Made in Japan rejse i det japanske løvfald. Dagsprogram



Relaterede dokumenter
Japan med Herning, Midtjylland og Klub Folkebladet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Rejs med hjerte, hjerne & holdning. Japan Solens Rige. Dato Varighed 9 dage Pris , Afrejse København Rejseleder Dansk

Tag med på en forlænget weekend til færøerne og smag på det færøske køkken. Oplev hyggelige Tórshavn, som er Færøernes største by.

På opdagelse i Dansk Vestindien

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Japan. Rundrejser med dansk rejseleder

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Patchworkudstilling i Alsace

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Japan. Solgudens ø-rige Rundrejse med dansk rejseleder

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Miami og New York. Miami og New York. Turen kort USA

Tur 1508, Kultur og Isbjerge - oplev Nuuk, Kystskib til Jakobshavn samt Diskobugten 10 dage/9 nætter

Oplev Skagen sammen med

Transsibiriske Stor Tur

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Polens prægtige bjerge

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Kroatien-Istrien-Adriaterhavet

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Sydholland - Valkenburg

Schweiz - fra sin smukkeste side

Wien - Julerejse. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Fly): Pris fra:

CWT MEETINGS & EVENTS

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Livsnyderrejse til Rom d april 2008

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Tag på safari med børnene

Transkript:

Made in Japan rejse i det japanske løvfald Dagsprogram Dag 1 Fly fra København Dag 2 Ankomst til Osaka. Besøg ved shogun ens Osakaborg og Dotonbori-gaden. Velkomstmiddag Dag 3 Med Shinkansen til Hiroshima. Fredsmindemuseet og sejltur til tempeløen Miyajima Dag 4 Kyoto. Mangamuseum, Guldpavillonen, Nijoborgen og geishakvarteret Gion Dag 5 Kyoto. Cykeltur i Arashiyama, shintotemplet Tenryu-ji og tid på egen hånd. Mulighed for middag med Kobekød Dag 6 Kyoto Tokyo. Med Shinkansen til Tokyo, Meiji Jingu Japans største shintotempel Dag 7 Tokyo. Tsukiji Fiskemarked, sushi, avisen Asahi Shimbun, Ginza, Tokyo International Forum og Shibuyakrydset Dag 8 Tokyo. Yasukuni-helligdommen, tid på egen hånd og afskedsmiddag Dag 9 Fly Tokyo København Dag 1 Afrejse fra København Vi mødes i Københavns Lufthavn og letter med kurs mod Osaka. Fuld forplejning om bord på flyet. Dag 2 Ankomst til Osaka. Osakaborgen og Dotonbori-gaden. Velkomstmiddag. Osaka er Japans tredjestørste by. Sammen med Kobe og Yokohama er den en af Japans vigtigste havnebyer og har siden sin tidlige historie været en af landets travleste og mest velhavende handelsbyer. Ved ankomsten sætter vi straks kursen mod en af byens største seværdigheder. En rejse tilbage i tiden, til et Japan fuldt af loyale og stolte samuraier i den imponerende Osakaborg, der spillede en vigtig rolle i samlingen af Japan i 1500-tallet. Den nuværende borg er en rekonstruktion af den oprindelige, som stod færdig i 1583, og som daimyo en Toyotomi Hideyoshi var bygherre på. 100.000 mand knoklede i tre år for at få borgen færdig. Osakaborgen har været brændt og genopbygget flere gange og led også skade under 2. verdenskrig. Den seneste restaurering fandt sted i 1997, og man kan se en spændende udstilling om Osaka, Toyotomi Hideyoshi og selve borgens historie. Borgen er i øvrigt kendt fra instruktøren Kurosawas berømte samuraifilm og fra storfilmen Shogun fra starten af 80 erne, en filmatisering af James Clavells roman af samme navn.

Herefter tager vi en tur i den livlige gade Dotonbori, der ligger langs Dotonbori-kanalen, og hvor butikker, teatre og masser af små og store spisesteder trækker folk til fra nær og fjern. Ligesom mange andre af Japans byer led Osaka en krank skæbne under 2. verdenskrig, så der er ikke meget tilbage af det oprindelige Osaka. Til gengæld byder byen i dag på noget af Japans mest spændende og eksperimenterende arkitektur. Dag 3 Udflugt til Hiroshima. Fredsmindemuseet og sejltur til tempeløen Miyajima På Osaka station stiger vi på det berømte japanske højhastighedstog Shinkansen og kører til Hiroshima. Den 6. august 1945 blev Hiroshima lagt i ruiner, og over 100.000 mennesker blev dræbt, da verden for første gang oplevede, at en atombombe blev bragt til sprængning over en by. I dag står en enkelt kuppelformet ruinbygning som et minde om de enorme ødelæggelser, som eksplosionen forårsagede. Nærved ligger den smukke fredspark med en fredsflamme, der først bliver slukket, når det sidste atomvåben er destrueret. Vi besøger parken og Fredsmindemuseet, der sagligt og instruktivt viser, hvad der skete. I dag er Hiroshima fuldstændig genopbygget, og byen er anderledes end de fleste andre japanske byer med sine brede og luftige gader og det velordnede bybillede. Vi spiser frokost i Hiroshima og skal herefter opleve et af Japans mest berømte, fotograferede og elskede motiver nemlig den svævende orangerøde torii-port ude i vandet ved øen Miyajima, som vi sejler over til. Smukt, poetisk og klassisk japansk! Vi vender tilbage til Osaka for at overnatte. Dag 4 Osaka Kyoto. Mangamuseum, Guldpavillonen, Nijoborgen og geishakvarteret Gion Vi tager Shinkansen til Kyoto, og ved ankomsten kører vi direkte til byens fine mangamuseum. Denne særlige japanske tegneserieform er blevet en vigtig eksportvare for Japan. Vi får svar på, hvad manga egentlig er, og får indblik i denne genre gennem udstillingerne på museet. Senere tager vi til byens nordlige udkant, hvor den berømte Guldpavillon ligger. Den smukke guldbeklædte pavillon er en nøjagtig kopi af den over 500 år gamle bygning, som en sindssyg tempelpræst satte ild til i 1955. Den militære øverstkommanderende i kejsertidens Japan var shogunen. I længere perioder af landets historie var han også den mest magtfulde mand i landet. Kejserens rolle var mere tilbagetrukket og af symbolsk karakter. I 1603 opførte shogunfamilien Tokugawa Nijoborgen. Bygningerne i denne borg, der er Japans bedst bevarede, er af meget høj kvalitet. De bedste bygningshåndværkere byggede borgen, og datidens bedste kunstnere udsmykkede den. Nattergalegulvet er et godt eksempel på, hvor raffineret borgen er. Gulvet er konstrueret således, at det knirker, når man træder på det, så eventuelle snigmordere ikke kunne nærme sig uden at blive hørt. Træskærerarbejdet og de mange malerier, der pryder vægge og lofter, er originale og af stor kunstnerisk værdi. Efter at have set os mætte på Nijoborgen kører vi til vores hotel og tjekker ind. Om eftermiddagen går vi en tur gennem Kyotos berømte Gion-kvarter. Her ligger stemningsfulde spisesteder side om side med de traditionelle, diskrete tehuse, hvor byens berømte geishaer arbejder. Er vi heldige, ser vi nogle af dem trippe af sted i deres dyre kimonoer og med smukt opsat hår. Dag 5 Kyoto. Cykeltur i Arashiyama, Tenryu-ji-templet og tid på egen hånd. Mulighed for middag med Kobekød

Kyoto blev som den eneste japanske storby skånet for bombeangreb under 2. verdenskrig. Efter sigende på grund af byens enestående kulturskatte. Desværre har bystyret ikke vist byen samme respekt, så de store sammenhængende kvarterer af smukke træhuse er næsten forsvundet. Men ingen har vovet at røre de tusinder af templer, helligdomme og smukke haver. Især i byens udkant føler man sig hensat til en anden tidsalder, hvor skønhed og æstetik var i højsædet. I dag skal vi til den vestlige ende af Kyoto, hvor vi tager på en lille cykeltur i det naturskønne område Arashiyama for foden af bjergene. Her besøger vi det UNESCO-fredede tempel Tenryu-ji, der er berømt for sin smukt anlagte zenhave fra 1300-tallet. Templet stod færdigt i 1339 og er en del af Rinzai-skolen inden for den japanske buddhistiske verden. Bagefter cykler vi videre gennem den smukke bambuslund, hvor et tykt tæppe af meterhøje bambusser slår den eksotiske stemning an, og gennem rolige landområder med rismarker og UNESCO-fredede bygninger. Om eftermiddagen er der tid til at se Kyoto på egen hånd, eller slappe af på hotellet. Om aftenen er der mulighed for at prøve en ærkejapansk kulinarisk oplevelse: en middag med det berømte Kobekød eller wagyu, som det hedder i Japan. Det er et utroligt smagfuldt, mørkt kød, som næsten smelter på tungen. (Middagen er ikke inkluderet i rejsens pris). Dag 6 Med Shinkansen til Tokyo. Shintotemplet Meiji Jingu Vi tager metroen til Kyotos banegård, og her stiger vi om bord på Shinkansen til Tokyo. Vores bagage bliver transporteret særskilt, så vi skal kun bære håndbagagen på toget. Undervejs får vi et indtryk af, hvor tæt befolket Japan er, og om vejret vil det, kan vi undervejs se det hellige Fuji-bjerg (togets venstre side). Toget er komfortabelt, præcist og meget hurtigt. På lidt over to en halv time kører vi de godt 500 kilometer til Kyoto. Inden vi stiger om bord på toget, er der mulighed for at købe en o-bento, en typisk japansk madpakke, til toget. En o-bento fås i et hav af varianter og består typisk af ris og forskellige former for lækkert tilbehør og småretter i form af fisk, kød, grøntsager og forskellige salater. Lækkert og ikke særlig dyrt! Efter ankomsten til Tokyo tager vi straks fat på de mange oplevelser, der venter os. Tokyo var engang en lille fiskerby, men er i dag en af verdens største og mest moderne storbyer. Her er mange små bydele, hver med deres helt eget særpræg og stemning, og de næste par dage skal vi besøge nogle af de mest spændende. Efter en god første frokost i Japan består dagens udflugt i et besøg ved Japans største shintotempel, Meiji Jingu. Templet stod færdigt i 1920 og er et symbol på kejserens vigtige rolle i det japanske samfund både som politisk og religiøst overhoved. Først efter 2. verdenskrig mistede kejseren sin status som guddommelig og sin politiske indflydelse. Midt på eftermiddagen tjekker vi ind på vores hotel. Dag 7 Tokyo. Tsukiji Fiskemarked, sushi, avisen Asahi Shimbun, Ginza, Tokyo International Forum og Shibuyakrydset På dagens udflugt, som overvejende foregår til fods, lægger vi ud med et besøg på Tsukiji, verdens største fiskemarked. Det anslås, at næsten hver sjette fisk fanget på verdensplan sælges her. Og det er nu, at dette imponerende marked skal opleves, for inden for de næste år er det planen at flytte det uden for Tokyo. På

markedet får du et spændende indblik i, hvordan der handles med fisk, skaldyr og tang fra alle verdens have. Og det går livligt for sig på markedet, hvor japanernes forkærlighed for alt godt fra havet er åbenlys. Et besøg her på markedet er en fantastisk og fascinerende oplevelse. Vi skal naturligvis også smage på nogle af specialiteterne, så vi besøger en af de små madboder ved markedet friskere sushi får man ikke! Fra fiskens verden begiver vi os til nyhedernes verden, med et besøg hos Asahi Shimbun, som er Japans svar på Politiken. Asger Røjle Christensen vil dele ud af sine erfaringer som korrespondent. Vi får en rundvisning på avisen og hører om, hvad der rører sig i nyhedsstrømmen i Japan både politisk og kulturelt. Vi bevæger os videre ud i Tokyo, hvor imponerende bygningskunst i alle afskygninger præger gadebilledet: fra futuristiske kæmpebygninger til kedelige kontorbygninger et miks af stilarter, overalt hvor man kigger hen. Meningerne om Tokyos arkitektur og byplanlægning er da også mange, men én ting er helt sikkert: Det er alt andet end kedeligt at gå på opdagelse i Tokyos gader. Vi spadserer til Ginza, Tokyos mest eksklusive shoppingområde, hvor alle Japans dyre mærkevarer og stormagasiner er repræsenteret. Dette er Japans pendant til Fifth Avenue i New York og Champs-Elysées i Paris! Vi går en tur ned ad Ginzas livlige og stilfulde hovedgade, hvor ikke blot folk på shopping, men også travle forretningsmænd præger gadebilledet. Herefter fortsætter vi til en sand arkitektonisk perle. Vi går en tur gennem det store konferencecenter Tokyo International Forum fra 1996, hvis store stål og glaskonstruktion ligner skroget på en meget lang båd. Her afholdes konferencer, messer, koncerter og udstillinger, og her er sågar en dansk cafe med hotdogs på menuen! Herefter skal vi til et af byens mest berømte områder overhovedet både blandt japanerne selv og blandt turister nemlig Shibuya, der ligger midt i byen, og hvis station er et af Tokyos trafikale knudepunkter. I Shibuya-krydset vælter neonlys og storskærme med reklamer og musikvideoer ud fra højhusene, og hundredvis af fortravlede japanere fra forretningsmænd til skoleelever i deres skoleuniformer og trendy unge med vilde frisurer haster ud i fodgængerfeltet, når lyset skifter til grønt. Foran stationen er der en lille statue af en hund Hachiko-statuen som er byens mest berømte mødested. Historien om den loyale hund Hachi, der dag efter dag trofast venter på sin herre foran stationen selv efter dennes død er i sig selv ganske rørende. Historien om Hachi blev filmatiseret i Japan i 80 erne, inden den i 2009 kom i en Hollywood-udgave med Richard Gere i hovedrollen som hundens ejer. Dag 8 Tokyo. Yasukuni-templet, tid på egen hånd og afskedsmiddag Vi besøger vi det kontroversielle Yasukuni-tempel, hvor magthavere og lovgivere har æret faldne japanske soldater, siden templet blev bygget af kejser Meiji i 1869. Når den japanske premierminister en gang om året aflægger templet et besøg, vækker det vrede hos nabolandene Kina og Korea. Blandt de faldne soldater er også krigsforbrydere, og Japans manglende opgør med fortiden er svær at sluge for specielt Kina og Sydkorea, der var de største ofre for tidligere tiders japanske invasioner og aggression. Resten af dagen er fri til at udforske Tokyo på egen hånd. Byen er et overflødighedshorn af indtryk og muligheder, hvad enten du vil besøge museer, shoppe eller undersøge de mange kulinariske fristelser. Tokyo har flere Michelin-restauranter end Paris og London tilsammen, og også de mere beskedne spisesteder holder et højt gastronomisk niveau. Mange restauranter har gode tilbud på frokostmenuer, så

du kan prøve dig frem. Det er let og effektivt at komme rundt i byen med metro, og rejselederen hjælper gerne med idéer til dagen. Blandt andet kan du besøge den tidligere elektronikbydel Akihabara, der dog i de senere år har ændret lidt karakter. Mange af de store elektronikbutikker er lukket, og til gengæld er det særprægede fænomen med de såkaldte maid-caféer poppet op overalt i området. Unge piger klædt på i karikerede tegneserie-outfit serverer og underholder de ofte unge cafégæster. Mange af maid-pigerne står også og deler flyers ud i gaderne, så du kan næsten ikke undgå at støde på dem. Tæt ved Shibuya, hvor vi var i går, ligger bydelen Harajuku, hvor unge japanere flere i udklædningstøj inspireret af de japanske mangategneserier kommer for at shoppe i områdets små specialbutikker, ikke mindst i gaden Takeshitadori. Tæt derved ligger den ganske eksklusive shoppegade Omotesando, hvor du finder et hav af både japanske og udenlandske mærker. I den helt anden boldgade af byens tilbud kan du opleve det gamle traditionelle Tokyo i bydelen Asakusa. Her er der stadig mange gamle velbevarede træhuse, der overlevede 2. verdenskrigs ødelæggelser, og midt i Asakusa troner Asakusa Kannon-templet med en markant, rød lanterne i indgangsporten. Gå lidt på opdagelse i de små sidegader omkring templet, hvor de små snackboder frister med både sødt og salt. Prøv for eksempel friskristet senbei, de berømte japanske saltkiks, som findes i et hav af smagsvarianter og størrelser. De fås ikke bedre end her! Vil du gerne have dit køkken spædet op med japanske køkkenting eller vil du bare gerne have en Tokyooplevelse ud over det sædvanlige så læg vejen forbi køkkenshoppegaden Kappabashidori, som kan nås til fods fra templet. Her fås intet mindre end ALT til køkkenet: fra plastikmad-figurer til gryder, spisepinde, japansk keramik, tekander i støbejern til grøn te og meget andet. Vi mødes til afskedsmiddag først på aftenen. Dag 9 Hjemrejse til Danmark Vi forlader hotellet og kører mod lufthavnen for at sætte os til rette i flyet hjemad. Morgenmad og fuld forplejning om bord på flyet er inkluderet. Faktaboks: 31. oktober-8. november 2015 Pluspris 19.998 kr. Pris ikke-abonnenter 20.498 kr. Enkeltværelsestillæg 2.798 kr. Arrangør: Albatros Travel Læs mere og book din plads på politiken.dk/plus under Rejser Prisen inkluderer : Dansk rejseleder Asger Røjle Christensen Fly København Tokyo og Osaka København Udflugter jf. program Togrejse med Shinkansen jf. program

Morgenmad dagligt Frokost dag 2, 3, 6 og 7 Middag dag 2 og 8 Skatter og afgifter