INTROFORLØB PSYKOLOGI 2015 Velkommen til det fedeste studie Til de nye psykologistuderende på Syddansk Universitet Stort tillykke med optagelsen på psykologi! Vi håber, det er en drøm, der går i opfyldelse (ellers kan vi informere om, at ca. 1000 andre gerne vil have din plads). I denne tid modtager du en masse information fra universitetet inklusiv dette hæfte fra dine sociale tutorer. Vi ved, at det er uoverskueligt og meget glemmer du igen, så et godt råd er, at gemme det hele, så du kan kigge på det senere. Dette introprogram vil informere dig om den sociale del af din studiestart, men først en appetitvækker...
INDHOLD Introduktion s. 3 Introdagene + skema s. 5 Kalender s. 8 Odense s. 9 Introtur s. 10 Nice-to-know s. 11 Opfordring s. 13 Faglige vejledere s. 14 Udvalg s. 15 Kort over universitet s. 17 De sociale tutorer s. 18 Afrunding s. 20 2
Tillykke med optagelsen! Dit nye studium Det kommende år kan du se frem til at få nye dygtige forelæsere, der brænder for at lære fra sig. Du vil hurtigt lære, hvad der er fup og fakta i psykologi. Du vil blive opdateret med den nyeste viden og de mest kontroversielle forsøg i psykologiens historie. Du vil lære hvad MCQ, øvelsesrapport og essay indebærer. Du vil blive eksamineret ca. otte gange inden udgangen af juni næste år og have brugt omtrent 4.000 kr. på tykke bøger. Året vil også byde på mange aftener i selskab med teorier og noter, hvor køleskab og Facebook fungerer udmærket som overspringshandlinger - og sidstnævnte også kilde til støtte fra medstuderende. Om et år er du en hel del klogere, bruger stærkere briller og har fået nye venner. Det sidste hjælper vi som sociale tutorer dig med. Det kan nemlig være ensomt at studere og vi arbejder på, at dette ikke skal være tilfældet for dig. Det er på én gang hårdt og herligt at være studerende, det er noget helt særligt og noget som vi nyder! Det unikke ved psykologistudiet på Syddansk Universitet er både, at studiet er tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvilket sætter et interessant præg på undervisningen. Samtidig er studiet stadig nyt i Odense, hvilket giver dig som studerende mulighed for at være med til at forme studiemiljøet og skabe traditioner. Gennem fagråd og studienævnet kan du være med til at få indflydelse på det faglige indhold på din uddannelse. På den sociale front er der bl.a. blevet oprettet et festudvalg. Flere initiativer er under opsejling og du er velkommen til at bidrage. Her er endnu ikke nogen rigide rutiner og der er en åbenhed og villighed både blandt studerende og ansatte. Med andre ord er det hele ikke givet på forhånd, og du kan være med til at gøre dit studie til noget særligt! Særligt vigtig information vil ofte komme i din årgangs Facebook-gruppe, så find Psykologi 2015 (#6) gruppen på Facebook! 3
Introforløb Nye studenter på danske universiteter er gennem århundreder på danske universiteter blevet betegnet som russer. Betegnelsen rus kommer fra det latinske ord Depositurus, der henviser til, at de nye studerende aflagde deres dyriske væsen. Overgangen til at være akademisk studerende var tidligere forbundet med et ritual, hvor russerne blev drevet ind i et kammer. Her blev de underkastet en grovkornet eksamination, der altid endte med prygl, hvor depositor slog løs med en ferle og til tider tillige en pølse, alt imens han kaldte russerne skældsord som rakkere, asner eller svin. Vi 12 psykologistuderende, der fungerer som sociale tutorer, har dog planlagt et noget anderledes introforløb! Introforløbet kan du læse mere om på de kommende sider. Vi tager hånd om alle og giver jer mulighed for at danne nye venskaber. Vi er, sammen med de faglige tutorer, til rådighed hvis I har spørgsmål omkring studiet eller brug for råd og vejledning i din tid som psykologistuderende. Vi fra SDU s første fem årgange glæder os meget til at byde dig velkommen! Hold dig opdateret Faglige informationer vil løbende blive offentliggjort via studiestartssiderne www.sdu.dk/ studiestart. Derudover er der oprettet en facebookgruppe til jer, der hedder Psykologi SDU 2015 (#6), hvor I løbende vil få mere information om - og invitationer - til sociale arrangementer. Vi vil opfordre jer til at melde jer ind i gruppen, da I her vil have mulighed for at kommunikere både fagligt og socialt. 4
Introdagene Beskrivelse af første uge Vi sociale tutorer glæder os enormt meget til at modtage og tage god hånd om jer nye studerende tirsdag den 1. september. Vi kan kun opfordre til at møde op alle dage den første uge, da der vil blive givet en masse nyttig information om studiet, samt komme en masse sociale arrangementer. Nedenstående er en kort oversigt over hver dag i den første uge. Vigtig notits Nedenstående arrangementer er hovedsageligt fra os, de sociale tutorer. Du har højst tænkeligt andre arrangementer også, der ikke er arrangeret af os. Herunder kan der nævnes holdtimer med dine faglige tutorer og lignende. Nedenstående er derfor ikke et komplet skema for din første uge. Tjek BlackBoard, Studiestartssiden samt Facebook for mere information. Tirsdag den 1/9 Din første dag på universitet starter kl 9:00. Du ankommer ved hovedindgangen, hvor dine sociale tutorer vil pege dig i den rigtige retning. Her vil du blive budt velkommen af de sociale tutorer og møde de andre studerende på din årgang. Du vil dernæst komme ud på dit faglige hold, hvor I lærer hinanden lidt at kende før jeres første forelæsning i U45 klokken 12:00. Efter forelæsningen har vi sociale tutorer arrangeret aktiviteter på universitetet. Her får I mere information om programmet til fredag og lørdag. Om aftenen vil der være et uofficielt arrangement i Odense by. Onsdag den 2/9 Vi mødes alle kl 10:00 til oplæg i U48A og du vil her få en du vil her få en introduktion til Dansk Psykolog Forenings Studentersektion, Tabula Rasa, Minerva, studiesekretæren og de faglige vejledere. Klokken 12:00 vil I blive inddelt på sociale hold, der skal lave forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Her skal I blandt andet på orienteringsløb rundt på universitetet. Det officielle program onsdag slutter omkring klokken 16:00, men der vil efterfølgende være et uofficielt arrangement i Odense by. Der vil i tidsrummet fra 16-18 være mulighed for at finde aftensmad i Odense by. 5
Introdagene fortsat Torsdag den 3/9 Torsdag har I mulighed for selv at arrangere en begivenhed. Måske har I lyst til at arrangere en gåtur i Odense by. I har holdtimer samt en forelæsning i U45 klokken 15:00-18:00. Fredag den 4/9 Fra klokken 11:00 vil der være mulighed for at mødes i de sociale hold og lave forskellige hyggelige aktiviteter. Dette får I mere at vide om i løbet af tirsdag den 1/9. Klokken 14:00 bevæger vi os alle sammen ned i universitets fredagsbar Nedenunder. Lørdag den 5/9 Her mødes de sociale hold hos jeres tutorer til morgenmad kl 9:30. Grupperne skal sammen forberede sig til et hyggeligt O-løb rundt i Odense med start i Odense C omkring kl 12:00. Vi sociale tutorer står for morgenmad og frokost. O-løbet slutter omkring klokken 17, hvor vinderne af O- løbet kåres. Herefter får I en pause, hvor I kan gå ud og finde aftensmad. Klokken 20:00 har vi sociale tutorer arrangeret et uofficielt arrangement i Odense C, hvor der vil være mulighed for at mingle mellem jer nye studerende. Praktisk Husk gerne madpakker alle dage hvor I ikke har lyst til at købe mad i universitets kantine. Ligeledes lidt kontanter og penge til aftensmad onsdag og lørdag, og penge til drikkelse alle dagene. Lørdag skal vi være udendørs, husk derfor praktisk tøj, solcreme og hvad I ellers har brug for. 6
Program for første uge Tirsdag 1/9 Onsdag 2/9 Torsdag 3/9 Campus og Odense C Campus/H. C. Ørsted Kollegiet Campus Kl 09:00 Velkommen Hygge på de faglige hold Kl 10:00 Forskellige oplæg I U48A Kl 11:00 Holdtimer Kl 12:00 Forelæsning U45 Kl 14:00 Holdtimer Sociale aktiviteter Kl 19:00 Uofficielt arrangement i Odense C Kl 12:00 Inddeling i sociale hold Kl 15:00 Orienteringsløb på universitetet Kl 18:00 Uofficielt arrangement i Odense C Kl 15:00 Forelæsning U45 Fredag 4/9 Lørdag 5/9 Campus Odense C Kl 8:00 Holdtimer Kl 9:30 Morgenmad med sociale tutorer Kl 11:00 Hygge i sociale hold Kl 12:00 Start på orienteringsløb Kl 14:00 Fredagsbaren Nedenunder Kl 17:00 Afslutning orienteringsløb Kl 20:00 Uofficielt arrangement i Odense C 7
Kalender for introforløbet de første par måneder Arrangementer ved de sociale tutorer 18-19. September Introtur 3. Oktober Lip Sync Battle Arrangementer ved universitetet Starten af september Tabula Rasa fest 26. September Semesterstartsfest 30. Oktober Syddansk Universitets Årsfest Starten af december Psykologis julefrokost arrangeret af Tabula Rasa Arrangementer ved Odense by 24.-30. August Odense Film Festival 3.-5. September Karrusel Odense (Gadefest med koncerter i Odense) 2. September Albani Pubquiz på Studenterhuset 14. September Speed Dating på Studenterhuset 29. September Comedy Open Mic på Studenterhuset 2. Oktober Kulturnat i Odense 8
Steder og begivenheder i Odense Ugentlige begivenheder Brandts Museet giver rabat på entre alle ugens dage til studerende, og der er fri entre hver torsdag fra 17-21. Bodega Quiz Hver onsdag kl. 20 er der quiz på Bodegaen, og der er tradition for at psykologi har et hold med næsten hver onsdag. Det koster 20 kr. pr. person at deltage, man kan være op til 8 personer på et hold. Kom i god tid, der er altid mange mennesker. Odense Grønttorv Hver onsdag og lørdag kl. 8-13 er der udendørsmarked, for primært Hyggelige steder at mødes/besøge: madvarer og blomster, på Sortebrødre Torv. Café biografen Munke Mose Odense Teater Teater Momentum Studenterhuset En stemningsfyldt, lille biograf, der giver studierabat Denne park er samlingssted for mange når solen skinner Giver 50 % rabat til studerende, på alle forestillinger Giver 50 % rabat til studerende, på alle forestillinger Cafe, bibliotek, læsepladser, koncerter, stand-up og studie rabatter 9
Introturen Vi har i år planlagt en introtur til jer, som kommer til at finde sted fra fredag d. 18/9 til lørdag d. 19/9 i gåafstand fra Odense st. Introturen er uden alkohol, men der vil være masser af sjove aktiviteter og god mad. Lørdag aften slutter det officielle program, men vi sociale tutorer vil tage videre på Rasmus Rask Kollegiet, hvor der vil være fest (og vi håber selvfølgelig at I alle vil tage med os). Søndag hygger vi os på studenterhuset med brætspil og andre gode ting, derfor opfordrer vi pendlerne til at finde sig en ven de kan sove hos fra lørdag til søndag så alle kan være med til at hygge. Til introturen skal I selv medbringe liggeunderlag, sovepose og vandflaske samt praktisk tøj og sko, da vi skal være udenfor noget af tiden. Det koster 200 kr. at deltage og denne betaling er inklusive aftensmad fredag og morgenmad og frokost lørdag. Der vil komme information om starttidspunktet på Facebook. 10
Nice to-know Gode sociale netværker at være medlem af Årgangens facebookside Vi har som sagt oprettet en facebookgruppe til jer, der hedder Psykologi SDU 2015 (#6). Dette er en side, der vil blive flittigt brugt gennem alle årene. Både til de sociale ting som fester, byture og generelle sociale arrangementer. Derudover kan man også søge svar blandt sine medstuderende ang. spørgsmål til pensum, formalia og procedure i forhold til eksamener. Facebookside for ALLE psykologistuderende Vi har en facebookgruppe for ALLE psykologistuderende på SDU, som hedder Psykologi SDU. Denne er god til generelle beskeder til alle årgange - også både fagligt og socialt. 11
Nice to-know fortsat SDU jobbank Ønsker man som studerende at finde et studierelevant job, er SDUs jobbank utrolig nyttig. Her bliver hele tiden slået nye stillinger op i hele landet i forhold til alle mulige typer job. I forhold til psykologi er det ofte Phd.-forskere, der søger assistenter eller praktiserende psykologer, der mangler nogen til at skrive journaler eller lign. Siden findes nemmest ved at søge på SDUs hjemmeside eller ved at google det. SDU-fitness Der er fitnesscenter på SDU, som man kan træne i for kun 89 kr. om måneden. I centeret er der både maskiner og forskellige hold. Faciliteterne kan bruges mellem 05.00 og 24.00. Svømmehallen Som studerende har man mulighed for at bruge universitetets svømmehal helt gratis. Man kan hente svømmekortet i studenterservice. Fagligt Forum for alle psykologistuderende Vi har en faglig facebookgruppe for alle psykologistuderende på SDU, som hedder Psykologi SDU Fagligt Forum. Denne er meget som ovenstående, men dog primært med fokus på det faglige. Køb og salg af bøger Vi har desuden en facebookgruppe for alle psykologistuderende på SDU i forhold til køb og salg af studiebøger, som hedder Psykologi SDU Køb og Salg af bøger. Udenlands-udveksling: SDU PSYK udveksling er en sparringsgruppe for dem, der ønsker at studere i udlandet. Der er endnu ikke mange, der har været afsted, men de som har, har haft meget gavn af hinandens hjælp og sparring. Studiekort Det er en god idé altid at huske sit studiekort. Både til eksamener og biografture! 12
Opfordring! Ved studiestart er der mange, der mangler et sted at sove for at kunne deltage i arrangementerne. Rigtig mange på studiet er pendlere eller midlertidige pendlere, der endnu ikke har fundet en lejlighed. Vær derfor en god studiekammerat og tilbyd din sofa, din gæsteseng eller bare en plads på gulvet til en luftmadras, hvis du har muligheden for dette. Det vil gøre en kæmpe forskel for denne person og samtidig er det en god måde skabe nye relationer. Til dig der søger et sted at sove - vær ikke bange for at spørge! Det nemmeste er at bruge facebooksiden til dette, men er der problemer eller bruger du ikke Facebook, så kontakt os de sociale tutorer. De studerende fra de andre årgange vil også blive spurgt, om de er interesserede i at donere en sofaplads i denne periode. Så pendler - Frygt ej! Vi gør, hvad vi kan for dig. 13
De faglige vejledere De faglige vejledere er Michael Wirth Aggerholm og Louise Rath Mortensen og de er begge selv studerende på psykologi. Deres primære opgave er at vejlede og hjælpe andre studerende, når der opstår problemer i forbindelse med studiet. Hvad kan de faglige vejledere hjælpe med: - Få informationer om psykologistudiet. Vi kender til det faglige indhold, opbygningen af uddannelsen og studieordningen. - Få individuel studieplanlægning i forbindelse med sygdom, fødsel eller andre uforudsete forsinkelser. - Tale om personlige problemer, som relaterer sig til studiet på den ene eller anden måde. Det kan være i forbindelse med sygdom, en dumpet eksamen, at du er kørt fast, eller at studiegruppen ikke fungerer. - Få vejledning om merit, dispensationer, tidsforlængelse eller andre ansøgninger til studienævnet. Tavshedspligt: De faglige vejledere har tavshedspligt, så kom ind til en uforpligtende snak! De har dog også underretningspligt, hvis de hører om eksamenssnyd eller anden kriminalitet. De faglige vejledere kan kontaktes på: Telefon: +45 6550 2748 Mail: fvlpsy@health.sdu.dk Eller træffes: Mandage 12-15 Torsdage 10-13 14
Relevante udvalg Tabula rasa Tabula Rasa er festudvalget for alle årgangene på psykologistudiet i Odense. Festerne har billige øl, vand og altid god stemning. Især årets julefrokost er et must! Find dem på Facebook. Minerva SDU Minerva er samlestedet for kulturelt interesserede psykologistuderende på tværs af årgange. De indsamler fede tilbud på alt fra kulturlivet. Find dem på Facebook. Nedenunder Nedenunder er hele SDUs fredagsbar, hvor man hver fredag kan komme ned og mødes til en øl eller en sodavand. De afholder også større arrangementer, temaaftener, konkurrencer, koncerter og fester. Find dem på Facebook. 15
Relevante udvalg fortsat Dansk psykolog forening I Studentersektionen i Dansk Psykolog Forening (DPS) arbejdes der med at fremme de psykologistuderenes faglige og studiepolitiske interesser, samt støtte medlemmernes faglige udvikling. Man kan blive medlem og man kan være aktiv i deres studentersektion. Fagrådet for psykologi Fagrådet er konstitueret af de studerende, og er uafhængige af instituttet og fakultetet. Det er et forum, hvor man som studerende kan mødes på tværs af årgange. Her diskuteres alt, der har relevans for studielivet, og fag- rådets formål er at sikre, at man som studerende får så optimale studieforhold som muligt. Fagrådet De kan kontaktes på fagraadpsyk@health.sdu.dk Syddanske studerende En studenterforening for alle studerende på Syddansk Universitet - på tværs af studieretning, studieby og partiskel. Der er studerende siddende i næsten alle råd og nævn på universitetet og samarbejder med den nationale studenterforening Danske Studerendes Fællesråd (DSF). 16
Kort over universitet Hovedindgangen Kantine 2 17
Dine sociale tutorer 2015 Mikkel Jensen Tlf. 60 91 96 09 Barbara Ellermann Jørgensen Tlf. 27 57 48 15 Jonas Panton Tlf. 23 96 36 86 Cecilie Wittrock Hansen Tlf. 29 63 40 92 Thomas Martin Birkholm Jensen Tlf. 52 17 77 87 Katrine Clemensen Holdt Tlf. 28 70 16 87 18
Helene Nørgård Tlf. 26 36 30 55 Søren Hertz Tlf. 23 46 52 97 Magnus Omdahl Tlf. 29 89 24 10 Cecilie Valentin Thorngreen Tlf. 50 91 55 22 Charlotte B. Moore Tlf. 28 86 62 18 Nora Mørch Tlf. 00 47 48 11 48 13 19
Vi glæder os til at se dig! Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tutorholdetpsykologisdu@outlook.com Husk desuden at melde dig ind på den fælles Facebook-gruppe Psykologi 2015 (#6), hvor der kommer yderligere information eller tjek studiestartshjemmesiden. 20