Kerteminde Jollehavn 1 Navn og hjemsted Vedtægter Foreningens navn er Kerteminde Jollehavn og har hjemsted Jollehavnen 1, 5300 Kerteminde 2 Formål Foreningens formål er at drive og udvikle en jollehavn med tilhørende fiskerhuse og øvrige faciliteter som: Understøtter fiskerihavnens historie Har en flerhed af havne- og havrelaterede aktiviteter Skaber faciliteter og aktiviteter for flest mulige 3 Medlemskab Som aktivt medlem kan bestyrelsen optage enhver bådejer. Det er alene aktive medlemmer af foreningen, der kan tildeles en bådeplads. Joller, pramme o.l., som i en eller anden omfang er relateret til fiskeri har fortrinsret til en bådeplads. Borgere i kommunen har fortrinsret til en bådeplads. Det overlades til bestyrelsen at fastsætte og administrere de nærmere regler for opfyldelse af kriterierne for fortrinsret. Bådejere er forpligtet til at anvende bådepladsen aktivt og til at vedligeholde båden således at den til enhver tid er sødygtig. Der kan optages passive medlemmer, som ikke har båd liggende i Kerteminde Jollehavn. Passive medlemmer har adgang til at benytte fælles faciliteter, der er etableret i fælleshuset. 4 Indmeldelse Indmeldelse skal ske skriftligt på indmeldelsesblanket til foreningens medlemsansvarlige/kasserer. Så frem der ikke er plads vil bådeejere blive opført på en venteliste. 5 Udmeldelse Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren senest den 1. maj for det kommende kalenderår. Såfremt udmeldelse sker på et senere tidspunkt, vil der ikke ske tilbagebetaling af betalt kontingent. Skifter et medlem båd og opfylder den nye båd ikke kriterierne for tildeling af plads. jfr. 3 betragtes medlemmet som udmeldt pr. udskiftningen. Medlemmet vil ikke modtage kontingent retur. Side 1 af 5
6 Kontingent Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen. 7 Restance Kontingentet skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden. Et medlem, der er i kontingentrestance ud over 30 dage efter varsel betragtes som udmeldt af foreningen og skal straks fjerne sin båd. Genindtagelse i foreningen kan kun ske efter restancens indbetaling. Genindtagelse i foreningen sker i overensstemmelse med bestemmelser om indmeldelse. jf. 4. 8 Udelukkelse og eksklusion Et medlem kan af bestyrelsen udelukkes midlertidigt eller ekskluderes, såfremt vedkommendes opførsel klart strider mod foreningens vedtægter, eller medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter. Såvel i sager om udelukkelse som eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen, som et særligt punkt. En generalforsamlings afgørelse af en eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af foreningens vedtægter. 9 Ordinær generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned. Adgang til generalforsamlingen har alle aktive medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle aktive medlemmer, der har været medlem af foreningen i de sidste 3 måneder før generalforsamlingen og som ved generalforsamlingen dokumenterer at kontingent er betalt. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne og på foreningens hjemmeside. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse. Er der indkommet forslag, skal disse behandles på den kommende generalforsamling. Det reviderede regnskab bekendtgøres for-medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen ved opslag i fiskerhusene og på foreningens hjemmeside. En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Side 2 af 5
10 Dagsorden Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og status for det forløbne år til godkendelse 4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til vedtagelse. 5. Fastsættelse af kontingent 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg af formand (lige år) 7a. Valg af kasserer (ulige år) 8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (2 i lige år og 2 i ulige år) 9. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen 10. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. 11. Eventuelt 11 Generalforsamlingens ledelse mv. Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret majoritet jf. 17 og 19. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal afstemningen foregå skriftligt, hvis mindst 3 stemmeberettigede medlemmer ønsker dette. Generalforsamlingens beslutninger føres til referat, hvori også referat af forhandlingerne optages i det omfang dirigenten bestemmer. 12 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes, når mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftlig over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling. Side 3 af 5
13 Bestyrelse Valg Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, en formand og kasserer der er valgt på generalforsamlingen, et medlem udpeges af Kerteminde Fiskeriforening. De resterende 4 vælges af generalforsamlingen. Formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år, Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand. 14 Forretningsorden og tegningsret Bestyrelsen konstituerer sig snarest muligt og senest 14 dage efter generalforsamlingen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer, heriblandt formanden eller næstformanden, er til stede. Ved formandens fravær indtræder næstformanden i hans sted. Over bestyrelsens forhandlinger føres et referat. Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over kr. 10.000 kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening. Låneoptagelse skal godkendes af generalforsamlingen, I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 15 Regnskab Foreningens regnskabsår er 01.01-31.12. Bestyrelsen skal inden den 31. januar afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31.12 til revisor. Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisors påtegning og underskrift. Driftsregnskab og status offentliggøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse ved opslag i fiskerhusene og på foreningens hjemmeside. 16 Revision På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Revisoren skal primo februar måned gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger. 17 Vedtægtsændringer Ændring af vedtægterne kan ske på ordinær generalforsamling, når mindst 1/2 af foreningens medlemmer er til stede og når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås flertal på en ordinær generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, skal bestyrelsen inden 14 dage med sædvanligt varsel indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Hvis 2/3 af de på den ekstraordinære generalforsamlings afgivne stemmer er for forslaget, er dette vedtaget, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede. Kerteminde Byråd skal godkende vedtægterne i forbindelse med foreningens stiftelse. Herefter skal Kerteminde Byråd godkende vedtægtsændringer for 2, 3 og 4. Side 4 af 5
18 Vedligeholdelse af det lejede Medlemmerne er forpligtet til at deltage i foreningens fælles vedligeholdelsesarbejder. Samtidig skal de enkelte medlemmer sørge for, at det lejede fremstår i en god vedligeholdelsesstand 19 Foreningens opløsning. Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstra ordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 1/2 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig. indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede. I tilfælde af Kerteminde Jollehavns opløsning skal foreningens formue overgå til Kerteminde Kommune. Vedtaget på ekstra ordinær generalforsamling den 22 april 2015. Side 5 af 5