Energi & Forsyning November 2014
Indholdsfortegnelse Introduktion Introduktion Adgang for fjernvarmeværker til at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber. Højesteretsdom vedrørende afgørelse om forblivelsespligt De nye regler om betaling for særligt forurenet spildevand Udkast til nye regler om afdragsordning mv. ved påbud om 3 4 5 7 9 Miljøministeriet har den 15. oktober 2014 udstedt en ny bekendtgørelse, der fastlægger regler om ejendomsejeres betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. Vi har medtaget en artikel, der redegør for disse regler om særbidrag, herunder påpeger hvilke forhold spildevandsforsyningsselskaber skal være opmærksomme på. Dernæst har vi medtaget en artikel, der overordnet behandler udkast til lovforslag om ændring af betalingsloven, hvorefter økonomisk trængte ejendomsejere gives mulighed for en særlig afdragsordning. Desuden indeholder lovforslaget regler om, at spildevandsselskaberne kan tilbyde alle, som er tilsluttet, at overtage drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg på private grund. Endelig redegør vi kort for en nyere afgørelse fra Højesteret vedrørende en kommunes afgørelse om forblivelsespligt, og den betydning afgørelsen havde for en række forbrugere, som på tidspunktet for meddelelsen om forblivelsespligten havde opsagt deres aftale med kraftvarmeværket. Med venlig hilsen Jacob Christiansen Partner Dir. tlf.: 33 34 08 50 Mobil: 27 27 61 52 E-mail: jch@lett.dk Vi omtaler et lovforslag om, at fjernvarmeværker kan udøve sideordnede aktiviteter i datterselskaber og samtidig opretholde undtagelsen fra skattepligt. 2 3
Adgang for fjernvarmeværker til at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber Højesteretsdom vedrørende afgørelse om forblivelsespligt Fjernvarmeværker er undtaget fra skattepligt, hvis en række betingelser er opfyldt. Skattefriheden forudsætter, at adgangen til leverance fra værket er åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, og at værkets indtægter ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til værkets formål, dog bortset fra en normal forrentning af en eventuel indskudskapital. Dette følger af selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 4. Den nuværende regulering hvor skattefritagelsen er betinget - indebærer, at fjernvarmeværker omfattet af den pågældende bestemmelse kun er skattefrie, hvis de holder sig inden for udøvelse af deres kerneaktivitet. Hvis fjernvarmeværkerne udøver anden virksomhed, såkaldte sideordnede aktiviteter, fortabes skattefriheden, og konsekvensen er, at det pågældende fjernvarmeværk bliver skattepligtigt af værkets samlede indkomst, og ikke kun af den del af indkomsten, som kan henføres til indtægter fra den sideordnede aktivitet. Bl.a. med henblik på at imødekomme stigende administrative byrder, foreslås reglerne i et høringsudkast ændret således, at fjernvarmeværkerne kan opretholde deres skattefritagelse, såfremt de sideordnede aktiviteter udøves i skattepligtige datterselskaber. Dermed gives der bl.a. mulighed for etablering af fælles administrations- og driftsfællesskaber eller salg af drifts- og administrationsopgaver til andre fjernvarmeværker uden skattepligt for hovedaktiviteten, såfremt de sideordnede aktiviteter udøves i skattepligtige datterselskaber. Hans Jørgensen Advokat Dir. tlf.: 33 34 08 64 Mobil: 51 43 49 30 E-mail: han@lett.dk Højesteret har truffet afgørelse i en sag om forblivelsespligt vedrørende en situation, hvor en kommune havde meddelt forblivelsespligt på et tidspunkt, hvor en række forbrugere allerede havde opsagt deres aftale med kraftvarmeværket på tidspunktet for meddelelsen om forblivelsespligt. Sagens baggrund var, at en række ejendomme var frivilligt tilsluttet et lokalt kraftvarmeværk. Værket havde anmodet kommunen om at meddele forblivelsespligt for nuværende og kommende forbrugere inden for dets forsyningsområde. Ifølge selskabets vedtægter kunne udtræden ske med 18 måneders skriftligt varsel til et regnskabsårs udløb. Forinden kommunen traf endelig beslutning om forblivelsespligt, havde en række forbrugere imidlertid meddelt deres opsigelse, men på grund af opsigelsesvarslet ville deres udtræden først ske efter kommunens meddelelse om forblivelsespligt. Retssagen vedrørte en række forskellige problemstillinger, hvor et af dem var spørgsmålet, om meddelelsen om forblivelsespligt var virkningsfuldt, selvom forbrugerne havde opsagt kontrakten forud for kommunens afgørelse om forblivelsespligt. Opsigelsen og meddelelsen af forblivelsespligt skete på et tidspunkt, hvor 11, stk. 1 i tilslutningsbekendtgørelsen havde følgende ordlyd: Spørgsmålet om opsigelsens virkning, blev også behandlet af Energiklagenævnet, som udtalte: Uanset, at klageren havde opsagt sin kontrakt med varmeværket, inden han modtog meddelelsen om pålæggelse af forblivelsespligt og ikke modtog varme fra værket, var han i opsigelsesperioden stadig bundet af sin kontrakt og blev dermed i varmeforsyningslovens forstand»forsynet«af kraftvarmeværket. De kunderne således blev forsynet i lovens forstand, blev de bundet af meddelelsen om forblivelsespligt. Heller ikke Vestre Landsret eller Højesteret gav forbrugerne medhold i, at de ikke var bundet af forblivelsespligten. Det skal afslutningsvist nævnes, at Energiklagenævnet også udtalte, at ejendomme der tilsluttes værket i fremtiden, kun kan pålægges forblivelsespligt ved en ny beslutning efter varmeforsyningsloven. Hans Jørgensen Advokat Dir. tlf.: 33 34 08 64 Mobil: 51 43 49 30 E-mail: han@lett.dk Kommunalbestyrelsen kan pålægge en ejendom, som allerede forsynes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at forblive tilsluttet dette. 4
De nye regler om betaling for særligt forurenet spildevand De nye regler om betaling for særligt forurenet spildevand Indledning Miljøministeriet har den 15. oktober 2014 udstedt en ny bekendtgørelse, der fastlægger nærmere supplerende regler om ejendomsejeres betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. Ifølge den gældende lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven) skal ejendomme, der tilleder særligt forurenet spildevand til et spildevandsforsyningsselskabs anlæg, pålignes et særbidrag, hvis behandlingen af spildevandet giver anledning til særlige udgiftskrævende foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningens spildevandsanlæg. Den nye bekendtgørelse udmønter ændringen til betalingsloven, som Folketinget vedtog den 27. juni 2013, hvorved Miljøministeren fik bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om særbidrag. Det er ved offentliggørelse af høringsudkastet til den nye bekendtgørelse i juni 2014 bl.a. angivet, at særbidrag fremover beregnes ud fra de faktiske omkostninger og ved, at spildevandsforsyningsselskaberne får pligt til at reducere særbidragets størrelse, hvis der er stoffer i virksomhedens spildevand, som spildevandsforsyningsselskaberne aktivt udnytter, f.eks. til udvinding af energi eller gødning. Der er ifølge Miljøministeriet endvidere tilstræbt en balance mellem hensynet til øget kostægthed og til at undgå store administrative byrder for virksomhederne. Det er også i denne henseende angivet, at det er forventet, at bekendtgørelsen vil øge gennemsigtigheden i særbidraget, og at dette vil bidrage til at øge virksomhedernes efterspørgsel efter alternative rensemetoder, samt at dette f.eks. kan bidrage til øget teknologiudvikling og eksport. Reglerne kort beskrevet Spildevandsforsyningsselskaberne skal fastsætte grænseværdier eller tilsvarende for særligt forurenet spildevand for alle parametre, der medfører udgifter til særlige foranstaltninger. Den enkelte ejendoms afledning af særligt forurenet spildevand skal opgøres af spildevandsforsyningsselskabet. Spildevandsforsyningsselskabet skal med baggrund i den konkrete opgørelse angive de driftsudgifter mv., der har været forbundet med rensningen mv. I bekendtgørelsen findes en bagatelgrænse, hvorefter spildevandsforsyningsselskabet skal undlade at fastsætte og opkræve særbidrag i forhold til en konkret ejendom, såfremt spildevandsforsyningsselskabet har grund til at antage, at administrationsudgifter og udgifter til prøvetagning mv. overstiger driftsudgifterne mv. til de særlige foranstaltninger relateret til det pågældende spildevand. Særligt forurenet spildevand Ifølge bekendtgørelsen er spildevand særligt forurenet, når forureningsindholdet i spildevandet overskrider de grænseværdier eller tilsvarende, der er fastsat af spildevandsforsyningsselskabet efter bekendtgørelsens 3. Bekendtgørelsen indeholder ikke nærmere definition af begrebet. Ifølge forarbejderne til ændringen af betalingsloven i 2013 er spildevand særligt forurenet, når det har et højere forureningstal end husspildevand, hvilket f.eks. kan være spildevand med indhold af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer. Dette er ligeledes angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 af 2001. Ifølge Naturstyrelsens vejledning til den nye bekendtgørelse bør grænseværdierne fastsættes således, at det mest koncentrerede spildevand fra husholdninger ikke bliver omfattet af begrebet særligt forurenet spildevand. Miljøministeriet har i umiddelbar forbindelse med bekendtgørelsens udstedelse i oktober 2014 tilkendegivet, at der eventuelt på et senere tidspunkt vil blive indsat en nærmere generel definition af særligt forurenet spildevand i bekendtgørelsen, når en nærmere undersøgelse af husspildevands sammensætning er gennemført. Nærmere om beregningen af særbidrag Ifølge bekendtgørelsen skal særbidraget beregnes ud fra de faktiske omkostninger, og spildevandsforsyningsselskaberne får en pligt til at reducere særbidragets størrelse i visse tilfælde, eksempelvis som følge af indtægter fremkommet på basis af stofferne i det pågældende spildevand. De nærmere regler om opgørelse og opkrævning af særbidrag fremgår primært af bekendtgørelsens 4-6. Lovhjemlen til at fastsætte og opkræve særbidrag fremgår af betalingslovens 2 a, stk. 9. Det følger bl.a. af bekendtgørelsen, at spildevandsforsyningsselskabet skal udarbejde en opgørelse af forureningsindholdet for hver ejendom, hvorfra der afledes særligt forurenet spildevand til spildevandsforsyningsselskabets anlæg. Denne opgørelse skal udarbejdes efter nogle nærmere prioriterede parametre, der fremgår af bekendtgørelsen, og de er i prioriteret rækkefølge opregnet herunder: 4, stk. 1, nr. 1 anvendelse af resultater af målinger, der er udført efter afgørelser i henhold til lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse, og som er til rådighed for spildevandsforsyningsselskabet. 4, stk. 1, nr. 2 anvendelse af målinger, der er udført i henhold til aftale med ejendomsejer, forudsat at der ikke er tilstrækkelige resultater i medfør af nr. 1 til rådighed for spildevandsforsyningsselskabet. 4, stk. 1, nr. 3 anvendelse af op til seks målinger pr. år, som spildevandsforsyningsselskabet lader et laboratorium udtage i en skelbrønd, som selskabet har adgang til, forudsat at der ikke er tilstrækkelige resultater i medfør af nr. 1 eller 2 til rådighed for spildevandsforsyningsselskabet. (Spildevandsforsyningsselskabet skal afpasse antallet af disse målinger i forhold til den forventede afledning, herunder i forhold til forventet type og størrelse af forureningsindhold og variation). 4, stk. 1, nr. 4 anvendelse af spildevandsforsyningsselskabets tekniske skøn over arten og mængden af afledt særligt forurenet spildevand, herunder på grundlag af en tilladelse meddelt ejendomsejer i henhold til lov om miljøbeskyttelse 28, stk. 3, eller andre relevante oplysninger, forudsat at der ikke er tilstrækkelige resultater i medfør af nr. 1 3 til rådighed for spildevandsforsyningsselskabet. Spildevandsforsyningsselskaber skal endvidere - på baggrund af opgørelsen over forureningsindholdet i spildevandet opgøre de udgifter, som spildevandsforsyningsselskabet har ved de særlige foranstaltninger til etablering og drift af anlæg til håndtering af det pågældende spildevand. Bekendtgørelsens 6 opregner de udgifter, der skal opgøres. 1. Driftsudgifter, herunder udgifter til el til returslampumpning, el til biologisk behandling og el til slambehandling samt udgifter til slamhåndtering og til fældningskemikalier. (Øvrige driftsomkostningstyper skal ifølge Naturstyrelsens vejledning endvidere medtages, hvis det er relevant i forhold til særbidraget.) 2. Regnskabsmæssige afskrivninger på investeringer, herunder afskrivninger vedrørende procestanke, rådnetanke og slamafvanding. 3. Indtægter samt sparede udgifter. 4. Administrationsudgifter, herunder til udgiftsopgørelse og dokumentation. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat nærmere om, hvorledes opgørelse af de angivne udgifter foretages, men Naturstyrelsens vejledningsmateriale giver nærmere vejledende retningslinjer for, hvorledes udgifterne kan opgøres. Spildevandsforsyningsselskabet har ifølge bekendtgørelsen en pligt til at opgøre udgifter mv. efter de 7
De nye regler om betaling for særligt forurenet spildevand Udkast til nye regler om afdragsordning mv. ved påbud om ovenfor angivne nr. 1) 4) samlet i forhold til alle anlæg, der modtager særligt forurenet spildevand og ejes af det pågældende spildevandsforsyningsselskab. Såfremt spildevandsforsyningsselskabet har etableret særlige anlæg (i praksis forrensningsanlæg ), skal udgifter mv. efter ovennævnte nr. 1) 4) opgøres separat for hvert enkelt af disse særlige anlæg. Med baggrund i opgørelsen af spildevandsforsyningsselskabets samlede udgifter vedrørende det særligt forurenede spildevand i overensstemmelse med de krav, der bl.a. er nævnt i 6, stk. 1, nr. 1 4, jf. ovenfor, skal spildevandsforsyningsselskabet opgøre priser for organisk stof, der er opgjort som enten COD eller BI5, for totalkvælstof og for totalfosfor. Dokumentationskrav til spildevandsforsyningsselskabet Spildevandsforsyningsselskabet skal sammen med endelig opkrævning for den konkrete afregningsperiode sende følgende oplysninger til ejendomsejeren: 1. Spildevandsforsyningsselskabets fastsatte grænseværdier eller tilsvarende for det opgjorte forureningsindhold i det særligt forurenede spildevand, 2. spildevandsforsyningsselskabets opgørelse af forureningsindholdet i det særligt forurenede spildevand der er afledt, herunder oplysning om på hvilken måde spildevandsforsyningsselskabet har foretaget opgørelsen, 3. spildevandsforsyningsselskabets opgørelse af udgifter, indtægter og sparede udgifter, 4. enhedspriser for salg af for eksempel el og varme samt for sparede udgifter til for eksempel køb af kulstof og 5. priser for organisk stof, totalkvælstof og totalfosfor. Reglernes ikrafttræden mv. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2014. Reglerne om fastsættelse, opgørelse og opkrævning af særbidrag og nærmere dokumentation herfor finder anvendelse fra 1. januar 2015. Det er endvidere angivet, at spildevandforsyningsselskaberne senest den 1. december 2014 skal sikre, at betalingsvedtægten i henhold til betalingsloven er i overensstemmelse med de nye regler om særbidrag. Spildevandsforsyningsselskaberne skal således senest 1. december 2014 sende betalingsvedtægt til godkendelse hos kommunalbestyrelsen, såfremt den aktuelle betalingsvedtægt kræver revidering henset til de nye regler i bekendtgørelsen. Betalingsvedtægten skal senest den 31. december 2014 være godkendt af kommunalbestyrelsen. Spildevandsforsyningsselskaberne skal således være opmærksomme på at foretage eventuelle fornødne tilpasninger af den gældende betalingsvedtægt mv. på baggrund af de nye regler om særbidrag. Herudover bør det forberedende arbejde i medfør af den nye bekendtgørelse være sat i værk, herunder f.eks. gennemgang af tilslutningstilladelser mv., dialog med kommunen i denne henseende samt kontakt til virksomheder, der måtte være omfattet af bekendtgørelsens regler. Kasper Martin Advokat Dir. tlf.: 33 34 08 43 Mobil: 51 43 49 35 E-mail: kma@lett.dk Miljøministeriet har den 25. september sendt udkast til forslag til ændring af betalingsloven, miljøbeskyttelsesloven og vandsektorloven i høring. Lovforslaget har til formål at sikre, at forbedret spildevandshåndtering faktisk gennemføres for de ejendomme, hvor kommunen har fundet det nødvendigt at give påbud herom, og at de ejendomsejere, som ikke er i stand til økonomisk at efterkomme påbuddet, undgår straffesager. Endvidere har lovforslaget til formål, at sikre en mere effektiv miljøbeskyttelse ved at give spildevandsforsyningsselskaberne hjemmel til at tilbyde ejendomsejere, som er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets spildevandsforsyningsanlæg, at drive og vedligeholde ejendommenes spildevandsanlæg mod betaling. Lovforslaget består således af to hovedelementer: 1. Visse ejendomsejere gives mulighed for at indgå en afdragsordning med betaling af omkostningerne til at gennemføre et af kommunen udstedt påbud om forbedret spildevandshåndtering 2. Spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne tilbyde at drive og vedligeholde ejendomsejeres eksisterende spildevandsanlæg mod betaling ved en form for abonnementsordning Lovforslagets detailregulering skal primært ske i bekendtgørelsesform, som på nuværende tidspunkt alene foreligger i foreløbigt udkast. Selve lovforslaget forventes fremsat i Folketinget her i 2014, med forventet ikrafttrædelse 1. februar 2015. 1. Henstandsordning og afdragsordning 1.1. Gældende ret Ifølge miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4 og 30, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om tilslutningspligt og påbud om forbedret spildevandsrensning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Efter gældende ret kan kommunen kun forlænge fristen til at efterkomme påbuddet, hvis ejendomsejeren har udøvet en aktiv indsats for at opfylde forpligtelsen og ikke selv er årsag til forsinkelsen. Manglende betalingsevne hos ejendomsejeren kan på nuværende tidspunkt således ikke danne grundlag for, at gennemførelsen af påbuddet udskydes, selvom der ifølge betalingslovens 4 kan gives henstand med betaling af tilslutningsbidrag. 1.2 Forslagets indhold For ejendomsejere, som opfylder nærmere fastsatte betingelser, kan der i medfør af lovforslaget ikke fastsættes en frist for gennemførelse af påbud om tilslutningspligt eller påbud om forbedret spildevandsrensning på under 3 år. De pågældende ejendomsejere kan dermed opnå henstand med betaling af omkostningerne til gennemførelse af et udstedt påbud i minimum 3 år. Ved enighed mellem kommunalbestyrelsen og ejendomsejeren er det muligt at gå direkte til afdragsordningen, jf. nedenfor. Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at træffe afgørelse om, hvorvidt ejendomsejeren efter ansøgning skal tilbydes etablering af de nødvendige spildevandsanlæg på ejendommen til opfyldelse af et udstedt påbud herom, samt en afdragsordning i forhold til betaling af tilslutningsbidrag og/ eller omkostningerne ved etableringen af de nødvendige spildevandsanlæg på ejendommen. Der kan dog ikke fremsættes tilbud om etablering af nødvendigt spildevandsanlæg og afdragsordning til ejendomsejere, som har modtaget påbud om separat kloakering. Ansøgning om en afdragsordning skal indgives til kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen imødekommer ansøgningen inden udløbet af den i påbuddet fastsatte frist, er spildevandsforsyningsselskabet på ejendomsejerens anmodning forpligtet til at fremsende tilbud om en afdragsordning. Muligheden for at tilbyde en afdragsordning gælder også i tilfælde af kontraktligt medlemsskab, jf. betalingslovens 7 a. 8
Udkast til nye regler om afdragsordning mv. ved påbud om Udkast til nye regler om afdragsordning mv. ved påbud om De nærmere rammer for afdragsordningens indhold vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform, som for nuværende alene foreligger i foreløbigt udkast. 1.3. Krav til afdragsordning Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er afdragsordningen tiltænkt ejendomsejere, som er særligt økonomisk trængte. Ejendomsejere, som efter de gældende regler selv kan finansiere omkostningerne i forbindelse med gennemførelse af udstedt påbud, vil derfor ikke kunne modtage tilbud om afdragsordning. Der lægges op til, at en ejendomsejer mod dokumentation i form af seneste årsopgørelse for, at den samlede årlige hustandsindkomst er på under kr. 300.000 (med tillæg af kr. 39.300 for op til 4 hjemmeboende børn), er berettiget til at modtage tilbud om afdragsordning. Afdragsordningen vil løbe over 20 år, men restgælden skal til enhver tid kunne indfries fuldt ud af ejendomsejeren, og spildevandsforsyningsselskabet er endvidere forpligtet til at acceptere ekstraordinære afdrag, dog ikke ekstraordinære afdrag under kr. 1.000. Til sikkerhed for spildevandsforsyningsselskabets krav på afdrag tinglyses et skadesløsbrev på ejendommen. 1.4. Spildevandsforsyningsselskabets finansiering af afdragsordning Omkostningerne ved afdragsordningen, som alene kan henføres til den enkelte ejendomsejer, skal i første omgang søges dækket af afdragene fra alle ejendomsejere omfattet af spildevandsforsyningsselskabets samlede afdragsordninger. Hovedstolen vil bestå af anlægsudgifterne til etablering af de nødvendige anlæg, samt i tilfælde af påbud om tilslutningspligt, af tilslutningsbidraget, samt et risikotillæg, administrationsomkostninger og renter. Den foreslåede afdragsordning skal hvile-i-sig-selv og være regnskabsmæssig adskilt fra spildevandsforsyningsselskabets øvrige aktiviteter. Såfremt afdragsordningen over tid medfører et tab for spildevandsforsyningsselskabet, som følge af at manglende betalinger ikke kan dækkes fuldt ud af de betalte afdrag, foreslås det, at tabet kan dækkes over de almindelige spildevandstakster. Et eventuelt samlet tab på afdragsordningen, vil altså i sidste ende blive væltet over på spildevandsforsyningsselskabets øvrige kunder. Herudover foreslås vandsektorloven ændret, så spildevandsforsyningsselskaberne kan optage lån med kommunegaranti til at finansiere etableringen af de nødvendige spildevandsanlæg til gennemførelse af udstedte påbud om forbedret spildevandsrensning, som først forventes endeligt indfriet ved afdragsordningens udløb. 2. Abonnementsordning I medfør af lovforslaget vil spildevandsforsyningsselskaberne endvidere kunne tilbyde alle ejendomsejere, som er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg, at varetage driften og vedligeholdelsen af ejendomsejerens spildevandsanlæg mod betaling. Der er alene tale om tilbud om en serviceordning, og ejendomsretten til ejendommens spildevandsanlæg er stadig ejendomsejerens. Formålet med ordningen er at sikre en mere hensigtsmæssig drift og vedligeholdelse af stikledninger gennem spildevandsforsyningsselskabernes mere fagspecifikke viden om behov for vedligeholdelse og udskiftning mv., som i sidste ende er til gavn for en mere effektiv miljøbeskyttelse, så flere fejl, ledningsbrud samt problemer med skadedyr forebygges. Potentielt vil abonnementsordningen kunne omfatte alle stikledninger i spildevandsforsyningsselskabets opland, herunder separatkloakeringer, som er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg, og ikke blot stikledninger udført efter påbud om kloakering i det åbne land. Det er op til det enkelte spildevandsforsyningsselskab at beslutte, om man ønsker at etablere en abonnementsordning. En etableret abonnementsordning skal hvile-i-sigselv og omkostningerne forbundet med ordningen må således ikke overvæltes på de almindelige vandafledningsbidrag mv. Spildevandsforsyningsselskabet er i forbindelse med etableringen af en abonnementsordning forpligtet til at konkurrenceudsætte selve ordningen. 3. Overgangsordning Som omtalt ovenfor forventes lovforslaget at træde i kraft den 1. februar 2015, og loven vil som udgangspunkt finde anvendelse på verserende sager, hvori der vil blive udstedt påbud om tilslutningspligt og påbud om forbedret spildevandsrensning, samt verserende tilsynssager hvori der vil blive truffet afgørelse om håndhævelse af udstedte påbud om tilslutningspligt og påbud om forbedret spildevandsrensning. Lovforslagets regler vil dog ikke finde anvendelse på sager, der allerede er overgivet til strafforfølgning. Martin Son Madsen Advokatfuldmægtig Dir. tlf.: 33 34 08 47 Mobil: 51 50 93 12 E-mail: msm@lett.dk 10 11
LETT Advokatpartnerselskab København Aarhus lett.dk CVR 35 20 93 52