. Vi henviser herudover til vores nyhedsbrev fra september 2014. 5