Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 2013



Relaterede dokumenter
Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Tema 1: Status for inklusion

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Passivandel kontanthjælp

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Iværksætternes folkeskole

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

LO s jobcenterindikatorer

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Hjemmehjælp til ældre 2012

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Kvantitativ kortlægning af mentorordningen på FØP/FLEKS-området

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Flere elever går i store klasser

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Transkript:

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 2013 Af Lone Schultz-Pedersen Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU 1 ) trådte i kraft den 1. august 2007. Dette notat beskriver udviklingen og de seneste tendenser for STU i perioden fra uddannelsens start til udgangen af 2013. Hovedpunkterne er: 5.376 elever var i gang med en STU ved udgangen af 2013 mod 5.045 ved udgangen af 2012. 59 pct. af eleverne, som var i gang i 2013, var mellem 18 år og 20 år, 11 pct.var under 18 år, og 7 pct. var 25 år eller ældre 1.769 elever påbegyndte uddannelsen i 2013. Det var lidt flere end i 2011 (1.728), men færre end i 2012 (1.901). I perioden 2007-2013 har 3.367 elever fuldført en STU, heraf 1.070 i 2012 og 1.034 i 2013. Omkring 82 pct. af eleverne, der fuldførte STU i perioden 2009-2013, gennemførte uddannelsen på 3 år, (som uddannelsen er forudsat at vare). 1.096 elever har afbrudt uddannelsen siden 2009, heraf 316 i 2013 og 271 i 2012. Andelen var konstant over tid i forhold til antal elever på uddannelsen. De væsentligste årsager til afbrud i 2013 var andre årsager (47 pct.), personlige årsager (22 pct.), samt at eleven var begyndt på en anden uddannelse (17 pct.). De seneste tre år var 59 pct. af de elever, som var i gang med en STU, henvist på grund af generelle indlæringsvanskeligheder. En tredjedel af eleverne var henvist grundet udviklingsforstyrrelser. Kontanthjælp var forsørgelsesgrundlag for 46 pct. af de elever, som var i gang med en STU ved udgangen af 2013. 28 pct. var på førtidspension. Knapt halvdelen af eleverne på STU kom fra specialskoler for børn samt efterskoler med samlet særligt tilbud. En fjerdedel kom fra folkeskolen, herunder specialklasser. 1 Uddannelsen kaldes også særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og forkortes STU.

Side 2 af 17 STU er rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Formålet med uddannelsen er, at unge med særlige behov skal opnå kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Dermed ligestilles unge med særlige behov med andre unge. Ungdomsuddannelsen skal tilrettelægges under hensyn til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Elever i gang med STU 5.376 elever var i gang med en STU ved udgangen af 2013. Det er 331 flere end i 2012, jf. tabel 1. Tabel 1 Antal af elever som er i gang 2 på STU ultimo året 2009-2013 2009 2010 2011 2012 2013 Antal elever 1 2.922 3.910 4.574 5.045 5.376 Note: Se Antal elever fordelt på indberetningskommuner i bilag A. Note 1: Antallet af elever, som er i gang på STU, er beregnet fra de indberettede tal i 2013, og kan afvige lidt fra tidligere år. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister Køn og alder I 2013 var 63 pct. af eleverne på STU drenge/mænd. Det var en stigning på 4 pct.point i forhold til 2009, jf. figur 1. 2 En gang årligt indberetter kommunerne oplysninger om elever, som er startet på en STU. I 2009 blev sluttidspunktet for den indberettede periode flyttet fra 1. august til 28. februar. Der er derfor indberettet status 28. februar 2009, 28. februar 2010 og 28. februar 2011. I 2012 er sluttidspunktet igen ændret til 31. december 2011, således at indberetningsperioden fremadrettet følger kalenderåret. I dette notat er antallet af elever som er i gang på STU opgjort ultimo året i perioden 2009-2013.

Side 3 af 17 Figur 1 Andel elever - ultimo året fordelt på køn, 2009-2013 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 41 40 39 37 37 59 60 61 63 63 2009 2010 2011 2012 2013 Kvinder Mænd Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister I 2013 var hovedparten af eleverne (44 pct.) på STU mellem 18 år og 20 år. 11 pct. var under 18 år, og 7 pct. var over 25 år, jf. tabel 2. Gennemsnitsalderen på dem, som påbegyndte en STU i 2013, var 18 år. Tabel 2 Antal elever ultimo 2013 fordelt på alder, antal og pct. Antal Pct. Under 18 år 571 11 18 år 1094 20 19 år 1274 24 20 år 820 15 21 år 448 8 22 år 312 6 23 år 246 5 24 år 199 4 Over 25 år 383 7 I alt 5.347 1 100 Note 1: 29 elever har en fødselsdato, som det ikke har været muligt at samkøre med Elevregistret, så alder kunne ikke beregnes i disse tilfælde. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister Tilgang, fuldført og afbrudt uddannelse 1.769 elever startede på STU i 2013. Tilgangen til uddannelsen lå i årene 2009 og 2010 på knap 1.600 elever, men steg med ca. 100 i 2011 og ca. 200 i 2012, jf. figur 2.

Side 4 af 17 Figur 2 Tilgang til STU, 2009-2013 1950 1900 1850 1800 1750 1700 1650 1600 1550 1500 1450 1400 1901 1769 1728 1588 1595 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister 3.367 elever fuldførte STU i perioden 2009-2013, heraf hovedparten i 2012 og 2013, hvor henholdsvis 1.070 og 1.034 elever fuldførte uddannelsen, jf. tabel 3. Tabel 3 Fuldført og afbrudt STU 1, 2009-2013 2009 2010 2011 2012 2013 I alt Fuldført 154 331 778 1.070 1.034 3.367 Afbrudt 133 229 247 271 316 1.196 Note 1: For 47 elever med afbrud har det ikke været muligt at samkøre med oplysninger fra Elevregistret. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister 1.196 elever afbrød deres uddannelse de seneste fem år, heraf afbrød 316 i 2013. Elever, der har afbrudt ungdomsuddannelsen, kan på et senere tidspunkt anmode om at genoptage uddannelsen, jf. 8 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Anmodningen om genoptagelse skal dog ske, inden eleven fylder 25 år, og eleven skal færdiggøre uddannelsen senest 5 år efter, at uddannelsen er påbegyndt. Afbrudsårsager Personlige årsager, og at eleverne begynder på en anden uddannelse, var i perioden 2011-2013 de to primære kendte årsager til, at elever afbrød STU. I 2013 afbrød 22 pct. uddannelsen på grund af personlige årsager, mens 17 pct. afbrød, fordi de var påbegyndt anden uddannelse. 47 pct. afbrød pga. andre (ikke nærmere kendte) årsager, jf. tabel 4.

Side 5 af 17 Tabel 4 Primære afbrudsårsager for elever på STU 1, 2011-2013 2011 2012 2013 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Afbrudt pga. ikke uddannelsesparat 8 3 14 5 20 6 Afbrudt pga. personlige årsager 62 25 62 23 71 22 Afbrudt pga. påbegyndt anden uddannelse 39 16 58 21 53 17 Afbrudt pga. påbegyndt beskæftigelse 12 5 11 4 12 4 Afbrudt pga. sygdom 15 6 10 4 10 3 Afbrudt pga. andre årsager 111 45 116 43 150 47 I alt 247 100 271 100 316 100 Note 1: 47 elever havde en afbrudsårsag, som det ikke har været muligt at samkøre med oplysninger fra Elevregistret. DST registrerer ikke afbrudsårsag, så der er brugt data fra Styrelsen for It og Læring. Kilde: Styrelsen for It og Læring Varighed af uddannelsen for fuldførte elever Ifølge Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har unge med særlige behov krav på en 3-årig ungdomsuddannelse efter at have afsluttet grundskolen. 82 pct. af de elever, der havde fuldført STU i 2009-2013, havde været op til tre år om at gennemføre uddannelsen. Heraf var 77 pct. 34-36 måneder om at gennemføre, mens omkring 9 pct. brugte længere tid 3, jf. tabel 5. I 2013 fuldførte 86 pct. af eleverne uddannelsen på mellem 25 og 36 måneder, heraf var hovedparten (82 pct.) omkring tre år (34-36 måneder) om at gennemføre uddannelsen. Tabel 5 Uddannelsens længde for elever der har fuldført, 2009-2013 År for fuldførelse Måneder 2009 2010 2011 2012 2013 Alle fuldførte Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 0 12 22 14 18 5 53 7 29 3 34 3 156 5 13 24 27 18 32 10 41 5 38 4 26 3 164 5 25 36 95 62 254 77 612 79 904 84 893 86 2.758 82 Over 36 10 6 27 8 72 9 99 9 81 8 289 9 I alt 154 100 331 100 778 100 1.070 100 1.034 100 3.367 100 Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister 3 Enkelte elever havde været 5 år om at fuldføre STU. Af de i alt 81 elever, der havde været over 3 år om at gennemføre uddannelsen havde 71 gennemført indenfor 4 år.

Side 6 af 17 Varighed af uddannelsen ved afbrudt uddannelse Omkring en tredjedel af de elever, som afbrød uddannelsen i 2009-2013, gjorde det mellem det første og andet år. 19 pct. havde afbrudt uddannelsen inden for det første halve år, jf. tabel 6. Nogenlunde samme andel (25 pct.) havde afbrudt efter 7-12 måneder. 21 pct. afbrød efter 24 måneder. I alt 1.196 afbrød uddannelsen i 2009-2013. I 2009 havde flere afbrudt deres uddannelse inden for de første 6 måneder end i de øvrige år. I 2010-2013 havde over halvdelen afbrudt senere end efter det første år med flest mellem første og andet år (34-38 pct.). Tabel 6 Uddannelsens længde for elever der har afbrudt 1, 2009-2013 År for afbrudt forløb Måneder 2009 2010 2011 2012 2013 Alle afbrudte Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 0-1 3 2 5 2 10 4 5 2 4 1 27 2 2-3 13 10 13 6 13 5 19 7 21 7 79 7 4-6 15 11 25 11 25 10 22 8 27 9 114 10 7-12 47 35 66 29 61 25 59 22 69 22 302 25 13-24 39 29 88 38 89 36 92 34 113 36 421 35 Over 24 16 12 32 14 49 20 74 27 82 26 253 21 I alt 133 100 229 100 247 100 271 100 316 100 1.196 100 Note 1: For 47 elever med afbrud har det ikke været muligt at samkøre med oplysninger fra Elevregistret. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister Henvisningsårsager Ungdomsuddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Lidt mindre end to tredjedele af de elever, der gik på STU i perioden 2011-2013, blev henvist til uddannelsen på grund af generelle indlæringsvanskeligheder som følge af, at eleven er psykisk udviklingshæmmet eller sent udviklet. Omkring en tredjedel af eleverne var henvist grundet udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD mv., jf. tabel 7.

Side 7 af 17 Tabel 7 Henvisningsårsager for elever i gang med STU ultimo året, 2011-2013 Henvisningsårsager 2011 2012 2013 Generelle indlæringsvanskeligheder (psykisk udviklingshæmmede, sent udviklede m.fl.) Udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, ADHD, Damp m.v.) Sociale og miljøbetingede vanskeligheder (adfærdsvanskeligheder, socioemotionelle) Bevægelsesvanskeligheder (herunder neurologiske fx. Cerebral Parese) Psykiske vanskeligheder (fx. depression, skizofreni, manio-depression, angst og fobier) Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 2.920 64 3.017 60 3.136 59 1.502 33 1.691 34 1.815 34 407 9 430 9 383 7 215 5 193 4 201 4 189 4 239 5 273 5 Læse- og skrivevanskeligheder 54 1 43 1 40 1 Tale- og sprogvanskeligheder 69 1 75 1 102 2 Hørevanskeligheder (døve og hørehæmmede) 63 1 62 1 52 1 Synsvanskeligheder (blinde og svagsynede) 47 1 50 1 43 1 Kombination af forskellige 19 <1 28 1 25 <1 Andet 364 8 382 8 348 6 Antal henvisningsårsager i alt 5.849-6.210-6.418 - Antal personer i gang ved udgangen af året 4.574-5.045-5.376 - Note: Det har været muligt at indberette flere henvisningsårsager for hver enkelt elev. Pct. er beregnet ud fra antal personer i gang med ungdomsuddannelse for særlige behov ved udgangen af året. Årsager som ikke falder under disse, er samlet under kategorien Andet. Kilde: Styrelsen for IT og læring samt Danmarks Statistiks elevregister Institutionstyper I en STU indgår forskellige typer af uddannelseselementer for eksempel undervisning, praktik, praktiske aktiviteter eller træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter som virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder. Undervisningselementerne kan leveres af forskellige udbydere: - Kommunale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne - Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov - Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud (ikke 9. eller 10. klasse)

Side 8 af 17 - Husholdningsskoler (ikke 10. klasse), håndarbejds- og folkehøjskoler - Produktionsskoler og institutioner med erhvervsrettede uddannelser - Daghøjskoler - Praktiksteder/værksteder - Andre institutioner/privat institution Kommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, var den mest anvendte institutionstype til STU frem til og med 2012. Omkring halvdelen af uddannelseselementerne foregik på kommunale uddannelsesinstitutioner, dog lidt færre i 2012 (42 pct.), jf. tabel 8. Fra 2013 er mange af de kommunale uddannelsesinstitutioner ikke længere kommunale, hvilket kan ses i et fald til 13 pct., mens der er en stor stigning i Anden institution/privat institution til 70 pct. Fra 2012 er Anden institution/privat institution blevet delt op i Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov og Anden institution/privat institution. De to institutionstyper udgjorde i 2013 hhv. 10pct. og 70 pct. af de samlede forløb. Tabel 8 Institutionstyper anvendt til STU 2011-2013, pct. Institutionstype 1 2011 3 2012 3 2013 3 Uddannelsesinstitutioner for unge - 11 10 med særlige behov 2 Kommunale uddannelsesinstitutioner Husholdnings-, håndarbejds- og folkehøjskoler 49 42 13 4 3 1 Produktionsskoler 3 3 2 Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Efterskoler - særligt tilrettelagt forløb 2 2 1 2 2 1 Daghøjskoler 1 1 <1 Praktiksteder/ -forløb 4 3 1 Anden institution/privat institution 34 28 70 2 Uoplyst 2 5 I alt 100 100 100 Note: Fra 2011 indberettes institutionstype på individniveau og det har været muligt at indberette flere institutionstyper pr. individ. Ved de tidligere indsamlinger er institutionstype alene indberettet på kommune niveau. Note 1: Alle kommuner har indberettet institutionstype. Note 2: Fra 2012 er Anden institution/privat institution splittet op i Anden institution/privat institution og Uddannelsesinstitution for unge med særlige behov. Note 3: Pct. summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Læring

Side 9 af 17 Forsørgelsesgrundlag STU er ikke SU-berettiget 4. Elever, der deltager i ungdomsuddannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag bl.a. forældreforsørgelse (under 18 år), førtidspension, kontanthjælp, forrevalidering eller revalideringsydelse. 28 pct. af de elever, der ved udgangen af 2013 var i gang med en STU, modtog førtidspension, mens 45 pct. modtog kontanthjælp, jf. tabel 9. 9 pct. modtog ydelser i forbindelse med forrevalidering, og under 1 pct. var under revalidering. Tabel 9 Elever på STU ultimo 2013, fordelt på forsørgelsestype i uge 52 1 Antal Pct. 3 Kontanthjælp 2.390 45 Forrevalidering 464 9 Førtidspension 1522 28 Revalidering 12 <1 Uden forsørgelse/øvrige 2 988 18 I alt 5376 100 Note 1: Oplysninger om forsørgelsesgrundlag stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register. Status for forsørgelsesgrundlag er angivet for uge 52, da registreringerne i forsørgelsestype i DREAM er pr. uge. Note 2: Heraf er 854 uden forsørgerydelse. Der er typisk tale om elever under 18 år under forældreforsørgelse. Note 3: Pct. summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Samkørsel med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM og indberetningen vedr. STU fra Styrelsen for It og Læring Aldersfordelt forsørgelsesgrundlag Kontanthjælp og førtidspension var primære forsørgelsesgrundlag for elever på STU i 2013. Kontanthjælp udgjorde forsørgelsesgrundlaget for 56 pct. af de 18-årige på ungdomsuddannelsen, mens 21 pct. fik udbetalt førtidspension. Kontanthjælp udgjorde en faldende andel med alderen, mens andelen, som fik udbetalt førtidspension, steg for elever på 21 år (29 pct.) til dem over 25 år (50 pct.), jf. figur 3. 7-11 pct. på ungdomsuddannelsen modtog forrevalidering med undtagelse af de 21 årige (14 pct.) og dem under 18 (ingen). Alle elever under 18 år var uden forsørgelse, dvs. forældreforsørgelse eller andre ydelser end revalidering, forrevalidering, kontanthjælp og førtidspension. Det sam- 4 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om forsørgelsesgrundlaget under ungdomsuddannelsen. Ungdomsuddannelsen erstatter ikke forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser.

Side 10 af 17 me gjaldt for ca. 15 pct. af de 18 årige og 4-12 pct. af de 19-24 årige. 12 pct. af dem på 25 år eller ældre var uden forsørgelse. Figur 3 Forsørgelsesgrundlag for elever på STU ultimo 2013 fordelt på alder 1, pct. 25+ 30 8 50 12 24 39 9 45 6 23 41 7 44 9 22 46 10 36 9 21 50 14 29 7 20 53 11 31 5 19 55 9 32 4 18 56 9 21 15-17 100 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kontanthjælp Forrevalidering Førtidspension Uden forsørgelse Note 1: Alder er beregnet pr. 31/12 2013. Note: Uden forsørgelse dækker både over personer uden forsørgelsesydelse og uoplyste. Der kan træffes afgørelse om førtidspension før eleven fylder 18 år, men eleven kan først få udbetalt førtidspension fra det 18. år. Note: Tabellen omfatter ikke revalidering, da meget få (<1 pct.) modtog denne ydelse i 2013. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM og indberetningen vedr. STU fra Styrelsen for It og Læring Tidligere skoletilbud I det følgende kobles indberetningens data med baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks elevregister er opdateret med uddannelseshændelser til og med 30. september 2013. Derfor ses i dette afsnit på elever, som pr. 30. september er i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Knap en tredjedel af eleverne på STU pr. 30. september 2013 havde gået på specialskoler for børn, som det seneste skoletilbud forud for STU en. 24 pct. kom fra folkeskoler, herunder specialklasser og 16 pct. fra efterskoler med samlet særligt tilbud. Sammenholdes andele af STU-elever med andele af elever for hele landet, ses at andelen af STU-elever, der forinden havde gået på efterskoler med samlet særligt tilbud, produktionsskoler og specialskoler for børn var kraftigt overrepræsenteret i forhold til andelen af alle elever på disse uddannelser, mens STU-elever fra folkeskoler, friskoler og private grundskoler samt erhvervsskoler var underrepræsenteret, jf. tabel 10.

Side 11 af 17 Tabel 10 Seneste skoletilbud inden STU for igangværende elever STU-elever, samt skoletilbud for igangværende elever for hele landet på udvalgte uddannelser pr. 30. september 2013, pct. 1 Seneste skoletilbud forud for STU, pct. Igangværende elever på udvalgte skoletilbud, alle elever, pct. Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 5 <1 3 Efterskoler 1 3 Efterskoler med samlet særligt tilbud 16 <1 Erhvervsskoler m.v. 4 19 Folkeskoler herunder specialklasser 24 63 Friskoler og private grundskoler 1 12 Husholdnings- og håndarbejdsskoler 1 <1 Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 2 1 Produktionsskoler 15 <1 Specialskoler for børn 28 1 Uddannelsesinst. for unge med særlige behov 1 <1 Kommuner 1 1 Andet 2 1-4 Note 1: Seneste registrerede skoletilbud forud for STU en uanset om det er fuldført. Bestanden af elever er opgjort pr. 30. september 2013. Note 2: Andet omfatter specialskoler for voksne, voksenuddannelsescentre, gymnasier og HF-kurser incl. private, samt private udbydere af AMU og EUD. Note 3: <1 betyder mindre end 0,5 pct. Note 4: Elever på skoletilbud under kategorien Andet indgår ikke i pct.erne, da andelen af STU-elever på disse skoletilbud forud for deres STU er meget lille. Note 5. Der er kun medtaget de skoletilbud, som STU-eleverne har benyttet inden de begyndte på STU. Kilde: Styrelsen for It og Læring på basis af Danmarks Statistiks integrerede elevregister og PERSONBAGGR Resultater ved 9. kl. afgangsprøve (FSA) for STU-elever Langt de fleste af de elever, som var i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov havde ikke taget en (fuld) afgangsprøve for 9. klasse i prøvetermin maj-juni 2012. Dem, som havde mindst 7 karakterer (prøve- og standpunktskarakterer) havde et karaktergennemsnit, som overvejende ligger i den lave ende af karakterskalaen, jf. tabel 11.

Side 12 af 17 Tabel 11 Karaktergennemsnit 9. klasse for igangværende STU-elever på gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser pr. 30. september 2013, pct. Karaktergennemsnit 1 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2013, pct. Gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser 2013, pct. 4,0 og derunder 8 15 4,0-7,0 6 35 7,0 og derover 1 33 Uoplyst/ukendt 86 17 I alt 2 100 100 Note 1:Gennemsnittet af samtlige karakterer fra 9. klassetrin. Personer med færre end 7 karakterer i beregningen af gennemsnittet er ikke medtaget. 9. klasse karakterer opnået for 2012 er uoplyst i datagrundlaget. Note 2: Bestanden omfatter alle 15-29-årige i gang med en STU pr. 1. oktober 2012. Kilde: Styrelsen for It og Læring på basis af Danmarks Statistiks integrerede elevregister og PERSONBAGGR

Side 13 af 17 Metode og datakvalitet Notatet er udarbejdet på baggrund af oplysninger om STU indberettet årligt af kommunerne siden uddannelsens start 1. august 2007 og Danmarks Statistiks elevregister. Alle kommuner har indberettet oplysninger om aktiviteten på uddannelsen i 2013. I en del kommuner er det de lokale centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centre), der har foretaget indberetningen. 33 kommuner har foretaget indberetningen med hjælp fra UVData, der efter aftale med kommunen har trukket data direkte fra deres systemer. Ved indsamlingen af oplysninger om aktiviteten på uddannelsen i 2013 har kommunerne indberettet oplysninger om: - Cpr.nr - Startdato på uddannelsen - Slutdato på uddannelsen - Status dvs. i gang, afbrudt eller fuldført - Bopælskommune - Betalingskommune - Henvisningsårsager - Typer af institutioner Kommunerne er blevet bedt om at indberette status pr. en bestemt dato. Statustidspunktet for indberetningen er ændret siden første dataindsamling. Der er indberettet status pr. 28. februar 2009, 28. februar 2010, 28. februar 2011, 31. december 2011, 31. december 2012 og 31. december 2013. Data er flettet med data fra Danmarks Statistiks elevregister, så det er elevregistrets oplysninger om elevernes tilgangstidspunkt og afgangstidspunkt, som ligger til grund for beregning af bestand, tilgang og afgang/fuldførte. Danmarks Statistik har af hensyn til, at en elev kun må være elevregistret på én uddannelse på et givet tidspunkt i elevregistret, ændret i nogle tilgangstidspunkter og/eller afgangstidspunkter. Hvis der er ændret i begge tidspunkter, har det ikke været muligt at flette oplysninger fra Styrelsen for It og Lærings data med elevregistrets. Det drejer sig om 118 elever som næsten alle har et meget kort forløb på under 2 måneder typisk fra 30/6 til 1/8. I tabeller, hvor oplysninger ikke er overført, vil det stå i en note til tabellen/figuren. Antallet af elever i gang på STU er opdateret på baggrund af 2013-indamlingen, og kan afvige lidt fra tidligere notater. I dette notat er antallet af elever i gang på STU opgjort ultimo året beregnet ud fra start- og slutdato for uddannelsen. Afbrudte og fuldførte elever er opgjort på baggrund af slutdato og kommunernes oplysning om status. Data for 2013-indsamlingen og tidligere år er renset for dubletter og overlappende forløb og samkørt med elevregistret. Der er 118 elever i alt, hvor det ikke har været muligt at samkøre Styrelsen for It og Lærings data med elevregistret. Oplysninger om forsørgelsesgrundlag stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register.

Data kan afvige fra Databanken, da data er opdateret på forskellige tidspunkter. Side 14 af 17

Side 15 af 17 Bilag A Bilagstabel 1 Elever i gang med STU ultimo 2013 og tilgang i 2013, fordelt på indberetningskommune Kommune Antal elever 2013 Tilgang 2013 Albertslund 22 <5 Allerød 23 8 Assens 63 22 Ballerup 38 13 Billund 31 11 Bornholm 56 17 Brøndby 30 9 Brønderslev 96 23 Dragør 6 <5 Egedal 31 11 Esbjerg 141 39 Favrskov 42 18 Faxe 23 17 Fredensborg 27 10 Fredericia 67 19 Frederiksberg 34 12 Frederikshavn 88 23 Frederikssund 40 <5 Furesø 35 10 Faaborg-Midtfyn 60 16 Gentofte 19 5 Gladsaxe 63 20 Glostrup 19 5 Greve 40 12 Gribskov 27 13 Guldborgsund 64 25 Haderslev 82 30 Halsnæs 32 12 Hedensted 31 8 Helsingør 79 13 Herlev 22 11 Herning 80 26 Hillerød 62 21 Hjørring 115 25

Side 16 af 17 Holbæk 103 31 Holstebro 55 26 Horsens 80 30 Hvidovre 52 24 Høje-Taastrup 47 17 Hørsholm 12 <5 Ikast-Brande 34 18 Ishøj 20 <5 Jammerbugt 49 10 Kalundborg 62 27 Kerteminde 23 12 Kolding 76 28 København 496 109 Køge 54 15 Langeland 11 <5 Lejre 23 <5 Lemvig 17 8 Lolland 75 27 Lyngby-Taarbæk 18 6 Læsø <5 0 Mariagerfjord 43 20 Middelfart 55 8 Morsø 33 26 Norddjurs 99 16 Nordfyn 32 9 Nyborg 22 34 Næstved 86 5 Odder 17 44 Odense 153 10 Odsherred 70 10 Randers 67 5 Rebild 11 15 Ringkøbing-Skjern 51 24 Ringsted 64 30 Roskilde 79 14 Rudersdal 42 8 Rødovre 21 17 Samsø <5 0 Silkeborg 39 13

Side 17 af 17 Skanderborg 38 11 Skive 50 19 Slagelse 155 54 Solrød 20 8 Sorø 36 17 Stevns 28 8 Struer 22 13 Svendborg 58 29 Syddjurs 45 11 Sønderborg 63 23 Thisted 60 15 Tønder 27 12 Tårnby 31 14 Vallensbæk 10 <5 Varde 55 18 Vejen 33 7 Vejle 101 34 Vesthimmerland 27 11 Viborg 111 45 Vordingborg 52 24 Ærø <5 <5 Aabenraa 62 23 Aalborg 153 45 Aarhus 154 85 I alt 5.376 1.769