2012> 2013 PREMIERE 6. SEPTEMBER 2012>STORE SCENE Jeppe på bjerget
JEPPE PÅ BJERGET Bearbejdelse: Lise Sofie Houe Instruktør: Hans Henriksen Scenograf: Karin Betz Lysdesign: Ida Valsted Prag Lyddesign: Jonas Hvid af LUDVIG HOLBERG Jeppe... Martin Ringsmose Nille... Lise Baastrup Jacob Skomager... Jacob Lohmann Baron... Mads Rømer Brolin-Tani Sekretær, 2. betjent, 2. advokat...nanna Buhl Andresen Ridefoged, 1. doktor, 1. betjent 1. advokat, kammertjener... Allan Helge Jensen Erik, 2. doktor, ridefogedens kone, vidne, Magnus... Mikkel Kaastrup-Mathew Spilleperiode: 6. september - 13. oktober 2012 Forestillingsleder: Pia O. Rose Sceneformand: Kry Balslev Lys- og lydafvikling: Ida Valsted Prag, Kim Fletting Suffli: Knud Villy Mygind Torjusen Parykker: Lasse Pedersen Frisør: Elsebeth Simonsen, Lars Ditlev, Vibeke Carøe, Connie Simonsen Skræddersal: Elsebeth Tanghøje, Conni Idskov Jensen, Vivi Ørtoft Andreasen Malersal: Karsten Legård, Ferenc Makkai, Lone Lohse Påklæder: Jane Andersen, Peter Bonnén Sceneteknik: Jess Vinther, Henrik Larsen Produktionsleder: Torben Omann Sørensen Produktionschef: Troels Dahl Foto: Allan Toft Art Direction: Jesper Højland PR, online og marketing: Helle Vagner, Casper Lyngholm Thomsen, Thomas Villefrance Dramaturg: Jens Christian Lauenstein Led Teaterchef: Morten Kirkskov Se billeder, anmeld forestillingen m.m. på aalborgteater.dk/jeppe
Altid er, når tiden ikke bevæger sig af MORTEN KIRKSKOV Aalborg Teater spiller for første gang i mange, mange år Jeppe på bjerget af Ludvig Holberg. Det manglede bare måske den største danske teaterklassiker nogen sinde! Eller største er så meget sagt; teksten er på kun ca. 40 sider, et almindeligt teaterstykke på omkring 100. Men Jeppe er den mest berømte den man skal kende som dannet dansker. Så skidt med Hamlet, Nora, Don Carlos og hende der Frøken Julie. Vi spiller Jeppe, så alle kan begynde her, og garvede teatergængere eller folk, der faktisk har hørt efter i timen, kan få nye perspektiver på denne kanoniserede sag. Mange mener, man bare skal spille Jeppe, som man altid har gjort, uden i øvrigt at definere, hvad altid betyder i den sammenhæng. Men det der med altid findes ikke slet ikke i forhold til Jeppe. Altid opstår fra en konkret oplevelse i et bestemt øjeblik af vores liv. Og selv om vi reproducerede det øjeblik, f.eks. fra en teaterforestilling, ville oplevelsen aldrig blive den samme, fordi vi selv forhåbentligt har forandret os i mellemtiden. Og det har verden også. Altid udtrykker et ønske om at spille Jeppe harmløst, og nogen kan endda finde på at kræve, man spiller det som på den tid, det blev skrevet. Altid er et ønske om, at tiden ikke går. Men teater er ikke museum, teater er levende, og de bedste stykker overlever altid. Også Jeppe, til enhver tid. Vi laver Jeppe lige nu og her, klassisk og moderne i samme bevægelse. I morgen er der andre, der laver Jeppe på en anden måde. Sådan er teatret, øjeblikket skal fanges, tiden skal rammes, og vi skal bevæges og underholdes. Altid! Hver aften! Alligevel er Jeppe ikke sådan at bide skeer med. Holberg ville lave et eksperiment, hvor han satte det laveste af det laveste, nemlig en bonde, til at regere. Og Holberg ville diskutere, hvad der sker, når skidt kommer til ære. Altså var Holberg ude i en kritik af selveste demokratiet, som vi jo i dag hylder så meget, at vi slår ihjel for det ude i verden. Men ville vi lade hvem som helst, der kunne få stemmer nok, regere? Er alle egnede? Det handler Jeppe i høj grad om. Hvem er Jeppe i dag? Hvem er det, vi ikke ville kunne forestille os have magten i landet? Hvem er det, vi kun i vores værste mareridt kan se valgt som statsminister i Danmark? Mange vil mene, at vores værste mareridt er blevet til virkelighed indtil flere gange, når vi ser på det seneste par regeringer. Men hvem er det, vi ikke i vores vildeste fantasi, selv om vi jo er demokrater, kunne forestille os ved magten? Og hvorfor er det, at det er dømt til at gå rivende galt
med netop dem? Står vi last og brast med demokratiet, eller bliver vi nødt til at gradbøje det til fordel for de kultiverede og såkaldt ressourcestærke? Jeppe på Bjerget handler også om, at Jeppe drikker for meget, har været for meget i krig og elsker Nille for meget. I det hele taget elsker Nille og Jeppe hinanden, og i det ligger et af stykkets mere bizarre og elskelige lag, og ligeså vel som man spørger hvorfor drikker Jeppe?, kunne man spørge hvorfor slår Nille? Men Jeppe på Bjerget er ikke et ægteskabsdrama bortset fra at hund-og-kat-forholdet er genkendeligt for de fleste i parforhold og ægteskaber. Jeppe er en komedie om den forvandlede bonde. Og det er baronens driven gæk med Jeppe, der er hovedhistorien i komedien, hvordan man end vender og drejer den. Holbergs lille komiske mesterværk på de sølle 40 sider åbner mulighed for enten at lave en ganske kort forestilling eller en forestilling, der levner plads til udfoldelsen af de tilstedeværende komikeres talent for improvisation i familie med stand-up-komikken. Jeppe er i vores version en løssluppen, undertrykt, begavet drukkenbolt ikke nødvendigvis politisk korrekt. Men det har aldrig klædt teatret at være det. Med Jeppe har vi rig lejlighed til at gøre det, vi sætter allerhøjst: At give publikum noget, de ikke vidste, de ønskede sig. Velkommen i teatret!
LÆS MERE OG BESTIL BILLETTER PÅ AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER AALBORG TEATER JERNBANEGADE 11 9000 AALBORG BILLETSALG 96 31 60 20 HOVEDSPONSORER: KERNESPONSORER: LYST TIL MERE TEATER? Fang julemanden Musikalsk juleforestilling for hele familien 15.11.>22.12.2012>Store Scene Ind under jul Ny dansk juledramatik 24.11.>22.12.2012>Lille Scene