Salmonellaerne angriber

Salmonellaerne angriber af Hanne Kvist og Ida Toldbod Manuskriptet Salmonellaerne angriber er specielt skrevet til Experimentariums Videnskabsteater Festival 2007 - Fis og Fakta om fordøjelsen. 1

Salmonellaerne angriber Af Hanne Kvist og Ida Toldbod Medvirkende. JONAS: Er syg af en salmonellainfektion. MIES bror. MIE: Har også en salmonellainfektion. JONAS søster. MOR: JONAS og MIES mor. VAGTLÆGEN: Læge, der kommer for at se til JONAS og MIE. Familien Bakto: BIBI BAKTO: Ung bakterie fra BAKTO-familien. BIBI er forelsket i OTTO LACTA. Hun er kvik og hurtig. FRU BAKTO (BIBIS MOR): Venlig lytter til sin mand. HR. BAKTO (BIBIS FAR): Sur og vrissen. Vil ikke særlig gerne være venner med LACTA-bakterierne. MOSTER BAKTO: Rigtig pylremoster. ONKEL BAKTO: Hyggelig, ældre bakterie. Familien LACTA: OTTO LACTA: Ung bakterie fra LACTA -familien. Otto er handlekraftig og forelsket i Bibi. FRU. LACTA(OTTOS mor): Venlig vil helst være gode venner med alle. HR. LACTA (Ottos far): Vil på den ene side gerne være venner med Bakto - familien, men på den anden side er han af gammel vane sur på Baktoerne. Tante LACTA: Rigtig pylretante. ONKEL LACTA: Hyggelig, ældre bakterie. Øvrige medvirkende: Fætre/kusiner til begge familier: Ligner deres familier. Vagter: Barske og kontante. 3-4 Salmonellaer: Larmende, frembusende, aggressive og ubehøvlede. Præst: Venlig 2

Prolog Hjemme hos JONAS og MIE Tvillingerne JONAS og MIE er alvorligt syge. De har spist noget, de ikke kunne tåle, og deres mor er bekymret for dem. MIE ligger i sin seng på deres fælles værelse, og JONAS kommer ind fra toilettet. MOREN sidder ved MIE s seng. MOR (til JONAS): Skulle du kaste op igen? JONAS: Jeg kan ikke mere. Det gør bare så ondt. MIE (Til MOR): Har du ringet til lægen? MIE rejser sig halvt op i sengen. Moren lægger en hånd på MIEs skulder. MOR: Ja, jeg har ringet. Lægen er på vej. Vi hører stormen suse udenfor. MIE: Hvornår kommer han? Kan han overhovedet komme frem i det her vejr? MOR: Han er ude hos andre, der også er syge jeg er sikker på, at han skynder sig. 3

Stormen hyler. JONAS kigger ængsteligt hen mod vinduet. JONAS: Kan du ikke sætte noget musik på? MIE: Jeg skal altså ikke have noget musik; det hamrer og banker allerede i hovedet på mig. JONAS: Du er bare så sart! MIE: Er jeg sart? Hvad med dig, der lå og spillede besvimet ude på lokum lige før? JONAS: Jeg VAR besvimet. Det hele forsvandt bare, sådan! MOR: Hold nu op, der er ingen grund til at skændes. I skulle hellere tage at holde sammen. Det er Salmonellaerne, der er jeres fjende. Det er dem, I skal bekæmpe, og ikke hinanden. MIE: Jeg har det bare så dårligt. MOR: Læg jer ned, så fortæller jeg en historie. JONAS: Om hvad? 4

MOR: Om kampen mellem de gode og de onde. Hør her: Der var engang to familier. Den ene hed familien LACTA, den anden kan vi kalde familien Bakto. De havde kun den samme tarm at bo i, og altid kæmpede de om, hvem der skulle have mest plads. Men en dag, da de havde kæmpet så længe, at næsten alle var blevet slået ihjel, så skete der noget... 5

1. akt Det er mørkt. BIBI BAKTO og OTTO LACTA kommer løbende ind i et område, hvor soldater slås mod hinanden. BIBI BAKTO og OTTO LACTA gemmer sig og betragter kampen fra deres skjul. Soldaterne kæmper én og én mod hinanden. De er udstyret med sværd, (vand)pistoler og andre våben. Én efter én falder soldaterne i kampen. Jeg hader krig! Kampene fortsætter. Vi hører HR. BAKTO og HR. LACTA skændes. Skrid, din undermåler. Du aner jo ikke engang, hvordan man passer en tarm. Din fedtblære! Hvad med dig selv? Du kan ikke kende en sukkerknald fra en fedtsyre, selv om den ligger lige foran dig! OTTO: Hør lige de gamle og sure mænd! De tænker ikke på andet end at bekrige og overgå hinanden. Kampene fortsætter. Én efter én falder soldaterne om. 6

Men hvorfor kan vores familier ikke bare være venner og have det godt sammen? Der er da masser af plads til os her. Der er kun få kæmpende tilbage. Overalt ligger døde krigere. OTTO: Ja, tænk nu, hvis Salmonellaerne kommer igen. De kunne slå os alle sammen ihjel så let som ingenting.. BIBI (gyser): Uf ja, så dør JONAS og MIE, og hvad skal der så blive af os? Så dør vi jo også! OTTO: Ja, vi må hjælpe JONAS og MIE, før det er for sent. Men det kræver en større plan. Det kræver, at vi holder sammen. De to sidste soldater blandt de kæmpende får øje på hinanden og skal til at trække deres sværd. Så siger den ene: Bakto, er det dig? Den sidste ærlige bakterie i den her region. Det er mig. Hvad vil du, LACTA? 7

Pas på med det sværd... Helt ærligt, er det ikke for dumt at slå hinanden ihjel nu? Se dig omkring. Vi er næsten ingen tilbage. Hvad skal vi stille op, hvis Salmonellaerne kommer! Du prøver bare at snøre mig. Der er da ingen Salmonellaer her? Nej, men de kan da komme, hvornår det skal være. Jeg tænkte nok, man ikke kunne tale fornuft med dig... Din syresprøjte! Lede enzymjæger! De skal til at gå på hinanden med sværdene, men nu kommer Bibi og Otto frem fra deres skjul. Bibi kaster sig ind foran sin fars hævede våben. Far! Stop! BIBI? Hvad laver du her? Og Otto? Det er en krig, og det er ikke noget for børn at løbe rundt på en slagmark. Far, vi er ikke børn. Vi vil hjælpe med at få sluttet krigen. 8

Det var ellers ikke så lidt for sådan et par småbakterier. OTTO: Hvis vi ikke gør noget, har vi ikke en chance den dag, Salmonellaerne kommer. Der er snart ikke en eneste immunvagt tilbage, og så dør JONAS og MIE. Vil I måske gerne have, at hele vores verden går under? Meget dramatisk! Ja, men helt ærligt! Hvis I to dør, hvem er der så tilbage til at føre slægten videre? HR. BAKTO Ja.. Dig og... din mor... Men det er da smartere, at I bliver venner, så I kan forsvare os, hvis det skulle blive nødvendigt, ikke? Jo.. Ja det var jo det, jeg lige foreslog! Sludder! Det har du da ikke sagt noget om! 9

OTTO: Hør nu her: Bibi og jeg elsker hinanden. Og derfor har vi besluttet at gifte os, så vi alle sammen kan blive venner. HVAD!! Aldrig! Det bliver over mit lig! BIBI og OTTO tager hinanden i hånden. Men nu er I altså inviteret. OTTO: Det er på lørdag kl. 11. BIBI og OTTO forsvinder; fædrene står overraskede tilbage. 10

2. akt Lørdag kl. 11 i kirken midt under brylluppet mellem BIBI og OTTO. De to familier er samlet. De er ved at sætte sig og holder skarpt øje med hinanden. BIBI og OTTO står oppe ved alteret og skal til at sige JA til hinanden. TANTE LACTA (HVISKENDE): Det er altså aldrig før sket, at en LACTA er blevet gift med en Bakto. MOSTER BAKTO: Nej, bare de bakterier nu kan lade være med at komme op at slås! FRU BAKTO: Men de ser da yndige ud, de to. Jeg håber altså bare, at de to immunvagter kan klare det alene. Ja, det bliver de nødt til. Vi har ikke flere. Samtidig kommer et par forsinkede gæster ind henne ved IMMUNVAGTERNE. Hov, hvem er det? Har immunvagterne ladet dem passere? Er det nogen fra jeres familie? FRU BAKTO: Nej, du milde. Sådan kunne vi ikke finde på at klæde os på til fest. Dem har jeg aldrig set før. 11

IMMUNVAGT 1: Hvem er de gaver til? SALMONELLA 1: De er da til det dødssyge brudepar, øh, jeg mener til det dødsøde brudepar, æh. IMMUNVAGT 1: Og hvem skal du forestille at være? SALMONELLA 1: Jeg er da kusine Salmonel..., jeg mener, kusine Sally. IMMUNVAGT 2 trækker hætten af Salmonellaen. Det er forklædte Salmonellaer! Vagter! I syresøen med dem. ONKEL LACTA: Sådan nogle madbakterier! Komme og forstyrre vores bryllup! FRU. LACTA: Jeg har jo hele tiden sagt, at det var alt for lidt med to immmunvagter. IMMUNVAGTERNE smider de to Salmonellaer ud af kirken og i syresøen lige uden for. De spræller. Gæsterne gyser. PRÆSTEN: Vil I leve sammen i medgang og modgang i denne tarm, til I engang skal skylles ud i toilettet? 12

Ja! OTTO: Ja, helt sikkert! De kysser hinanden. HR. LACTA rejser sig op: Nu skal der festes! Værsgo at gå ind i tarmen; der er musik og fest og al den stivelse og protein, I kan proppe i jer! 13

3. akt Gæsterne har sat sig ved et stort langbord. Der er kulørte lamper og masser af mad og drikke. Kære familie og fjender! Hm, jeg mener familie og venner! Vi har jo ikke altid været lige gode venner, os BAKTOER og jer LACTAER. (Hujen og tilråb. HR. BAKTO tager sig en slurk vin og skærer ansigt. Han har tydeligvis ikke lyst til at holde denne tale).... men i dag har jeg givet min egen lille bacille bort til en LACTA. Og Otto: Du har sgu bare at passe på hende. Verden er fuld af - nå, ja, skidt med det. Skål i spyt og galde. Skål allesammen, og værsgo! Alle spiser lystigt. Store skåle bliver sendt rundt. Her vil det være passende med en sang hvor de to familier f.eks. synger om deres traditioner. Der bliver skålet. Folk snakker: ONKEL BAKTO: Sikke er herlig svuppende og opblødt bøf. Den er tygget lige tilpas. ONKEL LACTA: Ja, I vores familie har vi nu ALTID klippet proteiner ud i mere mundrette bidder. 14

Vås! Lidt mundvand, og så er de lige til at spise. Ja, du med din fast-food. Hvis vi skal lave vitaminer, så skal maden sgu være i orden. HR. BAKTO Er maden måske ikke i orden? Han farer op og truer HR. LACTA; de jagter hinanden rundt om bordet med knive. Hold nu op. I er til bryllup. Vi er lige ved at slutte fred, og så sidder I to sure, gamle bakterier og skændes! Så I slet ikke, at der var to Salmonellaer, der var ved at bryde ind i vores fest? I sætter hele vores fremtid på spil! Bibis og Ottos mor nikker. OTTO: Hele vores vidunderlige tarm har alt for længe lignet et dødsrige. Kæmpeområder ligger sorte og øde. Vi er så få tilbage, og vi har næsten heller ingen immunvagter. Selv en lille flok Salmonellaer kunne overtage det hele så let som at knipse med antennerne. Mødrene snøfter; nogle finder lommetørklæder frem og pudser deres sugekopper. 15

I plejer selv at sige, at man kommer længst med venlighed. Så tag jer dog sammen, hvis I mener noget med, at vi skal slutte fred! Fædrene bliver flove og lægger knivene fra sig. De sætter sig. OTTO slår på glasset og rejser sig for at holde tale til sin brud. OTTO: Min dejlige lille bakterie-godte. Kan du huske alle vores hemmelige møder i Blindtarmen? Bibi nikker med et forelsket blik. OTTO: Flere gange var vi lige ved at blive opdaget. Nu er jeg bare så stolt over at vise dig frem for min familie. Og vi to har jo også noget at vise frem. Ja, vi tænkte, det skulle være en overraskelse. Otto henter to små nuttede bakterie-babyer frem. HR. BAKTO OG HR. LACTA springer op. De er fortørnede. HR. BAKTO (meget overrasket): Er jeg blevet morfar? Mødrene er straks oppe for at klappe og nusse de små. 16

MOSTER BAKTA: Hvor er de yndige. Se de perfekte små antenner! TANTE LACTA: Se dens nuttede sugekop! FRU BAKTO og FRU. LACTA nikker og falder hinanden om halsen. FRU BAKTO og FRU. LACTA: Nu er vi da en rigtig familie. HR. BAKTO og HR. LACTAHRLACTA skramler meget højt med bestikket og hoster: Nå, skal vi se at komme videre? Så høres der uro udenfor. IMMUNVAGTERNE slår deres stave i gulvet for at meddele noget: IMMUNVAGT 1: Nogen har sat en kage udenfor. BIBI (TIL OTTO): En kage? Nej, hvor er det sødt af din familie. I ved, jeg elsker kulhydrater. Otto ser overrasket ud og vender sig til HRHR. BAKTO. OTTO (TIL HR. BAKTO): En venskabskage? Det var da godt tænkt! Lad os spise den som symbol på freden mellem vores familier. Han tager en kniv og begynder at skære kagen ud. 17

FRU BAKTO: Hvor er det en smuk tanke. Var det Dem, der fandt på det, FRU. LACTA? FRU. LACTA: Mig? Nej, jeg troede kagen var fra jeres familie? Bibi og Otto skærer kagen ud sammen. Og BANG! Op af den springer svært bevæbnede sortklædte salmonellabakterier. SALMONELLA 1: Nej, hvor ser det hyggeligt ud. Hvorfor har I ikke inviteret OS? SALMONELLA 2 Vi vil da også gerne være med til at feste. Men her kommer vi så alligevel. HA HA. SALMONELLA 3: Vi har selv taget det hele med. Musik. Ghettoblaster. Kage. Juhuuuu! Sikke en fest, der bliver. SALMONELLA 4: Hvorfor ser I så hængeørede ud? Salmonellaerne sprøjter om sig med giftpistoler og smider med maden. Alt er kaos. De sætter høj, larmende musik på ghettoblasteren. HR. LACTA (GRIBER EFTER SIT SVÆRD): Bakto! Det er dig. Så har du alligevel snydt mig! Hvordan kunne jeg dog også stole på sådan en rådden, gammel ræv? 18

MIG? Nej, det er da dig! Du har sneget de satans Salmonellaer ind i en kage. Nu skal du dø! HR. BAKTO og HR. LACTAHRLACTA begynder at slås. Imens er alle andre i kamp mod Salmonellaerne. De er stærke og har syrepistoler, så det går skidt for vores venner; én for én falder onkler og tanter i kampen og bliver smidt ud i tarmen. Bibi tager tvillingerne op og vil gemme sig. En af Salmonellaerne tager tvillingerne fra Bibi. SALMONELLA 2: Hør godt efter allesammen! Nu er det os, der bestemmer. Vi er rimeligt trætte af at være dem, der er udenfor. Vi vil også bo her. OTTO: I KAN IKKE BO HER. I ØDELÆGGER JO DET HELE!SALMONELLA 1: Børnene er jeres fremtid og dem har vi. Hvis I ikke gør, som vi siger, ryger de begge to lige i tarmen. Skrigen og rædselshyl fra familierne. HR. BAKTO (TIL LACTA): Hvad?? De har taget vores børn? BEGGE børn! Så holder de jo ikke med jer? Det er jo det, jeg hele tiden har sagt. Jeg kender ikke noget til de Salmonellaer. 19

Så skal de få med os at bestille! I skal ikke krumme så meget som et fimrehår på mine børnebørn! Ja, kom så LACTAer. Vi tager dem én efter én. Bactoer og LACTAerLACTA kæmper nu side om side for at overvinde deres fælles fjende. LACTOERNE holder dem fast, og BACTOERNE giver dem syre. Bibi griber fat i sin mor og FRU. LACTA og trækker dem væk fra kampen. Hør her, vi kan ikke klare det her uden at få hjælp. Vi må ringe efter immunvagterne. FRU BAKTO: Men hvordan skal de komme herind? Der er Salmonellaer overalt. Ja, de må jo klæde sig ud som noget. FRU. LACTA: Som en kage! De kan skjule sig i en kage. Ligesom Salmonellaerne. FRU BAKTA: Ja! En venskabskage til Salmonellaerne! Det ordner jeg! 20

Mens resten af familien kæmper mod Salmonellaerne, lister BIBI ud og ringer på sin mobiltelefon efter IMMUNFORSVARET. Hallo, er det Immunforsvaret? I må komme og hjælpe os. Vi er ved at blive slået ihjel af Salmonellaerne. Det haster! Endnu engang er der larm uden for døren. Bibi styrter hen; det er en ny kage. Prøv lige at se her! Salmonellaerne standser deres kamp og lytter. En ny kage. Og der er en seddel på den: Velkommen i tarmen, kære Salmonellaer. Kærlig hilsen fra Baktoer og LACTAer. Hvad? Det har jeg da aldrig... Shhh! Kære Salmonellaer, vil I ikke selv skære jeres venskabskage ud? De fire Salmonellaer nærmer sig forsigtigt, lidt mistroiske. En af dem tager kniven for at skære kagen ud... men op af kagen springer fire bevæbnede IMMUNVAGTER. 21

IMMUNVAGT 3: Hva så der? Nu er det Baktoer og LACTAer mod Salmonellaer! Tvillingerne, tag tvillingerne først! FRU. LACTA sniger sig ind bagfra på den Salmonella, der holder babyerne, og smækker en grødskål ned over hovedet på den. FRU BAKTO: Tag den! FRU. LACTA spænder ben for Salmonellaen. FRU. LACTA: Og tag den! En af immunvagterne snupper tvillingerne og giver dem til Bibi. Hun gemmer sig med dem. Salmonellaerne falder én for én og ryger ned i tarmen. Til sidst er alle Salmonellaerne nedkæmpet og smidt ud i endetarmen. Otto skynder sig hen til Bibi. OTTO: Bibi, min skat. Det var godt tænkt: en kage med vagter i. Du reddede børnene! Ja, og I kæmpede og slog de onde ihjel. 22

Otto skifter den larmende musik ud med deres egen bryllupssang. OTTO: Skodmusik! Nå, efter den her lille afbrydelse skulle vi vist have os en dans. Ja, nu har vi virkelig noget at fejre. De danser brudevals med hver sit barn på armen. Alle danser med i kreds uden om dem. Nå, nu må I se at komme videre ud i verden, I to. Vi skal nok feste færdig. Og holde os gode venner. FRU. LACTA: Ha' en god tur alle fire! FRU BAKTO:... måske er I flere millioner, når I kommer hjem igen. Brudeparret drager af sted på bryllupsrejse. Familien kaster ris efter dem. 23

EPILOG (hjemme hos JONAS og MIE) MIE og JONAS har det bedre. Deres feber er faldet, og moren er lettet. Stormvejret har lagt sig, og lægen ankommer. MOR: Godt, De kom, men jeg tror nu, det værste er overstået. Jeg var frygtelig bekymret på et tidspunkt. De var langt væk i feber begge to. Jeg kunne slet ikke nå ind til dem. LÆGEN: De ser i hvert fald ud til at have det bedre nu. Feberen er ikke så høj. Men det kan de vist takke deres egne gode mavebakterier for. JONAS: Det var Bibi og Ottos skyld. De kæmpede for vores liv. LÆGEN: Hvem? MIE: Åh, det er bare nogen, der er inde i os. Det var kampen mellem de gode og de onde. JONAS: Og det var de gode, der vandt. Lægen ryster på hovedet og pakker sammen. Moren smiler indforstået til MIE og JONAS. 24

Noter til læreren: Når I arbejder med teaterstykket, er der flere steder, hvor I selv har mulighed for at præge stykket. F.eks.: Det er jer, der skal vælge den musik, som de hærgende Salmonellaer har med til festen. I skal også vælge den musik, som LACTAOTTO LACTA sætter på til sidst. Hvis I vil have en sang, hvor de to familier synger om deres traditioner så skal I selv skrive og komponere. I kan arbejde videre med de skældsord, som de to bakterieslægter slynger mod hinanden, og lave jeres helt eget vokabularium. Husk, at I i øvrigt har fuld kunstnerisk frihed til at om- og gendigte manuskriptet, så historien bliver lige, som I synes, den skal være. I skal selv fremstille en kage, som Salmonellaerne kan springe ud af. Den kan laves mere eller mindre kompliceret. En let udgave er f.eks. et pyntet tæppe. 25