GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Relaterede dokumenter
Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

UDKAST TIL BETÆNKNING

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. 29. august 2018

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

10381/17 ef 1 DGB 2C

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT. Forslaget vil ikke medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark.

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser.

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Grundnotat. Europaudvalget KOM (2006) Bilag 1 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 16. april 2012 Sagsnr.: 99

Europaudvalget 2011 Rådsmøde Beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 25 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg. Fremsendelse af grundnotat

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Grund- og Nærhedsnotat om

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

(FISCUS) (KOM(2011)706).

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den februar 2009

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den juni 2006.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring af radioudstyr, KOM(2012)584

Forslaget forventes sat til afstemning i forvaltningskomitéen for frugt og grønt den 21. november Med venlig hilsen

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den december 2007

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om: Kommissionens Grønbog: Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 276 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0725 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 245 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Almindelige anl. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget, Europaudvalget (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 8. marts 2019 Sagsnummer:

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Dette er et nyt notat. Grund- og nærhedsnotat oversendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 13. februar 2007 og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Den 21. november 2012 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Notat. Skatteudvalget L 99 Bilag 9 Offentligt. 1. Resumé. 2. Baggrund

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Transkript:

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 284 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. februar 2009 Kontor: Sundhedspolitisk kontor J.nr.: 0900013 Sagsbeh.: lybh GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens grønbog om sundhedspersonale i Europa, KOM (2008) 725 endelig Resumé Grønbogen skitserer en række fælles udfordringer for de europæiske sundhedsvæsener, som øger behovet for sundhedspersonale og stiller nye krav til deres kompetencer. Endvidere indeholder grønbogen en række indsatsområder, som Kommissionen finder væsentlige i forhold til fremtidige overvejelser om, hvad der kan gøres nationalt og på EU-plan for at imødekomme udfordringerne på en effektiv måde uden negative følger for sundhedsvæsener uden for EU ( brain-drain ). Disse indsatsområder er bl.a. rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale, øget indsats for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, uddannelse, sundhedspersonalets mobilitet i EU, migration af sundhedspersonale fra udviklingslande til EU, ajourførte og sammenlignelige data. Baggrund Kommissionen har ved KOM(2008) 725 af 10. december 2008 udsendt Grønbog om sundhedspersonale i Europa. Den danske udgave blev offentliggjort 9. januar 2009. Grønbogen skal ses i lyset af kommissionens sundhedsstrategi, der blev vedtaget i oktober 2007 og offentliggjort i hvidbogen Sammen om sundhed. Strategien lægger op til en ny tilgang, som skal sikre, at EU i videst mulig udstrækning bidrager til at imødegå udfordringer som sundhedstrusler, pandemier, livsstilsrelaterede sygdomme, ulighed og klimaforandringer i et udvidet EU med 27 medlemsstater. Grønbogen er sendt i offentlig høring med frist den 31. marts 2009. På baggrund af høringen vil kommissionen overveje om der er behov for yderligere tiltag på EUplan. Hjemmelsgrundlag I henhold til EF-traktatens artikel 152 er EU s beføjelser på sundhedsområdet at supplere nationale politikker ved at fremme samarbejde mellem medlemslandene

2 og samordning af deres politikker og programmer, f.eks. gennem netværkssamarbejde eller udveksling af best practice. Traktaten understreger, at medlemslandene har hovedansvaret for tilrettelæggelsen og leveringen af sundhedstjenesteydelser. Dog kan EU fastsætte regler med hjemmel i andre af traktatens bestemmelser, som skal overholdes af medlemslandene i forbindelse med tilrettelæggelsen af deres sundhedstjenesteydelser, f.eks. arbejdstidsdirektivet. Idet der her er tale om en grønbog, der ikke indeholder konkrete forslag, er spørgsmålet om hjemmel for nærværende ikke relevant. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en grønbog. Såfremt grønbogen udmøntes i konkrete forslag fra Kommissionen, vil der i den forbindelse ske en vurdering af nærhedsprincippet. Formål og indhold Sigtet med grønbogen er at skabe synlighed om de fælles udfordringer, som de europæiske sundhedsvæsener står over for, med fokus på sundhedspersonalet samt at igangsætte en debat om, hvordan disse udfordringer kan imødegås på en effektiv måde nationalt og på EU-plan, uden at det får negative konsekvenser for lande uden for EU ( brain drain ). Hovedfokus i grønbogen er udfordringen at balancere på den ene side den stigende efterspørgsel på sundhedsydelser som følge af aldrende befolkninger samt den medicinske og teknologiske udvikling, der kontinuerligt forbedrer mulighederne for diagnostik og behandling. Og på den anden side, manglen på sundhedspersonale og begrænsede økonomiske ressourcer til at imødegå det konstant stigende udgiftspres. I grønbogen kommer kommissionen med forskellige bud på indsatsområder, der kan bidrage til at mindske ubalancen mellem (faldende) udbud af kvalificeret sundhedspersonale og (stigende) efterspørgsel på sundhedsydelser. Af disse kan fremhæves: Rekruttering og fastholdelse Kommissionen vurderer, at den demografiske udvikling i retning af flere ældre medfører et stadigt stigende antal personer med alvorlige handicap og kroniske sygdomme, som har behov for sundhedsydelser. Samtidig bliver der færre ansatte i sundhedssektoren. Ifølge Kommissionen er nøglen til at opretholde en tilstrækkelig arbejdsstyrke, at uddanne, rekruttere og fastholde det yngre personale, samtidig med at der geninvesteres i den erfarne arbejdskraft. Kommissionen peger på mulige indsatsområder i form af bedre arbejdsvilkår for sundhedspersonalet, mere effektiv udnyttelse af personaleressourcerne, rekrutterings- og uddannelseskampagner (som f.eks. tilbage til faget -kampagner for sundhedspersoner, der har forladt professionen) samt etnisk og social mangfoldighed i forbindelse med rekruttering. Øget fokus på folkesundheden Kommissionen betragter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som helt afgørende, hvis medlemslandene skal mindske den fremtidige efterspørgsel på sundhedsydelser. Kommissionen peger på, at en øget kapaciteten inden for screening,

3 sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse samt indsamling af bedre oplysninger om befolkningernes faktiske og potentielle behov på sundhedsområdet til brug for planlægning af den fremtidige udvikling af arbejdsstyrken i den offentlige sundhedssektor kan bidrage til dette mål. Kommissionen vurderer, at sundhed på arbejdspladsen har stor betydning for den generelle folkesundhed, og finder det derfor afgørende, at der er tilstrækkeligt sundhedspersonale med de nødvendige kvalifikationer, f.eks. læger og sygeplejersker, der er specialiserede i arbejdsmedicin. Kommissionen peger på, at markedsføring af de naturvidenskabelige fag og jobmulighederne her indenfor (som f.eks. biolog, epidemiolog mv.) samt af arbejdet som læge med speciale i arbejdsmedicin kan bidrage til dette. Uddannelse Kommissionen understreger, at planlægning og investeringer i uddannelse er afgørende, hvis der skal skaffes flere læger og sygeplejersker, herunder at der oprettes flere uddannelsespladser på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Ligeledes finder Kommissionen, at der er behov for øget fokus på løbende videreuddannelse af sundhedspersonalet for at højne de faglige kvalifikationer og øge patientsikkerheden. Endvidere foreslås ledelseskurser, genopfriskningskurser for at tilskynde til tilbagevenden til faget og sprogkurser for at øge mobiliteten. Endelig foreslår Kommissionen, at der oprettes et EU-organ, som kan bistå medlemsstaterne med f.eks. planlægning af den fremtidige arbejdsstyrke, vurdering af uddannelsesbehov samt implementering af nye teknologiske landvindinger. Sundhedspersonalets mobilitet inden for EU Kommissionen vurderer, at den frie bevægelighed inden for EU er med til at sikre, at sundhedspersonalet kan bevæge sig derhen, hvor der er brug for det, men at denne mobilitet bevirker, at nogle medlemslande holder igen med at uddanne sundhedspersonale, hvis de oplever ikke at kunne fastholde færdige kandidater. Kommissionen fraråder, at medlemslandene indfører juridiske begrænsninger for den frie bevægelighed med sigte på at stoppe denne brain drain. I stedet foreslås, at problemerne løses gennem bedre koordination mellem myndighederne i EU og de andre medlemslande. Desuden foreslår Kommissionen investering i uddannelse og rekruttering af sundhedspersonale, så EU bliver selvforsynende, samt fremme af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne (for at udnytte overskud af læger og sygeplejersker), rotationsordninger (der sikrer, at personale, der flytter til et andet EU-land for at få uddannelse eller erfaring, vender tilbage til hjemlandet) og grænseoverskridende aftaler om uddannelse og udveksling af personale (som kan bidrage til et regulere frastrømningen af sundhedspersonale på en måde, som ikke strider mod fællesskabslovgivningen). Endelig foreslås, at der oprettes et EU-forum for udveksling af erfaringer mellem de ansvarlige myndigheder. Migration af sundhedspersonale fra udviklingslande til EU Kommissionen fastslår, at manglen på sundhedspersonale har globale dimensioner, men at problemet er mest påtrængende i Afrika syd for Sahara, hvor der er tale om en regulær krise. Ifølge Kommissionen forværres manglen på sundhedspersonale i verdens fattigste lande af den øgede efterspørgsel på læger og sygeplejersker i den industrialiserede verden. Det er Kommissionens vurdering, at migrationens negati-

4 ve konsekvenser for udviklingslandene næppe bliver mindre, hvis ikke der træffes passende foranstaltninger på EU-plan for at selvforsynende med sundhedspersonale. Kommissionen fremsatte derfor i 2007 et forslag til direktiv om højtuddannede indvandreres mulighed for indrejse i EU, som stiller krav om såkaldt etisk rekruttering af sundhedspersonale fra lande uden for EU. EU har i den forbindelse forpligtet sig til at træffe foranstaltninger, som kan minimere de negative og maksimere de positive virkninger for udviklingslandene, når deres sundhedspersonale emigrerer til EU. Kommissionen foreslår, at der på EU-plan fastsættes principper for rekruttering af sundhedspersonale fra udviklingslandene, herunder at WHO s indsats for at udvikle en global adfærdskodeks for etisk rekruttering støttes. Endelig foreslås, at brugen af bilaterale og plurilaterale aftaler med kildelande om udvikling af mekanismer til støtte for såkaldt rotationsmigration, hvor sundhedspersonale vender tilbage til hjemlandet med forbedrede kvalifikationer, fremmes. Ajourførte og sammenlignelige data til beslutningstagere Kommissionen finder endvidere, at der på EU-plan er mangel på ajourførte og sammenlignelige arbejdsmarkedsdata for sundhedsområdet, f.eks. hvad angår data for antallet af studerende på sundhedsuddannelserne, nyuddannede kandidater, beskæftigede fordelt på speciale, geografi, alder, køn, oprindelsesland mv. På den baggrund foreslår Kommissionen, at der sker en harmonisering eller standardisering af indikatorer for arbejdsstyrken på sundhedsområdet, og at der sikres adgang til disse sammenlignelige data, således at det bliver muligt at fastlægge udviklingen inden for forskellige personalegrupper. Desuden foreslås, at der etableres systemer til monitorering af sundhedspersonalets bevægelsesmønstre. Ny teknologi Endelig vurderer Kommissionen, at anvendelsen af ny teknologi, som allerede i dag giver sundhedspersonalet mulighed for at udveksle oplysninger og arbejde tættere sammen, kan få stor betydning for organiseringen og leveringen af sundhedsydelserne. Hertil kommer, at teknologien for visse sygdomme giver mulighed for at flytte dele af behandlingen/plejen fra hospitalerne til praksissektoren eller til patientens eget hjem. Kommissionen understreger dog, at indførelsen af ny teknologi forudsætter, at sundhedspersonalet får den rette kompetenceudvikling/efteruddannelse, så de kan udnytte teknologiens muligheder optimalt. Desuden foreslår kommissionen, at brugen af nye informationsteknologier fremmes, samt at der sikres en bedre fordeling af nye teknologier i hele EU. Europa-Parlamentets udtalelser Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Grønbogen har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark, men såfremt forslaget udmøntes i konkrete forslag vil der ske en vurdering af eventuelle konsekvenser for den danske lovgivning.

5 Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Grønbogen har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark, men såfremt forslaget udmøntes i konkrete forslag vil der ske en vurdering af eventuelle konsekvenser for den danske lovgivning. Høring Grønbogen er blevet sendt i høring den 6. februar 2009 til relevante arbejdstagerog arbejdsgiverorganisationer på sundhedsområdet. Fristen for afgivelse af høringssvar er sat til 6. marts 2009. Regeringens foreløbige generelle holdning Fra dansk side er holdningen til Kommissionens grønbog generelt positiv. Regeringen ser grønbogen som Kommissionens indspil til en debat om, hvilken rolle EU kan spille i forbindelse med de store udfordringer, som de europæiske sundhedsvæsener står over for, og hilser en sådan debat velkommen. De europæiske sundhedsvæsener er organisatorisk, lovgivningsmæssigt og kulturelt meget forskellige, hvorfor det må antages, at de indsatsområder, som grønbogen peger på, vil have varierende relevans for medlemslandene. Det er derfor regeringens umiddelbare vurdering, at dele af indsatsen for at imødegå udfordringerne med en aldrende befolkning, faldende arbejdsstyrke mv. må ske på nationalt plan. Eksempelvis er der, hvad angår forslaget om rotationsmigration for et land som Danmark store initialomkostninger forbundet med at rekruttere og oplære udenlandsk sundhedspersonale til at fungere på niveau med danskuddannet personale både pga. kulturelle, men især sproglige udfordringer. F.eks. er det erfaringen, at der kan gå op mod et år, førend en udenlandsk speciallæge kan løse opgaverne helt uden supervision, hvilket indebærer, at tidsperspektivet for rekruttering til det danske sundhedsvæsen er minimum tre år, hvis investeringen skal tjenes ind. Det begrænser selvsagt rotationen. Regeringen støtter, at der findes fælles løsninger på EU-plan, hvor dette er hensigtsmæssigt, f.eks. i spørgsmålene om etisk rekruttering fra udviklingslande og tilvejebringelsen af ajourførte og sammenlignelige data. Generelle forventninger til andre landes holdninger Fra dansk side er man ikke bekendt med andre landes holdninger til grønbogen. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Grønbogen har ikke tidligere været forelagt udvalget.