Kirkeblad. Nr. 66 September Oktober November 2015 25. årgang



Relaterede dokumenter
Nr. 64 Marts April Maj årgang

Kirkeblad Rynkeby. Revninge. Nr. 74 September Oktober November årgang

Hjertelig velkommen..

Kirkeblad. Nr. 67 December Januar Februar 2015/ årgang

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Kirkeblad. Nr. 65 Juni Juli August årgang

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

ASTERSPOSTEN Juni 2018

Kirkebladet Nr årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Kirkeblad. Nr. 60 Marts April Maj årgang

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Kirkebladet Rønninge Sogn Juni Juli August 2015

Høsttanker og nye begyndelser.

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

ASTERSPOSTEN Juli 2018

Rynkeby-Revninge Kirker

ASTERSPOSTEN August 2018

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkebladet Nr. 4 - årgang 26 September Oktober November 2016 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014

Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6

Sædder Sogns Kirkeblad

Køng Svinø Kirkeblad

Bryndum og Vester Nebel kirker

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

KvongPosten November 2018

Årsberetning Dalum Kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Kirkeblad for Hjerm Sogn

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2014 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Nr 4. juli/august årg.

KvongPosten November 2017

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

Nyt fra menighedsråd/præst

Malling Kirke og Sognegård

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Sommer. Helst i den bedste tredjedel Uddrag af prædikenen for konfirmanderne

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Rosenbladet Juni - juli 2015

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT

november - december 2018

Kære konfirmand fra fredagsholdet

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Oue Valsgaards kirkeblad juni - august 2015 Valsgaard kirke

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Fraværende: Lars Fløe Olsen (afbud) og Krista Erbs (afbud). Som stedfortrædere deltog Søren Harboe og Birte Lysholm.

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn dec feb. 2015

Aktiviteter på Lyngparken i April

Orø Kirkeblad. Pinsepligt? Nr. 3 maj/juni 2005 årg. 14

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Kirkebladet Nr. 3 - årgang 26 Juni Juli August 2016 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Butterup-Tuse Kirkeblad. 80. årgang September-Oktober-November 2013 Nr. 3. Ja!

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl i Ølby Sognegård.

Tro og ritualer i Folkekirken

juli august september

September - Oktober - November 2018

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

EFTERÅR I SALMER. Nr. 5 oktober/november 2011

Husk: Nød i Præstegården

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Dover Sogn. Kalender med kommende arrangementer. Carl Nielsen Sangaften Torsdag d. 24. september kl. 19:30

Sædder Sogns Kirkeblad

Transkript:

Kirkeblad Revninge Rynkeby Revninge Kirke Rynkeby Kirke Nr. 66 September Oktober November 2015 25. årgang

Ny Graver ved Rynkeby-Revninge Kirker Den 18.maj var jeg så heldig at være indbudt til jobsamtale vedr. stillingen som graver ved Rynkeby-Revninge Kirker. Det var min første egentlige jobsamtale i en alder af 46 år, så hvad pokker skal man sige, når man bliver mødt af hele 3 damer på stribe (Anne Nørgaard-Offersen, Kirsten Berthel og Jytte Rask). Snakken kom dog hurtigt i gang, og pludselig stod næste kandidat til samtale klar. Medlemmerne fra Menighedsrådet var vældig søde og imødekommende, så jeg gik derfra med en god fornemmelse i maven. Hjemme var jeg, forinden jobsamtalen, blevet både udfordret og bakket op af familien, som består af min dejlige hustru Betina og vores 3 fælles børn, Amalie (17 år), Aleksander (14 år) og Gustav (9 år). Udfordringen kom mest fra børnenes side. Argh, skal du så i kirke hver søndag, far?. Skal du selv grave huller til de døde? og er det hvad du vil med dit liv? Tja, nævnenyttige børn! På hjemmeadressen i Åsum er der stadig gartneri med drivhuse, som delvist er lejet ud til produktion af peber og lidt agurker. I fritiden har jeg bibeholdt produktion af blåbær og opbevarer campingvogne og både for dem, som ikke selv har plads. Her i sommerferien er er jeg begyndt at løbe lidt nogle gange om ugen sammen med familiens hund Chilli, så vi begge kan holde formen lidt vedlige. Det er foreløbig i skrivende stund kun blevet til et par uger på job, (start 1/7 og så 2 ugers sommerferie), men jeg ser frem til at tage fat på de udfordringer, der venter og glæder mig til at lære kirkegængere og sognet bedre at kende. Sig endelig til, hvis der er spørgsmål eller andet vedr. kirkegårdene. Vel mødt i kirke og på kirkegården. De bedste hilsner Kent Bredskov Betina var først overrasket over valget af job, men kunne godt se, at jeg jo altid har kunne lide at gå at arbejde ude i haven der stresser du jo af og det med weekend arbejde har altid været en del af min/vores tilværelse. Efter ca. 2 uger ringede Kirsten Berthel til mig.»jobbet er dit, hvis du vil have det?. Øh, hvad? Joh, det lyder rigtig godt, selvfølgelig, jeg er klar. Det var så enden på ca. 20 år om selvstændig gartner med primær produktion af agurker i drivhuse og de senere år en mindre produktion af blåbær i drivhus. 2

Ny præst i Rynkeby og Revninge Kirker! Kerteminde Provsti og Menighedsrådet i Rynkeby-Revninge vil i løbet af de kommende måneder indlede processen med at ansætte en ny sognepræst. Ligeledes vil der i løbet af eftersommeren og efteråret blive iværksat en istandsættelse og renovering af præstegården, så boligen er klar til at modtage vores nye sognepræst. Vi har en forventning om, at den ny præst kan indsættes i embedet med start i det nye kirkeår - 1. Søndag i advent d.a. Ifm. vores tidligere sognepræst Jørgen Freys langvarige sygefravær og afskedigelse har præst Vita Andreasen været ansat som vikar og på nuværende tidspunkt er det præst Anne Katrine Rafn Hauge. Dette vil hun være, indtil vores nye sognepræst indtræder i embedet. Menigheden og Menighedsrådet har været og er yderst tilfredse med, at vi har haft to meget dygtige præste-vikarer. På Menighedsrådets vegne: Anne Nørgaard-Offersen Formand 3

Årets høstgudstjenester Der findes fire højtider i vores kirke, sagde digterpræsten Kaj Munk engang, jul, påske og pinse og så høstgudstjenesten! Sådan var det dengang Danmark var et landbosamfund og alle samledes i kirke og forsamlingshus for at feste og sige tak for årets høst. Men i dag er det måske lige så nødvendigt med en fjerde højtid, nemlig for at øve os i at sige tak, både for de store og de små ting og alt det, som vi jo ikke selv er kilden til, men som vi får alligevel, livet f.eks. Så kom og lad os øve os lidt i taknemmelighed til årets høstgudstjenester! På gensyn til årets høstgudstjenester! Rynkeby-Revninge Menighedsråd Høstgudstjeneste i Revninge Kirke Søndag den 20. september kl. 10.00 Med tekstet gudstjeneste af landsdelspræst Søren Skov Johansen og med deltagelse af: Organist Therese Andreasen Kirkesanger Hans Henriksen Efter Gudstjenesten kommer Pandekageboden, hvor menighedsrådet er vært ved pandekager med diverse fyld og pandekager med is til dessert samt drikkelse. Pandekageboden vil være parkeret ved våbenhuset, og hvis vejret er til det, kan man nyde maden udenfor eller hvis man hellere vil spise inde, er man velkommen til at spise i kirken. Alle er velkomne! Husk, at vi ved vores høstgudstjenester også samler ind til et godt formål! På gensyn til høstgudstjeneste! 4

Høstgudstjeneste i Rynkeby Kirke Søndag den 27. september kl. 10.00 Efter Gudstjenesten holder Børges pølsevogn ved Konfirmandstuen, hvor man frit kan forsyne sig ved den, og hvis vejret er til det, sidde ude og nyde sine hotdogs eller ristede pølser eller gå ind i Konfirmandstuen, hvis man hellere vil det. Og det er gratis at spise ved pølsevognen! Alle er velkomne, især velkommen til minikonfirmander, tidligere og kommende konfirmander og forældre. Husk, at vi ved vores høstgudstjenester også samler ind til et godt formål! På gensyn til høstgudstjeneste! 5

Koncert i Rynkeby Kirke Torsdag den 22. oktober kl. 19.30 Sange og orgelmusik af Carl Nielsen Forunderligt at sige 2015 er året, hvor vi fejrer Carl Nielsens 150 års fødselsdag Medvirkende: Sopran: Mette-Maria Øyen Bariton: Thomas Storm Organist/pianist: Tina Christiansen De har sammensat et program af Carl Nielsens kendte og elskede, men også nogle mere ukendte sange og salmer. Mellem sangene vil der blive fortalt lidt om Carl Nielsen, hans sange og hans eget og samtidens komponisters forhold til dem. Derudover vil der være små stykker for orgel. Der vil blive lagt op til fællessang i løbet af koncerten. Mette-Maria Øyen er uddannet ved konservatoriet i Odense og studerer nu sin Master i sang ved konservatoriet i Lübeck. Thomas Storm er uddannet ved konservatoriet i Odense og Operaakademiet ved Det Kongelige Teater i København. Han var 2013 udnævnt til Carl Nielsen-kunstner hos Odense Symfoniorkester. Tina Christiansen, som tidligere har spillet i kirken, er solistuddannet ved konservatorierne i Aarhus og Malmø. Hun har en omfattende koncertvirksomhed som solist, kammermusiker og akkompagnatør og har spillet koncerter over store dele af Europa og Asien. Der er fri entré Mette-Maria Øyen Thomas Storm Tina Christiansen 6

Årets Julebasar Lørdag den 21. november kl. 11-15 Rynkeby Præstegård Konfirmandstuen Til fordel for Kirkens Korshærs arbejde i Odense Der bliver: Tombola for voksne og børn samt lotteri Salgsbod med idéer til julegaver Adventskranse og dekorationer Café med sandwich, kaffe og hjemmebag til rimelige priser Alle er velkomne til en hyggelig formiddag og eftermiddag 7

Julekoncerten under titlen Christmas Time 2015 Torsdag den 3. december kl. 19.30 Julekoncert med Trompetist Per Nielsen i Rynkeby Kirke Julen har trompetlyd - i hvert fald, når trompetisten Per Nielsen optræder i kirkerne landet over. Per Nielsen - der til daglig er trompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester - blæser igen i 2015 julen ind med sine populære julekoncerter, der i de senere år har fyldt bænkene i Danmarks kirker. Per Nielsen modtog sidste år»sydbanks Musikpris 2012«, hvor musikerne i Sønderjyllands Symfoniorkester stemmer på en kollega, som har gjort sig særlig fortjent til netop denne hæder! Populariteten understreges yderligere af, at Per Nielsen har haft stor CD succes. Hans 14 CD er er solgt i mere end 350.000 solgte eksemplarer, hvilket gør ham til landets mest populære instrumentalmusiker. Ved julekoncerterne i 2015 medvirker organisten/pianisten Mads Granum samt violinisten Alexandru Radu. På repertoiret har Per Nielsen en perlerække af de mest kendte julesange som:»nu Tændes Tusind Julelys«,»En Stjerne Skinner I Nat«,»Når Jeg Ser Et Stjerneskud«og den udødelige» Amazing Grace«. Per Nielsen vil på turnéen 2015 spille kendte julemelodier fra såvel det første julealbum Christmas Time samt fra CD en Christmas Joy, som udkom i 2011, - for hvilken han få uger efter udgivelsen modtog en guldplade for et salg på mere end 10.000 solgte CD er... Publikum i landets kirker er garanteret en hyggelig og stemningsfuld aften, når Per Nielsen på sit charmerende sønderjyske uformelt præsenterer julens melodier. Billetpris kr. 100,- Billetter kan købes hos: Sparekassen Fyn, Langegade 6, Kerteminde, Langeskov Boghandel, Langeskov-Centret fra 1. November 2015 Mads Granum på klaver Alexandru Radu på violin 8

Bibelmaraton i Kerteminde Provsti! Bibelmaraton er, som navnet næsten selv siger, et forløb, hvor deltagerne læser hele Biblen fra første til sidste linje. Det er et forløb, der strækker sig over 28 gange. Og vi er i fuld gang. Vi begyndte den 8. januar i år, og slutter efter planen i maj måned 2016. De første 10 gange er forløbet, men interesserede kan altid hoppe ind. Og man skal være så hjertelig velkommen. Vi er nået midtvejs i Det gamle Testamente. Til efteråret gennemgår vi den sidste halvdel. Og fra januar 2016 til vi slutter, læser og gennemgår vi Det nye Testamente. Det nye Testamente, som må siges at være noget mere relevant for os kristne af i dag. Derfor deles Det nye Testamente også op i mindre bidder end tilfældet er med Det gamle Testamente. Har man lyst til at være med, så dukker man bare op. Det foregår i Kølstrup Præstegård. Og hver gang er det fra kl. 17.00-18.30. Datoerne og læsestoffet til efteråret er som følger: Torsdag den 27. august: Ordsprogenes Bog, Prædikenens Bog og Højsangen Tirsdag den 8. september: Esajas Bog 1-39 Tirsdag den 22. september: Esjas Bog 40-66 Tirsdag den 6. oktober: Jeremias Bog 1-36 Torsdag den 22. oktober: Jeremias Bog 37-52 og Klagesangene Tirsdag den 3. november: Ezekiels Bog Tirsdag den 17. november: Daniel, Hosea, Joel, Amos, Obadias og Jonas Torsdag den 3. december: Mika Nahum, Habbakuk, Sefania, Haggaf, Zakarias og Malakias Vel mødt og på forhåbentlig på glædeligt gensyn! Knud Erik Kristensen, sognepræst, Kølstrup 9

Siden sidst Sommerkoncert med Berlevaag Mandskor i Rynkeby Kirke Det verdensberømte kor fra Nordnorge gav koncert i Rynkeby Kirke lørdag den 20. juni. Det var en meget velbesøgt koncert, og de fremmødte fik en oplevelse ud over det sædvanlige. Koncerten var i samarbejde med Foreningen Norden i Kerteminde og Langeskov. 10

11

Alle Helgens gudstjeneste i Revninge Kirke Søndag den 1. november kl. 10.00 Alle Helgens dag holder vi gudstjeneste for at mindes de kære vi har mistet i det år, der er gået, siden det sidst var Alle Helgens søndag. Sognepræsten vil læse navnene på de afdøde op, og pårørende er naturligvis derfor særligt velkommen til denne gudstjeneste. Ved gudstjenesten vil der blive spillet musik, som passer netop til denne lejlighed. Og alle er naturligvis hjertelig velkommen til denne stemningsfulde gudstjeneste. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved et lille traktement. 12

Konfirmandindskrivning i Rynkeby Kirke efterår 2015 Der er planlagt konfirmation i Rynkeby Kirke søndag den 17. april 2016 Og nu også i Revninge Kirke søndag den 24. april 2016. Der er konfirmandindskrivning i forbindelse med gudstjenesten søndag den 13. september kl. 10.00 i Rynkeby Kirke. Selve undervisningen starter efter efterårsferien og kommer til at ligge om torsdagen. Evt. spørgsmål til sognepræstevikar Anne Kathrine Rafn Hauge på tlf. 28 49 62 26 eller mail: akrh@km.dk Det er tænkt som er en begyndergudstjeneste for konfirmanderne og deres familier, men alle er naturligvis velkomne. Bagefter er der et kort orienteringsmøde. Årets konfirmander fra Rynkeby Kirke i april måned. 13

Sket i vore sogne Rynkeby sogn: Døbte: 24.05.15 Viggo Banke Cardel 12.07.15 Arthur Uth Rico Boileau Viet: 04.07.15 Line Kyndi Jensen og Jacob Giørtz Behrens Begravet / Bisat: 29.07.15 Jørgen Thygesen 30.07.15 Benny Willemoes Dalberg Revninge Sogn: Ingen dåb vielser begravelser/bisættelser i juni, juli og august Møder Rynkeby-Revninge Menighedsråd afholder ordinære møder: 23. september i Revninge, Hospitalet 28. oktober i Rynkeby, Konfirmandstuen 25. oktober i Rynkeby, Konfirmandstuen Menighedsmøde *) Møderne starter kl. 19.00. Alle møder er offentlige *) Menighedsmøde Orientering ved formanden. 1. Valg af dirigent og referent 2. Regnskabet i det forløbne år 3. Rådets overvejelser om næste års budget, i lyset af rådets planer og mål for det fremtidige arbejde 4. Hvad har vi synsudsat! 5. Evt. Alle sognets folkekirkemedlemmer har adgang og er velkomne. Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe og brød. Kirkelig vejviser Sognepræst (vikar) Anne Kathrine Rafn Hauge Træffes bedst tirsd. fred. 10-12 Tlf: 2849 6226, mail: akrh@km.dk Rynkeby-Revninge kirkegårde Kirkevej 8, Rynkeby Graver Kent Bredskov Mail: rynkebyrevningekirkegaarde@dbmail.dk Træffes alle dage, undtagen mandag 08-14. Tlf.: 6539 1860 Rynkeby kirke Organist vakant Kirkesanger, John N. Jensen tlf: 65 31 58 51 Kirkeværge, Jytte Rask, tlf: 65 39 10 23 Mail: jytterask25@gmail.com Revninge kirke Organist vakant Kirkesanger vakant Kirkeværge, Jytte Rask, tlf: 65 39 10 23 Mail: jytterask25@gmail.com Rynkeby-Revninge menighedsråd Formand Anne Nørgaard-Offersen Tlf.: 6532 3825 / 2396 3825 Mail: anne@offersen.com Næstformand, kontaktperson, formand for kirkegårdsudvalget Kirsten Berthel Tlf.: 3013 1084 Mail: kirstenb1@stofanet.dk Formand for præstegårdsudvalget Jytte Rask Tlf.: 6539 1023 Mail: jytterask25@gmail.com Grethe Hansen, kasserer, tlf: 40 82 56 13 Birte Øbo, tlf: 23 10 39 15 Ejner Øbo, tlf: 22 39 27 05 Bent Andersen, tlf: 66 10 79 51 14

Kalender 08.09 14.30 Gudstjeneste på Dalsbo Plejecenter 13.09 10.00 Gudstjeneste i Rynkeby Kirke med konfirmandindskrivning 20.09 10.00 Høstgudstjeneste (tekstet) i Revninge Kirke med Duet og Pandekagebil. 23.09 19.00 Menighedsrådsmøde i Revninge, Hospitalet 27.09 10.00 Høstgudstjeneste i Rynkeby Kirke med Pølsevogn 13.10 14.30 Gudstjeneste på Dalsbo Plejecenter 22.10 19.30 Koncert i Rynkeby Kirke i anledning af Carl Nielsen 150 år 25.10 10.00 Konfirmandgudstjeneste i Rynkeby Kirke 28.10 19.00 Menighedsrådsmøde i Rynkeby, Konfirmandstuen 01.11 10.00 Alle Helgens Dag i Revninge Kirke. Gudstjenesten er tekstet 10.11 14.30 Gudstjeneste på Dalsbo Plejecenter 21.11 11-15 Årets Julebasar i Rynkeby, Konfirmandsteun 25.11 19.00 Menighedsmøde i Rynkeby, Konfirmandstuen 29.11 10.00 Adventsgudstjeneste i Revninge Kirke. Gudstjenesten er tekstet 03.12 19.30 Julekoncert med trompetist Per Nielsen i Rynkeby Kirke Entré kr. 100,- i forsalg Kirkebil Munkebo Taxi, tlf. 65 97 43 10 Bestilling skal finde sted senest kl. 14.00 fredagen før den søndag, man ønsker kørsel. Indsamlinger Til Jydsk Børneforsorg. I Rynkeby og Revninge Kirker samler vi ind til jul, påske, pinse samt ved årets høstgudstjenester. 15

Gudstjenesteliste September: Søndag 6. september 14.s.e.trin. Rynkeby kl. 10.00 Anne Kathrine Rafn Hauge Søndag 13. september 15.s.e.trin. Rynkeby kl. 10.00 Anne Kathrine Rafn Hauge Konfirmandindskrivning Søndag 20. september 16.s.e.trin. Revninge kl. 10.00 Søren Skov Johansen Høstgudstjeneste tekstet Søndag 27. september 17.s.e.trin. Rynkeby kl. 10.00 Anne Kathrine Rafn Hauge Høstgudstjeneste Oktober: Søndag 4. oktober 18.s.e.trin. Revninge kl. 10.00 Anne Kathrine Rafn Hauge Søndag 11. oktober 19.s.e.trin. Rynkeby kl. 09.00 Anne Kathrine Rafn Hauge Søndag 18. oktober 20.s.e.trin. Revninge kl. 11.30 Knud Erik Kristensen Søndag 25. oktober 21.s.e.trin. Rynkeby kl. 10.00 Anne Kathrine Rafn Hauge Konfirmandgudstjeneste November: Søndag 1. november Revninge kl. 10.00 Anne Kathrine Rafn Hauge Alle Helgens Dag. Gudstjenesten er tekstet Søndag 8. november 23.s.e.trin. Rynkeby kl. 11.30 Arendse Wulff-Jørgensen Søndag 15. november 24.s.e.trin. Revninge kl. 10.00 Anne Kathrine Rafn Hauge Søndag 22.november Rynkeby kl. 10.00 Anne Kathrine Rafn Hauge Sidste søndag i kirkeåret Søndag 29.november 1.s. i advent Revninge kl. 10.00 Knud Erik Kristensen Gudstjenesten er tekstet Gudstjenester på Plejecenter Dalsbo kl 14.30 Tirsdag 8. september Knud Erik Kristensen Tirsdag 13. oktober Anne Kathrine Rafn Hauge Tirsdag 10. november Knud Erik Kristensen www.helmertryk.dk