Naturgruppens bilagsrapport

Naturgruppens bilagsrapport

B I L A G

INDHOLD 1 Arbejdsgrundlag 4 1.1 Kommissorium 4 1.2 Mødeplan 7 1.3 Medlemmer og mødestatistik 8 1.4 Undergrupper og tovholdere 9 2 Bekymringer indsamlet under processen 10 3 Ideer indsamlet under processen 20 4 Undergruppernes oplæg til indsatsområder 30 4.1 Strandenge og mader 30 4.2 Søer, moser, vandhuller, vandløb, rigkær, nor 32 4.3 Levende hegn og diger 42 4.4 Øhavet 46 4.5 Overdrev, hatbakker 50 4.6 Bestøvende insekter 55 4.7-4.11 Skove 96 4.12 Natur i Svendborg kommune 106 4.13 Natur på Syd-Vestlangeland 110 4.14 En bedre proces frem mod og i en evt. nationalpark 114 4.15 Naturvenlig arealanvendelse/dynamisk naturbevaring 144 5 Rapporter fra de lokale arbejdsgrupper 146 5.1 Ærø-gruppen 146 5.2 Tåsinge-gruppen 149 5.3 Helnæs-gruppen 164 5.4 Skov-gruppen 168 5.5 Ø-gruppen 174 5.6 Natur på Langeland 180 B I L A G

BILAG 1 ARBEJDSGRUNDLAGET 1.1 Kommissorium Kommissorium for arbejdsgrupper vedrørende kulturhistorie/natur/friluftsliv eller erhverv. Arbejdsgrupper nedsat af styregruppen for nationalparkundersøgelsen. Gruppens formål Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder indenfor det pågældende tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark. Indenfor hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre at de opstillede mål nås. Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til, hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne, og eventuelt komme med ændringsforslag. Arbejdsgrundlag Gruppen baserer sit arbejde dels på de ideer og bekymringer, der er opsamlet bl.a. via idevognen og som ligger på hjemmesiden, dels på de faglige analyser der er udarbejdet af konsulenter, og dels på gruppens egen viden og holdninger. Desuden vil hovedarbejdsgrupperne fra de lokale arbejdsgrupper modtage mundtlige og skriftlige input som skal indgå i gruppernes drøftelser. Ideer og bekymringer vil fortsat, efter at idevognens rundtur er afsluttet, kunne dukke op på hjemmesiden. Disse input vil løbende blive vurderet af gruppens formand og sekretær med henblik på at sikre at kun nye ideer og bekymringer præsenteres for gruppen. Muligheden for at indsende ideer, bekymringer, spørgsmål m.v. vil blive lukket en måned inden arbejdsgruppernes arbejde er afsluttet, dvs. 1. marts. Organisering Gruppen organiseres med en formand og en sekretær. Arbejdsgruppen vælger formand ved simpelt stemmeflertal på første møde. Formanden vælges for hele perioden. Styregruppen kan, efter indstilling fra et flertal i arbejdsgruppen, beslutte, at der skal vælges en ny formand. Det er formandens opgave at lede gruppens møder, at sikre at alle kommer til orde, at sikre god ro og orden, at sikre fremdrift i gruppens arbejde frem imod det færdige resultat, og at samle op på gruppens beslutninger/indstillinger. Det vil desuden være formandens ansvar at sikre at hvert punkt på dagsordenen behandles for sig, og at ethvert punkt overstås inden for en passende del af den samlede mødetid. Det er formanden der tegner arbejdsgruppen over for offentligheden. Udover formanden vil der desuden være en proceskonsulent fra sekretariatet, som skal være med til at sikre en god mødeafvikling. Dette sker i tæt samarbejde med formanden ved at komme med forslag og ideer til mødeafviklingen. Proceskonsulenten kan således introducere og igangsætte forskellige gruppearbejder, alternative mødeformer mv. Sekretariatet er endvidere sekretær for gruppen. Sekretæren skal, i samarbejde med formanden, udarbejde mødeplaner, dagsordener og referater, samt fremskaffe de nødvendige bilag. Sekretærens skal opgave endvidere sikre, at gruppens arbejde overholder de rammer der fastlagt i kommissoriet. Sekretæren skal gøre opmærksom på eventuelle brud på rammer. Sekretariatet skal endvidere sikre gruppens koordination med de andre arbejdsgrupper, og skal sørge for at overordnede problemstillinger og forespørgsler, der måtte opstå i arbejds- 4 B I L A G

gruppen, mforelægges styregruppen til orientering og evt. diskussion og beslutning. Ligeledes skal sekretariatet formidle beslutninger og orienteringer fra styregruppen tilbage til arbejdsgruppen. Der udarbejdes beslutningsreferater, som udsendes til alle deltagerne på mail senest 7 arbejdsdage efter mødets afholdelse. Alle deltagere får herefter 5 arbejdsdage til at indsende evt. kommentarer til referatet. Såfremt der ikke modtages kommentarer, betragtes referatet som godkendt og lægges ud på hjemmesiden. Indkommer der kommentarer, udsendes et nyt referat som godkendes på næste møde, og herefter lægges det på hjemmesiden. Det er også sekretærens opgave at sikre den løbende udarbejdelse af rapportafsnittene til den endelige rapport. Alle skriftlige materialer vil forelægge i elektronisk form og vil blive lagt under et særligt menupunkt for hver hovedarbejdsgruppe på hjemmesiden. Kun undtagelsesvist vil der bliver trykt papirudgaver, idet der kan være enkelte deltagere i arbejdsgruppen der ikke har adgang til internet. Hovedarbejdsgruppen kan vælge at nedsætte underudvalg med specifikke opgaver og korte tidsfrister, fx til at analysere og sammenskrive specielle temaer eller problemstillinger. Underudvalget vælger selv en mødeleder og sekretær. Deltagere Alle borgere er velkomne som deltagere i arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne er åbne, dvs. at man kan i princippet dukke op til hvert møde. Dette gælder også pressen. For at sikre et passende mødelokale samt passende forplejning under møderne, vil der være tilmelding til det første møde i hver arbejdsgruppe. Det forventes at alle deltagere sætter sig ind i dagsordenen og de bilag der allerede er blevet udarbejdet. Det forventes at de lokale arbejdsgrupper der bliver oprettet, hver sender en eller flere repræsentanter til hovedarbejdsgruppen. Der vil blive ført lister over deltagerne ved hvert møde. Beslutninger Formanden skal tilstræbes konsensus omkring gruppens beslutninger/anbefalinger. Kan dette ikke effektueres, vil det være det til enhver tid værende demokratiske flertal der tegner gruppens beslutninger/anbefalinger. Mindretalsindstillinger skal medtages i arbejdsgruppens referater og endelige rapport. Mødelokaliteter Alle møderne i hovedarbejdsgrupperne afholdes i Svendborg, da det for langt den overvejende del af de potentielle deltagere vil være det mest praktiske. Sekretariatet finder egnede mødelokaler og sørger for et passende traktement. Mødekalender/Mødefrekvens Det forventes, at hovedarbejdsgrupperne kan afholde deres første møde sidst i oktober eller først i november. Herefter må gruppen påregne at mødes en gang om måneden frem til og med marts, dvs. i alt ca. 5 møder. Gruppen kan selv aftale om der er behov for yderligere møder ind imellem. Gruppens endelige rapport skal fremsendes til styregruppen senest d. 1. april 2010. Der vil blive udarbejdet en endelig mødeplan for arbejdsgrupperne inden borgermøderne, der afholdes i september. Mødeafholdelse Der vil være en række faste punkter som skal arbejdes igennem på hvert arbejdsgruppemøde, som fx: B I L A G 5

- Evt. godkendelse af referat fra tidligere møde - Nyheder fra de andre grupper - Gennemgang af input fra lokale arbejdsgrupper og fra hjemmesiden Derudover fastsætter formanden i samarbejde med sekretariatet dagsordenen for det enkelte møde. Alle medlemmer kan få sat punkter på dagsordenen. Dette skal ske ved henvendelse til sekretariatet senest 14 dage før mødet. Økonomi Sekretariatet afholder udgifterne til afholdelse af møderne i hovedarbejdsgrupperne (mødelokale, passende forplejning) og evt. ekskursioner. Rapport Arbejdsgruppernes afsluttende rapport vil være et Forslag til nationalparkplan for (tema). Rapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af områdets karakteristiske elementer inden for hvert tema og en vurdering af deres værdi - lokalt, nationalt og internationalt. Der skal være en beskrivelse af potentialet for at udvikle og styrke disse karakteristiske elementer, samt en prioritering af hvilke elementer der bør udvikles først, og det skal beskrives hvordan denne indsats kan forløbe. (Eksempelvis kunne gruppen pege på at strandengene er et meget værdifuldt naturelement i området, at de er stærkt truet af tilgroning, og at der derfor er behov for en stor og hurtig indsats i form af afgræsning. Der skal også gives konkrete bud på hvordan denne pleje kan iværksættes og drives). Det skal desuden vurderes, hvilke konsekvenser de fremsatte forslag - fagligt og økonomisk - har på de andre temaer. Og endeligt skal der opstilles et fremtidsbillede - en vision - af hvordan området, efter arbejdsgruppens mening og ud fra gruppens tema, kunne se ud som nationalpark om fx 20-30 år. I tilfælde af uenighed i gruppen om beslutninger/forslag/anbefalinger kan gruppen vælge at fremsætte alternative forslag til styregruppen. 6 B I L A G

1.2 Mødeplan 1. møde: 26.10.09 Indgangsspørgsmål: Hvad har vi at byde på? Hvad har vi at arbejde med? Præsentation af den faglige analyse Valg af formand Formulering ideer til det videre arbejde 2. møde: 24.11.09 Indgangsspørgsmål: Hvad gør vi ved bekymringerne og ideerne? Behandling af bekymringerne Behandling og gruppering af de indkomne ideer Nedsættelse af undergrupper til at beskrive indsatsområder 3. møde: 20.01.10 Indgangsspørgsmål: Hvordan prioriterer vi ideer og forslag? Præsentation og diskussion af gruppernes forslag til indsatsområder 4. møde: 18.02.10 Indgangsspørgsmål: Hvad er nationalparkens muligheder og grænser? Diskussion af sammenskrivning af indsatsområder Præsentation af foreløbige indhold af afsluttende rapport Vision for en nationalpark Det Sydfynske Øhav Forslag til afgrænsning 5. møde: 15.03.10 Indgangsspørgsmål: Er det det her vi vil? Diskussion af udkast til endelig rapport med fokus på: Vision - Indsatsområder - Afgrænsning - Formidling B I L A G 7

1.3 Medlemmer Jørgen Kyed Per Sulsbrück Lene Hofberg Poul Henrik Harritz Flemming Sørensen Preben Voight Sørensen Niels Tamborg Finn Eriksen Marianne Krag Petersen Christian Ahlefeldt-Laurvig Niels E. Præstekær Lars Lyholm Johansen Torben Bjerregaard Kurt Christensen Ejner Kløverpris Jens Thomsen Bent Kristensen Birger Jensen Ulrik Møller Andreasen Christina Greve Leif Sørensen Morten Nielsen Nis Rattenborg Ole Asbjørn Folmer Klaus Jørgensen Carl Peder Greve Knud Clemmensen Hans Erik Nellegaard Steen Skieller Mogens Lind Jørgensen Ida Jelnes Kim Knudsen Palle Kefer Kasper Nowack Astrid Ejlersen Bente Schou Theo Schou Rudi Rusfort Kragh Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Ole Bloch-Petersen Henrik Blixen-Finecke Flemming Hansen Jeanette Sieverten Peter Jensen Jørgen Albertsen Karsten Olsen Bent Nissen Rasmus Peder Rasmussen Kaj Allan Jørgensen Martin Jørgensen Erling Rasmussen Jens Jørgensen Niels Høite Hansen Jens Henrik Holme Poul-Arne Pedersen Frank Madsen Anna Nielsen Susie Toft Christiansen Jørgen Jørgensen Torben Skov Jensen Susanne Jervelund Bent Juul Sørensen Per Brunsgaard NielsEllebæk Mikael Grønnelykke Jan Clausen Klaus Cecius Larsen Jørgen Nielsen Martin Strømkjær Hans Jakob Clausen Erik Spangsberg Poulsen Jens Ladekarl Ole Jørgensen Gustav Berner Frands Fraas Nielsen Ellen Baagøe Larsen Martin Sebastian Lassen Jens Zimmer Henriette Twisttmann Jørgensen Claus Paludan Gitte Gro Poulsen Maria Gram-Jensen Per Holmsgård Dennis Møller Peter Adamsen Ulrik Lunde Evan Larsen Claus Dalskov Asger Søgaard Jørgensen Frede Mortensen Jesper Broesby Svend Andresen Niels Iuel-Brockdorff Ulrik Bernhoft Bo Rasmussen Jørgen Bang Kjeld B. Pedersen Gunner R. Hansen Jørgen Møller Andersen Ulrik Nielsen Niels Hansen Susanne Piejstrup Kirsten Rasmussen Kurt Jensen Hans Ahlefeldt-Laurvig Jan Bert Gramsbergen Jeppe Grønlykke Michael Lauridsen Bjørn Haaning Ole Larsen Erling Olesen Aksel Skovlyst Ole Thomsen Anders H. Rasmussen Carl G. Jensen Alfred Andersen Henning Krog Ivan Hansen Per Svenstrup Jørgen Clausen Elisabeth Skieller Ole Thomsen Mødestatistik I alt 122 tilmeldte. Fremmødte Gruppens 1. møde Gruppens 2. møde Gruppens 3. møde Gruppens 4. møde Gruppens 5. møde 60 deltagere 39 deltagere 43 deltagere 51 deltagere 55 deltagere 8 B I L A G

1.4 Undergrupper og tovholdere Strandenge og mader Poul Henrik Harritz (tovholder) Mogens Lind Jørgensen Ida Jelnes Anna Nielsen Vandløn, vandhuller, søer, ferske enge. moer og nor Finn Eriksen (tovholder) Birger Jensen Levende hegn og diger Kurt Christensen (tovholder) Per Brunsgaard Niels E. Præstekjær Carl P. Greve Øhavet Jens Ladekarl (tovholder) Ejner Kløverpris Sydfynske overdrev og Langelands hatbakker Nis Rattenborg (tovholder) Kasper Nowack Astrid Ejlersen Maria Gram-Jensen Niels Ellebæk Natur i Svendborg kommune Niels Tamborg (tovholder) Morten Nielsen Midt-Syd-Vestlangeland Bent Kristensen (tovholder) Theo Schou En bedre proces frem mod og i en evt. nationalpark Ole Jørgensen (tovholder) Bent Kristensen Theo Schou Kaj Allan Jørgensen Hans Jacob Clausen Ole Asbjørn Folmer Ulrik Møller Andreasen Naturvenlig arealanvendelse/dynamisk naturbevaring Poul Arne Pedersen (tovholder) Jens Thomsen Torben Skov Jensen Jens Zimmer Flemming Sørensen Jørgen Nielsen Bestøvende insekter som indsatsområde Maria Gram-Jensen (tovholder) Skov - Bynær skov Natur skovdrift Privat skovrejsning Skov på øerne Stævningsskove Ole Bloch-Petersen (tovholder) Frans Fraas Kim Walsted Per Holmsgaard Niels Tamborg B I L A G 9

BILAG 2 bekymringer indsamlet under processen Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at fortælle om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer på nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk. Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de bekymringer, som er kommet til vores kendskab og som borgere har ønsket nedskrevet. Jens Zimmer, Helnæs Udover at den lokale opbakning vil være helt central for at få en velfungerende nationalpark (citat fra Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker 2006), så må lokalbefolkningen tillægges særlig stor betydning, når der skal prioriteres mellem konkrete ideer og forslag vedrørende bevarelse af kulturarv, naturbevarelse og -genopretning, udøvelse af øget friluftsliv, og fastholdelse og nyetablering af erhvervsliv, - hvor der netop mellem forslagene kan være indbyrdes konflikt med behov for prioritering. Lokalsamfundene er de primært og mest berørte i forhold til en fjern nationalpark-bestyrelse eller andre, der gennem et gratis engagement påtager sig et såkaldt ejerskab. Hvordan sikres denne lokale indflydelse? Henning Krog, Faaborg Jeg ejer Sinebjerg Camping ved Faaborg. Jeg er bekymret ved udsigten til at få en nationalpark, da jeg allerede er blevet snigløbet en gang, ved indførelse af 300m strandbyggeline. Denne har blokeret for udviklingen af min campingplads, på trods af alle løfter fra kommune og amt dengang om, at dette ikke ville ske. I vores landskab i dag er kyster, skove, hegn, moser og enge jo allerede fredet. Resten af landskabet er udnyttet 100% erhvervsmæssigt. Derfor kan der ikke skabes noget, som gør vores område til en park, uden yderligere indgreb overfor erhvervslivet. Jeg ønsker ikke flere restriktioner. Jeg har set mange nationalparker på rejser rundt i verden, og det drejer sig om naturlandskaber, ikke kulturlandskaber! Jeg tror ikke mere på løfter fra politikere og embedsmænd om frivillighed. Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge Med henvisning til Nyhedsbrev nr. 9 er det bekymrende at se, hvordan medarbejderne i Sekretariatet bag Nationalparken bruger nyhedsbrevet til at fremføre egne argumenter. Jeg henviser her til afsnittet Påstande dukker op igen og igen. Her bruger medarbejdere Nyhedsbrevet til at fremføre deres egen mening, udfra forkert forudsætning. Ang. påstand 1&2 må jeg henvise til side 7 nederste højre hjørne i Nationalparkavisen, hvor det fremgår Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på f.eks Ang. påstand 3. Borgerne spørges ikke om de er interesseret, men bedes gå i arbejdsgrupper for at komme med gode ider til en Nationalpark. Hvis man mente det seriøst med at spørge borgerne, kunne man jo bare stemme om det i forbindelse med kommunevalget. Poul Dreisler, Helnæs, på borgermøde i Assens Forkert at kalde det nationalpark? Er der ikke noget principielt forkert i at kalde Øhavet en nationalpark? Begrebet er utroligt svært at kommunikere ud, uden folk tager afstand eller i det mindste bliver meget skeptiske. Det andet og væsentligere argument er, at man lige så godt kan kalde hele projektet et generelt erhvervs- og bosætningsprojekt, der omfatter hele området og ikke kun det afgrænsede nationalparkområde. Dvs. de fem samarbejdende kommuner har de samme problemer, hvad angår disse spørgsmål uanset nationalpark. Dvs. uanset om Helnæs bliver en del af nationalparken, har Assens Kommune en opgave med udvikling af erhverv og bosætning på Helnæs under hensyntagen til bevarelse og beskyttelse af natur og kulturarv. Og det gælder også for de andre kommuner for deres nationalparkområder. Når det er sagt, har jeg personligt ikke noget at indvende mod projektets gennemførelse. 10 B I L A G

Ole Toxen-Worm, Havnegade 7, Bagenkop Nationalparken som sovepude? Jeg er bange for, at en eventuel nationalpark vil give landbruget lov til at svine vores i forvejen alt for belastede miljø yderligere i områder uden for nationalparken, og at det hele er en sovepude for at forhale de restriktioner, der helt klart er nødvendige for at bevare hele naturen og ikke kun natur i begrænsede områder. Lokal borger, Helnæs: 2 måneders høring er for kort tid Når forslaget til nationalparkplan sendes ud til offentlig høring, er der afsat 8 uger til offentlig høring. Det er meget kort tid hvis man som borger eller forening ønsker at sætte sig grundigt ind i sagen og komme med kvalificerede tilbagemeldinger. Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge, har skrevet et indlæg om sine bekymringer, som i sin helhed ligger på hjemmesiden. Nogle hovedpunkter: Uvished og manglende facts - der hersker uvished og manglende facts omkring det fremlagte projekt, som på alle måder kun er visioner uden konkret indhold. - de berørte borgere har ikke mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser en nationalpark vil have på længere sigt. - hvis man virkelig mener det alvorligt fra kommunernes side med at forbedre vilkårene for landdistrikterne, så er det helt andre tiltag end en nationalpark, der skal tages fat på: En anstændig offentlig transport, internetforbindelse i en kvalitet tilsvarende den som man har i byerne, mobilforbindelse som man har i byerne, skattefradrag for istandsættelse af beboelsesejendomme i landdistrikterne. Henrik Rasmussen, Haugbølle, Langeland En nationalpark er en etikette Da en nationalpark efter det oplyste ikke medfører nogle ændringer, men blot er en etikette der påklæbes området, er det øjensynligt alene kejserens nye klæder endnu engang. Jeg er modstander af nationalparker! Møde med otte beboere på Hjortø 11. juli: Turister må ikke slide på digerne Hvis en eventuel nationalpark medfører flere turister på Hjortø, er det afgørende, at de ikke går på digerne. Johnnie Laursen, indehaver af Natur og Vrag Dyk, Langeland: Kajakroere skal respektere dykkerflag Har erfaring for, at kajakker ikke respekterer dykkerflag. Der kommer formentlig flere både dykkere og kajakker i en eventuel nationalpark, så det er vigtigt, at kajakkerne får besked om at sejle udenom. Hans Halberg: Nationalparken skal kun omfatte øerne. Var ikke begejstret for en nationalpark på grund af frygt for nye indskrænkninger for jordbruget. Anbefaler, at en nationalpark kun kommer til at omfatte selve øhavet med de små øer. Stine Lasthein-Andersen: Ønsker ikke en nationalpark - frygter restriktioner Familien er bange for, at en nationalpark vil medføre yderligere restriktioner. De anbefaler i stedet, at Svendborg Kommune tiltrækker (unge) familier med bedre skoler og bedre børnepasning. Borger fra Lydinge: Må ikke blive et reservat Borgeren en bekymret for, om en nationalpark går hen og bliver et reservat, hvor beboerne ikke må nogen ting. Det er meget vigtigt at beboerne ikke oplever flere begrænsninger. B I L A G 11

Lodsejer fra Syd-Tåsinge: Oplever gener fra turisterne Han har jo set hvordan det jagt- og forstyrrelsesfrie område ved Tåsinge havde haft en meget positiv effekt på fuglelivet. Han er derfor bekymret for at flere turister vil kunne ødelægge hvad der nu er skabt. Han oplever også at turisterne bruger hans private markvej som genvej, og frygter det vil blive værre under en nationalpark. Beboere fra Strynø: Vi kan ikke rumme flere turister Beboerne var meget bekymrede for om øen kan rumme flere turister, fordi turisterne ikke opfører sig ordentligt: De smider affald, respekterer ikke afgrøderne). Der skal i hvert fald flere stier og bedre styring af færdslen til. Aksel Rubæk, Kædeby: Fritidshusejere skræmmes væk Langeland har en værdifuld gruppe af fritidshusejere, som har købt og istandsat gamle huse for op til flere millioner kroner. Øen risikerer, hvis den bliver nationalpark, at blive overrendt af 1-dags turister, som vil skræmme fritidshusejerne væk. Borger, Svendborg: Dårlig ide med en nationalpark! Mener det vil medføre restriktioner på jagt og fiskeri. Det er bare en salamimetode til at begrænse aktiviteterne yderligere. Klaus Jørgensen, Tåsinge, skovfoged og konsulent: Det er afgjort Mener, at samtlige politikere i de fem kommunalbestyrelser og de tre medarbejdere i sekretariatet HAR besluttet sig for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Ib Thomsen, Simmerbølle, formand for Langelands Fjerkræklub: Frygt for rovfugle Fjerkræformanden er nervøs for, at et stigende antal rovfugle i en eventuel nationalpark vil tage hans fjerkræ. Preben Ahlefeldt-Laurvig, Korsebølle: Mangler konkret indhold Det er et stort problem, at politikerne ikke har spillet ud med et konkret forslag til indhold af nationalparken, så vi fra starten havde noget at forholde os til. Christina Lohmann Hansen, Botofte: Frygt for mere trafik Nye sommerhusområder popper op alle steder på Langeland, men øens infrastruktur kan ikke bære mere trafik. I øvrigt er det i dårlig overensstemmelse med en nationalpark at bygge tre kæmpemøller på land. De skal ud på havet. Asgeir Ulsnes, Ristinge, har skrevet et debatindlæg: Den øgede færdsel vil gå ud over lokalbefolkningen Balancen mellem områdets dyreliv/fauna og lokalbefolkningen har været uændret gennem mange år. Hvis nogen ønsker at fylde flere mennesker ind i området, kommer det til at ske på lokalbefolkningens bekostning. Dette ved vi allerede af erfaring. Senest forrige år da nogle ville trække kajakturister til. Dengang blev der lavet begrænsninger i færdslen ved nogle af de små holme. Dette skete for at beskytte nogle rugende terner. Terner som vi har levet sammen med i mange år, men som man mente ville blive forstyrret af den øgede færdsel. Lokalbefolkningen opfatter imidlertid området som en slags fælles eje, som de hæger om og beskytter. Det er derfor yderst problematisk når nogle få, ønsker at sælge det. Det store spørgsmål er, om vores naturområde overhovedet er til salg. 12 B I L A G

Turisterhvervet må skele til fremsynede kolleger, der forstår at sælge deres egne produkter. Eksempelvis krofolkene der kan finde ud af at sammensætte en menu, som folk gider at køre efter. Eller campingfolkene, der udvikler deres pladser så de er attraktive at besøge. I øvrigt er der næppe nogen markedsføringsværdi i, at lokke folk ned til en natur, der er fyldt med turister. Asgeir Ulsnes, Ristinge, modtog nationalparkundersøgelsens idevogn på humoristisk vis, da den parkerede på Ristinge Havn 20. juni. Han havde sat en snes plakater i A4 format op på vejpælene på den sidste strækning ned til havnen. Plakaterne beskrev tilstandene i en eventuel kommende nationalpark: Nye slogans til nationalparken Kørene må ikke prutte Mågerne må ikke klappes Adgang kun iført grønne støvler Piben må ikke bankes ud De lokale må ikke fodres Kun adgang med gyldig dåbsattest Fiskeri tilladt på tirsdage fra kl. 7 til 7.01 Adgang kun ifølge med en turist Der må ikke gås på vandet Der må ikke lades under badning Ænder må ikke tilberedes Køre skal holdes i snor Eventuelle fiskere er kun til pynt Hunde må ikke gø fra kl. 7 til 6.59 Rejer må ikke serveres på rugbrød Jan Johansen, havnefoged, Bagenkop: Pas på edderfuglene Koncessionen til at pumpe sand og fiske sten ved Vejsnæs Flak og i farvandet syd for Keldsnor Fyr er netop forlænget i 20 år. Det er stærkt bekymrende og truer bl.a. edderfuglene. To kvinder fra Kædeby, Langeland: Seks årsager til ængstelse De to kvinder frygter blandt andet at lystfiskere (blandt andre de mange tyske lystfiskere på Sydlangeland) vil blive gennet for langt ud, når de vil kaste snøren i nationalparken at Langeland vil blive oversvømmet af turister - at landmændene vil få deres muligheder indskrænket, konkret om det fortsat vil være muligt at eksportere levende kvæg fra området - at det bliver lovligt for hvemsomhelst at gå hvorsomhelst, også på privat jord og i folks haver - at husene falder i værdi - at jægerne får deres territorier begrænset Conny Ramshøj, Ristinge: Bekymring for flere hegn Er stærkt utilfreds med indhegningen af det kvæg, som Skov- og Naturstyrelsen har til at afgræsse området ved Ristinge Klint og Hale. Ståltrådshegn går så tæt på stierne, at man dårligt kan færdes på dem. I øvrigt er antallet af køer alle for lille til det store område - det springer i skov alligevel og har aldrig været mere tilgroet end nu. Pointe: Hun ønsker absolut ikke flere hegn, og hvis en nationalpark indebærer mere indhegning, er hun imod. En række aktive og forhenværende erhvervsfiskere i Bagenkop og Ristinge, bl.a. Henning Egmose, Bagenkop, Henrik Nielsen, Hesselbjerg, Erik Kroman, Olaf Nielsen og Bent og Anni Jørgensen, Ristinge: Frygt for restriktioner på fiskeriet Fiskerne frygter ikke nationalparken som sådan - den kan jo ikke i sig selv indføre nye B I L A G 13

restriktioner på fiskeri eller andre erhverv. Men de er bange for, at der opstår restriktioner i kølvandet på nationalparken. At de grønne organisationer får lettere spil og at lovgivningen ad åre laves om og nye restriktioner og indskrækninger indføres på trods at forsikringer om det modsatte. Claus Jensen, Strynø, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer: Huspriser vil stige Er ikke i tvivl om, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at have fritidshus på småøerne. Det får huspriserne til at stige og ejendomsskatten tilsvarende for ALLE huse - både fritids- og helårs-beboelser. Ib Jensen, formand for Dansk Familielandbrug på Fyn: For mange nationalparker og for få penge Ib Jensen er bekymret for, at hvis der kommer seks nationalparker, bliver der for få penge til den enkelte. Oprindeligt havde folketinget kun planlagt to-tre nationalparker, nu er der allerede fem, og Nationalpark Det Sydfynske Øhav vil så blive nr. seks. Landmand, borgermøde i Faaborg: Lokalpolitikerne vil i fremtiden skele til nationalparken! Landmanden er bekymret for at de lokale politikere vil skele til nationalparken i deres fremtidige afgørelser og dermed fx. give flere afslag til udvidelser af husdyrhold, også selv om nationalparken ikke i sig selv giver hjemmel til afslag. Jæger, Kirkeby: En nationalpark vil indskrænke jagtmulighederne Borgeren ønsker ikke en nationalpark fordi han er bange for at den vil medføre nye restriktioner for både jagt og fiskeri i området. Beboer Kirkeby: Naturen tåler ikke mere affald! Er bekymret for at en øget turiststrøm vil medføre et øget svineri i naturen. Mener at der i forvejen er alt for meget affald i naturen. Jonna Munk, Ærø: Naturen bliver slidt ned! Jonna Munk frygter at mange af de sjældne planter og insekter (fx. orkideerne, hvepseedderkoppen, klokkefrøen) vil forsvinde hvis der kommer mange flere vandrefolk. Man er nødt til at begrænse adgangen flere steder for at beskytte de sjældne dyr og planter. Lars H. Jørgensen, Brunshuse: Mere affald? Lars Jørgensen frygter, at en evt. nationalpark vil medføre øget turisme og dermed øget affaldsbelastning i området. Han er meget kritisk overfor øget tilstrømning af turister, idet de ikke respekterer den private ejendomsret og smider affald i naturen. På et borgermøde på Faaborg Gymnasium 2. juni (arrangeret af Faaborg-Midtfyn Kommune) med 80-100 deltagere gav især en halv snes landmænd udtryk for bekymring over blandt andet: - at borgerne selv skal udvikle ideer til nationalparkens indhold. Det var bedre - mente nogle deltagere - hvis politikerne udarbejdede en nationalparkplan, som borgerne så bare kunne sige ja eller nej til. - at en nationalpark er unødvendig. Både faste beboere og gæster passer i forvejen godt på naturen, kun 5-10 procent kan ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Det bliver ikke bedre, at politikere går ind og blander sig med ideen om en nationalpark. - at der ikke bliver folkeafstemning om nationalparken. - at borgmestrene i Svendborg og Langeland kommuner modsiger sig selv, når de på én gang ønsker en ny motortrafikvej over Tåsinge og samtidig vil inddrage Tåsinge i en evt. nationalpark. 14 B I L A G

- at politikerne har besluttet at bruge 13 mio. kr. på nationalpark- undersøgelsen (det rigtige tal er 11 mio. kr., red.). Pengene var bedre brugt på helårsturisme og udvikling af erhvervslivet. - om beslutningskompetence flyttes fra lokalt niveau til centralt niveau, fra kommunalbestyrelserne over til miljøministeren. Lisbeth Jensen, Øster Skerninge: Naturen skal forbedres Vil en nationalpark lade naturen udenfor endnu mere i stikken og dermed forværre den tendens, der allerede er til at skabe A og B natur? Det er ikke nok at hjælpe naturen inden for mindre områder som f.eks. habitatområder eller en nationalpark - det er vigtig forbedre naturen og skabe forbindelser i hele området. Hvis en nationalpark vil betyde at naturen uden for bliver glemt så Lisbet Jensen helst ingen nationalpark. Fire elever fra Ollerup Efterskole Sang & Musik: er bekymrede for, om naturen får lov til at være sig selv hvis der bliver oprettet en nationalpark - at den bliver for friseret og tilrettelagt i forhold til adgang og oplevelser for turister. De mener at der må blive tale om en hårfin balance mellem natur og friluftsliv. En kyllingeavler fra Ollerup: Restriktioner? Vil en nationalpark vil påføre landbruget flere restriktioner - det kan landbruget ikke klare økonomisk. Landbruget har ikke tillid til, at lovgivningen ikke bliver ændret så der stilles skærpede krav inden for en nationalpark. En tømrer fra Kirkeby: Ikke flere turister Ønsker ikke flere turister i området og mener, at en nationalpark vil medføre restriktioner, så det ikke længere vil kunne lade sig gøre at drive erhverv eller gå på jagt inden for området. Kajakroere er allerede et stort problem i Det Sydfynske Øhav, hvor de går i land i fuglenes yngleområder. Kvinde på Ærø: Flere folk ødelægger naturen Hun er meget bekymret for om de mange flere turister som en nationalpark vil afstedkomme, vil ødelægge den fine natur der er på Ærø, med sjældne blomster og insekter. Landbrugslærer Karsten Olsen, Ærø: Nationalpark vil beskære antal husdyr Karsten Olsen er bekymret for at en nationalpark vil medføre en reduktion i antallet af husdyr. Dette vil forhindre yderligere udbygning af økologisk landbrug på Ærø, idet der vil komme til at mangle husdyrgødning. Han er også bekymret for at hele diskussionen om et gylle-biogas anlæg på Ærø er kørt så meget i sænk, at den ikke vil kunne genopstå, nationalpark eller ej. Højskolelærer, Faaborg: Forbyd speedbåde i de sårbare områder Der er sket en stigning i antallet af speedbåde i Det Sydfynske Øhav, og de kommer nu også ind i meget sårbare områder, fx. i Lindelse Nor på Langeland. Er bekymret for at denne udvikling går ud over det rige fugleliv i noret. Rikke Andersen, Korinth, professionel hundetræner: Hvor skal vi træne hunde? Har oplevet problemer med at finde arealer til hundetræning omkring Faaborg og frygter, problemet vokser, hvis området bliver nationalpark. Der er SÅ meget skov, og allerede nu kniber det med at få et lille hjørne til hundetræning. B I L A G 15

Ruth Andreasen og Conny Andreasen, Korinth: Brug pengene til ældre og syge Begge elsker naturen, men de frygter, at pengene til en eventuel nationalpark vil blive taget fra ældreområdet eller sygehusene. Og det ønsker de ikke. Christian Ulrich, Skjoldemose: Skepsis over for styreformen Med afsæt i, at en nationalpark skal drives af en fond og ledes af en bestyrelse giver Christian Ulrich udtryk for dyb skepsis over for projektet og frygt for, at man blot opbygger et nyt bureaukrati med Tordenskjolds soldater. Christian Ulrich har ikke tillid til nationalparklovens bestemmelser om, at alle aftaler skal indgåes gennem frivillighed og samarbejde og at nationalparken ikke kan indføre nye restriktioner. Han forudser, at Folketinget ændrer loven, når/hvis nationalparken er realiseret. Økologisk landmand Flemming Elsborg, Korshavn: Intet behov for en nationalpark Tror ikke på, at nationalparken vil gøre noget som helst bedre for området. Imod opbygning af nye organisationer som en nationalparkfond med en bestyrelse, som formentlig kun vil varetage sine egne interesser. Nationalparkens formål kan opnås uden etablering af en nationalpark. Landmand Børge Carlsen, Avernakø: Frygt for landbrugets fremtid Imod nationalparken, fordi han frygter, det bliver umuligt at drive konventionalt landbrug i en nationalpark. Han mener, den vil medføre yderligere restriktioner, og at Danmarks Naturfredningsforening vil sætte sig igennem med et krav om, at al landbrug i nationalparken skal være økologisk. Borgermøde, arrangeret af Lyø beboerforening 7. maj, cirka 25 deltagere: Ekspropriation Flere var bekymrede for, om kommunerne vil kunne ekspropriere jord til nationalparken og for, om det bliver endnu sværere at få realkreditfinansieret sin ejendom i en nationalpark. Fiskere, Tåsinge: Forbud mod garn Fiskerne var bekymrede for om en nationalpark vil medføre et generelt forbud imod fiskeri med garn. Lodsejer, Tåsinge: Flere folk og flere stier en lodsejer var bekymret for om en nationalpark vil medføre at der bliver tvunget flere stier hen over hans jord og at der vil komme for mange besøgende. Landmænd på Tåsinge: Yderligere indgreb Bekymrede for om en nationalpark på et eller andet tidspunkt vil føre til yderligere restriktioner for landbrugsdriften. Tåsingeboere: Problemer for landsbyerne Flere beboere udtrykte bekymring for om en nationalpark vil begrænse udviklingsmulighederne for landsbyerne, og dermed forværre den allerede stramme situation for disse samfund. 16 B I L A G

Biavlere uden for Svendborg: Småvejene kan ikke tåle de store gylletransporter Biavlerne er bekymrede for om de små veje vil kunne holde til den fortsatte og evt. stigende transport af gylle fra svinegårdene til udspredningsmarkerne. Foreslår derfor at der i en evt. nationalpark indføres mobile gylle separationsanlæg. Kite-surfer, Tåsinge: Forbud mod kite-surfing? Han er bekymret for at der vil blive indført forbud imod kite-surfing i en evt. nationalpark. Landmand på Tåsinge: Den lille mand i den store proces En landmand er bekymret for hvordan han kan komme ind i processen og gøre sin indflydelse gældende. Naturfolk på Tåsinge: Frygt for fuglelivet Bekymrede for at en øgning af kajakturismen vil gå ud over det enestående fugleliv. Svend Bøgebjerg, Vejstruprødvej 1, Sjølund - med fritidshus på Lyø - har sendt denne mail: Frygt for styring ovenfra I et af jeres svar til et spørgsmål skriver i, at en nationalpark er et område, hvor man beskytter naturen extra godt. Det stemmer ikke helt med, at I siger, at der ingen ændringer eller begrænsninger vil komme. Jeg ved godt, at samfundet ændrer sig overalt, også på de små øer, dog nok her en smule langsommere. Men jeg er en smule bange for, at det kan ende med at blive styret af myndigheder, der har manglende lokalt kendskab til øsamfundene. På et borgermøde i Horne 30. april (arrangeret af Horne Lokalråd) med cirka 25 deltagere var den gennemgående bekymring, at der kommer flere restriktioner og regler i forbindelse med nationalparken. Desuden: - at frivillige aftaler afløses af tvang om 10-20 år - at antallet af turister blive så stort, at det går ud over naturen - at turiststrømmen bliver ukontrolleret - at nationalparken bliver topstyret, at menige borgere får for lidt indflydelse - at mange landmænd vil modarbejde ideen om en nationalpark - at manglende samfærdsel/færger vil hindre/hæmme udviklingen af en nationalpark - at nationalparkideen bliver mødt med ligegyldighed, manglende engagement, egoisme - og at nogen tror, at vi kan leve af at lave marmelade og lerskåle! På et møde i Turistforeningen i Faaborg-Midtfyn var bekymringen især: Kan erhvervet blive ved med at være der? Vil etableringen af en nationalpark påvirke nuværende og fremtidige virksomheder? Mange langelændere: Hvorfor ikke hele Langeland? Nationalparkens idevogn besøgte Langeland - Rudkøbing, Lohals og Humble -16. til 19. april. Mange af vognens gæster, cirka halvdelen, 50-60 personer - undrede sig over, at kun halvdelen af Langeland er med i det såkaldte undersøgelsesområde. En bekymring gik på, at kun projekter inden for nationalparken kan få del i de tilskud, som nationalparken vil modtage fra staten og for eksempel fonde. En anden at det bliver svært for gæster at finde ud af, hvornår de er indenfor og udenfor. Anders Lauritsen, Lohals: Nyt Knuthenborg? Overbevist om, at en nationalpark vil omdanne Lohals til et område som Knuthenborg Safaripark, hvor de vilde dyr går frit omkring og som afspærres med hegn og bomme, og hvor man skal betale entre for at køre ind. B I L A G 17

Landmand Kaj Nielsen, Hesselbjerg: De grønne organisationers magt Bekymret for, om de grønne organisationer - især Danmarks Naturfredningsforening - efterhånden kommer til at bestemme det. Mener, at de allerede har mere at skulle have sagt end både lokale og nationale politikere. Landmand og bed- and breakfastindehaver Theo Skou, Langeland: Vandrere i sprøjtespor? Bekymret for, om det efterhånden bliver lovligt at spadsere i landmændenes sprøjtespor - dem, som også kaldes gyllespor, men som Theo Skov foretrækker at kalde kulturspor. Det er de stier, som hjulene fra landbrugsmaskiner efterlader på markerne. Landmand, Kædeby, Langeland: Forbud mod salg af avlsdyr? Bekymret for, om der kommer yderligere restriktioner på salg og eksport af avlsdyr. Hvis der kommer flere gæster, mere trafik hen over ejendommens marker og omkring dyrene, indfører veterinærmyndighederne måske forbud mod salg og eksport af levekvæg på grund af sygdoms- og smitterisikoen? Anders Klingenberg, Rifbjerg, Langeland: Kun for de meget rige og helt fattige Sydfyn og øer bliver kun for de meget rige og de helt fattige, hvis vi får en nationalpark. Jeg kunne tænke mig at overtage mine forældres ejendom på 50 hektar på Avernakø, men hvis det skal ligge hen med græs og mælkebøtter, kan min familie jo ikke leve af det. Jeg forudser også, at det bliver endnu sværere at få lov til at udvide bedriften. Min familie er bønder, men samfundet fader os langsomt ud. Henning Sørensen, Faarevejle Alle 1, Rudkøbing: Ikke flere gæster, tak Allerede nu er vi meget plaget af gæster, der opfører sig, som det passer dem. De kører i bil, parkerer, hvor det passer dem, cykler på Øhavsstien uanset om vi gør dem opmærksom på, at det ikke er tilladt, løse hunde har vi også problemer med. Ja, jeg kunne blive ved, så drop venligst at invitere flere gæster. Lodsejer, jæger på Helnæs: Ikke mere trafik, tak Hvis Helnæs var en ø, ville færgesejladsen sætte en naturlig grænse for mængden af turister. Men her kan de bare køre over dæmningen! Vejnettet på Helnæs kan ikke tåle yderligere belastning, så skrækscenariet er for stort pres fra turister. Folder om Helnæs udgivet af Skov- og Naturstyrelsen gav et stort boom i besøgende for nogle år siden. Folk på Helnæs er ikke glade for folderen. Gæsterne opførte sig, som om de var inviteret. Nationalparkundersøgelsens idevogn har under sin rundtur på Ærø i uge 14 og 15 mødt blandt andre disse bekymringer: Et landbopar, Vitsø: Bekymrede for, om beslutninger bliver presset ned over hovedet på dem, selv om det bliver lovet, at det er frivilligt, om man vil afgive jord. En tidligere erhvervsfisker fra Ærøskøbing: Bekymret over, om trawling efter torsk mellem Ærø og Avernakø bliver forbudt. En strand- og havjæger: Bekymret for, om havjagten nord for Ærø vil blive indskrænket. Værftsarbejdere fra Vitsø værft: Bekymrede om en nationalpark vil stille yderligere skrappe krav til værftet. 18 B I L A G

En tidligere landmand, nu mekaniker i offshore-industrien: Bekymret for at der i fremtiden kun bliv er plads til meget få, meget store landbrug. Bekymret for at fremtidens familielandbrug - hobbylandbrug - ikke vil være økonomisk bæredygtige. En aktiv landmand fra Riise: Bekymret for om processen er demokratisk for de lokale! Bekymret for, om det er folk udefra der kommer og bestemmer. En naturelsker fra Vitsø: Bekymret for, om der nu bliver nok natur i en evt. nationalpark. Et par fra Ommel: Bekymret over at nogle få landmænd kan blokere for mange menneskers ønsker om et sti ved Nevre. Hvad kan det ikke føre til med hele nationalparkideen? En kvinde fra Ommel, som flittigt vandrer og cykler i den ærøske natur, er bekymret over, om nationalparken vil medføre flere hegn, altså flere lukkede områder. Hun synes, det er i orden med hegn af hensyn til for eksempel kreaturer, men der skal være stier og låger - og der skal være mange af dem. En strandjæger fra Ærøskøbing er bekymret over, om der kommer flere begrænsninger i hans muligheder for jagt i farvandet ud for Ærøskøbing. En sejler med speedbåd - også fra Ærøskøbing - nyder at sejle og stå på vandski i Det Sydfynske Øhav. Han synes, sejladsen i Øhavet er begrænset nok i forvejen og frygter flere begrænsninger i form af forbudsområder eller fastlagte ruter, som både skal bruge. Fra naturgruppen - én af de fire hovedarbejdsgrupper under nationalparkundersøgelsen - kommer bekymringer for om den eventuelle trafikkorridor tværs igennem nationalparken (Tåsinge, Langeland til Femern) vil medføre øget miljøbelastning om affaldsmængderne stiger. Udgifterne til øget oprydning kan eventuelt dækkes af overnatningsafgift om turismen vil blive reguleret i forhold til naturen at der må ske en kraftig forøgelse af kvægholdet, hvis målet for afgræsning skal nås om landbruget kan få lov til fortsætte om man vil sikre aftaler, som tager hensyn til lodsejerne hvordan man sikrer sig den brede lokale opbakning at bestyrelsen for nationalfonden ikke skal vælges, men udpeges af miljøministeren risikoen for, at lovgrundlaget ændrer sig. B I L A G 19

BILAG 3 Ideer indsamlet under processen Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at fortælle om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer på nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk. Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de natur ideer og ideer fra kategorien andet, herunder forslag til afgrænsning, som er kommet til sekretariatets kendskab - inkl. dem, som er opstået i hovedarbejdsgruppen natur. 3.1 Ideer fra hjemmesiden og borgermøder Fra møde med 18 beboere på Birkholm 11. juli: Genopretning af diger Hvis Birkholm skal overleve rent fysisk - undgå at drunke - er det afgørende, at der iværksættes et naturgenopretningsprojekt for øens diger. Hvis de får lov at forfalde, er det slut med Birkholm. Tzewang Døndrule, Svendborg: Mere økologisk landbrug Mener at en nationalpark er en god ide, og anbefaler at der gøres en særlig indsats for at fremme økologisk landbrug inden for parken. Ivan Jæger: Flere cyklestier og flere oplevelser for lystsejlere Anbefaler at der oprettes flere cyklestier i nationalparken, og at der sikres flere oplevelser for lystsejlere. Han mener iøvrigt at hele Langeland og hele Ærø bør være med i en kommende nationalpark. Knud Klemmensen: Mere skovrejsning Anbefaler at der tænkes skovrejsning ind i en nationalpark af hensyn ikke bare til forbedrede rekreative muligheder, men også til klimaet. Fredelige Lasse fra Svendborg: Skab nogle stilleområder Anbefaler at nationalparken sikrer nogle områder hvor det er muligt at fordybe sig enten i fællesskab eller alene, uden at blive generet af maskin- eller motorstøj. David Trollmann, Tryggelev: Skaf storkene tilbage Det må være muligt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings gods Skovsgaard at skaffe storkene tilbage til Langeland. Inge Morrison, Tryggelev: Endagsture til krydstogtturister Baseret på kendskab til USA og amerikanere: Når de store krydstogtskibe lægger til i København, skal de amerikanske/japanske turister tilbydes en endags bustur til Sydfyn og Langeland - f.eks. en naturtur, hvor de ser de smukkeste steder og smager de lokale råvarer. Borger, Svendborg: Stenstrup Issø skal da være med! Stenstrup Issø er ét af de meste interessante geologiske fænomener i det Sydfynske område. Det er vigtigt at det kommer med i en fremtidig nationalpark. 20 B I L A G

Anne Ørum-Nielsen, Bøssehage 12, Ærøskøbing: Velfungerende, dynamisk naturbeskyttelse Idéen om en nationalpark i Det Sydfynske Øhav støtter jeg, fordi en parkstatus kan bidrage til, at der tages vare på stedets mange kvaliteter. Selv en halvhjertet park anser jeg for bedre end ingen park. Men jeg finder det også trist, hvis ikke man vælger en park med visioner. Min skitse har som formål at sikre øhavsområdet en velfungerende naturbeskyttelse. En visionær udformning af nationalparken mener jeg kunne bygge på, at en passiv naturbevaring ikke står alene, men kombineres med en ansvarlig naturanvendelse. Den særlige udformning, jeg tænker på, vil jeg kalde dynamisk bevaring. Her skal nævnes fem elementer, hvoraf det ene afhænger af det andet: - Agroturisme - Økologisk landbrugsdrift - Højværdi/kvalitetsproduktion - Forskningsmæssige udfordringer - Livskvalitet Med dynamisk bevaring satses på en nyformuleret agroturisme med appel til flere grupperinger end naturturismens. Attraktionen vil være samspillet mellem en aktivt anvendt natur og den natur, vi lader være (på Ærø for eksempel i forholdet 2-1). Ved dynamisk bevaring indgår det udyrkede land i et samspil med økologisk landbrugsdrift. En af gevinsterne er en større blodiversitet. Samtidig vil en målrettet satsning på den økologiske produktionsform give renere grundvand, renere vådområder og et renere øhav end det, vi har i dag - med det rigere liv og de flere muligheder, der følger heraf. Dynamisk bevaring indbefatter en fødevareproduktion. Som konsekvensens af øhavetsområdets klima, jordens frugtbarhed og den her valgte økologiske produktionsform bliver det indlysende at satse på en højværdi/kvalitetsproduktion. Førstnævnte tre elementer i en dynamisk bevaring vil ved sit innovationsindhold kunne vise sig at have forskningsmæssige muligheder. Med denne nye udfordring trækkes viden til området. Grundlæggende vil dynamisk bevaring kunne gøre området et bedre sted for egne beboere og trække flere til. Freddy Skjold Sander, Ristinge, Langeland: Vandbøfler omkring noret Fint med de vilde heste på sydspidsen af Langeland, Måske man kunne opnå tilsvarende succes ved at lade vandbøfler afgræsse området omkring den nye sø, Nørreballe Nor? De må da være ideelle i det fugtige område... Henning Egmose, Bagenkop: Giv hingsten chip i øret De vilde heste (på Sydlangeland, ved Klise Nor og Søgård, red) er et fint projekt, men mange turister har besvær med at finde hestene. Hvis man nu sætter en chip med en sender i øret på hingsten og stiller computerskærme op rundt omkring i området, så kan turisterne hurtigt finde frem til, hvor flokken er lige på det tidspunkt. Torben og Børge, Strynø: Skov på Strynø Strynø har jo ingen skov, men det ville være skønt at få én. Det ville også være godt for dyrene. Vi vil også gerne have nogle flere vandhuller til alle frøerne. Jonna Munk, Ærø: Ærø som ren ø! Hvad med at gøre hele Ærø til Danmarks reneste ø, med forbud imod overhovedet at smide affald i naturen, og med giftfrit landbrug så vi også beskytter grundvandet? Beboer, Kirkeby: Flere ture i naturen Ønsker at der arrangeres flere rundture i naturen, både til gå-selv og med guider. B I L A G 21

Beboere i Rødme og Kirkeby: Flere bænke Synes at det er en rigtig god ide med en nationalpark. Opfordrer til, at der etableres flere bænke langs øhavsstien. Borger, Kirkeby: De gamle havnemiljøer Opfordrer til at også de gamle havnemiljøer rundt omkring i det Sydfynske Øhav prioriteres højt i opbygningen af en evt. nationalpark. De rummer en sotr kulturhistorisk skat. Lis Jeppesen, Faldsled: Besøgscenter Foreslår at der oprettes mindst ét centralt besøgscenter, og gerne flere lokale, for at formidle indholdet af en evt. nationalpark og de muligheder de besøgende har for at komme ud i den. Herfra kan også udgå guidede ture rundt i omegnen. Flere beboere i Håstrup: Jorløse bakker skal med Vil meget gerne have at Jorløse Bakker kommer med i en evt. nationalpark. Det høre helt klart sammen med resten af de Fynske alper. Ejgil Kristensen, Helnæs, campingpladsejer og lodsejer med arealer op til Maden: Kogræsselaug på Helnæs Er interesseret i nogle fællesarealer til rekreative formål f.eks. bag ved Helnæs By og ikke i selve naturområderne. Er interesseret i, om man kunne oprette et kogræsselaug. Vindmøllemodstandere, Tåsinge: Tror ikke at kommunen vil kunne styrke naturen De oplever at Svendborg kommune ødelægger væsentlige naturinteresser ved at opstille to store vindmølle på syd-tåsinge. De har derfor ikke tillid til at kommunen vil kunne styrke naturindholdet i en evt. nationalpark. Fritidfisker: Mere ro og stilhed Opfordrer til at der i en evt. kommende nationlapark sikres områder hvor der er helt ro og stilhed fra menneskelige forstyrrelser! Byboer, Svendborg: Mere skov nær byerne Foreslår at der rejses mere skov nær byerne, som jo ikke er planlagt medtaget i en evt. nationalpark. Beboer uden for undersøgelsesområdet: Købe et stykke nationalpark Opfordrer til at folk der bor uden for en evt. nationalpark kan købe et stykke af parken, lige som man tidligere kunne købe et stykke sydamerikansk regnskov. Naturfolk på Langeland: Pas på ørnene Vi skal sørge for en bedre beskyttelse af de ørne der yngler i området, og gøre mere for at tiltrække flere ørne. Nils Ørum-Nielsen, naturvejleder, Voderup, Ærø: Løvfrøen tilbage til Ærø? Der findes historiske optegnelser, der indikerer, at løvfrøen, før alle landbrugsarealer blev drænet og 90% af vandhullerne blev sløjfet, har eksisteret på Ærø. Der er nu, igennem et storstilet projekt for klokkefrøen, genskabt levesteder, der ville kunne danne grundlag for en genetablering af en bestand af løvfrøer. 22 B I L A G