Velkommen til Solstrålen Vuggestuen i afdeling Regnbuen Hovedgaden 17, Hodsager Tlf.:

Relaterede dokumenter
Vi glæder os til at lege med dig! Velkommen. til vuggestuen i Eventyrhaven. Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Velkommen til Skildpadderne Vuggestuen i afdeling Puff Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Velkommen til Skildpadderne Vuggestuen i afdeling Puff Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Velkommen. til børnehaven i Regnbuen. Hovedgaden 17, Hodsager Tlf.:

Velkommen. til Troldebjerget. Vestergade 11 Aulum Tlf.:

Velkommen. til børnehaven i Puff. Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.

Velkommen. til børnehaven i Puff. Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Velkommen til. Vuggestueafdelingerne. Tlf:

Velkommen til vuggestuen i Solskin

H.C.Ørstedsvej Skive Tlf Vuggestueafd

Børnehuset Tommeliden Vuggestuen

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN LARVERNE SKOVHUSET

Velkommen til Brændgård

Velkommen til Lindetræet Vi glæder os til at modtage jer i Lindetræet

Velkommen til Egeknoppen

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Velkommen til Kernehuset

Velkommen til Lindetræet

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Vuggestue

Forældrefolder. Børnehuset Elisehaven. Børnehuset Elisehaven. Ranunkelvænget Odense SV Tlf Praktiske oplysninger til forældre

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Børnehave

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

Vi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen!

Velkommen til Vuggestuen Stjernestund

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer:

Rødlundvænget Harlev J. Tlf

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM

Velkommen til. Jernbanegade Hobro Tlf

Velkommen i børnehaven

Velkommen i Børneoasen Lind. Vuggestuen Koustrupgård Koustrup Allé 3

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkomstfolder. Mælkevejens vuggestue

INDHOLDSFORTEGNELSE. FORÆLDRESAMARBEJDE Forældresamarbejde. side 6 Forældresamtaler.. side 6 Sprogvurdering... side 6 Tavshedspligt...

Område Sundet: Solsikken Byder velkommen til og familie. Du skal starte på

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Velkommen i vuggestuen. Åbningstider i vuggestuen: Personalet, som primært er tilknyttet vuggestuen, hedder: Gitte, Sanne, Helle og Dorthe.

Vi vil godt se dig og dine forældre inden du starter i vuggestuen, så du kan se den stue du skal gå på, samt hilse på os alle sammen.

Velkommen til Område Øst afd. Børnehuset Heimdal Velkomstmappe

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Velkommen til Skæringhus. Skæring Hedevej Egå Telefon: Pædagogisk Leder: Annette Aude. Mail: anau aarhus.dk

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt:

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til. Børnehuset Himmelblå. Knus hinanden. Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet

Velkommen i Børnehuset Sjælsø

Velkommen til Rising Børnehus

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside: Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer:

Kære nye forældre i Børnehuset Skovtroldene

VELKOMSTFOLDER. Børnehuset Østre. Børnehuset Østre Danmarksgade Odense C Telefon:

STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF VUGGESTUEN TLF KONTORET TLF

VELKOMMEN TIL BØRN OG FORÆLDRE I

Børnehuset Tommeliden Vuggestuen Kontakt : Mogens : Vuggestuen : Mail : mbd@viborg.dk

Velkommen til Småfolket / Regnbuen. Regnbuens vuggestue. Kontakt Områdeleder Laila Hertel Günthel Mail: Telefon:

Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet

PRAKTISK PJECE ALSVEJ

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

VELKOMSTPJECE BØRNEHUSET ALSVEJ

Velkomstfolder. Vesterbjerggård Børnehave

Svanen. Velkomstfolder. Svanen. Ramsømaglevej 17D 4621 Gadstrup Tlf.: Hjemmeside:

Vuggestuen Bremdal Dagtilbud Bremdal Torv Struer Tlf

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Velkommen i. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer: Mail:

Børnehuset Freja Afdeling Frejas Have Himmelev Sognevej Roskilde Tlf. nr

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

Velkommen til Glyngøre Vuggestue

Velkommen til Mælkebøtten

Dagligdagen i Minihøj

Svanen. Velkomstfolder. Svanen. Ramsømaglevej 17D 4621 Gadstrup Tlf.: Hjemmeside:

Velkommen til vuggestuen i Børnehaven Sommerfugl.

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN

DesignBørnehuset SanseSlottet

Velkommen til. Børnehaven i D.I.I. Byleddet. Byleddet 22a, 8220 Brabrand. Telefon

Indhold. Praktiske oplysninger. Aflevering og afhentning. Dagens rytme. Her kan du læse om de praktiske oplysninger.

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

Velkommen til. Ulveskov Børnehave Gl. Landevej 68, Birkelse 9440 Aabybro Tlf:

Velkommen til vuggestuen

Velkommen i Hesselager Børnehus

Velkommen til Børnehuset Hyrdehøj!

Hvem er vi. En god start

Personale i Børnehaven Tryllefløjten

Rårup Børnehus - Stærekassen

Velkommen i Gittes dagpleje

MARKLEDETS BØRNEHAVE

Velkommen til Børnehuset Hjortholm

Velkommen til Børnehaven

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Fredensgård Den XXXXXXXX skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Velkommen til Børnehuset Oasen.

Transkript:

Velkommen til Solstrålen Vuggestuen i afdeling Regnbuen Hovedgaden 17, Hodsager Tlf.: 96 28 69 99

Velkommen! Med denne lille forældrepjece vil vi gerne byde jeres barn og jer velkommen i vuggestuen. Vi håber, at nedenstående informationer vil være med til at lette indkøringsperioden i vuggestuen for jeres barn og jer. Har I spørgsmål er I altid velkommen til at drøfte disse med personalet og ledelsen. I vuggestuen vægter vi en høj grad af omsorg og tryghed i en genkendelig hverdag. Vi laver mange spændende aktiviteter, der tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og børnenes udvikling. Vuggestuen har plads til 8 børn i alderen 0 år til 2,9 år. Som udgangspunkt flyttes barnet til en børnehaveplads pr. den 1. i den måned, hvor det bliver 2,9 år. I daglig tale kalder vi vuggestuegruppen Solstrålen. I huset (Regnbuen) er der desuden en børnehavegruppe, Stjerneskuddet. Regnbuen har også en fritidshjemsgruppe. Eventyrhaven består af tre institutioner: To af institutionerne ligger i Aulum og en i Hodsager I afd. Puff Grønsværen 5 Aulum, er der en vuggestuegruppe - Skildpadder og fire børnehavegrupper, der hedder Lykkeriddere, Kongebørn, Tryllespirer og Drageunger. I afd. Hobbitten Vestergade 11 Aulum er der en børnehavegruppe - Troldebjerget og 3 specialgrupper. Regnbuens åbningstid: Mandag - torsdag: 6.20-16.40 Fredag: 6.20-15.00 Indtil kl. 7.30 er børnene samlet i cafeen. Om eftermiddagen samles vuggestuebørnene med børnene i cafen fra kl. 16.00 (fredag kl. 14.00) Aflevering Sig tydelig farvel til jeres barn, så det er klar over, at I går. Når I har sagt farvel, er det vigtigt at I går, også selvom jeres barn begynder at græde. At sige farvel kan i perioder være svært, det kan derfor være en hjælp at gøre det forholdsvis kort. I skal vide, at der altid vil være en af os, der trøster jeres barn hvis det bliver ked af, at I går. I er velkommen til at ringe og høre hvordan jeres barn har det. Morgenmad Barnet kan spise morgenmad her sammen med de andre børn indtil kl. 7.30. Skal barnet

have andet end det Regnbuen serverer, så som grød skal i selv medbringe dette. Informationer På Mitbarn informeres om vigtige oplysninger, dagbog m.m. hver dag, så husk at se denne hver dag. På gangen ved vuggestuen hænger en tavle, hvorpå I ved aflevering skal notere tidspunktet, for forventet afhentningstidspunkt. Garderobe Barnet får sit eget garderoberum, hvor I kan hænge tøjet. At gå i institution, kræver en del udstyr afhængig af årstiden. Forår og efterår skal barnet have regntøj og gummistøvler/vinterstøvler med. Vi forventer at der er udetøj, så vi kan komme ud på legepladsen hver dag. I vinterperioden er det vigtigt med varm og praktisk flyverdragt, hue og luffer. På barnets garderobe er der en kasse, hvori der skal være skiftetøj. I kassen skal der helst være 1-2 sæt skiftetøj hver dag. Der skal være hjemmesko/sandaler til indendørs brug. Desuden skal der være tøj til at sove i. I skal selv medbringe: sutter, evt. nusseklud og mad Fødselsdage Fødselsdage fejrer vi med fødselsdagssang og flag. Forældre er velkomne til at være med og medbringe noget spiseligt. Det aftales altid mellem forældre og stuens pædagoger. Det

spiselige skal være sundt og vi henviser til vores kostpolitik og pædagogiske læreplaner. Indkøring At starte i vuggestue kan være en stor omvæltning for såvel jer forældre som for jeres barn, og vi anbefaler en stille og rolig opstart. Det kan derfor være en god ide, at I er der sammen med jeres barn nogle timer den første dag. Jeres barn kan have brug for, at dagene ikke er for lange i begyndelsen. Vi anbefaler en indkøringsperiode på minimum tre dage. Det er vores erfaring, at indkøringsperioden har stor betydning for, hvorledes barnet kommer til at trives i institutionen fremover. Mad i vuggestuen I vuggestuen skal I selv medbringe maden. Vi har en mikroovn, hvori maden evt. kan varmes. Medbring gerne maden i en skål, der kan tåle mikroovn. Skriv barnets navn på skålen/madpakken og læg det i køleskabet på stuen. Spisetider: Morgenmad: kl. 6.25-7.30 (i cafeen) Formiddagsmad: kl. 9.00 Middagsmad: kl. 10.45/11.00 Eftermiddagsmad: kl. 14.00 Der serveres vand til formiddag og eftermiddag samt mælk til middagsmaden. Vi anbefaler, at barnet har sundt og ernæringsrigtigt mad med i institutionen. Se også vores måltidspolitik. Søvn Søvn er en vigtig trivselsfaktor for et vuggestuebarn. Børn har meget individuelle behov for søvn, og vi respekterer derfor det enkelte barns søvnrytme. Det er forskelligt (og afhængig af alder), om barnet sover en eller to gange i løbet af dagen, og hvor længe det sover. I langt de fleste tilfælde er vuggestuebarnet selv i stand til at regulere sin søvn. Vi vækker derfor ikke barnet, når det sover middagssøvn. Vuggestuen har krybber og barnevogne

med sengetøj. Når jeres barn starter i vuggestuen, får det sin egen personlige krybbe/barnevogn og sengetøj. De ældste børn sover dog inde på en madras. Sutter Det lille barn har et medfødt suttebehov. Dette behov tilfredsstilles hos de fleste børn ved, at de bruger sut. I indkøringsperioden kan sutten være en god tryghed og trøst. Når barnet så er blevet tryg i vuggestuen, mener vi, at det godt kan få sine behov dækket ved kun at bruge sutten til søvn og i situationer, hvor det har behov for trøst. Leger barnet godt, er der ingen grund til, at det går rundt med sutten i munden. Dette kan endvidere hæmme den sproglige udvikling. I skal selv medbringe sut samt sørge for at disse udskiftes og skoldes. Smitsomme sygdomme I daginstitutioner forekommer der indimellem mere smitsomme sygdomme. Det kan f.eks. være børnesygdomme og lus, hvilket I bliver orienteret om via Mitbarn. Sygdom Når jeres barn starter i vuggestue, kan det ikke undgås, at der vil være perioder med sygdom. Da barnets 1. og 2. sygedag samt omsorgsdage ikke altid er nok, opfordres I til at overveje andre pasningsmuligheder, som f.eks. familie, venner eller naboer. Et sygt barn kræver ekstra omsorg, hvilket vi ikke er i stand til at give. Desuden handler det også om at undgå smitte af de andre børn. Barnet skal kunne deltage i vuggestuens normale hverdag, herunder også udendørs ophold. Personalet Catrine Jensen Lone Jensen Gritt Andersen Pædagog Pædagog- Pædagogmedhjælper medhjælper

I vuggestuen laver vi mange ting

Barnets historie Når barnet starter i vuggestuen ønsker vi, at I laver en A4 collage med billeder af barnets nære familie, hus, evt. kæledyr husk at skrive navn og tilhørsforhold under eller bag på billederne (se skabelon i vuggestuen). Personalet vil laminere collagen til et lille opslag på væggen, så børnene her kan se på hinandens billeder. Vi bruger billederne til at tale med børnene om deres familie; det kan også skabe tryghed for barnet at se de nære voksne. Derudover taler børnene om hinandens familie via billederne. Billederne har stor betydning for børnene og kan skabe sammenhæng mellem hjem og institution. Forældresamarbejde En stor del af samarbejdet mellem jer som forældre og os foregår når dit barn afleveres eller hentes i vuggestuen. Det er her vi skal udveksle erfaringer og beskeder omkring barnets dag. Hvis der er sket noget specielt i hjemmet, f.eks. sygdom i familien, mor eller far har fået nye arbejdstider, jeres barn har måske sovet dårligt eller lignende, noget som kan påvirke jeres barns dag i vuggestuen. Det er derfor meget vigtigt at personalet får disse informationer, så vi kan læse jeres barns behov ud fra denne viden. Ligeledes vil vi gerne fortælle jer om barnets dag i vuggestuen, så vi i fællesskab får en god fornemmelse af jeres barns udvikling og trivsel. Vi tilbyder forældresamtale når barnet har været i vuggestuen i ca. 3 måneder og når barnet er ca. 2 år samt efter ønske og behov. Afhentning Når jeres barn hentes, er I velkommen til at være lidt sammen her; barnet har måske behov for at lege færdigt eller måske vise jer noget. I har selv ansvaret for jeres barn, når I er sammen her i vuggestuen. Når I har besluttet at det er tid at gå hjem, er det vigtigt at I også går. Afhentning vil ofte være et af de tidspunkter, hvor barnet afprøver sin selvstændighed, hvilket kan give konflikter. De fleste forældre prøver på et eller andet tidspunkt, at bære sit skrigende barn, som ikke vil med hjem, ud af vuggestuen. Når I forlader vuggestuen, skal I sikre jer, at personalet ved, at I har hentet jeres barn. I tilfælde af at andre skal hente barnet, skal vi have besked om det inden, ellers får de ikke lov at tage barnet med. Ferie og fridage Eventyrhaven har åbent alle uger, men der er sampasning i ferieperioder. Feriesampasning i Regnbuen: julen (den 23., 28., 29. og 30. december 2015) Feriesampasning i Puff: uge 42 2015, uge 7 2016, de 3 dage før påske 2016 (21., 22. og 23 marts 2016), 6. maj 2016 (fredag efter Kr. Himmelfartsdag) og sommerferieuger (uge 29, 30 og 31). Når der f.eks. er sampasning i Regnbuen, har Puff og Troldebjerget lukket og når der er sampasning i Puff, har Regnbuen og Troldebjerget lukket. Så vidt det er muligt, følger der personale med fra de andre huse.

Af hensyn til planlægning i institutionen, er det vigtigt for os at vide, hvornår jeres barn holder ferie eller fridage. Vi forsøger at få afviklet personalets ferie uden, at det går ud over børnenes hverdag i institutionen. Det betyder, at vi før hver hovedferie og i forbindelse med helligdage laver et opslag, hvor I skal notere, om jeres barn holder fri eller skal tilmeldes pasning. Grundlovsdag d. 5. juni og d. 24 december har Eventyrhaven lukket. Fredag efter Kr. Himmelfartsdag og d. 31. december holder Eventyrhaven som udgangspunkt lukket hvis i skal arbejde og ikke kan finde pasning disse dage, kan i kontakte ledelsen. Det er vigtigt, at I meddeler vuggestuen når jeres barn holder fri. Samarbejdspartner I tilfælde hvor et barn har behov for særlig støtte på en eller anden måde, samarbejder vi med sundhedsplejen og PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning). Det kan også være i tilfælde hvor vi har behov for sparring vedrørende barnets trivsel, at vi samarbejder med PPR eller sundhedsplejersken. Vuggestuens pædagogiske målsætning Vi ser på børnene som unikke mennesker med forskellige behov og ressourcer. Vi vægter en høj grad af omsorg og tryghed i en genkendelig hverdag. Dagligdagen er præget af, at vi hele tiden arbejder på at gøre det enkelte barn i stand til: At kunne udtrykke behov med mimik, kropssprog og sproget At kunne tilfredsstille egne behov At kunne rumme ikke at få tilfredsstillet sine behov her og nu Vi prioriterer legen meget højt, idet vi tror på, at barnet gennem leg og eksperimenter udvikler fantasi og selvstændighed. Se endvidere vores pædagogiske læreplaner på https://eventyrhaven.herning.dk Venlig hilsen Inger Thomsen, institutionsleder. Tlf.: 96 28 69 91/24 79 08 72

Vi glæder os til at lege med dig!