dollerup finderup ravnstrup hald ege Vielse i det fri



Relaterede dokumenter
Høsten handler om at se fremad mod den nye termin

KIRKE & SOGN Høst årg. nr. 4

Om tro og håb i mørket!

juli august september

dollerup finderup ravnstrup hald ege Gud og Darwin

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

KIRKE & SOGN DOLLERUP FINDERUP RAVNSTRUP HALD EGE. Afsked med sommeren

Indtoget i Jerusalem

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

dollerup finderup ravnstrup hald ege Konfirmandlejr

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

KIRKE & SOGN DOLLERUP FINDERUP RAVNSTRUP HALD EGE

dollerup finderup ravnstrup hald ege Lys i mørket

Bryndum og Vester Nebel kirker

Sædder Sogns Kirkeblad

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

dollerup finderup ravnstrup hald ege

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

2016 oktober november december

Lidt trosinspiration

KIRKE &SOGN. Det er skønt! Jeg elsker mit arbejde. Jeg har fået en fantastisk modtagelse. og min familie kunne ikke have ønsket os en

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

dollerup finderup ravnstrup hald ege Påske

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række.

dollerup finderup ravnstrup hald ege Konfirmation

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Nr. 3. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

BREDSTRUP - PJEDSTED SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

Tro og ritualer i Folkekirken

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Carl Nielsen

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

dollerup finderup ravnstrup hald ege Forældreløs

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Nyhedsbrev. august september oktober

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

KIRKE &SOGN. Hald Ege kirkes festlige jubilæum Søndag den 30. september 2007 var en festdag. Dagen startede. Advent årg. nr. 1.

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

dollerup finderup ravnstrup hald ege Døden i livet

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Program for efteråret 2015

ASKOV SOGN k i r k e b l a d

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Torslunde Sogn & Kirke

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... internetadresser... Her bor de. Vigtige Internetadresser

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Pinse - kirkens fødselsdag

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

for Lyne Sogn Januar 2014

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

EFTERÅR I SALMER. Nr. 5 oktober/november 2011

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Juni - Juli - August KIRKE BLADET. Gislev & Ellested Sogne. Årgang 64

Kirkebladet BJERREBY OG LANDET SOGNE Efterår 2015

KIRKE & SOGN DOLLERUP FINDERUP RAVNSTRUP HALD EGE

Kirkebladet Nr årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

dollerup finderup ravnstrup hald ege Påsken Vores tro betyder ikke meget, hvis ikke Kristus er opstået

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

September - Oktober - November 2018

September - November ÅRGANG

22. Nu bede vi den Helligånd

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Transkript:

kirke & sogn dollerup finderup ravnstrup hald ege Vielse i det fri Kirkelig vielse i det fri er nu en realitet. I april 2013 blev det vedtaget, at det skal være muligt for et brudepar at få en kirkelig vielse i det fri. Folkekirkens præster vil fremover kunne foretage vielser uden for kirkens rum. Som udgangspunkt vil vielsesritualet blive det samme, som vi kender det fra et kirkebryllup. Ved et folkekirkeligt bryllup forkyndes evangeliet, og derfor skal præsten kunne godkende vielsesstedet. Biskopperne har i et brev til præsterne angivet, hvilke ydre forhold man her især bør være opmærksom på. I forsøgsperioden anvendes det samme vielsesritual som i kirken. Det er ikke første gang danske par kan blive viet uden for kirken. I 1500 og 1600-tallet var det almindeligt, at præsten viede brudeparene i deres hjem. I første omgang kommer dette til at køre som en forsøgsordning i to år. Herefter vil man så tage stilling til, om det skal fortsætte permanent. Det er biskopperne, der efter forespørgsel fra Ligestillings- og Kirkeminister Manu Sareen, har sagt ja til dette. Lidt til eftertanke om kærlighed og det at sige ja Her i 2013 er der særligt mange vielser i pastoratet derfor lidt til eftertanke om kærlighed og det at sige ja. Lykkelig er den som siger ja til et liv i fællesskab og at leve sammen med sin bedste ven. Dybt venskab og dyb kærlighed kan være som et søskende par i livet. Men ligesom venskab er kærligheden aldrig færdig. For hele tiden udmatter og udvikler den de elskende i livets kunst. Eftersom denne bevægelse altid er i gang må vennerne stræbe efter at se og høre hinanden. De som råber på distance i ægteskabet gør det svært at kunne gå en nænsom fælles vej. Kærligheden går over grænser, den giver uden at kræve og behøver ikke at holdes oppe, eftersom tilliden er dens duft og livsrytme. Det som er typisk for kærlighedsforholdet, er gensidig respekt. Derfor er smerten stor, hvis man ikke nærer en gensidig respekt, da kan det føles som at være ensom, alene selvom man er to. Men i det forhold, hvor der hersker gensidig respekt og begge kan give og modtage, der er der grobund for den gode fremtid, hvor de elskende venner hjælpes ad med livet. Kærlighed gør livet sårbart, og tilværelsens sårbarhed kan blive så tydelig. I denne sårbarhedens zone gives der mulighed for, at der vokser en taknemmelighed frem. Taknemmeligheden over det som Gud har givet, men som ende har et jordisk slut. Fortsættes på side 2 efterår nr. 4 2013 ÅRGANG 51 1

Lidt til eftertanke (fortsat fra forsiden) En kærlighed, som lever med denne sårbarhed, kan se værdien i at forny sig hver dag for at skabe ny rytme og ny glæde for den elskede. Brylluppet, vielsen, indgåelsen af ægteskabet, om det er et kirkebryllup eller indgået i Guds frie natur, er ikke en kvittering på, at alt er klart uden en målsætning, som omfatter livets helhed. Men vi kan være forvisset om, at fra Gud kommer kærligheden, og den som tager plads i kærligheden og gør sig til et med dens ihærdige strøm tager plads i Guds egen skabende kraft, for derved at kunne give kærlighed utrætteligt videre, for Gud velsigner dig med kærlighedens mysterium i livets dans og savnets tårer, Gud velsigner dig med kærlighedens mysterium til livets fornyelse og samhørighedens styrke. Sognepræst Hanne Rytter Efter et årti med kun et åbent samlingssted, kirken, har Finderup By og Omegn nu en enestående chance for igen at få et mødested til kulturelle, sociale og almindelige sammenkomster. Et kulturhus er en nyskabelse, ja, men den bygger på et bredt grundlag. En historie om et mord fra 1286, en kirke fra måske samme tid, en brugs fra 1893, et par skoler, et forsamlingshus der også nåede at blive kro, mange foreninger samt sidst men ikke mindst en idrætsforening, for hvilken rammerne blev for små og afstanden for lang og derfor måtte flytte og dermed åbnede muligheden for Kulturhuset. Vi har længe manglet et sted, hvor vi efter en begravelse kan mødes i stille og hyggeligt samvær og mindes, hvor børnefødselsdagen, 40 års dagen, sølvbrylluppet kan fejres, hvor Finderups forskellige foreninger kan afholde deres generalforsamlinger, møder og udfolde deres aktiviteter, og hvor de enkelte borgere, ung som gammel, kan mødes. Nu har vi mulighed for at opbygge et sted, hvor vi Finderup Kulturhus fælles kan udfolde de aktiviteter, der stadig hører et samfund til, til trods for TV, computer og manglende tid i øvrigt. Tanken med Kulturhuset er at få et sted indrettet, først og fremmest så det økonomisk kan bære sig selv, med indkomster fra udlejning og eget brug, billig at bruge og vedligeholde. Med nogle lokaler, hvor musikken kan svinge og dansen gå. Hvor der kan holdes foredrag. Lokaler som kirken kan bruge bredt på lige fod med Finderups mange foreninger. Hvor pensionister kan mødes over gamle minder, et spil kort, petanque, krolf eller andet. Hvor unge kan mødes. Hvor vi alle kan mødes til fællesspisning og lotterispil. Samtidig får vi igen et sted, hvor Finderup Lokalhistoriske arkiv kan opbevare og fremvise sine mange billeder, bøger og andre genstande. Arealet på Fallevej, som huset ligger på, er velegnet med et stort grønt område omkring. Det er den gamle fodboldbane, som ældre Finderupborgere selv var med til at anlægge. Klubhuset er nedslidt, men dog brugbart, og vi håber så hurtigt som muligt, at få en tilbygning til ca. 70 personer. Det oprindelige klubhus er ved at blive bygget om og istandsat, så det kan anvendes også uden en tilbygning. Nye køkkenfaciliteter, renovering af fælleslokaler, lokaler til lokalhistorisk arkiv er vi allerede i gang med. Arbejdet skrider fremad, men det er en svær proces, at få de nødvendige midler søgt hjem. Takket være midler fra det gamle forsamlingshus, som de daværende aktionærer pænt har passet på og overdraget til Kulturhuset, har vi lidt at gå i gang med og det sammen med en aktiv frivillig indsats, håber vi at få en god start på Kulturhuset. Vi har nu alle muligheder for at kunne genopbygge et nyt fællesskab. Støt op om det. Byd ind med din arbejdskraft og brug huset når det er færdigt. Giv Kulturhuset en chance også for fremtidens skyld. Jørgen Koefoed 2

Præsentation af ny sognepræst Mit navn er Niels Lai, jeg er 55 år, og jeg er ansat som sognepræst her i Dollerup, Finderup, Ravnstrup og Hald Ege fra den 1. august. Herudover er jeg præst i Sjørslev, Almind og Lysgaard. I disse to pastorater lægger jeg halvdelen af mit arbejde, fortrinsvis tirsdag og torsdag. Den anden halvdel af min ansættelse ligger som sognepræst i Aars Sogn. Her i pastoratet skal jeg have et antal gudstjenester, vielser og begravelser. Derudover skal jeg forberede et hold konfirmander og undervise minikonfirmander. Min bopæl er i Hersom præstegård, lidt nord for Viborg, sammen med min hustru, sognepræst Kirsten Krab Koed. Vi har to drenge, Isak og Aleksander på 23 og 20 år, der læser hhv. teologi og jura og er aktive i politik. Jeg er uddannet som teolog, arkitekt og keramiker. Min første ansættelse, som præst, var i februar 2008 i Højbjerg og Elsborg. Som præst må man tænke over de store spørgsmål i livet. Hver eneste gang man skriver en prædiken, i samtaler og i mange andre sammenhænge. Kristendommen har noget vedkommende og afgørende at sige om de universelle og almenmenneskelige spørgsmål som håb, længsel, glæde, tvivl, sorg og identitet til alle mennesker i dag. Jeg vil bestræbe mig på at få det fortalt videre, så det forhåbentlig også siger andre noget. Jeg glæder mig meget til at blive en del af fællesskabet i menighederne, ligesom jeg ser frem til samarbejdet med sognepræst Han ne Ryt ter, menighedsrådene og de ansatte ved kirkerne. Niels Risbjerg Lai Sognepræst Pinsedag og friluftsgudstjeneste i præstegårdens have Sådan en dejlig dag, med solskin fra morgenstunden, kan man nemt komme til at tænke på den glade sang, som blev indspillet, engang i halvtresserne, med Ib Schønberg, nemlig: Til pinse, når skoven bli r rigtig grøn Og i år var det hele blevet rigtig grønt. Den spæde lysegrønne farve, som ganske vist hurtigt skifter til en mere sommerlig kulør, stod i al sin pragt, og kunne kun gøre én glad og opløftet. Som de senere år, blev den årlige friluftsgudstjeneste også i år afholdt i præstegårdens have. Mere velegnede omgivelser, vil også være svært at opdrive. Græsset var grønt, bunden var jævn og trods høj sol, var det muligt at finde skygge, hvis det skulle ønskes. Alt i alt helt ideelt. Meget passende havde sognepræsten valgt nogle af de dejlige sommerlige salmer, som også findes i salmebogen. Efter gudstjenesten serverede Finderup Menighedsråd kaffe og kage. Som det ses af vedlagte billeder, hyggede folk sig gevaldigt, både før, under og efter gudstjenesten. KW 3

Et sognebarn fortæller En af de dage, hvor naturen viste sig fra den allersmukkeste side, var det blevet tid til at besøge Grete og Niels Salkvist på Ravnsbjergvej 4 i Skelhøje. Alt hvad der skulle være grønt, var så grønt, så det var en ren fornøjelse. Jeg blev utroligt gæstfrit modtaget, og endskønt vi aldrig havde truffet hinanden, gik snakken hurtigt, som var vi gamle bekendte. Niels startede med at fortælle. Han kom til verden, den 30. juli 1938, på Ulbjerg Østermark, på gården Blæsborg, som var ejet af hans mors forældre. Niels s mor blev boende hjemme et par måneder efter fødslen, for det var mest praktisk, at man lige fik høsten overstået, samt fik kartoflerne og roerne taget op inden hun drog hjemmefra. Derefter flyttede hun med sin lille dreng ind hos sine svigerforældre på Dollerupvej 168, hvor hun også var tjenestepige, da hun traf Niels s far. Da Niels kom til verden var forældrene ganske unge, faderen kun 17 år. Derfor blev de i starten boende hos faderens forældre, men boede senere flere forskellige steder i Dollerup og nærmeste omegn, bl.a. på Thestrupvej fra 1945 til 1959. Bryllup Niels gik i Dollerup Skole i 3½ år, nemlig hver anden dag i 7 år. Efter konfirmationen 1952 i Finderup Kirke, ved pastor Koch, kom Niels, som det var skik og brug, ud at tjene på landet. Hans første plads var hos Christan Aarestrup på Stanghedevej, hvor han var i 1½ år. Derefter tjente han et år i Hornskov ved Vium. Efter det kom han tilbage til Christian Aarestrup, hvor han tjente i yderligere et halvt år. Han var så glad for at være der, at han næsten glemte at besøge sine forældre. Niels s far kom en dag forbi og spurgte: Har jeg ikke en søn, som tjener her? Da havde han ikke været hjemme den sidste månedstid. Sølvbryllup Efter de 3 år ved landbruget, kom han i 1955 i lære hos en tømrermester i Hvam. Den 1. maj 1959 var han udlært, og blev straks derefter indkaldt til militæret i Fredericia, hvor han aftjente sin værnepligt i 16 mdr. En lille afveksling i dagligdagen var der dog, nemlig et sprængningskursus i Farum. Niels blev hjemsendt fra militæret i september 1960. Herefter arbejdede han som tømrer hos Almind Huse i godt 2 år. Efter tiden hos Almind Huse fik han arbejde hos en morbroder i Ulbjerg, som egentlig var murermester, men nu havde udvidet med en tømrerafdeling. Mens Niels var soldat, og hjemme på den allerførste orlov, tog han pinselørdag til bal på Knudstrup Kro, og var her så heldig at træffe Grete, som han blev gift med i november 1961. Grete er født på Skåphus Mark i 1943 som datter af gårdejer Svenning Sørensen. Grete er den midterste af 5 børn. De første 3 års skolegang foregik i Skåphus Marks Skole, de sidste 4 år måtte hun dog tage til Ilskov. Efter konfirmationen i 1957 måtte hun blive hjemme og passe gården sammen med en broder, da faderen var død, kun 41 år gammel. Moderen fik senere ansat en karl, og som 16-årig kom Grete ud at tjene. En kort overgang var hun ansat på Ikast Hotel. For en ung pige fra landet, var specielt sprogbrug og omgangstone på hotellet nærmest et kultursammenstød for hende, så det arbejdsforhold fik forholdsvis hurtigt ende. Senere fik Grete en rigtig god plads på gården Nybo, mellem Sunds og Herning. Her var hun meget glad for at være, selv om der var nok at se til, da husmoderen var syg og konstant sengeliggende. Det sidste års tid, inden brylluppet, som stod i Ilskov Kirke, var hun hos bager Kongsgaard i Sunds. Niels arbejdede stadig som tømrersvend. Han arbejdede i mere end 11 år hos Edmund Rasmussen i Skel- 4

Et sognebarn fortæller høje. Arbejdet var meget alsidigt, udover det traditionelle blev der bygget sommerhuse i større stil. I starten blev de fabrikeret hjemme på værkstedet og efterfølgende transporteret på blokvogn til den endelige adresse. Denne form for transport fik dog en ende, da størrelsen på sommerhusene, som i starten var på 24 m², efterhånden voksede og blev til mere end 50 m². I 1974 tog Niels springet og blev selvstændig. Den første opgave var en ombygning på Niels Bugges Kro. Derefter er det gået slag i slag. Det har kun været nødvendigt at annoncere en enkelt gang. I 1983 købte Niels, på tvangsauktion, et værksted med tilhørende beboelser, i Skelhøje. Der var 3 lejligheder, som alle var udlejet. Guldbryllup På det private plan byggede Grete og Niels nyt hus i 1969, på Skrænten 5, huset blev dog hurtigt for lille, så nogle år senere blev der bygget en etage ovenpå. Efterhånden var der kommet 3 børn til, en søn i 62, en søn mere i 63 og en datter i 67. Selv om der var masser at se til med 3 børn, fik Grete alligevel tid til at passe børn og have rengøringsarbejde på skolen. Da børnene var fra hånden, tog hun et job som rengøringsassistent på Fysiurgisk Hospital, først i Hald Ege, senere i Viborg. Hun opnåede at holde 25 års jubilæum, før hun besluttede at gå på efterløn i 2003. Et af Niels største projekter var byggeriet af 21 andelsboliger, som over flere år, blev opført i samarbejde med Svend Sørensen på henholdsvis Volden og i Ravnsbjergparken. I 1996 blev der købt sommerhus i Strandet, et lille hus med en tilhørende rådden garage. I 2000 blev firmaet afhændet, og Niels gik på efterløn. Nu blev der bedre tid til private gøremål og sommerhuset blev i årene efter totalt renoveret med til- og ombygninger. I 2001 flyttede Grete og Niels til Ravnsbjergparken 4, hvor de bor i en dejlig lys andelsbolig. Børnene Svenning, Mogens og Tina bor i henholdsvis Hedensted, Frederiks og Skive. Svenning er selvstændig gulvspecialist, Mogens er udlært bager, men arbejder nu hos en murer og Tina arbejder i en børnehave. Efterhånden er der kommet 6 børnebørn til, og for knap et år siden også et oldebarn. Med hus, have, sommerhus og familien som bor forholdsvis tæt på, er der året rundt nok at se til for det energiske ægtepar. Dog kan Niels ind imellem afse tid til et spil petanque. Det blev en lang snak, der gik vel ca. tre timer, men så havde vi også snakket om en lang og spændende tilværelse, og hele tiden med vægten på de lyse sider. Af og til kom vi da også ind på et, absolut ikke mindre spændende, sidespor, som det kunne tage lidt tid at komme bort fra igen. En dejlig formiddag, i gæstfrie menneskers selskab, er gået, og man kan i hvert fald, med en kendt standup komikers ord, sige De har i hvert fald ikke mistet optimismen. Tak for det. KW Allehelgen Allehelgen er en dag til minde om de døde, både dem vi selv har mistet, og alle de mennesker, som har båret den kristne tro videre gennem generationer. Gudstjenesten Allehelgensdag skaber gennem bønner og salmer plads til at mindes og sørge over dem, vi har mistet. Og der er plads til at takke for det liv, vi fik lov at dele med dem. I Hald Ege, Dollerup, Finderup og Ravnstrup kirker bliver navnene på dem, som i årets løb er døde, læst op. Det er også muligt at tænde lys, for dem vi har mistet. Allehelgen holder vi i alle pastoratets kirker, se kalender siden. Sognepræst Hanne Rytter 5

Nyt menighedshus i Hald Ege? Menighedshus, kirkecenter, eller hvad det nu skal hedde. I hvert fald er den nuværende bygning blevet for lille til de mange aktiviteter, der foregår i huset. Efter sommerferien starter 4 nye konfirmandhold, to klasser fra Hald Ege Skole og to klasser fra Hald Ege Friskole. Der kommer i det nye skoleår to hold minikonfirmander og i skoleåret 2014-2015 kommer der også et hold fra Friskolen. Der er strikkeklub, babysalmesang, møder med meget mere. Vi er virkelig et pastorat i vækst, og det er rigtig positivt og dejligt, men pladsen er blevet for lille med kun en konfirmandstue, hvor der kun kan være ét arrangement ad gangen. Der er brug for, at vi kan være flere mennesker på samme tid i kirkecentret til afholdelse af den kirkelige undervisning med mere. Graverfaciliteterne har længe været for trange. Det har været nødvendig at leje sig ind i en garage for at have plads til alle redskaber, og graverkontoret er for småt. Derfor planlægger vi nu en udbygning/ny bygning, og vi har søgt stiftsrådet om en økonomisk bevilling. Lige nu venter vi på grønt lys fra provstiet til at gå videre med vores tanker, men inden den endelige beslutning om det hele vil alle borgere fra Hald Ege blive inviteret til et informationsmøde omkring byggeriet med mulighed for indsigelser og fremkomme med gode ideer og ønsker! Formand Kirsten Odgaard Poulsen og sognepræst Hanne Rytter på pastoratets vegne Spil Dansk Dagen i Hald Ege Kirke 31. oktober kl. 19.00 Vi fejrer dagen i Hald Ege Kirke sammen med Hald Ege Skoles kor. Spil Dansk Dagen er musiklivets årlige festdag. Vi fejrer den danskproducerede musik og det danske musikliv hvert år på den sidste torsdag i oktober. Spil Dansk Dagen er en fast tradition i dansk musikliv siden 2001. Der er på Spil Dansk Dagen ca. 1.000 musikarrangementer, fordelt over hele Danmark. Der er også danskere som spiller koncerter i udlandet på Spil Dansk Dagen. Således var der i 2010 koncerter i Sverige, Tyskland, Italien og Canada, og i 2009 var der bl.a. arrangementer i Singapore, Rio de Janeiro, Los Angeles, New York, Madrid og Italien. Mange radioer - herunder DR - spiller på dagen udelukkende danskproduceret musik. Flere TVstationer bruger også dagen til at lave udsendelser specielt om den danske musik. Inger Thomsen Pilgrimsvandring Søndag den 2. juli var der pilgrimsgudstjeneste i Viborg Domkirke med efterfølgende frokost for pilgrimme og andre indbudte i Bispegården. Pilgrimmene var på vej fra Kirkedagene i Hamborg til Nidaros Domkirke i Trondheim. Nogle var med hele vejen, mens andre fulgte med et stykke af den. Pilgrimmene forærede biskoppen en alterkalk af keramik medbragt fra Tyskland, og en af de norske pilgrimme overrakte en vandrestok. Under frokosten fortalte pilgrimspræst Anette Foged Schultz om pilgrimsvandring. Hun sagde bl.a.: En pilgrim er et menneske på vej mod et helligt sted. Dette sted kan så være et fysisk sted, eller et tidspunkt i menneskets liv, som har stor betydning. Under vandringen går vi til grænsen for at finde ind til centrum. Vi går over grænser for at møde den anden. Vi går i håbet om at opdage nye horisonter. Nogle spørgsmål til overvejelse, der kan stilles under en pilgrimsvandring, mod et helligsted er: Hvor langt vil du gå? Hvor meget kan du bære? Hvad er helligt for dig? Hvad får dig til at vælge de veje, du går? Vil du fortsætte i samme retning? Hvad er dit kald? Hvem er dine mest betydningsfulde medvandrere i livet? Hvilke fodaftryk vil du gerne sætte efter dig? Men disse spørgemål kan vi også stille os selv, selvom vi ikke er på en pilgrimsvandring ledet af en pilgrimspræst, for hvis vi vil, kan vi vælge at se hele vores liv som en lang vandring fra fødsel til død. Så måske spørgsmålene giver dig, der læser netop nu, inspiration og mod til at svare på spørgsmålene, for de kan måske også berøre dig i dit liv! Biskop Karsten Nissen fortalte om Domkirkens historie, og bagefter var vi inde i kirken og se Joakim Skovgårds fresker. Dagen sluttede med andagt og sang nede i Domkirkens krypt. Kirsten Odgaard Poulsen Formand for Dollerup Sogns Menighedsråd 6

Konfirmander 2013 hald ege friskole ravnstrup Finderup dollerup hald ege 7

Babysalmesang i Hald ege kirke Fredag d. 20. sept. starter vi babysalmesang i Hald Ege Kirke. Vi synger for børnene, vugger dem i tæpper, laver fagter og bevæger os til salmer og børnesange. Vi blæser sæbebobler og bruger sansestimulerende ting. Man behøver ikke at kunne synge for at være med! Det varer ca. en halv time. Bagefter kaffe og boller i konfirmandstuen. Vi mødes fredage kl. 11.30. Babysalmesang er for babyer fra 1-8 mdr. med forældre, bedsteforældre eller andre nære voksne. Alle er velkomne men husk tilmelding! Vi har i alt 8 gange sammen, men holder efterårsferie i uge 42. Tilmelding til sognemedhjælper Helle Kjærsgaard på sognemed@ ravnstrupkirke.dk eller på 30 42 01 34. Praktiske oplysninger Fødselsanmeldelse Pr. 1. oktober 2010 skal nybagte forældre ikke længere til sognepræsten/kirkekontoret med en fødselsanmeldelse. Hvis for æl dre ne ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarser klæ ring, og denne blan ket skal man have registreret hos sognepræsten/ kirkekontoret inden 14 da ge efter barnets fødsel. Man kan stadig få faderskabet anerkendt ved Statsforvaltningen inden fødslen, og så er det denne blanket, man skal aflevere hos sognepræsten inden 14 da ge efter fødslen. På www.personregistrering.dk kan man finde blanketten: Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning mv. Indsamling Jul Nytår Påske Pinse Folkekirkens Nødhjælp Bibelselskabet KFUM/KFUK Folkekirkens Nødhjælp Høstgudstjeneste Høstoffer Dåb Når barnet skal døbes, ringer man og aftaler kirke og dato for dåben. Nærmere aftale om dåbs handlingen, barnets navn og faddere (mindst 2 og højst 5) gudmoderen er også fadder. Fad dere skal være døbt ved en kristen dåb. Dåbssamtale finder sted enten i præste går den, eller ved at præs ten kommer i hjemmet. Navngivelse uden dåb Skal barnet navngives, sker det te også ved anmeldelse til kirkekontoret. Et barn skal have navn senest 6 måneder efter fødslen. Vielse Ved vielse i kirken retter man først henvendelse til præsten om tid og sted for vielsen. Senere kontakter man vielseskontoret i den kommune, hvor man bor, for at få udfærdiget en prøvelses attest. Den må højst udstedes 4 måneder før vielsen. Prøvelsesattesten samt navn og adresse på to vidner kan medbringes til en samtale med præsten om vielsens forløb. Man kan forinden have overvejet, hvilke salmer man ønsker sunget, der synges normalt fire; og om kirken skal pyntes og af hvem. begravelse Hvis man har en bedemand til at bistå ved begravelsen/bisættelsen, vil det i praksis ofte være ham, der hjælper med udfyldelsen af anmeldelsen til begravelsesmyndigheden. Begravelsesmyndigheden er altid sognepræsten i bopælssognet, og så i de tilfælde hvor begravelsen/bisættelsen skal foregå uden for sognet, også hvis begravelsen finder sted uden kirkelig medvirken. Ved kirkelig begravelse/bisættelse aftales tidspunkt, salmer m.m. med præsten. Aftale vedrø ren de gravsted træffes med gra veren. Gravstedsbrev ordnes ved henvendelse til graveren el ler kirkeværgen. Navneændring 1. april 2006 trådte den nye navnelov i kraft. Reglerne er nu blevet lempet meget. Det er bl.a. pr. 1. oktober 2009 blevet muligt at tage en afdød ægtefælles mellemnavn som mellem navn eller efternavn. Blanketter til brug for navneændring kan rekvireres på kirkekontoret eller kan hentes på: www.personregistrering.dk Man må beregne ca. 14 dages ekspeditionstid. For de fleste navneændringer betales et gebyr på 480 kr. Hent en blanket og se hvordan du betaler på: www.personregistrering.dk 8

Høst Høstgudstjeneste er en festgudstjeneste, hvor vi takker for årets høst og naturens gaver og deler overskuddet med de fattige. Høstgudstjeneste er ikke en kirkelig højtid med fast plads i kirkeårets kalender. Men i pastoratets kirker er der tradition for at markere høsttiden ved en søndagsgudstjeneste, hvor vi synger kendte høst- og efterårssalmer som: Vi pløjed og vi såede og Nu falmer skoven trindt om land. Kirkerne bliver pyntet med enten neg, blomster eller frugt og grønt fra haverne. Der er særlige bønner til høstgudstjenesten. I år vil minikonfirmanderne og konfirmanderne skrive bønner om, hvad de ønsker sig og gerne vil sige tak for, nogle af de bønner vil blive bedt. Det er også minikonfirmanderne og konfirmanderne, som læser ind- og udgangsbøn. I pastoratets kirker samler vi penge ind til velgørende formål i forbindelse med høstgudstjenesten. Det sker i form af et høstoffer, en særlig indsamling ved gudstjenesten. Alle, de der vil, kan gå op og lægge en kuvert med penge på alteret. Der er sædvane for, at de penge bruges til internt arbejde i sognet eller til Kirkens Korshær eller Dansk Røde Kors eller. du bestemmer, hvad dit bidrag skal gå til! Se kalendersiden om hvor og hvornår der er høstgudstjeneste i pastoratet. Sognepræst Hanne Rytter til opslagstavlen Ravnstrup Onsdag d. 9. oktober kl. 17.00: Gudstjeneste i børnehøjde. Gudstjenesten varer ca. 30 min. Derefter er der spisning i forsamlingshuset ca. kl. 18.00. Pris: 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Tilmelding til spisning til: Trine Kriegbaum på tlf. 41 27 77 63 eller tfriis@live.dk senest d. 6. oktober. Tirsdag d. 3. december kl. 14.00: Vi synger julen ind. Onsdag d. 11. december kl. 19.00: Julekoncert med Bent Bro (kendt fra Tørfisk) og hans meget musikalske søn, Anders. Finderup Torsdag den 12. december kl. 19.00: Julekoncert i Finderup Kirke samt Jul i Tyrol bagefter på Laden!!! Tenor Anders Hald og organist Henriette Hald har mange års erfaring gennem deres arbejde som kirkesanger og organist i folkekirken. Sammen laver de hvert år adskillige kirkekoncerter og musikgudstjenester. De arbejder for at bringe det glædelige budskab i sang, ord og tone. Kom og vær med! Finderup menighedsråd Hald Ege Onsdag den 25. september kl. 14-16: Historien om 300 års bibelfortælling for børn. Kom til højskoleeftermiddag i konfirmandstuen, Hald Ege og hør fhv. seminarielektor Edith Aller fortælle engageret og levende om bibelfortælling for børn. Edith Aller har gennem mange år studeret Den bibelske fortælling, som også er titlen på hendes ph.d. afhandling, og hun har skrevet flere bøger, bl.a. Børns bibelhistorie. Vi skal høre om, hvilke fortællinger man har brugt, samt de forskellige vinkler, vægtninger og metoder, der er taget i anvendelse gennem de sidste 300 år. Lørdag den 26. oktober kl. 13.00 til kl. 15.30: I selskab med Søren Kierkegaard. Program: - Vi indleder med en kort andagt i Hald Ege Kirke - Oplæg om Søren Kierkegaard og hans forfatterskab - Foredrag om skriftet Frygt og bæven og Kierkegaards gudsopfattelse - Kaffe og snak samt tid til spørgsmål og debat i 200 året for Søren Kierkegaards fødsel. Pris for kaffe og kage 25,00 kr. Vi håber at se mange! Helle Kjærsgaard og Gunhild Frederiksen 9

6 8663 7888 Egeskovvej 23 Hald Ege 8800 Viborg Munks Tømrerog Snedkerforretning Tornsangervej 17, Ravnstrup 8800 Viborg Tlf: 86 64 74 61 servietter bordpapir dække- Zoneterapi Bækkelund Zoneterapi Papirværk Kinesiologi Kinesiologi v/ Koldingvej Else K. Pedersen 195 v/ servietter Else K. Pedersen lys 86 Tlf. 30 623301 4996 07 Tlf. 8730253375497507 Vi har bøjet det i neon i 40 år! Vi har bøjet det i neon i 40 år! Finderup Finderup Ll. Sct. Mikkels Gade 19 Totalleverandør af baldakiner, skilte og Totalleverandør 8800 bogstaver Viborg med af 86848684 baldakiner, og uden lys skilte og www.blomstergalleriet-viborg.dk bogstaver med og uden lys 86 64 71 22* 86 64 71 22* Alle former for TRYKSAGER i offset og digital teknik FARVEKOPIERING A4 og A3 Bedemand Per Rasmussen v/ Thorkild Nielsen Teglgårdsvej 4 Hald Ege TelefonTavle 86 63 80 80 TelefonTavle Vil De købe eller sælge er det Drejer De bør vælge Jernbanegade 2 7470 Karup Præsternes vagttelefon Her er i Viborg Domprovsti Har du brug for at plads tale med til en din præst på en mandag, annonce! kan»vagtpræsten«træffes på tlf. 70 22 03 03. Reparationer Gravering Håndarbejde Teglgårdsvej 7 Hald Ege Tlf. 86 63 81 05 Åbent: Mandag torsdag kl. 8 12.30 Ravnstrup Viborg begravelsesforretning el a/s Ravnstrup Holstebrovej el 155 a/s Holstebrovej 155 v/ Per Rasmussen Dumpen 2 64 72 11 86 86 64 62 72 90 11 00 Har Chr. Rosgaard Søn ApS Chr. du Rosgaard lyst til en gang Vognmand & Søn ApS imellem at Vognmand lave kirkekaffe Holstebrovej 146, Ravnstrup i din Holstebrovej kirke 146, Ravnstrup så ring til sognepræsten 86 64 71 40på tlf. 8664 7040. 86 64 71 40 Alt i kreaturkørsel Containerudlejning Alt i kreaturkørsel Containerudlejning KFUM og KFUK s BØRNEKLUB Tømrermester Tømrermester Den meget velfungerende og velbesøgte børneklub i Centeret på Nybrovej finn Jørgensen i Ravnstrup er for alle børn fra børnehaveklassen finn op Jørgensen til 6. klasse. Der er klub hver tirsdag fra kl. 18.30 til Hesselbjergvej 20.00. 11, Finderup Hesselbjergvej 11, Finderup Leder: Ninna Pedersen, Åbakken 12. Tlf. 86 64 71 86 62 66 00 86 36. 64 74 44 86 62 66 00 86 64 74 44 Her er plads til din annonce! EGETRYK EGETRYK 8663 7888 8663 7888 Falkevej 4 Egeskovvej 6920 Videbæk 23 Hald Egeskovvej 23 telefon 97 17 34 08 8800 Hald Ege Viborg mail@kirkebladet.nu 8800 Viborg Alle former for Alle TRYKSAGER former for i offset og digital TRYKSAGER teknik FARVEKOPIERING i offset og digital A4 teknik og A3 FARVEKOPIERING A4 og A3 Munks Tømrer- Munks Tømrerog Snedkerforretning og Snedkerforretning Tornsangervej 17, Ravnstrup Tornsangervej 8800 Viborg 17, Ravnstrup 8800 Viborg Tlf: 86 64 74 61 Tlf: 86 64 74 61 Forlaget ravnsbjerg Bækkelund Bækkelund Papirværk Papirværk servietter bordpapir dækkeservietter bordpapir lys dække- servietter Bliv klogere servietter på lokalhistorien lys og køb vore 87 25 bøger 75 om 75Dollerup, alle skrevet 87 25 af Birgit 75 75 Aarestrup under fællestitlen Mit Dollerup. Forlaget Ravnsbjerg Røverdal 20, Dollerup, 8800 Viborg, Tlf. 86 63 89 89 Email: handskegreven@mail.dk Hald ege el-forretning Hald v/ Thorkild ege Nielsen el-forretning v/ Thorkild Nielsen Teglgårdsvej Teglgårdsvej 4 Reparationer Gravering Håndarbejde Hald Ege Reparationer Teglgårdsvej Gravering 7 Hald Håndarbejde Ege Hald Ege Tlf. 86 63 81 05 Teglgårdsvej Åbent: Mandag torsdag 7 Hald Ege kl. 8 12.30 86 63 80 80 Tlf. 86 63 81 05 Åbent: Mandag torsdag kl. 8 12.30 86 63 80 80 Vil De købe eller sælge er Vil det De Drejer købe De eller bør sælge vælge Viborg begravelsesforretning er det Drejer De bør vælge Viborg begravelsesforretning Per Rasmussen v/ v/ Per Rasmussen Dumpen Dumpen 2 86 62 90 00 86 62 90 00 Bidrag til Kirke og Sogn Præsternes vagttelefon Har du lyst til en gang Viborg Præsternes modtages Domprovsti vagttelefon med tak i imellem Har du lyst at lave til en kirkekaffe gang Har Viborg og kan du brug Domprovsti indsættes på konto i for at tale med en imellem din kirke at lave kirkekaffe præst Har Danske du på brug Bank: en mandag, for at 4770 tale 7034725 kan med»vagtpræsten«en så i din ring kirke eller til sognepræsten på præst gives på en til træffes mandag, sognepræsten på tlf. kan 70»vagtpræsten«i en 22 03 03. tlf. så ring 8664 til 7040. sognepræsten på kuvert med træffes navn på på tlf. giveren 70 22 03 03. tlf. 8664 7040. KFUM og KFUK s BØRNEKLUB Den KFUM meget og KFUK s velfungerende BØRNEKLUB og velbesøgte børneklub i Centeret på Nybrovej i Den Ravnstrup meget er velfungerende for alle børn og fra velbesøgte børnehaveklassen børneklub op i til Centeret 6. klasse. på Nybrovej Der i Ravnstrup er klub hver er for tirsdag alle børn fra fra kl. 18.30 børnehaveklassen til 20.00. op til 6. klasse. Leder: Der er Ninna klub hver Pedersen, tirsdag Åbakken fra kl. 18.30 12. Tlf. til 20.00. 86 64 71 36. Leder: Ninna Pedersen, Åbakken 12. Tlf. 86 64 71 36. 10 6 6

Døbte Dollerup Kirke 26.04.13 Matti Fauerholdt Krogsgaard 16.06.13 Freja Bak-Petersen 30.06.13 Alberte Allentoft Nygaard Josefsen Hald Ege Kirke 01.04.13 Carl Sangill Brødløs 20.05.13 Vigga Zaar 30.06.13 Emma Sofie Whitehouse 30.06.13 Lukas Bo Rasmussen 14.07.13 Erik Højriis 14.07.13 Gaia Nøhr Cuadros Ellitsgaard Finderup Kirke 28.04.13 Chris Holmsgaard Sørensen 09.06.13 Andreas Vester Kjellerup viede/velsignelse dollerup kirke 05.01.13 Josefine Damgaard Nielsen og Jeffrey James Anglero 25.05.13 Hanne Koue Grønkjær og Brian Johansen 20.07.13 Maja Munck og Nicolai Stensdal Nielsen ravnstrup kirke 25.05.13 Kathrine Mølbak Bennekow og Thomas Andersen Ring til præsten Ønskes samtale, sygebesøg, hjemmealtergang kan henvendelse ske til sognepræst Hanne Ellemann Rytter, tlf. 29 33 62 98, hcle@km.dk døde/begravede Hald EGe kirke 12.01.13 Kaj Cassøe Jensen 06.02.13 Lillian Gravgaard 02.04.13 Arne Skou (Sortebrødre Kirke) hald ege kirke 26.04.13 Ole Zacho Ravnstrup kirke 11.05.13 Oda Alice Kragh Nielsen 14.05.13 Ester Elisabeth Leth Strikkeklubben i Hald Ege Torsdage i ulige uger (undtagen i skoleferierne) er der strikkeklub i konfirmandstuen i Hald Ege. Der strikkes til Røde Kors og Aktion Børnehjælps Tæppecenter. Alle er velkomne, kontakt Mo na Kjelstrup 86 63 84 36 eller Tove Lund 86 66 14 88, hvis du har lyst til at være med. Garnrester modtages med tak Kirke & Sogn Udkommer 4 gange om året til marts, juni, september og december. Oplag: 2455 ekspl. Den frivillige redaktion: Knud Winther, Else Pedersen, Kirsten Odgaard Poulsen og sognepræst Hanne E. Rytter. Stof til kirkebladet sendes til Knud Winther, Tornsangervej 19, 8800 Viborg, eller på e-mail: bkw@lic-mail.dk Næste blad udkommer i uge 46 Sats & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A S, tlf. 97 17 34 08 Sognepræst: Hanne Ellemann Rytter Hellerupvej 4, Finderup, 8800 Viborg, tlf. 86 64 70 40, 29 33 62 98, e-mail: hcle@km.dk Træffetid: Træffes bedst tirsdag kl. 11-12, samt onsdag, torsdag og fredag kl. 12-13. Mandag træffes vagtpræsten på tlf. 70 22 03 03 Organist i Dollerup, Hald Ege, Finderup og Ravnstrup kirker: Inger Thomsen, tlf. 86 67 42 87 Præstesekretær Jonna Schmidt Jensen E-mail: jsj@km.dk Pastoratets hjemmeside: www.ravnstrupkirke.dk Fra denne side er der links til de øvrige kirker i pastoratet. Dollerup sogn med Hald Ege kirkedistrikt Formand: Kirsten Odgaard Poulsen tlf. 64 66 40 45-27 58 07 31 Kirkeværge v. Dollerup Kirke: Gunhild Frederiksen tlf. 86 66 19 06-22 25 19 06 Kirkeværge v. Hald Ege Kirke: Tage Båndrup Carstens tlf. 86 63 88 30-21 60 92 85 Graver ved begge kirker: Finn Kabel tlf. 22 53 13 54 Karen Margrethe Rasmussen: tlf. 22 72 80 58 Finderup sogn Formand: Kjeld Jensen Bach tlf. 86 64 71 90-23 24 07 64 Kirkeværge: Hans Hoyer tlf. 86 64 75 03-24 69 38 03 Graver: Karl Erik Hedegaard tlf. 27 47 15 44 Ravnstrup sogn Formand: Magnus Ladefoged tlf. 40 40 71 13 Kirkeværge: Kristian Møller tlf. 86 64 71 72 Graver: Jens Ole Nygaard tlf. 22 55 66 68 adresser 11

kalender august-november 227 august 25. august 13.s.e.Trin. Dollerup...9.00 Hald Ege...10.30 Gudstjeneste for alle nye konfirmander med familie i Hald Ege Kirke. Med et overraskende musisk indslag. Kaffe og sodavand i kirken efterfølgende september 1. september 14.s.e.Trin. Finderup...10.30 Niels Lai indsættes i Finderup Velkomst og et let traktement i Hald Ege Ravnstrup...13.30 Frimurerne kommer til Ravnstrup kirke 8. september 15.s.e.Trin. Hald Ege...9.00 Dollerup...10.30 Kirkekaffe i Dollerup Niels Lai 15. september 16.s.e.Trin. Finderup...9.00 Ravnstrup...10.30 22. september 17.s.e.Trin. Dollerup...9.00 Hald Ege...10.30 Kirkekaffe i Hald Ege 29. september 18.s.e.Trin. Ravnstrup...9.00 Finderup...10.30 Høstgudstjeneste Oktober 6. oktober 19.s.e.Trin. Hald Ege...9.00 Dollerup...10.30 Høstgudstjeneste 9. oktober Ravnstrup...17.00 Gudstj. for børn og alle aldre. Spisning i forsamlingshuset. Tilmelding til spisning nødvendig, se omtale inde i bladet. 13. oktober 21.s.e.Trin. Finderup...10.30 Kirkekaffe i Finderup 20. oktober 21.s.e.Trin. Hald Ege...9.00 Birgitte Thun 27. oktober 22.s.e.Trin. Ravnstrup...9.30 Finderup...11.00 BUSK gudstjeneste i Finderup Sammenkomst efterfølgende 31. oktober Hald Ege..19.00 Spil dansk dagen Kirkebil Det er muligt at komme i kirke med kirkebil ved at ringe til: Frederiks Taxi - 86 66 10 45 Viborg Taxa - 86 62 66 00 Er det Viborg Taxa der skal køre, rettes der henvendelse til sognepræsten for at få oplyst konto nr. november 3. november 23.s.e.Trin. Hald Ege...9.30 Dollerup...11.00 Allehelgens gudstjenester Kirkekaffe i Dollerup 10. november 24.s.e.Trin. Finderup...9.30 Ravnstrup...11.00 Allehelgens gudstjenester 17. november 25.s.e.Trin. Dollerup...9.30 Hald Ege...11.00 Kirkekaffe i Hald Ege 24. november 26.s.e.Trin. Ravnstrup...9.30 Finderup...11.00 Niels Lai december 1. december 1.søndag i advent Hald Ege...9.30 Dollerup...11.00 Kirkekaffe i Dollerup 12