2016 JDT Turneringsbestemmelser Junior Distrikts Tour, Distrikt 4 1. Afvikling af JDT JDT spilles i fire afdelinger over 4 turneringsdage. Hver af rækkerne U/14, U/16 og U/19 & U/22 afvikles på hver sin bane og ikke nødvendigvis på samme dato. Der spilles i følgende rækker (aldersgrupper): U14: Spilleren må ikke være fyldt 13 år den 1. januar i det kalenderår hvor turneringen afvikles (dvs. årgang 2003 eller yngre) U16: Spilleren må ikke være fyldt 15 år den 1. januar i det kalenderår hvor turneringen afvikles (dvs. årgang 2001 og 2002) U19: Spilleren må ikke være fyldt 18 år den 1. januar i det kalenderår hvor turneringen afvikles (dvs. årgang 1998,1999 og 2000) U22: Spilleren må ikke være fyldt 21 år den 1. januar i det kalenderår hvor turneringen afvikles (dvs. årgang 1995,1996 og 1997) Der spilles i én fællesrække for både piger og drenge i alle aldersgrupper. 2. Deltagere og tilmelding. Spillerne skal kunne dokumentere fuldtids hjemmeklub-medlemskab af godkendt klub under Dansk Golf Union i Distrikt 4. Kun klubber som er medlem af Distrikt 4 samt indgår i distriktets rullende turneringsplan kan tilmelde spillere. Handicap begrænsning pr. 1. januar i det kalenderår hvor turneringen afvikles: max. 26,4. Såfremt en spiller ønsker at deltage i enkeltstående afdelinger af JDT er handicap begrænsningen max 26,4 på tilmeldingstidspunktet. Deltagelse på det hold som skal repræsentere distriktet ved Super Cup (se punkt 10) og Mini Super Cuppen (se punkt 11) kræver gyldigt EGA-handicap. For sæson 2016 skal tilmelding til JDT skal foretages af spilleres hjemmeklub via tilsendt tilmeldingsskema. Tilmeldingen skal ske inden 30. marts 2016 via mail til jdt@jd4.dk Tilmelding til JDT sker efter først til mølle princippet. Det maksimale antal deltagere i hver aldersgruppe er 90. Der er ingen begrænsninger for antallet af deltagere per klub. Tilmelding til den første af de fire afdelinger i hver række er gældende som tilmelding til alle fire afdelinger. Deltagergebyret for deltagelse i JDT er kr. 350 per spiller. Regning for deltagergebyret fremsendes fra distriktet til spillernes hjemmeklub. 1
3. Spilleform, point og præmier. Spilleform: Der spilles netto slagspil over 18 huller i alle tre rækker. Drenge spiller fra gult og piger fra rødt teested. I alle fire afdelinger startes der i normal hcp. rækkefølge (dvs. i stigende hcp. orden). Der spilles så vidt muligt i tre-bolde. Point: JDT spilles som en gennemgående turnering. Hver af de fire afdelinger tæller med i kampen om at blive samlet vinder af JDT. Den gennemgående turnering afgøres ved sammentælling af det højeste antal point fra tre af de fire afdelinger. Der tildeles point efter hver afdeling efter følgende skala: 1. plads 30 point 2. plads 28 point 3. plads 27 point 4. plads 26 point 5. plads 25 point osv. 28. plads og lavere placering giver 2 point. Afbud, No Show på dagen eller diskvalifikation giver 0 point. Som udgangspunkt gælder en diskvalifikation kun for den afdeling, hvor forseelsen er sket. Præmier: Den enkelte afdeling: Der er præmier til de fire bedst placerede pr. række. Endvidere er der præmier til de to bedste bruttoscores. Det samlede resultat: Der er præmier til de 3 bedst placerede spillere. "Hole in one" præmieres med et gavekort på kr. 300,00. Præmier indkøbes centralt af distriktet. Som en forsøgsordning i 2016 vil der ikke afholdes præmieoverrækkelse efter turneringen er slut. Præmierne fremsendes til spillernes hjemmeklub, umiddelbart efter at den enkelte afdeling er afsluttet. Herefter er det intentionen, at hjemmeklubben overrækker præmierne til den enkelte spiller ved førstkommende juniortræning. 4. Hvornår og hvor spilles JDT. Der spilles i april, maj, august og september måned. Der kan ikke afvikles JDT turneringer på hverdage eller i skolernes sommerferie. Spilleplanen for JDT fremgår af distriktets banefordeling som findes på distriktets hjemmeside: www.jd4.dk 5. Ledelse 2
Distriktsledelsen er overordnet ansvarlig for turneringen. Kontaktoplysninger på den ansvarlige fra Distrikt 4 kan findes på distrikts hjemmeside www.jd4.dk. Generel kontakt e-mail til den distriktsansvarlige er: jdt@jd4.dk. Turneringsledelsen ved hver afdeling udgøres af en person fra den arrangerende klub, der er ansvarlig for afviklingen af den enkelte turnering. Den lokale turneringsledelse afgør alle hændelser i forbindelse med turneringen og disse afgørelser er inappellable. Såfremt der ikke kan opnås enighed i den lokale turneringsledelse kan den turneringsansvarlige fra distriktet kontaktes telefonisk. Den turneringsansvarlige fra distriktet har det afgørende ord og ansvar ved uoverensstemmelser. Den turneringsansvarlige fra distriktet udarbejder og offentliggør startlister på Golfbox senest en uge før turneringen. Efter turneringen er det den turneringsansvarlige fra distriktet der sørger for handicapregulering via Golfbox og opdatering af point i den gennemgående turnering. Den arrangerende klub er ansvarlig for den praktiske afvikling af turneringen. Klubben sørger for lukning af banen, print af scorekort, starter og scorekortregistrering i GolfBox. 6. Afbud. Afbud foretages pr. mail til jdt@jd4.dk senest to dage før eller på distriktets afbudstelefon 70 444 123. Afbud senere end to dage før skal altid ske på distriktets afbudstelefon. Afbud modtaget senere end kl. 07.00 på spille dagen, betragtes som udeblivelse uden afbud. Udeblivelse uden afbud kan medføre diskvalifikation fra de resterende afdelinger. I de senere år har der været stigende frustration blandt klubberne over udeblivelse uden afbud til de enkelte afdelinger. Der indføres derfor med virkning fra 2016 et gebyr på DKK 500,00 ved udeblivelse uden afbud. Gebyret opkræves hos den pågældende spillers hjemmeklub. Gebyret tilfalder juniorudvalget i den klub, som har lagt bane til den afdeling som udeblivelsen vedrører. 7. Caddies, buggys og forældre/tilskuere Deltagerne må ikke benytte caddie. Overtrædelse medfører diskvalifikation. Forældre og tilskuere skal holde sig på en afstand af min 50 meter fra spillerne. Overtrædelse medfører diskvalifikation. Persontransporterende vogne er ikke tilladt. Overtrædelse medfører diskvalifikation 8. For sent fremmøde, spikes, mobiltelefoner, afstandsmålere mm. Der spilles efter de af Royal & Ancient fastsatte golfregler og de for banen fastsatte lokalregler. Ved ankomst til 1. teested indenfor 5 minutter efter den fastsatte starttid idømmes 2 straffeslag i.h.t. Regel 6.3. Senere ankomst medfører diskvalifikation. 3
De til enhver tid gældende regler for spikes hos værtsklubben skal overholdes. Overtrædelse medfører diskvalifikation. Hvis spilleren under spil af en turnering ved brug af elektronisk udstyr (mobiltelefon, minicomputer og lign. elektronisk udstyr) med sin adfærd generer andre spillere, kan spilleren efter gentagne advarsler diskvalificeres i den igangværende runde for et alvorligt brud på etiketten, jf. Regel 33-7. Der gøres opmærksom på, at det ikke er tilladt at lytte til musik, optagelser eller udsendelser under et slag eller i en længere periode under spil, jf. Decision 14-3/17. Overtrædelse medfører diskvalifikation Det er tilladt at anvende afstandsmålere (f.eks. afstandskikkert, GPS-ure og andre GPS-enheder) under spillet, uanset at klubbens lokale regler eventuelt foreskriver andet. Der må kun anvendes afstandsmålere som alene kan måle afstande. Dvs. GPS apps installeret på f.eks. iphone telefoner må ikke anvendes. Hvis spilleren under spil af runden gentagne gange overtræder forbud og med sin adfærd bevidst generer andre spillere, kan spilleren diskvalificeres i den igangværende turnering for et alvorligt brud på etiketten, jf. regel 33-7. 9. Præmieplacering I den enkelte afdeling afgøres placering efter netto resultat. Såfremt der er pointlighed bruges den matematiske metode, først sidste 9, sidste 6, sidste 3 og til sidst, sidste hul. Er der stadig lighed foretages lodtrækning. I den gennemgående turnering er den spiller vinder, som sammenlagt har opnået flest matchpoint point over 3 af de 4 runder. Såfremt der er pointlighed anvendes matematisk metode: Point ved 3 tællende runde, point ved 2. tællende runde, point ved 1. tællende runde. Er der stadig point lighed foretages lodtrækning. 10. Super Cup U16 og U19/U22 De otte bedst placerede spillere på ranglisten i U16 og U19 samt de fire bedst placerede i U22 kvalificerer sig til automatisk til Super Cuppen. Super Cuppen afvikles på skift mellem de fem juniordistrikter i Danmark i uge 42. I 2016 er distrikt 1 (Nordjylland) ansvarlig for afholdelse af Super Cuppen. Tilmelding til Super Cuppen kræver aktiv tilmelding fra de kvalificerede. Tilmelding skal ske på e-mail til jdt@jd4.dk. Deadline for tilmelding er senest 5 dage efter afviklingen af den sidste af de indledende afdelinger. De otte bedst placerede på ranglisten, som ved udløb af deadline for tilmelding har tilmeldt sig er automatisk udtaget til Super Cup. Såfremt nogle af de kvalificerede ikke aktivt tilmelder sig Super Cuppen udtager distriktsledelsen det nødvendige antal substitutter ud fra ranglisten. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at opkræve et mindre gebyr som egenbetaling for deltagelse i Super Cup. I 2016 udgør gebyret DKK 750,00 pr. spiller. Hver enkel spiller modtager en tøjpakke, som skal benyttes under afvikling af Super Cuppen. 4
11. U14 Mini Super Cuppen De otte bedst placerede spillere kvalificerer sig til mini Super Cuppen, der afvikles fredag d. 14. oktober - lørdag d. 15. oktober 2016 i Greve golfklub. Såfremt nogle af de kvalificerede melder afbud til Super Cup udtager distriktsledelsen substitutter. 5