Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Omkring år 1800 blev det første forsøg gjort på at udtørre den lavvandede Gamst Sø mellem Vejen og Lunderskov. Bønderne udgrøftede arealet, men resultatet var ikke tilfredsstillende, fordi bunden i Vejen Å, som modtog afløbet fra søen, lå for højt. Omkring 1895 genoptog man tanken om at afvande hele søarealet, og i begyndelsen af 1900-tallet gennemførtes et regulært afvandingsprojekt. Denne gang lykkedes det, og søen blev fuldstændig omdannet til engarealer. I den gamle interessentskabskontrakt, der blev indgået 28. juli 1906 mellem de 14 lodsejere med jord i Gamst Søenge, findes der en kortfattet beskrivelse af projektet. Heraf fremgår det, at Hedeselskabet havde projekteret et afvandingsanlæg, som ved hjælp af en vindmotor med to vandsnegle kunne tømme søen gennem de inddigede landkanaler og et grøftesystem. Det gamle åløb fungerede som hovedafvandingskanal op gennem søen. Resultatet af 1906-projektet kom imidlertid aldrig til at virke efter sin hensigt, der ene og alene gik ud på at skabe enge til græsning og høslet. Til stadighed var der strid og uenighed om forholdene, bl.a. med ejeren af Lundgaard Fiskeri, der var blevet anlagt i 1901. Op gennem 1930 erne agiterede proprietær Jens Jensen, Rugholm pr. Gamst,»målbevidst og utrætteligt«for et nyt afvandingsprojekt med detailafvanding og kultivering. Han blev udnævnt til formand for amtets Grundforbedringsudvalg i 1933, og samme år trådte Hedeselskabet aktivt ind i projektet. Officielt efter at»en gruppe lodsejere«havde bedt selskabet om kulturteknisk bistand. Forinden havde proprietæren dog holdt et uformelt møde med af- Gamst Søenge Stor engsø af varierende udbredelse, tre kilometer øst for Vejen. Forsøgt udtørret allerede omkring år 1800, men med ringe resultat. Udgrøftet i 1905 og derefter afvandet med vindmotor. Genskabt i 2005 med et søareal på 44 hektar og et samlet projektområde med våde enge på 177 hektar. Finansieret af Vandmiljøplan II-midler med en teoretisk fjernelse af 161 kilo kvælstof pr. hektar om året. Pris: 3,1 mio. kr. (3,4 mio. kr. i 2010-værdi), men stadig privatejet. Kortene er fra 1804, 1869, 1992 og 2008. Vejen kommune. Koordinater: 6148132, 513343. Proprietær Jens Jensen (1879 1955) var den drivende kraft bag afvandingen af engene syd for Gamst. Han sad i Andst Sogneråd fra 1909 til 1933, i bestyrelsen for Jydsk Tørvefabrikantforening, som formand for Vejen-Brørup Mergelselskab og fra 1933 som formand for Grundforbedringsudvalget i Ribe amt. Her deltog han i behandlingen af ca. 9000 drænings- og opdyrkningssager frem til 1955. Som formand for Ribe amts Afvandingskommission deltog Jens Jensen også i datidens store landvindingsprojekter, bl.a. udtørringen af Filsø, reguleringen af Kongeåen samt afvanding og vejanlæg gennem Ribe, Fæsted og Kalvslund Moser, der strakte sig over 10 år. Han modtog ridderkorset for sin indsats for egnen. Jens Jensen udgav sine erindringer på eget forlag i 1955 og heri citerede han nogle verslinjer af digteren C. Ploug:»Mangt uvidenhedens hul må fyldes, egennyttens sumpe grøftes ud, frem af svage, bløde hjerter trylles viljer, som kun bøje sig for Gud!«Disse linjer betegnede han selv som»gode læresætninger«for en uegennyttig indsats i landbrugets tjeneste. Foto: Udlånt af Vejen Lokalhistoriske Arkiv. Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 1

Den ringe faldhøjde på vandløbet gennem Gamst Enge har været den væsentligste årsag til, at man ikke bare har kunnet fortsætte med at dræne jorden i takt med sammensynkningen. Uden pumper ville det være umuligt at få vandet væk. delingsleder Niels Basse fra Hedeselskabet og en repræsentant for kreditforeningen og sikret sig deres tilsagn om»mest mulig støtte«. Den store udfordring var finansieringen. Da man byggede jernbaneforbindelsen syd om Gamst Søenge i anden halvdel af 1800-tallet, havde ingen taget højde for fremtidens ønsker om afvanding. Det betød, at en uddybning af Gamst Å ved Andst Bro ikke ville kunne gennemføres uden betydelige udgifter til at sikre den dobbeltsporede jernbanebro. Bunden af åen under broen skulle sænkes mindst 90 centimeter for at give det nødvendige fald til at afvande engene. Hedeselskabet udregnede et løst overslag for projektet i 1933. Navnlig udgifterne til at sikre jernbanebroen virkede så afskrækkende, at lodsejernes interesse kølnedes betydeligt. Selv ikke med tilskud fra Grundforbedringsloven kunne man få udgifterne ned på et acceptabelt niveau. Arbejdsløse redder projektet Da socialministeriet vedtog en lov om statstilskud til beskæftigelsesarbejder i 1937, lysnede det endelig. Antallet af arbejdsløse på egnen omkring Gamst og Andst var ganske stort, så mulighederne for et større statsfinansieret projekt var gode. Efter gentagne forhandlinger med Beskæftigelsescentralen opnåede lodsejerne tilsagn om 100 procent i tilskud til arbejdslønningerne, hvorefter der blev givet grønt lys for Hedeselskabets projekt. Sagen blev indbragt for landvæsenkommissionen i maj 1939, men her stoppede den så på grund af verdenskrigens udbrud i september samme år. Imidlertid genoptog man sagen i juli 1940, og to måneder senere afsagde kommissionen sin kendelse. Man godkendte Hedeselskabets projekt for afvanding og kultivering af 190 hektar enge langs Gamst, Vejen og Andst åer. De samlede udgifter blev anslået til 243.000 kr. (5,9 mio. kr. i 2010-værdi), hvoraf de 45.000 kr. alene ville gå til at sikre jernbanebroen. For lodsejerne ville udgiften blive ganske beskeden. De ville slippe med 69.500 kr. eller 29 procent. Resten skulle betales af Socialministeriet (147.000 kr.), Landbrugsministeriet (10.000 kr.), Ribe amt (7000 kr.), Vejen kommune (5000 kr.) og Andst kommune (4500 kr.). Denne udgiftsfordeling havde proprietær Jens Jensen personligt handlet sig frem til ved et møde med en kontorchef i landbrugsministeriet, men sådan kom det ikke til at gå. Hedeselskabets ingeniør Frode Ebert stillede store gevinster i udsigt som belønning for investeringen. I oktober 1940, da projektet blev sat i gang, fastslog ingeniøren, at arealerne var»jordbundsmæssigt set af udmærket beskaffenhed, da det hovedsageligt er dyndjorder. Når den hovedafvanding, som projektets gennemførelse alene tilsigter, efterfølges af detailafvanding og kultivering, vil arealerne kunne blive første klasses landbrugsjorder«. Projektet blev gennemført, men først i 1947 kunne det afsluttes. Hele arbejdet havde da kostet 359.400 kr. (6,9 mio. kr. i 2010-værdi), altså en million dyrere end budgetteret. Det blev bønderne selv, der måtte betale overskridelsen, men dermed var det ikke slut. Allerede inden arbejdet var afsluttet, opdagede man, at der fra Vejen Å foregik en meget stærk vandring af sand, som blev aflejret syd for det nybyggede styrt. Denne ophobning af sand havde en»katastrofal«virkning på udnyttelsen af de mest lavtliggende arealer i Gamst Søenge, og allerede i 1950 måtte bønderne fjerne omkring 3000 kubikmeter sand. Udgiften til dette var på 7500 kr. (125.625 kr. i 2010-værdi), og det var der ikke taget 2 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

højde for i det oprindelige budget. Igen i 1955 måtte der foretages en tilsvarende oprensning. For disse investeringer kunne de tidligere enge dyrkes som marker i omdrift, men ikke længe. Projektet var som så mange andre af datidens afvandingsprojekter på lånt tid. Hvad Hedeselskabets chefingeniør ikke havde nævnt, var jo den sammensynkning, der sætter ind, så snart gammel søbund tørlægges. På samme måde som en svamp skrumper, når den udtørres, skete der også omfattende sætninger i dyndjorden. Dyrkningen med pløjning og hyppig traktorkørsel bidrog også til at forringe arealerne som landbrugsjord og atter gøre dem vandlidende. hotel med tilhørende faciliteter nede ved søbredden. På sydsiden af søen kunne der anlægges en cykel- og gangsti, og her forestillede man sig også en campingplads, en badeanstalt og en ro- og kajakklub med mulighed for windsurfing og optimistjoller. Naturen var der tænkt på i form af et fuglereservat helt oppe i det nordøstlige hjørne ved Glibstrup. Man kalkulerede med en fremtidig fiskebestand, der kunne omfatte gedde, sandart, aborre og ål. Det ville gøre søen attraktiv for sportsfiskere. I alt ville hele projektet omfatte ca. 550 hektar. Idemanden bag søgruppen var arkitekt Edvard Berg i Vejen. Sammen med tre kolleger havde han udviklet visionerne for sømiljøet fra Vejen til Andst. Vandfladen ville blive mere end tre gange så stor som nogensinde tidligere i historisk tid, og projektet ville Den regionale avis»vestkysten«rapporterede livligt og udførligt fra borgermøderne om projektet, hvor bølgerne ofte gik højt. Hele egnens udvikling var jo sat til debat, fordi den store sø ville påvirke alle fremtidige planer, men Ribe amt havde rent faktisk afgjort sagen flere måneder før, borgernes mødtes til debatten i Gamst. Artiklen er fra 13. april 1988. Den store sø Allerede i begyndelsen af 1970 erne begyndte flere enkeltpersoner og organisationer at tale om at skabe en ny sø. I 1980 erne blomstrede visionerne op for hele egnen, og en af de mest oplagte ideer var fortsat en genskabelse af Gamst Engsø. Vejen Erhvervsråd arbejdede med forslag til en mindre sø i stil med den nuværende, da en lokal arkitekt samlede en lille gruppe omkring sig og præsenterede den helt store vision for området mellem Vejen og Store Andst. Visionen blev samarbejdet med erhvervsrådet, og i marts 1987 lagde projektgruppen sit forslag på bordet. Det var udarbejdet med støtte fra Vejen Erhvervsråd og præsenterede den store vision i malende skitser i et større katalog. Idemagerne havde taget hele munden fuld med et projekt for en 275 hektar stor sø som omdrejningspunkt. (Det ville blive en seks gange større vandflade end den nuværende). Søen skulle strække sig fra en pælehavn oppe ved Vejen By og hele vejen østpå til Store Andst, hvor der også skulle anlægges en pælehavn. Langs nordbredden ville der blive gjort plads til et nyt boligområde med 450 boliger, et antal ferieboliger og en 18 hullers golfbane, mens der skulle bygges Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 3

skabe næsten uanede muligheder for egnen, men søgruppen understregede, at området hverken skulle gøres til et»tivoli«eller»disneyland«med alskens forlystelser og aktiviteter, men først og fremmest et naturområde. Amtet siger nej Interessen var stor, men ikke kun positiv. Projektet blev fremlagt og diskuteret på en stribe velbesøgte borgermøder, hvor både tilhængere og modstandere tog ordet, men stemningen var dog overvejende positiv. Ikke mindst Vejen Erhvervsråd og den daværende Vejen-borgmester bakkede helhjertet op om projektet. Man var udmærket klar over, hvor meget en naturrig egn kunne betyde for at tiltrække både virksomheder og dygtige medarbejdere. Imidlertid oplevede idegruppen snart, at der lå en bremseklods i Ribe amt. I sidste ende blev det manglende opbakning fra myndighederne, der forpurrede projektet. Amtet sad jo på pengekassen, og biologerne i amtet var betænkelige. I et notat fra oktober 1987 vurderede man, at den store sø ville»give anledning til en meget omfattende forringelse af det naturlige og særegne plante- og dyreliv i Kongeå-systemets vandløb«. Især fremhævede biologerne i teknisk forvaltning en»betydelig forringelse af miljøkvaliteten i Kongeåens hovedløb«, fordi både temperaturforhold og afstrømning ville blive ændret samtidig med forøget tilførsel af næringsstoffer og forringede iltforhold. På denne baggrund fandt biologerne, at projektet ville»være i klar modstrid med de målsætninger for Kongeåsystemet«, som var fastlagt i amtsrådets forslag til recipientkvalitetsplan. Politisk blev der aldrig meldt ud til fordel for projektet, da teknisk forvaltning i Ribe amtsråd først havde vendt tommelfingeren nedad. Vejen kommune, der officielt gik ind for projektet, ville heller ikke stå op imod amtet, da det kom til stykket. De 300.000 kr., der skulle bruges til forprojektet, lykkedes det derfor aldrig at skaffe, og så var forslaget om den store sø lagt helt død fra begyndelsen af 1990 erne. Et af de emner, der skabte megen ophedet debat i forbindelse med den nye sø, var spørgsmålet om myggeplage. En inspektør fra Naturhistorisk Museum i Århus blev bedt om at vurdere risikoen, og han kunne berolige alle med, at projektet ville medføre ringere forhold for bestanden af stikmyg. Derimod har mere folkekære insekter som den blå vandnymfe fået bedre levevilkår. Som larve lever den af plankton nede i vandet, og den trives både i rindende og i stillestående vand. Som voksen forlader vandnymfen vandmiljøet, udvikler vinger og skifter over til en menu af andre insekter. På billedet ses to blå vandnymfer i parring. Foto: Leif Bolding. Den beskedne løsning Men selve tanken om at udnytte de vandlidende enge til noget andet end landbrug levede fortsat. I 1998 blev der gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at etablere en mindre sø. Undersøgelsen var bestilt af Ribe amt, der så småt havde skiftet signaler i spørgsmålet om naturgenopretning i området. Der blev foretaget en detailopmåling, vurderet alternativer med forskellige søstørrelser, og de botaniske forhold blev beskrevet. Til slut blev der regnet på, hvor stor en teoretisk fjernelse af kvælstof og fosfor, der kunne påregnes i forhold til Vandmiljøplan II. Overslaget over entreprenørudgifterne var i oktober 2003 ganske beskedent. Blot 388.125 kr. ville det koste at få gravet et stryg, der kunne sikre en minimumsvandstand i en ny sø. Den store udgift ville blive et par millioner kroner i kompensation til ejerne af de våde enge. Projektet blev godkendt, og arbejdet gik i gang. Der blev gravet et nyt afløb parallelt med det gamle udløb og anlagt et stryg. De gamle drængrøfter blev derefter fyldt op med jord, hvis ikke de fungerede som vandløb, og så var søen sådan set færdig. I 2005 begyndte vandet at stige, og der opstod en søflade på størrelse med den oprindelige sø fra 1800-tallet. I alt havde projektet kostet 3,1 mio. kr. (3,4 mio. kr. i 2010-priser). Beløbet blev betalt af statens Vandmiljøplan II-midler, fordi der dybest set var tale om et renseanlæg, der skulle fjerne overskydende kvælstof og fosfor fra landbrugets forurening. Det paradoksale var, at hovedparten af millionerne gik til kompensation til netop de landmænd, der forårsagede denne forurening. Tvivlsom rensning Man var nået frem til at beregne en udledning til vandløbene på 161 kilo kvælstof mindre pr. hektar på grund af afgasningen i søen. Da projektarealet undervejs var blevet forøget fra 141 hektar til 177 hektar, kunne der kalku- 4 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

Gravemaskinen kører ude i engen i sommeren 2005, hvor den kommende sø skulle strække sig et pænt stykke fra gravemaskinen og østpå mod St. Andst. Jordbunden havde været så våd at køre på derude, hvor gravemaskinen skulle etablere styrtet, at projektet blev et helt år forsinket. leres en samlet kvælstoffjernelse på 28,5 tons årligt. Dette imponerende tal er siden hen gledet ind i de mere officielle årlige opgørelser over, hvor meget kvælstof der fjernes i det ganske land, men det bør hele tiden huskes, at der er tale om teori. Ingen har målt den reelle fjernelse i Gamst Søenge, og man kan med nogen ret frygte, at tallet ville være væsentligt mindre. Det har det vist sig at være i langt de fleste nye vådområder, hvor man har foretaget direkte målinger. Selve aftalen med den enkelte lodsejer var også ganske fordelagtig. Jordejerne modtog en økonomisk engangs-erstatning og fik samtidig mulighed for at kunne købe prisbillig erstatningsjord, som det offentlige ville fremskaffe gennem en gratis jordfordeling. Desuden ville de kunne tilslutte sig en 20-årig MVJ-aftale om miljøvenlig drift af arealerne mod yderligere tilskud. Endelig ville der ikke ske nogen ændringer i råderetten over engene. Trods den statslige finansiering skulle Gamst Engsø være privat. Den nye sø ville stadig tilhøre landmanden, som fortsat kunne fiske og gå på jagt. Offentligheden, der skulle betale projektet, ville ikke automatisk få adgang til området. Den eneste indskrænkning i råderetten, der skulle tåles, ville være forbud i fremtiden mod dyrkning, gødskning, sprøjtning eller tilplantning. Vil man besøge Gamst Søenge, så tag først området i øjesyn fra lyngbakkerne i Andst nær fodboldbanerne. Herfra er der overblik, og her tager projektet sig bedst ud. Man fornemmer geologien, og hvordan man befinder sig lige på kanten af den gamle isrand der hvor Østjylland bliver til Vestjylland, og sandet begynder. Kilder Anonym: Gamst Sø lige så levende som en død sild. Vestkysten, 13. april 1988. Anonym: Genskabelse af Gamst Sø mellem Vejen og St. Andst. Pjece fra Ribe amt, oktober 2002. Berg, Edvard: Projekt Gamst Sø. Udgivet med støtte fra Vejen Erhvervsråd. Marts 1987. Ebert, Frode: Anst-Gamst Enge. Hedeselskabets Tidsskrift 1940. Forfatterens besøg på lokaliteten, 4. juli 2005. Hedeselskabets Tidsskrift:»Et typisk kulturteknisk arbejde«. 1941. Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Jeppesen, E., Amsinck, S.L. & Clausen, P. 2006: Overvågning af Vandmiljøplan II Vådområder 2005. Danmarks Miljøundersøgelser. 128 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 576. http://fagligerapporter.dmu.dk Jensen, Jens: Mit livs virke. Erindringer og Tidsbilleder. Kolding Folkeblad s Bogtrykkeri 1955. Milthers, V.: i: Danmarks Jord. Ved K. Hansen 1. bind: Jordbunden. G.E.C. Gads Forlag 1925, København. Reschat, Palle: Genskabelse af Gamst Sø Vandløbsregulering. Vandmiljøkontoret Ribe Amt. Januar 2004. Udskrift af Skøde- og Pantebog for Andst-Slaugs Herreder. Interessentskabskontrakt, 28. juli 1906. Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 5

Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Gamst Søenge, så brug dette link: www.dofbasen.dk Herunder ses en oversigt over de 141 fuglearter, som er registreret fra Gamst Sø, Enge Plantage/Egekrat, pr. 5. april 2011. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (42/235) Musvåge (65/158) Sortterne (2/6) Gærdesanger (8/10) Toppet Lappedykker (2/3) Fjeldvåge (11/12) Huldue (1/1) Tornsanger (12/35) Gråstrubet Lappedykker (18/50) Skarv (45/270) Sølvhejre (1/1) Fiskehejre (53/297) Hvid Stork (2/2) Knopsvane (77/1356) Sortsvane (4/4) Pibesvane (8/55) Sangsvane (63/6160) Sædgås (3/16) Blisgås (1/1) Grågås (61/6075) Canadagås (3/3) Bramgås (3/31) Gravand (23/112) Pibeand (41/1422) Knarand (28/91) Krikand (61/5553) Gråand (61/3258) Spidsand (27/89) Atlingand (23/65) Skeand (38/172) Taffeland (3/38) Troldand (28/315) Hvinand (2/5) Lille Skallesluger (2/3) Stor Skallesluger (11/56) Rød Glente (6/6) Havørn (9/9) Rørhøg (34/47) Blå Kærhøg (30/45) Duehøg (1/1) Spurvehøg (12/16) Tårnfalk (25/38) Dværgfalk (1/1) Vandrefalk (3/3) Agerhøne (4/9) Fasan (10/38) Vandrikse (11/14) Plettet Rørvagtel (1/2) Engsnarre (1/2) Grønbenet Rørhøne (11/25) Blishøne (51/3392) Trane (6/11) Strandskade (19/48) Lille Præstekrave (11/21) Stor Præstekrave (1/1) Hjejle (3/41) Vibe (51/1906) Temmincksryle (3/17) Almindelig Ryle (1/1) Brushane (11/33) Enkeltbekkasin (3/4) Dobbeltbekkasin (45/436) Storspove (3/4) Sortklire (3/5) Rødben (9/26) Hvidklire (11/14) Svaleklire (11/27) Tinksmed (9/105) Mudderklire (3/3) Dværgmåge (2/2) Hættemåge (27/2600) Stormmåge (6/106) Sildemåge (5/14) Sølvmåge (13/868) Svartbag (3/4) Ringdue (23/845) Gøg (10/23) Stor Hornugle (1/1) Skovhornugle (4/7) Mosehornugle (3/4) Mursejler (10/207) Isfugl (2/2) Stor Flagspætte (1/1) Sanglærke (14/79) Digesvale (8/186) Landsvale (22/2391) Bysvale (11/242) Skovpiber (5/16) Engpiber (17/277) Gul Vipstjert (4/59) Bjergvipstjert (1/1) Hvid Vipstjert (9/23) Gærdesmutte (5/12) Jernspurv (3/3) Nattergal (7/13) Blåhals (5/6) Husrødstjert (1/1) Rødstjert (2/2) Bynkefugl (11/24) Stenpikker (1/1) Solsort (14/39) Sjagger (9/566) Sangdrossel (9/29) Misteldrossel (1/1) Græshoppesanger (17/37) Sivsanger (3/4) Kærsanger (9/11) Rørsanger (5/10) Gulbug (4/6) Havesanger (4/5) Munk (8/12) Gransanger (15/30) Løvsanger (10/23) Halemejse (2/12) Sumpmejse (3/6) Blåmejse (8/22) Musvit (11/30) Spætmejse (1/1) Træløber (1/1) Stor Tornskade (3/3) Skovskade (4/7) Husskade (20/158) Allike (7/320) Råge (7/188) Sortkrage (1/2) Gråkrage (25/197) Ravn (14/22) Stær (19/3389) Gråspurv (1/18) Skovspurv (2/5) Bogfinke (13/80) Kvækerfinke (1/30) Grønirisk (3/4) Stillits (8/64) Grønsisken (1/20) Tornirisk (6/19) Stor Gråsisken (2/30) Snespurv (2/4) Gulspurv (13/43) Rørspurv (20/100) Bomlærke (7/92) 6 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD Hansen Fuglelivet i dag

Herunder ses en oversigt over de 9 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Gamst Sø, Enge Plantage/ Egekrat, pr. 5. april 2011. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Kålsommerfugl (1/5) Dagpåfugleøje (2/2) Ræv (6/7) Flagermus sp. (1/1) Aurora (2/18) Citronsommerfugl (1/1) Nældens Takvinge (3/6) Hare (4/9) Rådyr (12/52) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 7