Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2:

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Tabelrapport

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, 4. 2000 Frederiksberg C Danmark (+45) 33 69 13 69 office@oxfordresearch.dk www.oxfordresearch.dk 1

Indhold TABELRAPPORTER 2 1. TABELRAPPORT DANMARK 4 2. TABELRAPPORT FINLAND 10 3. TABELRAPPORT ISLAND 16 4. TABELRAPPORT NORGE 22 5. TABELRAPPORT SVERIGE 28 6. KRYDSTABELLER OG REGRESSIONSANALYSE 32

1 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder

Tabelrapporter Denne rapport indeholder oversigt over resultaterne fra den kvantitative undersøgelse. Formålet med den kvantitative undersøgelse har været systematisk at afdække, hvordan der arbejdes med ligestillingsvurdering i samtlige ministerier i de fem nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige). Herunder ministeriernes konkrete politikker, målsætninger, handlinger og resultater. Den kvantitative undersøgelsespopulation har således været samtlige ministerier i de involverede nordiske lande for at sikre et bredt indblik i departementernes arbejde og vurdering af resultater og effekter af dette arbejde på tværs af ressortområder og nordiske lande. De danske ministerier havde i perioden umiddelbart inden iværksættelsen af kortlægningens spørgeskemaundersøgelse udarbejdet ligestillingsredegørelsen for 2013. Det blev derfor besluttet, for at belaste de danske ministerier mindst muligt samt for at sikre en høj svar procent, at spørgeskemaet blev udviklet med udgangspunkt i de danske ligestillingsredegørelser, som indberettes hvert andet år. De data er derfor indsamlet via redegørelserne fra 2013, mens data fra de øvrige lande er indsamlet via spørgeskemaundersøgelsen, som blev lanceret den 17. december 2013 og afsluttet 19.april 2014. Spørgeskemaet omhandler ligestillingsvurdering af kerneydelserne, da dette er kortlægningens primære fokus. I forbindelse med den kvantitative dataindsamling er spørgeskemaet oversat til de forskellige sprog af medarbejdere på Oxford Researchs nordiske kontorer. Spørgerammen er udformet ud fra de danske ligestillingsredegørelser. Der er desuden taget hensyn til den specifikke nationale kontekst, hvilket gør, at spørgeskemaet til hvert land adskiller sig en smule fra hinanden I denne tabelrapport fremgår først, hvilke ministerier, der for hvert land har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Efterfølgende præsenteres frekvenstabeller for alle spørgsmål, der er stillet i spørgeskemaet vedrørende ligestillingsvurdering af kerneydelserne.

1. Tabelrapport Danmark Deltagende ministerier: Beskæftigelsesministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Justitsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Skatteministeriet Social- og Integrationsministeriet Statsministeriet Transportministeriet Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Tabel 1 Har I en politik for køns ligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har en politik 8 40 % Ja, vi har en politik på udvalgte områder 2 10 % Nej, vi har ikke en politik 10 50 % 20 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 2 Har I målsætninger for køns ligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har målsætninger 10 52,6 % Ja, vi har målsætninger på udvalgte områder 4 21,1 % Nej, vi har ikke målsætninger 5 26,3 % 19 100 % Tabel 3 Vi indtænker kønsperspektivet i vores kerneydelser, når vi udarbejder evalueringer, brugerundersøgelser og lignende på departementets fagområde. På den måde identificeres særlige forhold, som gør sig gældende for henholdsvis mænd og kvinder Slet ikke (Vi indtænker ikke kønsperspektivet, når der udarbejdes evalueringer..) 2 13,3 % I nogen grad 7 46,7 % I høj grad 3 20 % I meget høj grad (Det er fast procedure at indtænke kønsperspektivet i vores kerneydelser ifm. evalueringer) 3 20 % 15 100 % Tabel 4 Vi bruger kønsopdelte data på relevante områder. På den måde identificeres fx målgruppens fordeling af mænd og kvinder, drenge og piger indenfor et givent felt. I lille grad 1 5,3 % I nogen grad 8 42,1 % I høj grad 8 42,1 % I meget høj grad (Det er fast procedure at bruge kønsopdelte data på de relevante områder) 2 10,5 % 19 100 % 5

Tabel 5 Vi giver medarbejdere og ledere indsigt i og viden om at ligestillingsvurdere kerneydelser fx ved at have nedskrevne procedurer og værktøjer eller ved at tilbyde temadage og kurser herom Slet ikke (Vi giver ikke medarbejdere og ledere viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser) 3 15,8 % I nogen grad 11 57,9 % I høj grad 3 15,8 % I meget høj grad (Vi sikrer os altid at medarbejdere og ledere har viden til at kunne ligestillingsvurdere kerneydelser) 2 10,5 % 19 100 % Tabel 6 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i vores evaluering af kommunikationsmateriale fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer, så indhold og form når hele den ønskede målgruppe. Sjældent 5 26,3 % Af og til 4 21,1 % Ofte 7 36,8 % Altid (Der er retningslinjer for ligestillingsvurdering af kommunikationsindsatser, som efterleves) 3 15,8 % 19 100 % Tabel 7 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering), når der fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde, fx i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og udmøntning af puljer Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores aktivitetsbudgetter mm.) 7 36,8 % Sjældent 3 15,8 % Af og til 5 26,3 % Ofte 2 10,5 % Altid (Der er retningslinjer for ligestillingsvurdering af aktivitetsbudgetter mv. som efterleves) 2 10,5 % 19 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 8 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i forbindelse med andre faglige initiativer, så tilrettelæggelse og udmøntning tager højde for køns aspektet. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke initiativer indenfor vores kerneydelser) 3 20 % Sjældent 2 13,3 % Af og til 4 26,7 % Ofte 3 20 % Altid (Der er retningslinjer for ligestillingsvurdering af initiativer indenfor vores kerneydelser som efterleves) 3 20 % 15 100 % Tabel 9 Vi sætter fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag som led i fx interne introkurser, lovteknikkurser, lovprocesguide mv. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores kommunikationsindsatser) 1 5,9 % Af og til 5 29,4 % Ofte 3 17,6 % Altid (Der er retningslinjer for ligestillingsvurdering af kommunikationsindsatser) 8 47,1 % 17 100 % 7

Tabel 10 Hvilke effekter forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Ingen effekter 2 10 % Mere målrettede og borgernære kerneydelser 8 40 % Større brugertilfredshed 3 15 % Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne 11 55 % Øget innovation 1 5 % Øget effektivitet/produktivitet 1 5 % Et bedre oplyst beslutningsgrundlag 10 50 % Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne 11 55 % Andet 2 10 % 49 245 % Tabel 11 I hvilken grad har I generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? Slet ikke (Vi har ikke oplevet synlige resultater af vores indsats) 2 11,1 % I lille grad 4 22,2 % I nogen grad 6 33,3 % I høj grad 6 33,3 % 18 100 %

2. Tabelrapport Finland Deltagende ministerier: Ministry of Defence Ministry of Education and Culture Ministry of Employment and the Economy Ministry of Foreign Affairs Ministry of Justice Ministry of Social Affairs and Health Ministry of the Environment Ministry of the Interior Ministry of Transport and Communications Tabel 1 Har I en politik for køns ligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser Ja, vi har en politik 7 77,8 % Ja, vi har en politik på udvalgte områder 2 22,2 % 9 100 % Tabel 2 Har I målsætninger for køns ligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har målsætninger 5 55,6 % Ja, vi har målsætninger på udvalgte områder 3 33,3 % Nej, vi har ikke målsætninger 1 11,1 % 9 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 3 Vi indtænker køns perspektivet i vores kerneydelser, når vi udarbejder evalueringer, brugerundersøgelser og lignende på departementets fagområde. På den måde identificeres særlige forhold, som gør sig gældende for henholdsvis mænd og kvinder I lille grad 2 22,2 % I nogen grad 5 55,6 % I høj grad 1 11,1 % I meget høj grad (Det er fast procedure at indtænke kønsperspektivet i vores kerneydelser ifm. evalueringer) 1 11,1 % 9 100 % Tabel 4 Vi bruger kønsopdelte data på relevante områder. På den måde identificeres fx målgruppens fordeling af mænd og kvinder, drenge og piger indenfor et givent felt.. I lille grad 1 11,1 % I nogen grad 4 44,4 % I høj grad 3 33,3 % I meget høj grad (Det er fast procedure at bruge kønsopdelte data på de relevante områder) 1 11,1 % 9 100 % Tabel 5 Vi giver medarbejdere og ledere indsigt i og viden om at ligestillingsvurdere kerneydelser fx ved at have nedskrevne procedurer og værktøjer eller ved at tilbyde temadage og kurser herom. I nogen grad 7 77,8 % I høj grad 1 11,1 % I meget høj grad (Vi sikrer os altid at medarbejdere og ledere har viden til at kunne ligestillingsvurdere kerneydelser) 1 11,1 % 9 100 % 11

Tabel 6 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i vores evaluering af kommunikationsmateriale fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer, så indhold og form når hele den ønskede målgruppe. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores kommunikationsindsatser) 1 12,5 % Sjældent 4 50 % Af og til 3 37,5 % 8 100 % Tabel 7 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering), når der fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde, fx i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og udmøntning af puljer Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores aktivitetsbudgetter mm.) 1 12,5 % Sjældent 4 50 % Af og til 3 37,5 % 8 100 % Tabel 8 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i forbindelse med andre faglige initiativer, så tilrettelæggelse og udmøntning tager højde for køns aspektet. Sjældent 1 12,5 % Af og til 5 62,5 % Ofte 2 25 % 8 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 9 Vi sætter fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag som led i fx interne introkurser, lovteknikkurser, lovprocesguide mv. Sjældent 1 12,5 % Af og til 1 12,5 % Ofte 4 50 % Altid (Der er retningslinjer for ligestillingsvurdering af kommunikationsindsatser) 2 25 % 8 100 % Tabel 10 Hvilke effekter forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Ingen effekter 1 12,5 % Mere målrettede og borgernære kerneydelser 3 37,5 % Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne 4 50 % Øget innovation 1 12,5 % Øget effektivitet/produktivitet 1 12,5 % Et bedre oplyst beslutningsgrundlag 5 62,5 % Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne 6 75 % 21 262,5 % Tabel 11 I hvilken grad har I generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? Slet ikke (Vi har ikke oplevet synlige resultater af vores indsats) 1 12,5 % I lille grad 2 25 % I nogen grad 3 37,5 % I høj grad 2 25 % 8 100 % 13

Tabel 12 I hvilken grad har I generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? I lille grad 2 25 % I nogen grad 4 50 % I høj grad 2 25 % 8 100 %

3. Tabelrapport Island Deltagende ministerier: Ministry for the Environment and Natural Resources Ministry of Education, Science and Culture Ministry of Finance and Economic Affairs Ministry of Foreign Affairs Ministry of Industries and Innovation Ministry of the Interior Ministry of Welfare Tabel 1 Har I en politik for kønsligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har en politik 3 50 % Ja, vi har en politik på udvalgte områder 2 33,3 % Nej, vi har ikke en politik 1 16,7 % 6 100 % Tabel 2 Har I målsætninger for køns ligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har målsætninger 2 33,3 % Ja, vi har målsætninger på udvalgte områder 3 50 % Nej, vi har ikke målsætninger 1 16,7 % 6 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 3 Vi indtænker kønsperspektivet i vores kerneydelser, når vi udarbejder evalueringer, brugerundersøgelser og lignende på departementets fagområde. På den måde identificeres særlige forhold, som gør sig gældende for henholdsvis mænd og kvinder I lille grad 2 33,3 % I nogen grad 2 33,3 % I høj grad 1 16,7 & I meget høj grad (Det er fast procedure at indtænke kønsperspektivet i vores kerneydelser ifm. evalueringer) 1 16,7 % 6 100 % Tabel 4 Vi bruger kønsopdelte data på relevante områder. På den måde identificeres fx målgruppens fordeling af mænd og kvinder, drenge og piger indenfor et givent felt. Slet ikke (Vi bruger ikke kønsopdelte data på relevante områder) 1 16,7 % I lille grad 1 16,7 % I nogen grad 1 16,7 % I høj grad 1 16,7 % I meget høj grad (Det er fast procedure at bruge kønsopdelte data på de relevante områder) 2 33,3 % 6 100 % 17

Tabel 5 Vi giver medarbejdere og ledere indsigt i og viden om at ligestillingsvurdere kerneydelser fx ved at have nedskrevne procedurer og værktøjer eller ved at tilbyde temadage og kurser herom I lille grad 1 16,7 % I nogen grad 3 50 % I høj grad 1 16,7 % I meget høj grad (Vi sikrer os altid at medarbejdere og ledere har viden til at kunne ligestillingsvurdere kerneydelser) 1 16,7 % 6 100 % Tabel 6 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i vores evaluering af kommunikationsmateriale fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer, så indhold og form når hele den ønskede målgruppe Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores kommunikationsindsatser) 1 16,7 % Sjældent 1 16,7 % Af og til 1 16,7 % Ofte 3 50 % 6 100 % Tabel 7 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering), når der fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde, fx i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og udmøntning af puljer. Sjældent 1 16,7 % Af og til 1 16,7 % Ofte 3 50 % Altid (Der er retningslinjer for ligestillingsvurdering af aktivitetsbudgetter mv. som efterleves) 1 16,7 % 6 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 8 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i forbindelse med andre faglige initiativer, så tilrettelæggelse og udmøntning tager højde for kønsaspektet Sjældent 2 33,3 % Af og til 2 33,3 % Ofte 2 33,3 % 6 100 % Tabel 9 Vi sætter fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag som led i fx interne introkurser, lovteknikkurser, lovprocesguide mv. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores kommunikationsindsatser) 1 16,7 % Sjældent 2 33,3 % Af og til 1 16,7 % Ofte 1 16,7 % Altid (Der er retningslinjer for ligestillingsvurdering af kommunikationsindsatser) 1 16,7 % 6 100 % Tabel 10 Har departementet givet dispensationer efter ligestillingsloven og ligebehandlingsloven i perioden 1. september 2011 til 31. august 2013? Ja 3 50 % Nej 3 50 % 6 100 % 19

Tabel 11 Hvilke effekter forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Mere målrettede og borgernære kerneydelser 3 50 % Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne 1 16,7 % Øget innovation 1 16,7 % Øget effektivitet/produktivitet 3 50 % Et bedre oplyst beslutningsgrundlag 4 66,7 % Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne 5 83,3 % 17 283,3 % Tabel 12 I hvilken grad har du/i generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? I lille grad 1 16,7 % I nogen grad 3 50 % I høj grad 1 16,7 % I meget høj grad (Vi har set betydelige ændringer som følge af vores indsats) 1 16,7 % 6 100 %

4. Tabelrapport Norge Deltagende ministerier: Arbeids- og sosialdepartementet Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet Fiskeri- og kystdepartementet Forsvarsdepartementet Helse- og omsorgsdepartementet Justis- og beredskapsdepartementet Klima- og miljødepartementet Kommunal- og moderniseringsdepartementet Kunnskapsdepartementet Nærings- og fiskeridepartementet Olje- og energidepartementet Utenriksdepartementet Tabel 1 Har I en politik for kønsligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har en politik 6 50,0 % Ja, vi har en politik på udvalgte områder 5 41,7 % Nej, vi har ikke en politik 1 8,3 % 12 100 % Tabel 2 Har I målsætninger for kønsligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har målsætninger 5 45,5 % Ja, vi har målsætninger på udvalgte områder 4 36,4 % Nej, vi har ikke målsætninger 2 18,2 % 11 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 3 Vi indtænker kønsperspektivet i vores kerneydelser, når vi udarbejder evalueringer, brugerundersøgelser og lignende på departementsfagområde. På den måde identificeres særlige forhold, som gør sig gældende for henholdsvis mænd og kvinder I lille grad 2 18,2 % I nogen grad 7 63,6 % I høj grad 2 18,2 % 11 100 % Tabel 4 Vi bruger kønsopdelte data på relevante områder. På den måde identificeres fx målgruppens fordeling af mænd og kvinder, drenge og piger indenfor et givent felt. I nogen grad 6 54,5 % I høj grad 3 27,3 % I meget høj grad (Det er fast procedure at bruge kønsopdelte data på de relevante områder) 2 18,2 % 11 100 % Tabel 5 Vi giver medarbejdere og ledere indsigt i og viden om at ligestillingsvurdere kerneydelser fx ved at have nedskrevne procedurer og værktøjer eller ved at tilbyde temadage og kurser herom Slet ikke (Vi giver ikke medarbejdere og ledere viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser) 1 9,1 % I lille grad 4 36,4 % I nogen grad 6 54,5 % 11 100 % 23

Tabel 6 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i vores evaluering af kommunikationsmateriale fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer, så indhold og form når hele den ønskede målgruppe. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores kommunikationsindsatser) 1 9,1 % Af og til 9 81,8 % Ofte 1 9,1 % 11 100 % Tabel 7 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering), når der fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde, fx i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og udmøntning af puljer Sjældent 2 18,2 % Af og til 8 72,7 % Ofte 1 9,1 % 11 100 % Tabel 8 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i forbindelse med andre faglige initiativer, så tilrettelæggelse og udmøntning tager højde for kønsaspektet. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke initiativer indenfor vores kerneydelser) 1 9,1 % Sjældent 2 18,2 % Af og til 8 72,7 % 11 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 9 Vi sætter fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag som led i fx interne introkurser, lovteknikkurser, lovprocesguide mv. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores kommunikationsindsatser) 3 27,3 % Sjældent 3 27,3 % Af og til 2 18,2 % Ofte 1 9,1 % Altid (Der er retningslinjer for ligestillingsvurdering af kommunikationsindsatser) 2 18,2 % 11 100 % Tabel 10 Hvilke effekter forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Mere målrettede og borgernære kerneydelser 2 0 % Større brugertilfredshed 1 9 % Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne 2 18 % Øget innovation 3 27 % Øget effektivitet/produktivitet 2 18 % Et bedre oplyst beslutningsgrundlag 2 18 % Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne 10 91 % 22 182 % 25

Tabel 11 I hvilken grad har I generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? I lille grad 2 18,2 % I nogen grad 8 72,7 % I høj grad 1 9,1 % 11 100 %

5. Tabelrapport Sverige Deltagende ministerier: Ministry for Rural Affairs Ministry of Culture Ministry of Defence Ministry of Education and Research Ministry of Employment Ministry of Health and Social Affairs Ministry of Justice Ministry of the Environment Tabel 1 Har I en politik for kønsligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har en politik 5 62,5 % Ja, vi har en politik på udvalgte områder 1 12,5 % Nej, vi har ikke en politik 2 25 % 8 100 % Tabel 2 Har I målsætninger for køns ligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har målsætninger 4 50 % Ja, vi har målsætninger på udvalgte områder 2 25 % Nej, vi har ikke målsætninger 2 25 % 8 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 3 Vi indtænker kønsperspektivet i vores kerneydelser, når vi udarbejder evalueringer, brugerundersøgelser og lignende på departementets fagområde. På den måde identificeres særlige forhold, som gør sig gældende for henholdsvis mænd og kvinder I lille grad 1 14,3 % I nogen grad 3 42,9 % I høj grad 2 28,6 % I meget høj grad (Det er fast procedure at indtænke kønsperspektivet i vores kerneydelser ifm. evalueringer) 1 14,3 % 7 100 % Tabel 4 Vi bruger kønsopdelte data på relevante områder. På den måde identificeres fx målgruppens fordeling af mænd og kvinder, drenge og piger indenfor et givent felt. Slet ikke (Vi bruger ikke kønsopdelte data på relevante områder) 1 14,3 % I nogen grad 1 14,3 % I høj grad 4 57,1 % I meget høj grad (Det er fast procedure at bruge kønsopdelte data på de relevante områder) 1 14,3 % 7 100 % Tabel 5 Vi giver medarbejdere og ledere indsigt i og viden om at ligestillingsvurdere kerneydelser fx ved at have nedskrevne procedurer og værktøjer eller ved at tilbyde temadage og kurser herom I nogen grad 5 71,4 % I høj grad 1 14,3 % I meget høj grad (Vi sikrer os altid at medarbejdere og ledere har viden til at kunne ligestillingsvurdere kerneydelser) 1 14,3 % 7 100 % 29

Tabel 6 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i vores evaluering af kommunikationsmateriale fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer, så indhold og form når hele den ønskede målgruppe. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores kommunikationsindsatser) 1 14,3 % Sjældent 2 28,6 % Af og til 2 28,6 % Ofte 2 28,6 % 7 100 % Tabel 7 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering), når der fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde, fx i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsbudgetter, fordeling af tilskud og udmøntning af puljer. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores aktivitetsbudgetter mm.) 1 14,3 % Sjældent 2 28,6 % Af og til 3 42,9 % Ofte 1 14,3 % 7 100 % Tabel 8 Vi medtager overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i forbindelse med andre faglige initiativer, så tilrettelæggelse og udmøntning tager højde for køns aspektet Sjældent 1 14,3 % Af og til 3 42,9 % Ofte 3 42,9 % 7 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 9 Vi sætter fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag som led i fx interne introkurser, lovteknikkurser, lovprocesguide mv. Aldrig (Vi ligestillingsvurderer ikke vores kommunikationsindsatser) 1 14,3 % Af og til 3 42,9 % Ofte 2 28,6 % Altid (Der er retningslinjer for ligestillingsvurdering af kommunikationsindsatser) 1 14,3 % 7 100 % Tabel 10 Hvilke effekter forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Mere målrettede og borgernære kerneydelser 1 9,1 % Øget innovation 1 16,7 % Øget effektivitet/produktivitet 1 16,7 % Et bedre oplyst beslutningsgrundlag 3 50 % Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne 4 66,7 % Andet 1 16,7 % 11 183,3 % Tabel 11 I hvilken grad har du/i generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? Slet ikke 1 16,7 % I nogen grad 5 83,3 % 6 100 % 31

6. Krydstabeller og regressionsanalyse Tabel 1 Politik og målsætninger Har I en politik for kønsligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Kilde: Oxford Research 2014 Sammenhængen er signifikant. Har I målsætninger for kønsligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Ja, vi har målsætninger Ja, vi har en politik 29 78 % Nej, vi har ikke en 2 politik 13 % 31 59 % Nej, vi har ikke målsætninger 8 22 % 14 88 % 22 42 % 37 100 % 16 100 % 53 100 % Tabel 2 Politik og resultater Har I en politik for kønsligestilling for jeres ressortområde/kerneydelser? Kilde: Oxford Research 2014 Sammenhængen er signifikant. I hvilken grad har I generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? I meget høj grad/ I høj grad/ I nogen grad Ja, vi har en politik 13 39 % Nej, vi har ikke en 13 politik 81 % 26 53 % I lille grad/ Slet ikke 20 61 % 3 19 % 23 47 % 33 100 % 16 100 % 49 100 %

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Tabel 3 Kønsopdelt data og resultater Vi bruger kønsopdelt data på relevante områder. På den måde identificeres fx målgruppens fordeling af mænd og kvinder, drenge og piger inden for et givent felt Kilde: Oxford Research 2014 Sammenhængen er signifikant. I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad/ I lille grad/ Slet ikke I hvilken grad har I generelt set opnået resultater med ligestillingsvurdering af jeres initiativer? I meget høj grad/ I høj grad/ I nogen grad 22 67 % 4 25 % 26 53 % I lille grad/ Slet ikke 11 33 % 12 75 % 23 47 % 33 100 % 16 100 % 49 100 % Tabel 4 Regressionsanalyse Positiv (Ja; I meget høj grad/ I høj grad / I nogen grad) Negativt (Nej, I nogen grad/ I lille grad/ Slet ikke) Sammenhæng Signifikant Politik 38 69 % Politik målsætninger 29 53 % Politik målsætninger resultater 10 18 % Politik målsætninger resultater kønsopdelt data 9 16 % 17 31 % 17 32 % 9 16 % 6 11 % 55 100 % 46 84 % 19 34 % 15 27 % * * Politik målsætninger kønsopdelt data 17 30 % 12 21 % 28 52 % Målsætninger 31 58 % Målsætninger resultater 11 19 % Målsætninger resultater kønsopdelt data 9 17 % 22 42 % 15 27 % 7 13 % 53 100 % 25 46 % 17 30 % * Kilde: Oxford Research 2014 33

Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand 103 93 Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde Danmark Norge Sverige 00100 Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel: (+45) 3369 1369 Tel: (+47) 4000 5793 Tel: (+46) 08 240 700 www.oxfordresearch.fi www.oxfordresearch.eu office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu 35