Kjellerup IF i 100 år 1907-2007

Kjellerup IF i 100 år 1907-2007

Kjellerup IF i 100 år Udgivet i anledning af Kjellerup IFs jubilæum, juni 2007 Tilrettelæggelse og grafisk opsætning: Anders Hartvig Redaktion: Lars Daugaard Anders Farsø Anders Hartvig Tak til: Dan Christensen Allan Iversen Svend Kirkegaard Carsten Sørensen Henning Wive Trykt hos BB Offset, Bjerringbro

Forord KIF fejrer i år sit 100 års jubilæum, og har hermed rundet en milepæl i sin historie, som giver en naturlig anledning for foreningen til både tilbageblik og fremadskuen. Da der gennem flere år har ligget et ønske blandt medlemmerne om, at få KIFs historie nedskrevet og udgivet, var tidspunktet her ved jubilæet det rette. Ligeledes skulle det være, medens der stadig var mange, der kunne huske langt tilbage i tiden. Det er værd at huske på, at for et utal af Kjellerup borgere har klubben igennem tiden været en vigtig del af et aktivt idrætsliv, hvad enten det var som spillere, ledere, trænere, hjælpere eller blot som tilskuere. Historisk set har KIF, som så mange andre foreninger, oplevet sine op- og nedture, sportsligt så vel som økonomisk. Det er først og fremmest disse, og de personer af kød og blod, som har været med gennem tiden, denne bog handler om. Redaktionen har forsøgt med de kilder, som den har haft til rådighed, og med det personlige kendskab, som den har haft til KIF, at skrive en bog, som omkring det faktuelle kommer så tæt på sandheden som muligt, og som er så bred i sit indhold, at den vil kunne interessere unge som ældre. Tak for lån af Ellen Gadegaards og Carl Evald Mogensens store samlinger af udklip, billeder og personlige notater. Desuden har gamle Klubblade været meget nyttige i søgen efter gode historier... Vi er bevidste om, at med en anden redaktion og et andet kildemateriale kunne bogen have fået et andet indhold og udseende. Det er vores håb, at bogen vil være interessant ikke kun for KIFs medlemmer, men for en bred kreds af Kjellerup borgere, da vi opfatter KIF ikke blot som en idrætsforening, men som en vigtig del af Kjellerup by og dens historie. Til sidst vil vi ønske KIF tillykke med de første 100 år samt held og lykke med de næste. Redaktionen 5

Formanden anno 2007 John Fuglsang dukkede første gang op i klubben i august 1993, kort tid efter at være flyttet til Kjellerup fra Munkebo, hvor han på dette tidspunkt arbejdede som produktionschef i Off- Shore industrien. Selvom John Fuglsang allerede dengang havde nået den anselig alder af 49, følte han sig absolut ikke for gammel til en plads på old-boys holdet, og trods en del skepsis over for den aldrende spiller hos holdleder Viggo Bøgh, lykkedes det ham at tilkæmpe sig en plads som målmand. Det skulle dog snart vise sig, at John Fuglsangs evner og interesser rakte til andet og mere. I 1993 deltog han i sit først bestyrelsesmøde. I 1994 blev han valgt ind i bestyrelsen og i 1995 blev han seniorudvalgsformand. KIF befandt sig i 90erne i en decideret overlevelseskamp. Økonomien haltede og de sportslige resultater især i seniorafdelingen lod meget tilbage at ønske. Så alvorlig var manglen på opbakning og engagement, at man i bestyrelsen i 1995 endda overvejede at dreje nøglen om, lukke klubben og aflevere nøglen på kommunen. Heldigvis skete det ikke, bl.a. takket været John Fuglsang, som forstod, hvor katastrofal og uoverskuelig en sådan beslutning ville være. I stedet stillede han op til formandsposten og blev valgt. Med hans valg indtrådte et paradigmeskifte i KIF. Seniorafdelingens nedtur, som kulminerede i 1998 med nedrykning af klubbens førstehold til Serie 4, gjorde det klart, at klubbens sparsomme ressourcer måtte flyttes fra senior til ungdomsafdelingen. Samtidig med en økonomisk hestekur skete der væsentlige ændringer i klubbens vedtægter samt i bestyrelsens sammensætning og organisations og ledelsesstruktur. Således reduceredes antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 9 til 6, og bestyrelseskompetencer blev lagt ud til de enkelte udvalg. Formandens rolle blev af mere overordnet og koordinerende karakter, og beslutningsdygtighed kunne nu etableres mellem Formanden og blot et enkelt bestyrelsesmedlem. Dette gjorde bestyrelsen langt mere handlekraftig end tidligere, og dermed skabtes grundlaget for den dynamiske 6

62-årige John Fuglsang har været formand i KIF siden 1995. udvikling, der har præget KIF lige siden. Endvidere skete der en langt mere selektivt og målrettet udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer, så man altid var sikker på at få de rette personer på de rette pladser. I 2000 var økonomien glædeligvis igen kommet så meget på rette spor, at det blev muligt at opprioritere seniorafdelingen uden omkostninger for ungdomsafdelingen. John Fuglsang roser i den forbindelse også Kjellerup Kommune for at have spillet en særdeles og aktiv rolle for den positive udvikling i klubben i sidste halvdel af 90erne. De fysiske rammer I 1998 blev stadion flyttet fra Træengen til Bjerget med henblik på at styrke salget og indtægterne i kiosken samt skabe en mere tidsvarende ramme om kampene. Og selvom mange gamle KIFer sikkert græd deres modige tårer, er der i dag ingen tvivl om flytningens store succes. Stadion i Kjellerup fremstår i dag som en af Midtjyllands smukkeste og hyggeligste, og publikum er i stort tal, vendt tilbage for at overvære specielt 1. holdets kampe. I 2001 undergik klubhuset en stærkt tiltrængt udvidelse med frivillig arbejdskraft, og efterfølgende anlagdes yderligere baner ud langs Hasselvej, af hvilke især grus- og lysbanen er et stort aktiv for klubben. I 2006 anlagdes der 2 stk 11- mands - og 2 stk 7-mandsbaner, på i alt 26.000 kvm. hvilket dækker behovet de næste 3-4 år. Fremtiden Fra formandsstolen er der ingen tvivl om, at KIF i dag står i et vadested. Den sportslige og økonomiske succes er kommet hurtigere end ventet, og stiller ubønhørlige krav om tilpasning og videreudvikling, således at klubben på alle planer, elite som bredde, er gearet til at tage succesens spændende udfordringer op. Vil det f.eks. være nødvendigt med en ny organisationsstruktur, som deler klubben op i en professionel- og amatørafdeling? Hvordan stiller klubbens medlemmer og bagland sig til en sådan udvikling? Hvordan styrkes samarbejdet med klubbens mange og uundværlige sponsorer? Hvordan udvikles samarbejdsrelationerne med den nye Storkommune bedst? Disse og mange andre spørgsmål skal der tages stilling til i den nærmeste fremtid. Men mon ikke KIF s fremtid ligger i trygge hænder... 7

Nyt stadion har divisionsklasse For bare tre år siden - i 2004 - spillede Kjellerup groft sagt på en ordinær græsplæne. Selve banen var ok, men blot en kridtstreg og en snor adskilte spillere og tilskuere, og der var slet ikke den hygge og atmosfære, der er med til at højne selv en middelmådig fodboldkamp. Men der blev alligevel leveret flot og underholdende fodbold, hvilket tiltrak masser af tilskuere. Ja ofte mere end 300 betalende. Ved årets næstsidste hjemmekamp mod Funder i 2006, gik der ikke mindre end 700 tilskuere gennem tælleapparaterne, hvilket selvfølgelig giver en fantastisk ramme for spillerne på banen. Men det bedste er næsten, at Kjellerup Stadion har fået sig noget af en ansigtsløftning. I dag fremstår opvisningsbanen nemlig som en perfekt skueplads, som mange divisionsklubber helt naturligt ville være misundelige over. Kjellerup IF har ganske enkelt fået et fremtidssikret stadion af meget høj klasse. Takket være et fremsynet Kjellerup byråd og en lang række lokale sponsorer, er det på få år lykkedes at få et flot stabilt rækværk omkring banen - og tilmed er der over 150 farvestrålende reklameskilte som giver en perfekt kulisse hele vejen rundt om spillepladsen. For at komme ind på stadion skal tilskuerne gennem en indgangsportal, et hyggeligt træhus med bl.a. billetluge og kiosk. Ved sidelinien er der to flotte udskiftningsbokse, så reservespillere, trænere og ledere kan sidde i læ for både sol og regn under spillet. Ved midterlinien er placeret en hævet speakerboks med presseloge, og ved baglinien er der opstillet en elektronisk måltavle med digitalt ur. Som kronen på værket har klubbens hovedsponsor Designa Køkken, skænket klubben en 35 meter lang tribune, hvor der er plads til 300 tilskuere. 8

KIFs førstehold til den historiske dag og den første kamp i kvalifikationsrækken. Bagerst fra venstre træner Jack Madsen, holdleder Brian Hansen, Jakob Langhoff, Miroslav Petrovic, Lars Munk, Mads Valentin, René Hartvig, Rasmus Vestergaard, Lars Peter Lejsgaard og holdleder Henrik Overby. I forreste række Peter Niebuhr, Michael Toft Hansen, Rasmus Festersen, Morten Krogh, Jens Sørensen, Jan Larsen og Kristoffer Pedersen. Kjellerup IF stormer frem Med sin 5. oprykning på bare 8 år er Kjellerup IF nu i Kvalifikationsrækken Kjellerups bedste fodboldhold har de senere år gennemgået en meget positiv forandring. Efter en kortvarig nedtur, der stoppede i serie 4, har KIF i de sidste otte år gået fra succes til succes. Det foreløbige højdepunkt kom da klubben i overbevisende stil, sikrede sig oprykning til den attraktive Kvalifikationsrække under DBU. Kjellerup vandt Jyllandsseriens nordkreds men tabte finalen mod Brabrand med 2-3. I 2005 blev KIF Jysk Mester i serie 1. Ny epoke Og KIF er klar til at udfordre medgangen og ved godt, at der med lidt held kun er fire hop til Superligaen. Og så er det kun et år siden man i Kjellerup startede på en helt ny epoke. For første gang i klubbens historie var førsteholdet nemlig rykket op i Jyllandsserien i 2006, efter at have spillet i serie 1 som den højeste placering i flere omgange - både i 60érne, 70érne og i 80érne. Men KIF står godt rustet i form af en dygtig ledelse, taktisk klog træner og en ung spillertrup med spændende spillere på alle pladser. I år kan holdets resultater og spilletidspunkter findes på TV2s tekst-tv side 230. Kjellerup er kommet på fodboldens landkort. 9

Denne jubilæumsbog indeholder omkring 150 billeder. Hovedsaligt holdfoto men også portrætter, kampsituationer og sjove episoder. Vi har brugt alle de billeder vi har fået indleveret, og forsøgt at sætte navne på samtlige personer. Det har i sig selv har været noget af en opgave! Hvis du finder fejl eller mangler, vil redaktionen meget gerne høre herom. Vi er også interesseret i at høre fra folk, der ligger inde med KIF-billeder som ikke allerede er i bogen. Dem vil vi nemlig gerne låne for at tage en kopi, så vi har dem til en anden god gang Midtjyllands Avis på Søndergade i Kjellerup har lovet at stå for indsamlingen, og du skal huske at skrive dit navn bagpå, så vi kan sende billederne retur. Du skal også - hvis det er muligt - skrive hvilket år billedet er taget, og hvem der er på billedet. Har du digitale billeder, så send dem på mail sammen med en beskrivelse til: h@rtvig.dk Som du kan se på disse to billeder fra 1930érne, har det aldrig været nemt at få samling på tropperne, når der skulle fotograferes. 10

Kjellerup IFs oprindelse Kjellerup IF mangler de første protokoller fra klubbens start. Derfor ved man blot, at Fodboldforeningen Skjold, som var klubbens første navn, blev startet i sommeren 1907. Til gengæld er det en kendsgerning, at foreningen den 4. august 1907 har fået overdraget en fane ved en højtidelighed på det daværende Skovbakken. Fanen var syet af en kreds af damer, hvis mænd alle var med til at tage initiativet, og de tre søm blev slået i af herredsfoged Christopher Krabbe og dennes hustru Marie Krabbe samt murermester Linde. Vel nok det ældste billede der eksisterer af fodboldforeningen Skjold, som KIF hed i mange år. Træneren var i 1912 fabrikant Laursen og i bagerste række fra venstre ses først Viktor Johansen, Johan Bundgaard og yderst til højre Johannes Platz. Nummer et og to i anden række er K. Jepsen og H. Hansen mens manden med bolden i forreste række er Aagaard Nielsen. Den første formand var kommis Alexander Jensen og af andre formænd fra den tid, hvor foreningen hed Skjold, har der blandt andre været landbrugskonsulent Johs. Kristensen, guldsmed S. S. Kloster, politibetjent Peter Kjeldsen, uddeler Sørensen og musikdirektør Bech Bjerregaard. I begyndelsen spillede man udelukkende private kampe mod naboklubber. Senere lavede man selv lokale turneringer, inden det blev mere officielt med turneringer i Viborgområdet. Den første tid var forholdene meget primitive, og der blev spillet rundt omkring i byen, hvor der var lidt græs at spille på. En tid blev der spillet på den gamle Markedsplads ved siden af skolen, hvor Kjellerup hallen ligger. Senere blev der spillet på en mark i Søndergade, Vi ved ikke andet om dette billede, end at det er taget af fotograf A. Andreasen Rasch før 1920. Hvem er mon manden, der ser ud til at være i fin form... hvor Falckstationen er, ligesom området mellem Fredensgade, Nygade og Tværgade blev flittigt benyttet. Også en mark i Gammel Kjellerup har været brugt til fodboldbane. Det var køerne der slog græsset. Bagefter trak man en snor omkring banen - og det var udelukkende for at holde køerne ude Almtoft Fodboldklub Stjernen Den 19. september 1909 blev der stiftet en ny forening i Kjellerup, nemlig Almtoft Fodboldklub Stjernen, der naturligt havde tilholdssted i den sydlige del af Kjellerup Opland. Her havde man i mange år spillet fodbold, uden dog at have en rigtig klub. Mod denne naboklub havde man mange drabelige kampe. 11

Almtoft Fodboldklub Stjernen fotograferet foran Almtoft Forsamlingshus i 1919. Det har i alle 100 år været fodbold, der har været KIF s bærende idrætsgren, men i begyndelsen af 1920 erne kom der også gymnastik på programmet. Svømning (i Hinge sø), fri idræt, håndbold og vintersport blev senere føjet til. Også en mark i Gammel Kjellerup har været brugt til fodboldbane. Det var køerne der slog græsset. Bagefter trak man en snor omkring banen og det var udelukkende for at holde køerne ude Skjold tog i 1930 navneforandring til Kjellerup Idrætsforening og samtidig blev man tilmeldt Jysk Boldspil Union (JBU). Den højeste række under JBU man kunne spille i, var Mesterrækken. Dernæst mellemrække A og B. Først i 1951 skiftede turneringsformen til den, man kender i dag med serierne. Den nye klub arbejdede ihærdigt for at få sit eget anlæg, og foreningen købte et stykke jord på Sindingsgade ved Træengen, som man gik i gang med at planere og dræne. I første omgang blev der lavet en enkelt bane, men senere købte foreningen mere jord, og der blev plads til en opvisningsbane. I 1937 fik man efter tidens forhold, bygget et meget flot klubhus på Træengen. 12

I 1942 skete en stor fusion i Kjellerup. Fodboldklubben Stjernen, var i mellemtiden blevet indlemmet i De Forenede Sportsklubber i Kjellerup efter at have ført en noget anonym tilværelse. Den nye store klub fortsatte i navnet Kjellerup Idrætsforening med slagterhusinspektør Axel Johansen som formand. Den første bestyrelse bestod desuden af kommis Anders Skov, tarmrenser Harry Nielsen og fabriksarbejder Niels Eriksen fra KIF og forvalter Petersen, bankassistent Aage Jensen og Karen Abildskov fra De Forenede sportsklubber. Efter nogle år med meget stigende medlemstal, blev man i 1946 enige om at dele de mange idrætsgrene op, så KIF udelukkende beskæftigede sig med fodbold, og den nystartede Kjellerup Gymnastikforening skulle tage sig af gymnastik, atletik og håndbold. Senere blev håndbolden overdraget til Levring IF. Kjellerup Gymnastikforening fejrede i 2006 sit 60. års jubilæum som selvstændig forening. Kjellerup-spillere fra Skjold ankommet til udekamp mod Hjerm i Ford T i 1928. Fra venstre Svend Sørensen, Niels Eriksen, Aksel Mikkelsen (SP) og Svend I. Christensen. Spillerne var som altid dengang omklædte hjemmefra. Almtoft Fodboldklub Stjernen anno 1922. Øverst fra venstre ejeren af Liselund, som vi ikke kender navnet på. Dernæst Aage Mikkelsen, Jørgen Hermansen, Gl. Dalsgaard, Aage Nielsen, Almtoft og Chr. Hermandsen, Gl. Dalsgaard. I forreste rækkeer den første ukendt. Nummer to er Magnus Johansen, Duelund, Niels Hoberg, Chr. Tougaard, og Niels Brødløs alle fra Almtoft. Den unge mand med bolden i midten er A. Pedersen, som var forvalter på Marienlyst. 13

Før KIF i 1937 fik sit nye flotte klubhus brugte man Højskolehjemmet på Søndergade (det tidligere Madsens Hotel og nu Nordea Bank) samt Restaurant Skovbakken på Vestergade som klubbens samlingssted til møder, generalforsamlinger og klubfester. Specielt Skovbakken var i næsten et halvt århundrede samlingsstedet i Kjellerup i sommerhalvåret. Den herlige sommerrestaurant blev opført i 1905 i forbindelse med en storslået amtsudstilling. Den yngre generation husker ikke Skovbakken, som nedbrændte i 1951, og som desværre ikke blev genopbygget. Formænd gennem 100 år Masser af mennesker ja flere tusinde, har været impliceret i idrætsforeningens virke gennem 100 år. Bla. har der været en række formænd, hvoraf vi har nævnt de første frem til Axel Johansen, I 1925 spillede Kjellerup Sportsklub fodbold på Rævborg, Maegårds Mark i Almtoft. der sammen med KIFs nuværende formand John Fuglsang, er de eneste der har siddet på posten i mere end 10 år: Svend Aage Gadegaard, Poul Vestergaard, Henning Wive, Per Westergaard, Svend Faaborg, Jens Jensen, Per Bøgelund Madsen, Hans-Jørgen Hørning, Lars Wive, Gunnar Kunst, Ole Sommer, Jens P. Nørgaard, Anders Farsø, Lars Daugaard, Lars Snedker, Jørgen W. Kristensen og John Fuglsang. Restaurant Skovbakken lå placeret med bagsiden ned mod Sygehusdalen, på pladsen ved siden af Kjellerup Hallen hvor der i dag en legeplads og indkørsel til busterminalen. 14

1930 erne Dårlige forhold til gode spillere Kjellerup havde et meget stærkt fodboldhold i 1930 erne. Klubben havde ikke de bedste forhold, men var dog flyttet fra marken i Tværgade/ Nygade til en ny bane på Træegnen. I 1937 fik man så et nyt og på den tid, meget flot klubhus, der var fremtidssikret og flittigt blev benyttet helt frem til 1966. Mange steder hvor holdene spillede i 30érne, måtte spillerne klæde om i det fri - eller hjemmefra, da mange klubber slet ikke havde noget omklædningshus. Varmt vand var helt utænkeligt også i Kjellerup endda helt frem til 1967! I 1933, under ledelse af Beck Bjerregaard, rykkede førsteholdet op i A-rækken, hvor man Fodboldklubben Stjernens juniorhold anno 1931. I bagerste række med kasket, ses 13-årige Viggo Gadegaard, der blev en af profilerne på 1. holdet op gennem 30érne og 40érne. var placeret helt frem til 1946. Det var en stabil periode hvor klubben udviklede sig meget positivt. I 46 rykkede holdet op i Mellemrækken, og træneren hed nu Hjalmar Hansen. Holdet i denne periode gjorde det rigtigt godt. Man spillede dengang, ligesom i dag, om efteråret og foråret, dog med den forskel, at man sluttede turneringen ved sommertid. Spillerne her er fotograferet i Silkeborg efter oprykningskampen der gav adgang til den meget attraktive A-række i 1933. Holdet er Niels Eriksen, Henning Jensen, ukendt målmand, Svend I.C. Christensen, Aage Sørensen, Holger Høgfeldt, Svend Sørensen, ukendt, Ejnar Jensen, Svend Åge Gadegaard, Erik Nielsen og Aksel Mikkelsen. 15

Disse gæve gutter i 1934 klarede sig godt i den første sæson i A-rækken. Man klædte om hjemmefra, da der sjældent var muligheder for omklædning på udebane. Holdet er fotograferet foran bussen, der kun havde plads til 11 spillere og en træner. Bagerst til venstre ses træneren Beck Bjerregaard, Svend I.C. Christensen, Holger Høgfeldt, Svend Aagaard, Viggo Gadegaard og Svend Åge Gadegaard. I forreste række: Aage Holmberg, Poul Forup, Egon Knudsen, Kristian Stilling Jensen, Niels Eriksen og forrest målmanden Aage Sørensen. I mange år bestod holdet af den samme grundstamme, der også gjorde det godt på forskellige udvalgte hold. Oprykningen til A-rækken kom i 1933 efter en forrygende kamp i Silkeborg, og de følgende år var Kjellerup stort set med i toppen. Højdepunktet i 30érne var helt klart det nye flotte klubhus med stråtag, som blev indviet i 1937. Man havde ændret spilledragt, så man nu spillede i blå/hvide stribede trøjer og blå bukser. I 1938 var førsteholdet meget tæt på at rykke op i mellemrækken, en placering som i dag ville svare til Jyllandsserien. Det var ikke nogen enkel sag at rykke op dengang, først skulle man vinde sin egen turnering, derefter møde andre kredsvindere, vinde over dem, inden man endelig havde gjort sig fortjent til oprykning. Holdet blev kredsvindere fire gange, inden oprykningen endelig lykkedes. For en god ordens skyld bør det nævnes, at kredsene var inddelt i B, A, Mellemrække, Lille Mesterrække, Mesterrække og til sidst divisionerne. Danske mestre i 1938 blev B1903. Kjellerups førstehold som spillede i A-rækken (2. holdet spillede i B- rækken), var kendt og frygtet i det midtjyske for sin styrke. Man lagde stor vægt på teknisk fodbold, og det blev en slags varemærke for Kjellerup i mange år. Tilskuerinteressen var dengang som nu stor, og holdet samlede mange tilskuere fra Kjellerups opland til hjemmekampene. Træningen var meget anderledes end i dag. Man havde ingen egentlig træner, og træningen bestod i, at spillerne mødtes tirsdag og torsdag, de fremmødte blev inddelt i 2 hold, som spillede en times tid mod hinanden, hvorefter man sluttede af med lidt løb rundt om banen. Taktikken i forbindelse med kampene var såre enkel. Centerhalfen (midterforsvareren i dag) løb over hele banen, resten af spillerne var delt mellem forsvar og angreb, og i det område, som de nu engang var placeret i, blev de hele kampen. Eksempelvis blev højre wing i højre side af angrebet hele kampen, han gik aldrig længere tilbage end til midterlinien, og han byttede sjældent plads med de andre angrebsspillere. 16

Spillerne mødtes 15 minutter før kampstart for at klæde om. Decideret taktisk oplæg eller opvarmning fandtes ikke. Holdet blev udtaget af et boldudvalg, som kun kom til kampene. Træningsfaciliteter bestod af en fodboldbane samt en tung læderbold med snøre, den var ikke rar at få i hovedet, specielt ikke når den var våd. Derfor må man gå ud fra at spillet har foregået ved jorden. KIF havde dengang kun en enkelt bane, der blev brugt til både træning og kamp for alle klubbens hold. Først i 1952 fik man ved frivillig arbejdskraft udbygget Træengen, så der kunne blive plads til både en trænings- og en kampbane. De to baner er der stadigvæk, og 60 år efter har KIF stadig glæde af Træengen, skønt den i dag kun bruges til træning. Når man tænker på de badefaciliteter, som vi har i dag sammenlignet med dengang, kan man godt få kuldegysen. Dengang var der kun en tønde med koldt vand, som var placeret på loftet i klubhuset, tønden var forbundet med en gummislange til en enkelt bruser. Når tønden var tom, måtte der først fyldes nyt kold vand i tønden inden næste mand kunne blive vasket. Her ligger måske den væsentligste grund til, at der ikke blev trænet om vinteren. Man mener, at begrebet 3. halvleg hyggestunden efter de to første halvlege, blev opfundet i slutningen af 1930 erne, hvor også udtryk som tåhyler var flittig benyttet i de lavere rækker. Førsteholdet anno 1938. Bagerst fra venstre: Aksel Johansen, Ejner Jensen, Harry Nielsen, Åge Sørensen, Henning Jensen, Svend Åge Gadegaard, Viggo Gadegaard, Poul Vejgaard, Carl M. Bredsgaard og Svend Mortensen. I forreste række ses siddende til venstre Knud Skouborg, Anders Skov, Niels Pallesen, Knud Johansen, Svend I.C. Christensen, N. A. Nielsen og Johannes Bertelsen. 17

1940 erne Stjernen blev til Kjellerup IF Man kan ikke nævne 40erne uden at tænke på krigen og den indflydelse, den fik for hele samfundet og dermed selvfølgelig også for fodbolden i Kjellerup. Når man specifikt ser tilbage på KIF i 40erne, er der flere ting, som springer i øjnene. For det første fik klubben det udseende, den har i dag, for det andet rykkede førsteholdet for første gang op i mellemrækken, og for det tredje og ikke mindst, fik man startet på den nødvendige udvidelse af fodboldbanen på Træengen, hvilket dog ikke skete uden store problemer. Kjellerup havde et stærkt fodboldhold i 1940, og klubhuset var perfekt efter datidens forhold. Der var godt nok ikke noget varmt vand, så i de kolde måneder cyklede spillerne op til Badeanstaltet i Elektricitetsværket på hjørnet af Krabbesgade og Sindingsgade, og fik et varmt bad På trods af besættelsestidens vanskeligheder fra 1940 til 45, oplevede KIF fortsat fremgang. I januar måned 1942 samledes repræsentanter for de eksisterende sportsforeninger i Kjellerup og vedtog oprettelsen af Kjellerup Idrætsforening, der optog alle de bestående sportsforeninger. Det betød at idrætsforeningen havde alt under samme hat: fodbold, håndbold, gymnastik, svømning, orientering og fri idræt. KIF, som vi kender i dag som en ren fodboldklub, blev en realitet i 1946, da Kjellerup Gymnastikforening blev startet. Det betød, at klubberne indbyrdes aftalte, at gymnastikforeningen skulle tage sig af gymnastik, atletik, og håndbold, mens KIF skulle fortsætte som en ren fodboldklub. Denne aftale blev startskuddet til en sportslig fremgang, som kulminerede med oprykningen til Mellemrækken i 1947. Men forinden havde klubben snuset til Mellemrækken så mange gange, at det var et under, at man gang på gang kunne komme igen. Førsteholdet i 1940 fotograferet foran det tre år gamle klubhus på Træengen. 18

Førsteholdet i KIF 1944: Bagerst fra venstre Jørgen Jacobsen, Aage Sørensen, Hans Christensen, Erik Nielsen, Georg Nielsen, Viggo Gadegaard, Holger Andreasen, Knud Skouborg og træner Koed Thomsen. I forreste række: Anker Rasmussen, Martin Hedegaard og Anders Skov. Fra 1942 gik det meget stærkt med at blive kredsvindere. Det var efterhånden en fast tradition, at KIF sluttede kredsen på førstepladsen, og det var ligeså fast en tradition, at holdet snublede over den sidste vigtige forhindring nemlig kredskampene mod andre kredsvindere. De kampe skulle vindes, for at holdet kunne rykke op. Sådan gik det i 1943,1944,1945 og 1946, indtil den onde cirkel endelig blev brudt med oprykningen i 1947. Efter den traditionelle erobring af kredsmesterskabet, spillede holdet kredskamp mod Ry i Silkeborg, og her lykkedes det langt om længe at nå det forjættede land, da holdet hev en fortjent 3-1 sejr hjem. Derfor gjorde det ikke så meget, at holdet ugen efter tabte til Karup ligeledes med 3-1 i Viborg i en kamp om det jyske mesterskab. Klubbens tilhængere var tilfredse med, at det endelig var lykkedes efter så mange forgæves forsøg, og de vidste, at holdet besad de nødvendige kvaliteter til at begå sig i Mellemrækken. 19

I 1944 havde KIF 59 aktive seniorspillere og 20 ungdomsspillere. Alle brugte den samme bane til træning og kamp, og det kunne ses... Blandt lederne var inspektør Axel Johansen en betydningsfuld formand, der bør nævnes. Axel Johansen var formand i mere end 10 år i KIF kun overgået af den nuværende formand John Fuglsang. I 1944 havde KIF 59 aktive seniorspillere samt 20 ungdomsspillere. 1. holdet spillede i A-rækken og blev kredsvinder. Men holdet skulle ud i kredskampe og tabte desværre. 2. og 3. holdet spillede i B-rækken og hold 2 blev også kredsvinder, uden dog at rykke op. Af ungdomshold havde man blot et juniorhold. Boldklubben Frem var en af datidens store danske fodboldklubber, og blev danske mestre i 1944 i hård kamp med AB. I de gamle protokoller kan man læse, at foreningens svømmere ikke havde det nemt under krigen. Undervisningen og konkurrencerne foregik i Hinge sø, men mangel på cykeldæk gjorde det vanskeligt at gennemføre de to ugentlige træninger de sidste år under krigen, fortæller klubbens talsmand, radioforhandler Poul Westergaard, der selv var en ganske habil 1500 meter løber Formanden nedlagde sit hverv I foråret 1944 var KIF meget engageret i at lave dilettantforestilling på Schous Hotel. Her løb man imidlertid ind i store problemer som gav anledning til debat omkring salleje på 100 kroner. Striden stod mellem hotelejer Breinholdt Schou og formanden Axel Johansen. Skønt forestillingen gav et overskud på 400 kroner, nedlagde Axel Johansen sit hverv og malermester Svend Aage Gadegaard blev fungerende formand. Gadegaard blev kort efter på generalforsamlingen valgt til ny formand for KIF. Den øvrige bestyrelse bestod af Aage Jensen, Fru Abildskov, Viggo Gadegaard, Poul Westergaard, K. Thomsen og cigarhandler Andersen. Suppleanter var Anders Skov og Ejner Jensen. Til boldudvalget valgtes træneren Koed Thomsen, post Ejner Jensen og tarmrenser Georg Nielsen. Det var disse tre personer, der stillede holdene. Til håndboldudvalget valgtes Erik Poulsen, Fru Abildskov og Svend Åge Jensen mens Udvalget for Fri Idræt bestod af Harry Westergaard, Knud Bonfils og Poul Westergaard. I 1943 besluttede besættelsesmagten at forbyde alle sportskampe. På en måde passede det KIF fint, for der var store problemer, da man kun havde en enkelt fodboldbane på Træengen, der i øvrigt var i en meget sølle stand. Det gav klubben meget store problemer, da medlemstallet fortsat steg voldsomt. 20

I formandens beretning kom det til livlig debat om den dårlige bane og de vanskelige kår idrætten havde haft at arbejde under det sidste år. Man havde ikke kunnet få lokaler til gymnastik om vinteren, og klubhuset stod foran en gennemgribende reparation, da vinduer og døre var i en sølle forfatning. Det var desuden tvingende nødvendigt med en bane 2. Allerede i begyndelsen af 30erne havde klubben købt 5 1/2 tønder land jord på Træengen for 5.900 kroner. Klubben var derefter gået i gang med at dræne og planere området for til sidst at anlægge en bane, som blev vendt øst -vest. Nu var pladsen blevet for trang, og man skulle i gang igen. Der blev købt mere jord med hjælp fra kommunen. Der blev lavet diverse planer og arbejdet gik i gang. Det viste sig hurtigt, at det var alt for stor en mundfuld til at kunne klares med frivillig arbejdskraft. Man kontaktede Entreprenørfirmaet Helmer Kristensen fra Bjerringbro, der mod forudbetaling påbegyndte arbejdet med at renovere banen. Det endte med det helt store drama, da firmaet ikke levede op til forventningerne og faktisk ødelagde mulighederne for boldspil på Træengen i næsten to år! Sagen trak i langdrag og endte i Vestre Landsret, hvor KIF i maj 1946 vandt sit sagsanlæg. Man valgte derfor at spille samtlige sine turneringskampe i både 1944 og 1945 på Levring Stadion og på opvisningsbanen på Bøgildgård, der dengang var drengehjem. Naboklubben Levring havde dengang et udmærket fodboldhold, der faktisk lå og kæmpede om topplaceringen med KIFs 2. hold i anden bedste B-række. Efter retsagen gik Sognerådet ind i projektet og brugte det som et arbejdsløshedprojekt. Da det var lige efter krigen og arbejdsløsheden var stor, slog man på denne måde to fluer med et smæk. Da der skulle flyttes meget jord, anlagde man skinner til tipvogne fra den ene side af anlægget til den anden. Disse tipvogne blev trukket af heste, resten af arbejdet blev klaret med håndkraft dvs. skovl og trillebør. Det er ikke Schous Hotel var i mange år stedet hvor man afholdt klubbens afslutningsfester og andre arrangementer som dilettant og lotterispil. Hotellet brændte i 1979. underligt, at arbejdet trak ud og indvielsen af det nye flotte anlæg, der nu vendte nord- syd, først blev en realitet i 1952. Til gengæld skulle anlægget vise sig at være så holdbart, at det først blev afløst i 90erne. (Som en parentes bør det nævnes, at banerne stadig bruges som en del af KIF`s træningsanlæg.) Det var derfor en stolt klub, der kunne præsentere en flot opvisningsbane endda med noget så usædvanligt som rækværk omkring. Dengang som nu var man meget øm over opvisningsbanen, og den måtte absolut kun bruges til kampe. I slutningen af 40erne havde KIF en relativ stor og god ungdomsafdeling, som blev ledet af førsteholdsmålmanden Åge Simonsen, der kom til Kjellerup i 1945, netop som besættelsesmagten havde suspenderet turneringen, og samtlige klubber i Jylland kun måtte spille private kampe. På grund af krigen var der mange irriterende restriktioner og mangler, som selv fodboldspillere måtte leve med. Men på grund af manglen på andre former for underholdning, var den lokale opbakning til KIF blandt byens borgere stor, og der var vel næppe den dreng og unge mand i Kjellerup og omegn, som ikke spillede fodbold. Mange KIFére deltog aktivt i modstandsbevægelsen, og brugte klublivet som dække for at holde møder og lignende. 21

1950 erne Det nordiske samarbejde I begyndelse af 50erne var forholdene efter de vanskelige krigs- og efterkrigsår igen ved at blive normale. Man havde f.eks. igen personbiler til rådighed, når der blev spillet på udebane. Under og efter krigen var al transport til udekampene foregået på cykel eller bag på ladet af en lastbil. 50erne vil i KIF først og fremmest huskes for at Træengen blev færdiggjort, at førsteholdet rykkede op i serie 2 i 1959, og at der blev indledt et nordisk samarbejde, som varede ved til et godt stykke ind i 90erne. Og så startede man i 1956 med indkøring til serier. I årerne efter krigen var der overalt i Danmark et øget samarbejde mellem de nordiske lande. Dette medførte, at Kjellerup fik tildelt Sørumsand i Norge, Hagfors i Sverige og Lapua i Finland som venskabsbyer. I det lange løb blev det Hagfors i Sverige, som KIF blev tættest knyttet til. Omkring nytår 1950 modtog formanden for KIF Henning Wive et brev fra Idrætsklubben Viking i Hagfors, der spurgte om klubben var interesseret i et samarbejde. De planlagde et besøg i Danmark i den kommende sommer og ville gerne have hjælp til at få arrangeret ophold og træningskampe. Sagen blev diskuteret i bestyrelsen, og her blev man enige om, at det ville man gerne. Førsteholdet anno 1955, hvor træneren hed Hjalmar Hansen: Bagerst fra venstre Sigurd Høgfeldt, Sigurd Bredsgaard, Carlo Hübner, Kristian Kjær, Aage Bräuner, Ejvind Thomsen, Georg Nielsen og Ivan Høgfeldt. I forreste række: Kristian Johansen, Åge Simonsen og Sigfred Stougaard. 22

Spillere og ledere fra KIF er klar til besøg hos venskabsklubben Hagfors i 1951. Fra venstre Henning Vive, Svend Åge Gadegaard, Axel Johansen, Henning Andersen, Søren Christian Sørensen, Børge Iversen, Evald Skouborg, Hagen Pedersen, Anker Madsen, Sigurd Bredsgaard, Karl Chr. Sørensen, Georg Nielsen, Aage Simonsen, A.C. Nielsen, Aage Dam, Sigurd Høgfeldt, Christian Johansen, Ejvind Thomsen og buschauffør Christian Jensen. En sommerdag i 1950 rullede en stor og flot bus ind på Torvet i Kjellerup. Ud myldrede 30 spillere og ledere iført ens fritidstøj og med en professionel træner, der forlangte en disciplin, der efter Kjellerup forhold var ganske uhørt. Det viste sig, at næsten alle spillerne var ansat på det lokale jernværk og spillede i den svenske 3. division. De var på alle måder KIFerne overlegne og vandt den indbyrdes kamp 3-0. I parentes kan nævnes, at de også slog Skives 3. divisionshold. Aftenerne blev tilbragt på restaurant Skovbakken, hvor svenskerne underholdt med svenske sange og deres egen klubsang. Det fik bestyrelsen til at overveje, at få lavet en sådan. Et genbesøg i Hagfors blev planlagt den efterfølgende sommer. Der blev indhentet tilbud på en turpris. Det viste sig, at prisen for et genbesøg ville blive ca. 140 kr., hvilket svarede til en ugeløn for en faglært arbejder. Til trods for den høje pris tilmeldte samtlige førsteholdsspillere sig til turen. I løbet af vinteren mødtes man hver 14. dag over et kaffebord for at planlægge turen til Hagfors. Bestyrelsen fik overtalt sølvsmed Henry Kloster til at komponere en melodi og bogtrykker Henning Wive til at skrive teksten til en klubsang. KIFs Klubsang Kom så alle K.I.F.ére, stem nu kraftigt i lyde skal vor lille kvikke kendingsmelodi. Vi blev kammerater gennem sejr og nederlag tabte vi i dag, vi vinder næste slag. I sol og regn og blæst vi altid holde sammen må. Kun ved sammenhold og energi vi målet nå. 11 mand på holdet der står sammen der vil ét: Kæmpe og sejre for K.I.F. Spiller vi herhjemme eller i en fremmed by. Altid vi værne vil om klubbens gode ry. Bliver under spillet nu og da lidt bryderi: Så er med kampen dog vort fjendskab forbi. I sol og regn og blæst vi altid holde sammen må. Kun ved sammenhold og energi vi målet nå. 11 mand på holdet der står sammen der vil ét: Kæmpe og sejre for K.I.F. Denne klubsang, som blev skrevet en vinteraften i 1951, har vist sin bæredygtighed og er med små ændringer stadig den officielle klubsang, som synges ved alle større fester i KIF. 23

En sommerdag i 1951 med formand Henning Wive i spidsen satte en ældre bus ejet og kørt af Dollerup Jensen kurs mod færgen i Frederikshavn. Rederiet havde gjort Dollerup Jensen opmærksom på, at der fandtes maksimum mål for busser. Ja, den er lidt større, end den må være, men det går sgu nok, sagde han, men det gjorde det bare ikke. Da man nåede Frederikshavn, måtte man tage stigen bag på bussen og begge kofangere af og stille den på tværs af færgen for at komme ombord. Der blev overnattet på færgens gulv, og efter morgenmaden gik turen mod Hagfors ca. 350 km nordpå ad meget dårlige veje, men frem nåede man dog med tre timers forsinkelse. Der blev kun gjort få ophold undervejs, men ved den første købmand holdt man ind, og her tømte KIFerne butikken for appelsiner, bananer og ananas. Det var første gang i 10 år, man havde smagt udenlandsk frugt. Det blev en begivenheds- og oplevelsesrig tur. Da ingen af deltagerne havde været i udlandet før, var alt fremmedartet og spændende, så det var en flok glade spillere og ledere, der vendte hjem med mange gode minder og oplevelser fra den første KIF tur til Hagfors. Det følgende tiår medførte en del udvekslinger mellem fodboldklubberne i Sørumsand og Hagfors dog mest med drenge og ungdomshold. I dag ligger samarbejdet stille, og ingen ved, om det igen en dag bliver genoptaget. 1952: juniorholdet. Bagerst fra venstre Heine Johansen, Knud Sørensen, Karsten Abildgaard, Knud Platz og Ivan Høgfeldt. I midten Erik Olsen, Jan Malling og Otto Bus. I forreste række; Bent Jensen, Børge Mortensen og Jørgen Madsen. 24

Kjellerup-drenge i optog 1951: Fra venstre Kurt Eriksen, Heine Johansen, Knud Platz, Bent Jensen, Knud Sørensen, Jørgen Madsen, Erik Olsen, Karsten Abildgaard, Anders Hansen, Poul Krogh og Erling Lund. Drenge B 1955, Bagerst fra venstre træneren Aage Simonsen, Anton Mortensen, Peter Andersen, Jens Oluf Nielsen, Knud Christensen, Poul Jensen og holdleder Henning Madsen. I midten Tommy Beck, Svend Kirkegaard og Per Bjørn. I forreste række Peter Thiel Nielsen, Karl Jensen og Søren Søgaard. 25

1958, førsteholdet spillede i serie 3. Bagerst fra venstre Leif Andersen, Svend Kirkegaard, Hans Andersen, Knud Christensen, Karsten Niebuhr og træner Georg Nielsen. I midten, Anton Mortensen, Jens Jensen og Knud Platz. I forreste række Jørgen Madsen, Karl Jensen og Erland Foged. Det gamle omklædningshus i baggrunden var blevet for lille og utidssvarende. Der var kun to omklædningsrum og det var for lidt, når huset blev brugt til fodbold, gymnastik, atletik, håndbold og tennis i alt over 300 mennesker. De to tilskuere er Alfred Kirkegaard og Sigurd Høgfeldt. I baggrunden på skråningen skomager Vagner Sørensen. 26

Drenge B blev kredsvinder i 1959 med dette hold: Niels Arne Iversen, Ole Nielsen, Dan Christensen, Finn Dalsgaard Pedersen, Per Nielsen og træneren Ejvind Thomsen. I midten Lars Mogensen, Jørgen Sørensen og Henning Bitch. I forreste række Søren Christian Mogensen, John Simonsen og Jens Thiel Nielsen. Hjalp uheldig kammerat med roerne I sommeren 1959 kunne man i Aviserne læse, at der virkelig var et godt venskab fodboldklubberne og deres medlemmer imellem. En af KIFs fodboldspillere Christian Johansen havde været så uheldig at brække benet i en kamp. Så da han kom hjem fra sygehuset med benet i gips, blev han mødt af 25 kammerater fra KIF, der med hjælp fra entreprenør Alfred Kirkegaard havde lånt et par traktorer med vogne. Arbejdet bestod i af få ejendommens roer taget op af jorden og samlet. Førsteholdet havde den samme lørdag eftermiddag besejret Silkeborg KFUM i serie 3 med 7-3 og bevarede 1. pladsen. Kampens dommer var Hjalmar Colin Hansen, som KIF året efter fik som træner i årene 1960, 61 og 62. Holdet rykkede op i serie 2 i sidste spillerunde foran Bjerringbro på 2. pladsen. Køge blev danske mestre i 1954. Herefter var der århusiansk dominans med AGF øverst på skamlen i 1955, 1956 og 1957. I 1958 var det Vejle og i 1959 var det fynske B1909. 27

I 1950érne og helt frem til starten af 70érne var det store vognoptog ved årets sommerfest en årlig tradition. Her er det de stribede KIFére der reklamerer for byens fodboldklub. Fra venstre Villy Mikkelsen, Oluf Andersen, Knud Nielsen, Kjeld Sørensen, Peter Andersen, Svend Kirkegaard, Karl Jensen og Ib Nielsen. Billedet er fra 1954 og optoget på vej fra Thorningvej ad Vestergade. Se holdopstillingerne i kassen Det var noget af et tilløbsstykke, når boldudvalget offentliggjorde de forskellige holdopstillinger. Holdene blev hængt op i kassen ved Torvets Kiosk. Her ses førsteholdet fra 1959 til kampen mod Bjerringbro i serie 3. Der var ingen 12.-mand, men ofte udtog man en reserve, der kun kom med, hvis der var afbud. Man stillede dengang op i den klassiske opstilling med to backs, en centerhalf (stopper), to halfbacks, to innerwings, en centerforvard og to yderwings. Sigurd Høgfeldt var holdleder. 28

1960 erne De glade 60ére i serie 1 I 1960 stillede KIF op med dette hold til årets første hjemmekamp i serie 2 på Træengen. Bagerst fra venstre Evan Blichsted, Jens Jensen, Christian Kjær, Knud Christensen og Jørgen Andersen. I midten Anton Mortensen, Svend Kirkegaard og Knud Sørensen. I forreste række Karsten Niebuhr, Karl Jensen og Per Dahl. Startopstillingen året efter var nøjagtig den samme, dog med nyoprykkede Oluf Andersen på højre fløj i stedet for Evan Blichsted. Der var ingen 12.-mand. Mange husker 1960érne for en ting: Oprykningskampen den 11. november 1963 mod Viborg Søndermarken, der lå på 1. pladsen i serie 2. Men med en sejr på hjemmebane kom KIF a-points og var bedst indbyrdes. Det blev en af de største og mest betydningsfulde kampe i klubbens historie. Et rekordstort publikum - omkring 800 mennesker skabte på det nærmeste trafikkaos på Sindingsgade. Men de mange mennesker dannede en fantastisk ramme hele vejen omkring banen på Træengen. 29

Ynglingeholdet 1960: Bagerst fra venstre Kjeld Nørregaard, Lars Slott Jørgensen, Leif Kjeldsen, Kjeld Gadegaard og Bent Christensen. I midten holdleder Ejvind Thomsen, Poul Jensen, Niels Chr. Nielsen, Ib Nielsen og træner Jørgen Madsen. I forreste række Jakob Lyngsøe, Hans Jacob Henningsen og Knud Nielsen. Junior B blev kredsvinder i 1963: Bagerst fra venstre Jørgen Madsen, Nils Arne Iversen, Lars Mogensen, Ole Nielsen, Eskild Lyngholm og Finn Dalsgaard Pedersen. I midten Dan Christensen, Søren Chr. Mogensen og Kurt Søndergaard. I forreste række Jørgen Sørensen, Per Nielsen og Preben Markussen. 30

KIF vandt med 6-2 efter en helt forrygende kamp, hvor hele Kjellerupholdet spillede over daglig standard, og specielt målmand Carsten Niebuhr gjorde det fantastisk godt. KIF førte 4-0 ved pausen på mål af Bent Christensen, Svend Kirkegaard, Knud Christensen og Per Dahl. I 2. halvleg blev det 5-0 ved Per Dahl inden Søndermarken reducerede. Knud Christensen scorede til 6-1. Efter kampen samledes spillere og tilskuere på banens midte. Der var hyldest til KIF. En meget skuffet formand fra Søndermarken, der ellers havde 25. års jubilæum, overrakte blomster og trøstede sig med, at det bedste hold vandt. Fra sognerådet lykønskede skomagermester Vagner Sørensen KIF med oprykningen og gav tilsagn om økonomisk støtte til klubben, ledsaget af en buket blomster. KIFs formand, sadelmagersvend Per Vestergaard takkede spillerne for en god indsats og skræddermester Lasse Nielsen forærede et sæt nye fodboldtrøjer til spillerne. Holdets stærke forsvarsspiller Svend Kirkegaard var kort tid før den vigtige kamp, blevet indkaldt til militæret. Dengang måtte rekrutterne En af de helt store profiler gennem mere end 20 år på 1. holdet i KIF var Knud Futti Christensen. Her scorer han til 6-1 i oprykningskampen mod Søndermarken i 1963. ikke forlade kasernen de første 3 uger, og derfor blev der gjort store anstrengelser fra klubbens side, for at få spilleren fri. Holdkammeraten Knud Sørensens storebror var kaptajn i forsvaret, og takket være ham blev Kirkegaard i uniform og under fuld militær eskorte kørt til Kjellerup. Straks efter kampen gik turen retur, og mens hele byen fejrede den historiske sejr, fik Svend en kop kaffe på KFUMs soldaterhjem i Randers. Kjellerups nye serie 1-hold 1963: Bagerst fra venstre holdleder og uk-formand Villy Christensen, formand Per Vestergaard, anfører Anton Mortensen, Jens Jensen, Knud Sørensen, Carsten Niebuhr, Leo Jacobsen, Svend Kirkegaard og træner Kaj Holm. I forreste række Kjeld Gadegaard, Oluf Andersen, Per Dahl, Knud Christensen og Bent Christensen. I 60 erne var der ikke noget der hed 12-mand! 31

32 Det første år i serie 1 gik ganske udmærket, og man var meget tæt på at rykke op i Jyllandsserien. Den meget talentfulde 1. års yngling Lars Mogensen blev rykket op på 1. holdet og blev med det samme stamspiller. I sæsonen 1965 måtte man igennem et større generationsskifte, da mange spillere - lidt usædvanlig forlod byen. Det var man slet ikke vant til, så endnu flere talentfulde ynglingespillere fik chancen. Lad det være sagt med det samme: 65 blev ikke en af de store sæsoner i KIFs historie. 1. holdet i serie 1 sluttede sidst med sølle 10 points, men på grund af omlægning af divisionerne i dansk fodbold, var der ingen nedrykkere i serierne dette år. 2. holdet spillede i serie 5 og sluttede på en 6. plads. Der var i 1965 blot disse to seniorhold samt et meget talentfuldt ynglingehold, der til sæsonstarten stillede med dette hold: Per Nielsen, Villy Ilsøe, Preben Markussen, Verner Nielsen, Stig Brødløs, Jørgen Sørensen, Verner Jensen, Nils Arne Iversen, Finn Petersen, Eskild Lyngholm og Knud Jensen. Holdet sluttede midt i rækken. Dengang bestod et hold kun af 11 spillere, altså ingen udskifter og der var heller ingen fast holdleder! KIF spillede i serie 1 kreds 4 uafbrudt i 10 sæsoner. Modstandere, som man tilbagevendende mødte, var KKIK, Feldborg, Vildbjerg, Ringkøbing, Ørslevkloster, Thisted, Lemvig, Klinkby og Nykøbing. Men der var også år med lokalopgør i serie 1 mod Skelhøje og Rødkjærsbro, Man havde også kampe mod divisionsreserverne fra Ikast FS, Herning Fremad og Viborg FF.

Nyt omklædningshus Klubhusfaciliteterne på Træengen var meget dårlige og Sognerådet havde efter flere års stort pres fra mange sider, endelig givet grønt lys for at bygge et nyt klubhus vinkelret på det gamle stråtækte stadionhus. Det var dog en betingelse for at gå i gang med opførelsen af det nye omklædningshus, at der fra idrætsfolkenes side blev ydet frivillig, ulønnet arbejdskraft. Der var bevilget 35.000 kroner, og projektet omfattede et hus med seks omklædningsrum, køkken, kiosk, materialerum og et lille mødelokale. Det gamle hus havde kun to omklædningsrum og intet varmt vand. Kjellerup IF havde 140 medlemmer og delte huset med Kjellerup Gymnastikforenings 100 medlemmer samt den nystartede Kjellerup Tennisklub, der allerede efter et enkelt år var oppe på 80 medlemmer. Der blev nedsat et byggeudvalg med kommuneingeniør Orla Dietz som koordinator. Fra KIF deltog Villy Christensen og Svend Faaborg. Fra Gymnastikforeningen N.C. Christensen og Niels Peter Nielsen samt fra Tennisklubben Niels Erik Møller og Jørgen Nielsen. På generalforsamlingen i 1965 oplyste formanden, redaktør Svend Faaborg, at foreningen til næste sæson havde ansat en professionel træner til sine to seniorhold. Det var Svend Helge I 1960érne registrerede klubben hvor mange kampe de enkelte spillere havde på 1. holdet. Jubilæer blev markeret før hjemmekampene med blomster og som her med 100-kamps nålen til de tre i midten; Anton Mortensen, Svend Kirkegaard og Knud Christensen. Til venstre ser målmand Karsten Niebuhr og Thor Møller Nielsen til - sammen med til højre Oluf Andersen og Leo Jacobsen Mønster fra Viborg, der havde været træner i 15 år for bla. Borup, Skive, Søndermarken og Viborg FF, hvor han forinden i mange år var førsteholdsspiller. Det var den hidtil dyreste træner Kjellerup havde haft, og det skete fordi klubben havde haft nogle gode økonomiske år med stor tilslutning til de seks lotterispil og fem baller på Schous Hotel samt 210 støttemedlemmer. Esbjerg blev danske mestre i 1965. Svend Helge Mønster - kaldet Mønne var Kjellerups første professionelle træner. 33

2. holdet rykkede i 1966 op i serie 4 for første gang i klubbens historie. Bagerst fra venstre: Poul E. Nielsen, Henning Sørensen, Anton Mortensen, Kjeld Nørgaard og træner Svend Helge Mønster. I midten: Ole Nielsen, Jakob Lyngsø og Per Nielsen. Forreste række: Jørgen Sørensen, Hans Jacob Henningsen, Poul E. Kirkegaard og Villy Ilsøe. Puslingeholdet vandt samtlige 22 kampe og blev en suveræn kredsvinder i 1966: Bagerst fra venstre ses træneren, den 18-årige Nils Arne Iversen, Erik Larsen, Torben Jacobsen, Lars Bastrup, Viggo Jensen og Erik Slott Jørgensen. I midten Bent Nielsen, Anders Hartvig og Bo Rasmussen. I forreste række Svend Åge Pedersen, Steen Karbo og Finn Nielsen. De øvrige på holdet var Torben Schou, Jørgen Schmidt og Lars Nüchel Petersen. 34

Fantastisk sæson i 66 Det tog mindre end tre måneder, så var man klar til rejsegilde på det 200 kvadratmeter store klubhus. Kommunen havde betalt materialerne og stort set alt arbejdet blev udført med frivillig og ulønnet arbejdskraft. Sognerådet håbede på, at man med fortsat frivilligt arbejde kunne gøre huset færdigt og klar til indvielse i foråret. Næsten alle de aktive hjalp til med bygningen af klubhuset. Ved rejsegildet blev der serveret øl, sodavand og wienerbrød. Der var taler af sognerødderne, viceskoleinspektør Topp Jørgensen og skomagermester Vagner Sørensen, samt KIF formanden redaktør Svend Faaborg. Og huset blev klar og taget i brug i 1966. Efter en række år med fremgang og masser af positive resultater, slap KIF igennem et meget besværligt år. Samtidig blev det vendepunktet til en helt fantastisk sæson, hvor serie 1 igen sluttede i toppen og 2. holdet rykkede op i serie 4 for første gang. Ynglingeholdet sluttede som nummer to. Det blev besluttet at tilmelde et hold i Old Boys rækken for første gang i klubbens historie. I ungdomsafdelingen gik det helt overvældende, og ved generalforsamlingen kunne lærer Victor Jacobsen på ungdomsafdelingens vegne, berette om særdeles flotte resultater og det største antal spillere nogensinde: 95 ungdomsspillere fordelt på 27 juniore, 29 drenge, 14 puslinge og 25 lilleputter. Puslingeholdet var blevet kredsvindere og nåede frem til kvartfinalen om jysk mesterskab. På Træengen var der to baner, hvoraf den ene udelukkende blev brugt til kampe. Der var lys på træningsbanen, som blev brugt af 130 spillere to gange om ugen. Bestyrelsen i 1966 bestod af Svend Faaborg, Ole Bilstrup, Poul Beenfeldt, Victor Jacobsen, Jens Jensen og Karsten Niebuhr. Hvidovre blev danske mestre i 1966. Serie 1 foran det nye klubhus i 1966: Bagerst fra venstre Nils Arne Iversen, Knud Christensen, Bent Christensen, Lars Mogensen, Verner Jensen, Kjeld Sørensen og den nye træner Svend Helge Mønster. Forreste række: Verner Nielsen, Henning Christensen, Dan Christensen, Henning Østergaard og Jens Jensen. 35