Eventyrhavens udflytter Vanddråben Vanddråben Kettegård Alle 65-67 2650 Hvidovre Tlf. 40 45 49 64 Vanddraab1@gmail.com Eventyrhaven Vigerslev Allé 10d 2500 Valby Tlf. 36 14 04 10 Vanddråben oktober 2014 Eventyrhavens udflytter Vanddråben 1
Indhold Velkommen til Vanddråben... 3 Kontakten til os... 3 Bussen til Vanddråben... 3 Eventyrhaven... 4 Vanddråbens personale... 5 Strukturen i Vanddråben... 5 Besøg inden start... 5 Parkeringsforhold... 6 Indkøring... 6 Det pædagogiske indhold i Vanddråben... 6 Traditioner... 7 Fødselsdage... 7 Maden i Vanddråben... 8 Tøj og garderobe... 8 Sygdom... 9 Legetøj i Vanddråben... 10 Generel information til forældre... 10 Hjemmesiden... 10 Eventyrhavens udflytter Vanddråben 2
Velkommen til Vanddråben D. 1. januar 2012 åbnede Eventyrhavens udflytter Vanddråben i Hvidovre. Vanddråben er beliggende på en dejlig, stor grund i Hvidovre, hvor vi har et stort og dejligt hus. Her er der rig mulighed for at udfolde sig ude såvel som inde. Vanddråben ligger forholdsvis tæt på Eventyrhaven. Det tager ca. 15 min. hver vej i vores bus. Kontakten til os Vanddråben Kettegårds Allé 65-67 2650 Hvidovre Tlf. 40 45 49 64 E-mail: vanddraab1@gmail.com Eventyrhaven tlf.: 36 14 04 10 Bussen til Vanddråben Børn der går i Vanddråben skal hver dag møde senest kl. 8.00 i Eventyrhaven. Bussen afgår præcis kl. 8.15 og ankommer kl. 8.30 til Vanddråben. Om eftermiddagen Kl. 16.00 afgår bussen igen fra Vanddråben og ankommer til Eventyrhaven kl. 16.15. Det er også muligt at aflevere i Eventyrhavens udflytter Vanddråben 3
Vanddråben fra kl.8.30 eller at hente indtil kl. 15.45. Bus 1A kører direkte fra Eventyrhaven til Vanddråben, og det tager ca. 15 minutter. Vi vil gerne opfordre forældre til at I afleverer jeres barn udenfor bussen ved den voksen der står der. Hvis barnet er ked af det kan det som oftest forlænge konflikten hvis forældre kommer med op i bussen. De fleste situationer, hvor barnet er ked af det, ender så snart der er vinket farvel, og bussen kører mod Vanddråben. Derfor kan det også hjælpe, hvis man hurtigt får sagt farvel og tager af sted. Det kan være en svær afsked ved bussen, men man er selvfølgelig altid velkommen til at ringe ud til os og høre hvordan det går. Derudover vil vi også gerne opfordre til at man ikke har snacks med ved afhentning af børn ved bussen. Der er rigtig mange børn, der får en lille snack når de bliver hentet, men for de børn, der ikke bliver hentet ved bussen, kan det være svært at gå forbi en lækker snack uden selv at få. Derfor henstiller vi til at man venter til man er udenfor børnehaven. Eventyrhaven Der er mulighed for at få passet jeres barn fra kl. 7.00 17.00, før og efter barnet skal med bussen. Der vil altid møde et personale fra Vanddråben ind i Eventyrhaven kl. 7.30, og være parat til at modtage børnene. Ligesom vil der være personale til kl. 16.45, som tager sig af de børn der hentes senere. Der er ingen personale fra Vanddråben der åbner eller lukker Eventyrhaven. Eventyrhavens udflytter Vanddråben 4
Personalet vil gøre alt for at børn og forældre får en god modtagelse og en god start på dagen, og ligeledes en god afslutning. Uanset om det foregår i Vanddråben, ved bussen eller i Eventyrhaven. Vanddråben holder til i alrummet i Eventyrhaven, hvor vi også har vores opslagstavle med informationer på. Vanddråbens personale Katja, pædagog Trine, pædagog Søren, pædagog Christian, pædagogmedhjælper Berit, køkkendame Personalet har valgt at ligge deres arbejdstider, så der altid er 4 voksne om formiddagen og 3 om eftermiddagen. Strukturen i Vanddråben Når vi ankommer til Vanddråben vil der blive sat aktiviteter og projekter i gang indtil der er samling, og derefter spiser vi frokost kl. 11.00. Efter frokost vil de børn der har brug for at sove blive lagt, og resten leger ude i haven indtil der er frugt kl. 14.00. Efter frugt vil der være mulighed for at lege videre, eller gå i værkstedet. Kl. 15.00 begynder de voksne så småt at lukke ned for rummene og få orden på garderober, rygsække, oprydning m.m. så vi kan tage hjem med bussen til tiden. Besøg inden start Det kan være svært at forholde sig til en udflytterdel der ikke indeholder de samme faciliteter som Eventyrhaven. Derfor vil vi gerne invitere jer på besøg i Vanddråben inden I starter. Her vil vi gerne give en grundig rundvisning og en præsentation af vores unikke rammer i Vanddråben. Ring til os, så laver vi en aftale der kan passe ind. Eventyrhavens udflytter Vanddråben 5
Parkeringsforhold Forældre der kommer i egen bil til Vanddråben kan holde på langtidsparkeringen overfor skadestuen (fri parkering i 24 timer) eller benytte den lille holdeplads rundt om Vanddråbens hjørne (30 minutter). Indkøring Den første dag barnet er i udflytteren vil vi gerne have at I forældre er med. Det er forskelligt hvilke behov børnene har: nogen har brug for at far eller mor kører med dagen efter, andre klarer sig bedst helt uden, men det er noget der aftales med personalet. Vi anbefaler at I møder ind i Eventyrhaven sammen med jeres barn og kører med bussen til Vanddråben den første dag. I kan herefter vælge at tage turen med hjem igen, eller selv at tage hjem sammen med jeres barn med bus 1A. Det er det bedste, hvis I har mulighed for at gøre de første par dage i børnehaven til korte dage. Det pædagogiske indhold i Vanddråben Da rammerne i Udflytteren er større og har en anden karakter end i Eventyrhaven er det også vigtigt for os at give et anderledes tilbud. Det vil være et vigtigt princip for os, at de voksne i perioder på dagen tilbyder børnene aktiviteter, der inspirerer, gør dem nysgerrige og giver dem lyst til at eksperimentere og prøve selv. Det vil også være et vigtigt princip, at vi dagligt deler os op i mindre grupper så børnene oplever nærvær, god voksenkontakt og mulighed for fordybelse. Med den store have og de store rum vil vi lægge vægt på et pædagogisk indhold der er inspireret af de fire elementer jord, ild, vand og luft og som Eventyrhavens udflytter Vanddråben 6
1. tager udgangspunkt i at følge naturens cyklus, vejrfænomener, dyreog planteliv, som det udfolder sig i en have, samt bruge havens muligheder til at give børnene indsigt i de processer, der handler om fra jord til bord. 2. giver mulighed for at børnene, bl.a. i sammenhæng med ovenstående, kan udfolde sig kreativt og fantasifuldt i både tilrettelagte og mere frit eksperimenterende aktiviteter i rum og værksteder indrettet til formålet. Selvom naturen, udelivet og værkstedsaktiviteterne er vigtige omdrejningspunkter for os, vil vi stadig have fokus på målene i læreplanstemaerne. Vi arbejder målrettet med fokuspunkter, og vi har også fokus på legen, de nære relationer og udviklingen af sociale og motoriske kompetencer. Traditioner Traditionerne i Vanddråben vil følge resten af Eventyrhavens. Vi afholder fastelavn, påskefrokost og julefest i Vanddråben, som også resten af Eventyrhaven gør. Der kan dog forekomme afvigelser i datoer og indhold. Sommerfesten afholdes i Eventyrhaven. Fødselsdage Ved ankomsten til Vanddråben hejser vi det store flag på legepladsen, sammen med fødselsdagsbarnet. Eventyrhavens udflytter Vanddråben 7
Fødselsdage der afholdes i børnehaven, vil foregå om eftermiddagen kl. 14 til frugt. Her kan forældrene medbringe noget fødselsdagsbarnet kan dele ud. Vi synger fødselsdagssang, hører om gaver og råber hurra. Når barnets fødselsdag skal holdes derhjemme aftales det med personalet hvornår fødselsdagen kan holdes, hvor mange og hvilke børn der skal med. Vi er selvfølgelig opmærksomme på at der er nogle at lege med for de børn der er hjemme i børnehaven. Efter en snak på et forældremøde blev vi enige om at minimere sukkeret, og for at begrænse børnenes indtag af slik, kager og andre søde sager vil vi gerne have: o at der tænkes i de sunde alternativer o at I aftaler med personalet, hvordan traktementet skal være uanset om det er i børnehaven eller derhjemme. Dette er for at tage hensyn til børn med en anden religion og børn med allergi Maden i Vanddråben Vi er rigtig glade for køkken Berit. Hun laver dejlig, varietet og sund mad, hvor børnene får mulighed for at smage på en masse forskelligt. Hun bruger gerne sager fra drivhuset, urte- og køkkenhaven. Hun tager også børnene med i forskellige projekter, hvor de fx laver fastelavnsboller, leverpostej, sylter rødbeder, eller andre spændende ting. Der bliver lavet mad med sund fornuft, hvor der er plads til det hele. Tøj og garderobe Da børnene i børnehaven let kommer i kontakt med mudder, maling og andre spændende ting, er det en god idé at klæde barnet i tøj der må udsættes for lidt af hvert, og som passer til årstiden. Ud over at være klædt i praktisk tøj til årstiden, er det vigtigt at børnene har skiftetøj med. I skal sørge for at barnet har regntøj, gummistøvler, ekstra undertøj, strømper, Eventyrhavens udflytter Vanddråben 8
trøje/bluse og lange bukser i garderoben. Det er også vigtigt at børnene har inde-sko med (sutsko, sandaler eller lignende). Gulvene er kolde og mange gange også våde. Da det er personalet der har den daglige gang i børnenes garderober, og skal holde dem ajour og have styr på hvis tøj der er hvis, er det vigtigt at ALT tøj såsom sokker, undertøj, bluser, bukser, jakker, flyverdragter, huer, vanter, fodtøj, m.m. skal være forsynet TYDELIGT med barnets navn da det ellers er umuligt at hjælpe børnene med at finde deres tøj. Børnene skal hver dag medbringe en taske. Denne taske vil vi bruge til at sende skiftetøj og andre sager med frem og tilbage til Vanddråben. Vi hjælper med at pakke taskerne og med at gøre børnene ansvarlige for deres egen taske. Tasken vil også blive brugt til ture. I Vanddråben skal børnene også have en drikkedunk. Denne drikkedunk vil blive sendt med børnene hjem om fredagen, så den kan blive vasket efter en uge i børnehaven. Hvis man bliver hentet i Vanddråben skal I selv huske at få drikkedunken med hjem. Sygdom Hvis børnene er syge må de ikke komme i børnehaven. Dels af hensyn til smittefare, dels fordi syge og utilpasse børn har bedst af hjemlige omgivelser sammen med de personer, der kender dem allerbedst. Hvis børnene bliver sløje mens de er i børnehaven kontakter vi jer. Børnene skal være helt raske inden de igen kommer i børnehaven. Det vil sige, at de skal kunne deltage i en normal børnehavedag, hvad enten det er aktiviteter inde eller ude. Hvis børnene skal have medicin, skal I tale med jeres læge om at dosere medicinen således at jeres barn kun skal have medicin morgen og aften altså derhjemme. Er dette ikke muligt, kan personalet med skriftlig anvis- Eventyrhavens udflytter Vanddråben 9
ning fra lægen give medicinen midt på dagen. Tal med personalet om det hvis I er i tvivl. Legetøj i Vanddråben Hvis man har noget legetøj, som man gerne vil lege med i Vanddråben, eller som man gerne vil vise sine venner, må meget gerne tage det med i Vanddråben, men det er på eget ansvar, og når man har legetøj med må andre gerne låne det. Husk at der skal være navn på legetøjet. Generel information til forældre Informationen og kontakten til jer vil primært foregå inden afgang og efter afhentning ved bussen. Vi bruger i høj grad vores hjemmeside og e- mail til generel information. For mere individuel information vil vi lave aftaler om møder, telefonisk kontakt eller andet. Vi udsender hver dag en dagsseddel da den har en vigtig funktion i forhold til at I kan tale med jeres barn om dagens oplevelser. Vi afholder forældremøde og forældrekonsultationer en gang årligt. Her vil I blive tilbudt mulighed for at komme til møde og høre om hvordan jeres barn trives og udvikles i Vanddråben. Forældre til nystartede børn vil blive tilbudt en samtale ca. 3 måneder efter start for at følge op på barnets trivsel og opstart i børnehaven. I er selvfølgelig altid velkomne til at kontakte os, hvis I har noget på hjertet. Hjemmesiden Da I ikke har jeres daglige gang i børnenes rammer vil det være et mål for os at I bliver informeret om vores pædagogiske tiltag, aktiviteter, madplaner, ture m.m. Vi benytter vores hjemmeside rigtig meget og opdaterer den ofte så den er ajourført. På hjemmesiden kan man finde al relevant information, da- Eventyrhavens udflytter Vanddråben 10
toer for forskellige arrangementer, forældremøde m.m. Vi opfordrer derfor meget jer forældre til at bruge hjemmesiden. Vi håber at I bliver mindst lige så glade for Vanddråben som vi er. Vi glæder os til at se jer. Katja, Trine, køkken Berit, Christian og Søren Eventyrhavens udflytter Vanddråben 11