AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Business and Social Sciences E 2016 Juridisk kandidateksamen Ordning: Del/delprøve/fase: Kandidatuddannelsen Fag: Skatteret I Opgavetype: Skriftlig opgave Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 5 Eksamensdag: Tirsdag den 10. januar 2017 kl. 9.00-14.00 Eksamenslokaler: Tilladte medbragte hjælpemidler: Alle herunder batteridrevet pc som opslagsværk og internetadgang Materiale der udleveres til eksaminanden: Intet ud over opgaveteksten
2 Opgave 1 Asger Amstrup havde gennem de seneste 4 år været ansat som journalist på erhvervsredaktionen på den populistiske og grænsesøgende formiddagsavis, Express, der blev udgivet af Express A/S. Som løn herfor havde han i årene 2012-2015 oppebåret hhv. kr. 400.000, kr. 425.000, kr. 450.000 og kr. 475.000. Som en del af ansættelsesaftalen havde Asger Amstrup i 2015 af sin arbejdsgiver fået betalt et abonnement på Børsen, så han kunne holde sig orienteret om de væsentligste erhvervsnyheder. Udgiften hertil androg kr. 4.500. Desuden havde han i 2015 vederlagsfrit fået leveret Express til sin privatadresse, og havde derved fået dækket sin hustands private behov for avishold. Udgiften til et årsabonnement på Express androg kr. 3.500. Hos Express A/S ledelse havde man besluttet sig for have fokus på de ansattes helbred, hvilket var baggrunden for, at samtlige ansatte i april måned 2015 var blevet tilbudt deltagelse i et rygeafvænningskursus. 20 ansatte havde gjort brug af tilbuddet, herunder Asger Amstrup. Udgiften hertil, der androg kr. 2.000 pr. medarbejder, i alt kr. 40.000, blev afholdt af Express A/S. Bent Børgesen, der var ansat som sportsredaktør på Express, havde kvittet cigaretterne for år tilbage. Til gengæld havde han et åbenlyst alkoholproblem, hvilket en erklæring fra Bent Børgesens læge dokumenterede. Da Bent Børgesen var svær at undvære, havde ledelsen i Express A/S, der ikke i øvrigt havde nogen alkoholpolitik, besluttet sig for at komme Bent Børgesen til undsætning og havde ydet ham et rentefrit lån på kr. 70.000 til dækning af hans private udgifter til 8 ugers ophold på et behandlingshjem. Skulle lånet have været optaget i en bank, ville renteudgiften have andraget kr. 6.000. I august 2015 havde Asger Amstrup skrevet en artikel til Express om en større dansk erhvervsvirksomhed. I artiklen havde Asger Amstrup hængt virksomheden ud som skatteunddrager, hvilket havde foranlediget en straffesag mod Asger Amstrup med påstand om straf for uberettiget æreskrænkelse. Asger Amstrup blev ved dom afsagt af byretten i marts måned 2016 fundet skyldig, hvilket indebar, at Asger Amstrup ifaldt en torterstatning over for erhvervsvirksomheden på kr. 50.000, ligesom han skulle betale en bøde på kr. 15.000. Express A/S havde i april måned 2016 betalt den samlede udgift på kr. 65.000 og havde ikke efterfølgende rettet krav mod Asger Amstrup, da injuriesager efter ledelsens opfattelse udgjorde en indkalkuleret risiko henset til avisens pågående stil. Asger Amstrup havde gennem flere år arbejdet på en roman, og det var i oktober måned 2014 lykkedes ham at indgå en aftale med det århusianske Forlag Liber A/S om udgivelse. Asger Amstrup modtog ved indgåelsen af aftalen et forskud på royalty på kr. 50.000, der imidlertid skulle tilbagebetales til forlaget i det omfang, romanen ikke blev udgivet. Videre fremgik det af aftalen med forlaget, at Asger Amstrup på udgivelsestidspunktet havde krav på et royaltyvederlag svarende til, at halvdelen af bogens 1. oplag var solgt, ligesom der årligt blev beregnet en royalty på baggrund af antallet af solgte romaner opgjort i perioden 1. januar-31. december. Asger
3 Amstrups roman blev udgivet den 1. december 2015, og han modtog selvsamme dato en royaltybetaling på kr. 150.000. Spørgsmål 1.1: Der ønskes en begrundet redegørelse for, hvilke skattemæssige problemer det skitserede hændelsesforløb aktualiserer for henholdsvis Asger Amstrup, Bent Børgesen, Express A/S samt Liber A/S. Asger Amstrups roman blev revet væk i butikkerne, og allerede i juni måned 2016 udkom 2. oplag, der blev optrykt i et betydeligt større antal eksemplarer. Bogsuccessen havde givet Asger Amstrup mod på flere udgivelser. Den 28. juni 2016 opsagde han sin stilling hos Express A/S til fratrædelse den 30. september 2016 for at hellige sig sit forfatterskab fra en ny base på den spanske solkyst. Han udlejede derfor pr. 1. oktober 2016 sin ejerlejlighed uopsigeligt for en tre års periode til sin voksne datter, Cecilie Amstrup. Som vederlag herfor var det aftalt, at Cecilie betalte sin far kr. 5.000 månedligt, selvom markedslejen kunne fastsættes til kr. 6.400. I 2016 modtog han derfor kr. 15.000 i husleje. I perioden 1. oktober-30. november 2016 havde Asger Amstrup lejet sig ind på et hotel på den spanske solkyst, indtil han den 1. december flyttede ind i en penthouselejlighed i Marbella, som han pr. samme dato havde lejet. Asger Amstrups indbo var i oktober og november måned opmagasineret på et lager uden for Aarhus og blev den 1. december sendt til Spanien. I slutningen af oktober måned 2016 havde Asger Amstrup måttet afholde en udgift på kr. 10.000 til udskiftning af en defekt vaskemaskine, der i sin tid var anskaffet som ny, i sin danske ejerlejlighed. Den 15. november 2016 modtog Asger Amstrup kr. 10.000 fra sin tidligere arbejdsgiver, Express A/S, som vederlag for en artikel, som han på freelancebasis havde skrevet til avisen om den økonomiske krise i Spanien. Den 10. januar 2017 havde han desuden modtaget en royaltyafregning for perioden 1. januar 2016-31. december 2016 fra Liber A/S vedrørende romanen på kr. 500.000. Spørgsmål 1.2: Der ønskes en begrundet redegørelse for de skattemæssige problemer, som det skitserede hændelsesforløb aktualiserer for henholdsvis Asger Amstrup, Cecilie Amstrup, Express A/S samt Liber A/S.
4 Opgave 2 Heine Henz havde i 2013 bl.a. arvet samtlige anparter, nominelt 500.000 kr., i American Diner ApS efter sin fader. Ved dødsboudlægget som blev foretaget med fuld beskatning i dødsboet var anparterne værdiansat til kurs 80 svarende til en udlægsværdi på 400.000 kr. Selskabet drev en burgerrestaurant i Aarhus Midtby, og Heine Henz indtrådte som direktør i selskabet. Straks efter erhvervelsen af anparterne lod Heine Henz selskabet betale udgifterne på 15.000 kr. for en såkaldt studietur til New York, USA. Udgiften var fratrukket i American Diner ApS s selvangivelse for 2013, selvom hverken Heine Henz eller American Diner ApS kunne godtgøre studieformålet, ligesom der ikke var opbevaret bilag ud over udgifterne til flyrejse og hotelophold. Det var vanskeligt for Heine Henz at skabe en fornuftig økonomi i selskabet, og han måtte derfor foretage en kapitalforhøjelse. Anpartskapitalen i American Diner ApS blev herefter i 2014 forhøjet fra 500.000 kr. til 600.000 kr., således at Heine Henz tegnede den yderligere anpartskapital på nominelt 100.000 kr. til kurs 400 svarende til et kapitalindskud på 400.000 kr. American Diner ApS gav dog fortsat underskud, hvorfor Heine Henz så sig nødsaget til at afhænde samtlige anparter i selskabet på nominelt 600.000 kr. til Kresten Kold, der hidtil havde været ansat som kok i restauranten. Aftalen om overdragelse af anparterne blev indgået den 15. december 2014, således at anpartsoverdragelsen skulle effektueres pr. 1. februar 2015. Det var aftalt, at overdragelsessummen på anparterne skulle udgøre i alt 700.000 kr., der skulle berigtiges ved, at Heine Henz modtog 100.000 kr. kontant og overtog en sommerhusgrund, som Kresten Kold hidtil havde ejet. Sommerhusgrunden var endnu ikke vurderet efter reglerne om offentlig ejendomsvurdering i Vurderingsloven, men parterne var enedes om, at grunden skulle værdiansættes til en kontantværdi på 500.000 kr., selvom Kresten Kold 3 måneder forinden havde erhvervet grunden for et kontantbeløb på 550.000 kr. Herudover havde Heine Henz modtaget et gældsbrev med pant i de overdragne anparter med en pålydende værdi på 100.000 kr. og en kursværdi på 75.000 kr. Spørgsmål 2.1: Hvilke skatteretlige problemstillinger aktualiserer ovennævnte begivenhedsforløb for American Diner ApS og Heine Henz? Straks efter at Heine Heinz havde overtaget sommerhusgrunden, påbegyndte han i marts 2015 opførelsen af et sommerhus. Dette blev leveret af et typehusfirma som et delvist byg selvprojekt for et kontant vederlag af 600.000 kr., og således at Heine Henz selv skulle færdiggøre opførelsen. Heine Henz og hans hustru havde derfor i deres fritid færdiggjort sommerhuset og havde anskaffet materialer for samlet 110.000 kr. Såfremt Heine Henz i stedet havde ladet færdiggørelsen foretage af professionelle håndværkere, havde han måttet påregne en udgift på 150.000 kr. i arbejdsløn. Sommerhuset stod færdigt i august 2015, men ægteparret havde herefter alene benyttet sommerhuset til fritidsformål i 4-6 weekender.
5 I efteråret 2015 blev sommerhusejendommen offentligt vurderet efter Vurderingsloven til en samlet ejendomsværdi på 2.0 mio. kr. Det blev herunder angivet, at sommerhusejendommen havde et grundareal på 1.500 m 2, ligesom det var forudsat, at sommerhusejendommen var egnet til udstykning. Sommerhusbyggeriet havde slidt på forholdet mellem Heine Henz og hans hustru, hvorfor hustruen i sommeren 2016 havde krævet skilsmisse. Ved den efterfølgende samlivsophævelse var Heine Henz derfor flyttet ind i sommerhuset. I forbindelse med skilsmissen havde Heine Henz set sig nødsaget til at afstå sommerhuset. Han indgik derfor en aftale med sin broder, Dieter Henz, om, at broderen skulle erhverve sommerhuset for en kontant betaling på 1.8 mio. kr. På den aftalte overtagelsesdag den 1. oktober 2016 modtog Heine Henz derfor den aftalte overdragelsessum. Spørgsmål 2.2: Hvilke skatteretlige problemstillinger aktualiserer ovennævnte begivenhedsforløb for Heine Henz og Dieter Henz?