ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG Appendiks JUNI 2014 www.quartzco.com www.bdo.dk DANMARK SVERIGE NORGE DANMARK Ryesgade 3A 2200 Copenhagen N T: +45 33 17 00 00 Birger Jarlsgatan 7 111 45 Stockholm T: +46 (0)8 614 19 00 Wergelandsveien 21 0167 Oslo T: +47 22 59 36 00 Havneholmen 29 1561 København V T: +45 33 12 65 45
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 2
1.1 EKSISTERENDE DATAKILDER Oversigt over eksisterende datakilder (I/II) Datakilder Variable Data 1 Jobindsats.dk Nedenstående variabler har været anvendt til at indsamle data på tværs af ydelser samt på de enkelte ydelser Antal fuldtidspersoner 2013 Antal personer (CPR nr.) 2013 Antal forløb 2013 Antal aktiverede 2013 Observeret forsørgelsesgrad 2013 Samlede omkostninger pr. sag for konto 5.90 + 6.53 2013 Gennemsnitlig varighed af forløb Afgang før første tilbud (motivationseffekter) Overlevelseskurve Antal forløb pr. borger 2013 2013 2013 2013 2 Danmarks statistik Udgifter til funktion 6.45.53 og 5.68.90 Regnskab 2012 Indbyggertal 4kv. 2013 Disponibel indkomst pr. indbygger 2012 Erhvervsfrekvens 2012 3
1.1 EKSISTERENDE DATAKILDER Oversigt over eksisterende datakilder (II/II) Datakilder Variable Data 3 KORA/SFI Nedenstående variabler har været anvendt til at indsamle data på tværs af ydelser samt på de enkelte ydelser Relativ forsørgelsesgrad - difference mellem forudsagt og observeret forsørgelsesgrad KORA/SFI (2013) Data er fra 2011 mens analyserne er gennemført i 2013 Forudsagte forsørgelsesgrad Observeret forsørgelsesgrad 4 KRL Antal medarbejdere fordelt på stillingskategorier Antal sagsbehandlere Antal virksomhedskonsulenter Dec. 2012 nov. 2013 Dec. 2012 nov. 2013 Antal administrative medarbejdere Dec. 2012 nov. 2013 Antal administrative medarbejdere, som understøtter sagsbehandlingen Antal ledere Dec. 2012 nov. 2013 Dec. 2012 nov. 2013 Gennemsnitsløn fordelt på stillingskategorier Gennemsnitsløn for sagsbehandlere Dec. 2012 nov. 2013 Gennemsnitsløn for virksomhedskonsulenter Dec. 2012 nov. 2013 Gennemsnitsløn for administrative medarbejdere Dec. 2012 nov. 2013 Gennemsnitsløn for medarbejdere, som understøtter sagsbehandlingen Gennemsnitsløn for ledere Dec. 2012 nov. 2013 Dec. 2012 nov. 2013 Sygefravær målt i dage pr. medarbejder for 2013 2012 4
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 5
1.2 OPERATIONALISERINGEN AF CENTRALE VARIABLE Operationalisering af produktivitet og effekt Analysetema Variable Operationaliseringer Kilder Sager Antal fuldtidspersoner Jobindsats (2013) Opgørelse af produktivitet (sager og årsværk) og effekt Årsværk Antal sagsbehandlere Spm. 3.5a-e i spørgeskemaet Antal virksomhedskonsulenter Spm. 3.6a-f i spørgeskemaet Admin. medarbejdere, som understøtter sagsbehandlingen + øvrige admin. Spm. 3.4a-d i spørgeskemaet Konto-5-medarbejdere, der understøtter sagsbehandlingen Spm. 3.10b-h i spørgeskemaet Øvrige medarbejdere på konto 6 end 6.45.53 Spm. 3.8b-h i i spørgeskemaet Effekt Relativ forsørgelsesgrad (2013) - opdateret difference mellem forudsagt forsørgelsesgrad fra 2011 (KORA) og observeret forsørgelsesgrad fra 2013 (Jobindsats) Jobindsats (2013) og KORA (2013. data 2011) 6 Note Produktivitet måles som a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpengesager i forhold til samtlige ordinære årsværk. Desuden er produktivitet og effekt også opgjort på enkeltydelser (a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge)
1.2 OPERATIONALISERINGEN AF CENTRALE VARIABLE Operationalisering af variable anvendt i forbindelse med gennemførelsen af en række robusthedstjek for betydningen af forskelle i rammevilkår blandt jobcentrene Analysetema Variable Operationaliseringer Kilder Forudsagte forsørgelsesgrad (rammevilkår) for alle ydelser KORA (2013) data fra 2011 Effekter (ikke renset for rammevilkår) Gennemsnitlig varighed Jobindsats.dk Overlevelseskurve Jobindsats.dk Socioøkonomiske Robusthedstjek Stordriftsfordele Antal sager (fuldtidspersoner) Jobindsats (2013) Frikommune 9 frikommuner på beskæftigelsesområdet KL Øvrige Kontrolleret for 2012 sagstal Jobindsats.dk 7
1.2 OPERATIONALISERINGEN AF CENTRALE VARIABLE Omkostningsbasen er fastlagt gennem forskellige datakilder med henblik på at afdække mest muligt af driften Afdækket omkostningsbase DKK milliarder (2014) 4,5 3,5 0,3 Øvrige omkostninger Opgjort fra Danmarks Statistik Estimeret* Årsværk fra survey og lønudgifter fra KRL (nov.2013) Løn 4,1 3,2 0,2 0,2 0,4 Øvrig udg. 0,5 0,3 0,5 Total omkostningsbase Lønudgifter på 6.53 Relaterede årsværk under konto 6 Relaterede årsværk under konto 5.90 Øvrige udgifter på 6.53 8 * Årsværk er inklusiv en opskrivning for de ~10% af jobcentrene, som ikke har besvaret surveyen Kilde: Statistikbanken (Kommunernes budgetter 2014), surveybesvarelser, KRL løndata
Type footer here Analysens samlede omkostningsbase er primært beregnet ved brug af data fra spørgeskemaundersøgelsen. Disse data er suppleret med data fra Danmarks Statisk og KRL Del af omkostningsbase Omkostningsbase (mia. DKK) Beregningsmetode og antagelser Lønudgifter på konto 6.53 3,5 0,3 3,2 Opgjort fra DST Beregnet fra survey For de 8 jobcentre, der ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, trækkes lønudgifterne fra kommunernes budgetter 2014 (DST) For de 86 jobcentre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, beregnes lønudgiften ved at sammenholde det oplyste årsværksantal med løndata fra KRL 0,5 Øvrige udgifter på konto 6.53 Opgjort fra DST Øvrige udgifter på konto 6.53 er trukket fra kommunernes budgetter 2014 fra Danmarks Statistik for alle jobcentre Relaterede årsværk under konto 6* 0,2 0,0 0,2 Estimeret Beregne fra survey For de 86 jobcentre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, beregnes lønudgiften ved at sammenholde det oplyste årsværksantal med løndata fra KRL For de 8 jobcentre, der ikke deltog i surveyen er det antaget, at der i disse kommuner i gennemsnit er det samme forhold mellem lønudgifter på 6.53 og lønudgifter på konto 6 i øvrigt som i de 86 kommuner. Relaterede årsværk under konto 5.90* 0,4 0,0 Estimeret 0,3 Beregnet fra survey For de 86 jobcentre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, beregnes lønudgiften ved sammenholde det oplyste årsværksantal med løndata fra KRL For de 8 jobcentre, der ikke deltog i surveyen er det antaget, at der i disse kommuner i gennemsnit er det samme forhold mellem lønudgifter på 6.53 og lønudgifter på konto 5.90 som i de 86 kommuner. 9 * For en nærmere uddybning af de relaterede årsværk henvises der til hovedrapportens kapitel 2.
Opgørelsen af driftsomkostninger til beskæftigelsesindsatsen adskiller sig fra andre offentlige kilder Kilder Omkostningsbase (mia. DKK) Quartz+Co/BDO opgørelsen adskiller sig ved Danmarks Statistik 3,6 0,5 Øvrige udgifter på 6.53 I Danmarks Statistiks opgørelse er anvendt data fra regnskab 2012 (Regk31) Danmarks Statistik medtager ikke lønudgifter til centralt konterede årsværk på konto 6, der løser jobcenteropgaver eller sagsunderstøttende årsværk på funktion 5.90 3,1 Lønudgifter 6.53 Danmarks Statistik tager ikke højde for alternative konteringspraksisser, fx at nogle jobcentre anvender 6.51 frem for 6.53. I opgørelsen er der anvendt en bruttoopgørelse af udgifterne på funktion 6.53 Veje til job (Carsten Koch) 3,2 0,2 Øvrige udgifter på 6.53 3,1 Lønudgifter 6.53 Veje til job anvender regnskab 2012 og Finanslov 2013. Veje til job medtager ikke lønudgifter til centrale årsværk på konto 6, der løser jobcenteropgaver, eller sagsunderstøttende årsværk på funktion 5.90. Veje til Job anvender nettoopgørelse af øvrige udgifter på funktion 6.53. 10
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 11
1.3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelsen opnåede en svarprocent på ~91 pct. med stor spredning i respondenterne, som er pænt fordelt på tværs af befolkningsstørrelse, regioner, forsørgelsestryk per borger og klynger Besvaret Ikke besvaret xx% Under gns. svarprocent xx% Over gns. svarprocent Kommune størrelse (# indbyggere) Beskæftigelsesregioner Forsørgelsestryk per borger (DKK) Klynger Store kommuner (+100.000) Region Hovedstaden 1. Kvartil (DKK 11.833) 5 7 71% 25 2 27 93% 22 2 24 92% Klynge 1 5 5 100% 2 Mellem kommuner (50.000-99.999) Region Sjælland 2. Kvartil (DKK 13.310) Klynge 2 14 1 15 93% 27 3 30 90% 16 1 17 94% 22 1 23 96% Små kommuner (0-49.999) Region Syddanmark 3. Kvartil (DKK 14.711) Klynge 3 24 3 27 89% 54 3 57 95% 18 3 21 86% 21 2 23 91% Klynge 4 20 2 22 91% Region Midtjylland 4. Kvartil (DKK 14.711) Klynge 5 11 1 12 92% 17 2 19 89% 21 3 24 88% Region Nordjylland Klynge 6 6 1 7 86% 10 10 100% Klynge 7 6 6 100% 0 12 Kilde: Danmarks Statistik, Kommunaløkonomisk Forum 2014
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 13
1.4 JOBCENTERBESØG Udvælgelseskriterier for valg af jobcentre til dybdegående casestudier Udvælgelseskriterier Motivation for valg af kriterier Variationsbredde 1. Kommunens indbyggertal Indbyggertallet anvendes som et overordnet mål for kommunens størrelse. Læsø: 1.837 - København: 569.000 2. Geografi Geografisk spredning på tværs af landet af hensyn til rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 5 regioner 3. Klynge (alle ydelser) Klyngen angiver jobcenterets rammevilkår for beskæftigelses- indsatsen målt på alle ydelser 7 klynger 4. Placering i klyngen (alle ydelser) Placeringen internt i klyngen indikerer jobcenterets performance relativt til rammebetingelserne for alle ydelser Mindste klynge: 1-6 Største klynge: 1-27 5. Effektmål Værdien (i procentpoint) viser forskellen mellem den forudsagte værdi relativt til den observerede værdi og indikerer, hvorvidt jobcenteret over- eller underperformer -2,9 til +2,9 6. Sagsproduktivitet Sagsproduktivitet viser jobcentrenes produktivitet for a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge Lavest: 20 - højest: 52 7. Observeret forsørgelsesgrad Observeret forsørgelsesgrad angiver jobcenterets rammevilkår på tværs af klynger. Den gennemsnitlige observerede del af året for borgere målt på alle ydelser (procent) for hver kommune. Højest: 11,8 % - lavest: 5,8 % 8. Frikommuner Kommuner der har mulighed for at afprøve helt nye måder at styre opgaveløsningen på Ni frikommuner 14
1.4 JOBCENTERBESØG De besøgte jobcentre er valgt ud fra et ønske om at sikre god spredning på tværs af klynger, geografi og produktivitet Jobcenter Region Klynge alle yd. Placering i klyngen Effektmål* Sagsproduktivitet** Observeret forsørgelsesgrad Morsø Nordjylland 1 2 af 5 2,3 23 7,9 Skive Midtjylland 2 2 af 15 2,3 26 7,5 Vordingborg Sjælland 2 7 af 15 36 9,1 Slagelse Sjælland 2 12 af 15 33 10,2 Faaborg-Midtfyn Syddanmark 3 1 af 27 32 8,6 Holstebro*** Midtjylland 3 2 af 27 1,8 42 7,6 Jammerbugt Nordjylland 3 12 af 27 0,5 22 8,8 Aabenraa Syddanmark 3 25 af 27 1,6 35 8,6 Ikast-Brande Midtjylland 4 6 af 22-0,4 33 9,1 Herning Midtjylland 4 15 af 22 1,1 35 8,3 Viborg**** Midtjylland 4 19 af 22 1,1 41 8,3 København Hovedstaden 5 9 af 12-0,5 52 10,7 Rebild Nordjylland 5 7 af 12 0,8 22 7,4 Hedensted Midtjylland 5 12 af 12 0,8 29 7,8 Hillerød Hovedstaden 6 3 af 7 0,5 39 7,1 Hørsholm Hovedstaden 7 5 af 6 0,8 29 5,4 15 Note: * Placering i forhold til rammevilkår (forudsagt minus observeret forsørgelse). *** ½ dages besøg. ** Antal sager (fuldtidspersoner) per årsværk **** Frikommune Kilde: KORA, SFI, Statistikbanken; Jobindsats.dk; BDOs databank, spørgeskemaundersøgelse
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 16
1.5 DATAVALIDERING Der er gennemført både ekstern og intern validering af data fra spørgeskemabesvarelserne Data validering Der er gennemført en omfattende validering af spørgeskemabesvarelserne, både i forhold til den interne konsistens i besvarelserne og i forhold til eksterne kilder. Intern validering: Jobcentrene har i spørgeskemaet opdelt antallet af årsværk på tre overordnede medarbejderkategorier: Ledelse og administration, sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. Efterfølgende har jobcentrene fordelt de tre medarbejdergrupper på en række underkategorier. Hvis summen af underkategorierne afveg mere end 10% fra deres respektive overkategori blev jobcenteret kontaktet med henblik på at korrigere deres besvarelse Jobcentre hvor andelen af medarbejdere på funktion 5.68.90 overstiger 33% af medarbejderne på funktion 6.45.53 blev kontaktet med henblik på at validere deres besvarelse Kvalitativ vurdering af samtlige besvarelser. Jobcentre der havde angivet ulogiske svar der afveg fra normalen blev kontaktet med henblik på at validere deres besvarelse Spørgeskemabesvarelse Jobcentre der har besvaret spørgeskemaet 86 Antal jobcentre 94 Svarprocent 91 % Ekstern validering Jobcentrenes angivelse af årsværk i spørgeskemaet blev sammenholdt med data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). I den forbindelse blev en række jobcentre, hvor årsværkene angivet i spørgeskemaet afveg fra data fra KRL, kontaktet med henblik på at validere deres besvarelse. Jobcentrene bekræftede i samtlige tilfælde de årsværk de havde angivet i spørgeskemaet 17
1.5 DATAVALIDERING Data indsamlet ved jobcenterbesøg er valideret ved, at jobcentercheferne har fået tilsendt en afrapporteringspakke på 18-20 sider til godkendelse - herunder data og observationer fra interviews, workshops og spørgeskemaet 18
1.5 DATAVALIDERING Afrapporteringspakken indholdt ligeledes til validering de tidstrapper, som medarbejderne udarbejdede på workshops for de forskellige ydelsesområder - her eksempelvis for a-dagpenge Gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge fordelt på aktiviteter på a-dagpengeområdet Timeforbrug fordelt på ugentlig arbejdstid 37,0 2,5 34,5 8,3 2,4 2,4 Forberedelse til fysiske samtaler Efterbehandling af fysiske samtaler 4,6 1,2 3,4 Forberedelse til telefonsamtaler Efterbehandling af telefonsamtaler 1,2 1,5 4,8 0,8 2,0 Arbejdsuge Frokost Arbejdsuge efter frokost Fysiske samtaler Forber./ Efterbeh. Telefonsamtaler Forber./ Efterbeh. Emails til/fra borgere Infomøder Møder u. borgere Sparring Transport Pauser (udover frokost) Øvrig tid* 19 * Sætte sig ind i ny regulering, sætte sig ind i ny IT, IT-opgaver (fx i forbindelse med nedbrud), m.v. Kilde: Workshop d. 18. februar 2014
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 20
2.1 JOBCENTRENES OPGAVER OG RESSOURCEFORBRUG Jobcentrene gennemfører sagsforløb på fire overordnede ydelsesområder Jobcentrenes opgaver Antal sager* (Fuldtidspersoner i tusinde) Sagernes opdeling Kommunerne har hovedansvar for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen ved bl.a. at: Gøre jobåbninger synlige og skaffe plads til ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet Hjælpe hvis medarbejdere har brug for særlige løsninger for at fastholde deres arbejde Assistere virksomheder med rekruttering A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge L.Y og fleksjob Øvrige sagsområder Total antal sager 99 149 408 77 72 12 A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Jobparate modtagere, aktivitetsparate, udd.-hjælp, uddparate, udd.-hjælp, aktivitetsparate og integrationssager Matchgruppe 1, 2 og 3 Ledighedsydelse, Matchgruppe 1, 2 og 3, Fleksjob Ressourceforløb, revalidering og forrevalidering 21 * Jobindsats.dk (december 2013) Kilde: Finansloven 2012; KL
2.1 JOBCENTRENES OPGAVER OG RESSOURCEFORBRUG Udover de ordinært ansatte, som er fokus for nærværende analyse, beskæftiger landets jobcentre ligeledes en række ekstraordinært ansatte årsværk Antal ordinært ansatte i jobcentrene Årsværk, N = 621 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Ø 7 0 Jobcentre 22 Note: En ekstraordinært ansat dækker eksempelvis over personer ansat som elever, fleksjobbere, i seniorjob, i løntilskud m.v. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 23
2.2 REGLER OG PROCESKRAV Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) er det centrale lovgrundlag, som har direkte konsekvenser for indsatsen på de fire centrale ydelsesområder, som analysen afdækker Beskæftigelsesområdet er et af de mest regulerede politikområder, hvor de centrale lovgivningsmæssige rammeværk er konkretiseret omkring fire separate love som har betydning på udformningen af indsatsen på de fire centrale ydelsesområder, som analysen fokuserer på Lovgivning Kernefokus i lovgivningen ift. jobcentrene Relevant ydelsesområde 1 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) Kerneopgaven i loven er centreret om at regulere indsatsen overfor både virksomheder og borgere, herunder kontaktformer, sagsbehandlingsregler, dokumentationsredskaber i indsatsen, den digitale kommunikation, tilbudstyper og minimumsrettigheder og pligter for borgeren A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/fleksjob 2 Lov om en aktiv socialpolitik (LAS-loven) Jobcenteret løser de opgaver, der vedrører den aktive beskæftigelsesindsats, herunder visitation, det individuelle kontaktforløb, rådighed, tilbud mv. for kontanthjælp og ledighedsydelse/fleksjob Kontanthjælp Ledighedsydelse/fleksjob 3 Sygedagpengeloven Jobcentret løser de opgaver for målgruppen, der vedrører den aktive beskæftigelsesindsats, herunder visitation, opfølgning, løbende vurdering af uarbejdsdygtighed, medvirken og tilbud Sygedagpenge 4 Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats Fastlægge ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Dette medfører, at alle afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hører under jobcentret sammen med dele af lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om integration af udlændinge Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. administreres af a-kasserne A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/fleksjob 24 Kilde: LAB-loven; LAS-loven; Sygedagpengeloven; Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 25
Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge 2.3 ANVENDT ARBEJDSTID Det estimeres, at den direkte kontakt til borgere og virksomheder er ca. 55 % større på a-dagpenge end sygedagpenge, når man opgør sagsbehandlernes og virksomhedskonsulenternes arbejdstid efter sygefravær, ferie, m.m. 1.428 163 1.265 (89%) 112 516 (36%) 59 382 75 638 (45%) 426 1.428 1.428 174 183 1.254 (88%) 1.246 (87%) 106 133 647 (45%) 701 (49%) 91 124 473 380 84 197 501 (35%) 412 (29%) 294 207 128 173 174 78 22 31 6 12 0 Gns. arbejdstid Møder, udd. og pauser* Til rådighed for sagsbeh. Adm. opg. ifm. sagsbehandling Indirekte kontakt Forberedelse Efterbehandling Øvrig indirekte kontakt Direkte kontakt Fysiske samtaler Telefonsamtaler Mails/ SMS Øvrig direkte kontakt 26 * Lokalt aftalte pauser Kilde: Workshops på ADP (14 jobcentre), KTH (13 jobcentre) og SDP (13 jobcentre); spørgeskema
2.3 ANVENDT ARBEJDSTID På a-dagpenge-, sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet bruges der i gennemsnit henholdsvis 15,5 timer, ~9 timer og ~12 timer på direkte borgerkontakt om ugen Tid anvendt på direkte borgerkontakt Timer på en gennemsnitlig uge Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid A-dagpenge 9,4 19,6 19,0 17,1 16,9 16,6 15,5 15,4 15,4 15,3 14,4 13,9 13,6 Gns. 15,5 +10,2 Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. Sygedagpenge 8,9 8,9 8,0 7,6 7,3 7,0 6,5 12,3 12,0 11,3 11,0 9,2 9,1 8,9 +5,8 Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. Kontanthjælp 16,7 16,5 14,4 14,0 13,0 12,1 12,0 11,4 11,2 11,0 10,6 10,2 8,4 6,8 12,1 +9,9 På a-dagpenge er der en forskel på ~10 timer i tid anvendt på direkte borgertid På sygedagpenge er der en forskel på ~6 timer i tid anvendt på direkte borgertid På kontanthjælp er der en forskel på ~ 10 timer i tid anvendt på direkte borgertid 27 Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet, kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet
2.3 ANVENDT ARBEJDSTID På a-dagpenge-, sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet bruges der i gennemsnit henholdsvis 12,5 timer, 17 timer og ~16 timer på indirekte sagsbehandling om ugen Tid anvendt på indirekte sagsbehandling Timer på gennemsnitlig uge Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med højest anvendt tid 15,5 15,4 14,5 14,3 14,3 12,4 12,3 11,6 11,6 11,3 10,1 8,7 8,3 12,5 +7,2 Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 17,0 2 20,1 19,3 19,2 18,1 17,8 17,6 +6,9 17,0 13,1 17,0 13,0 15,6 12,5 15,2 12,2 14,2 14,0 Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 17,1 16,7 15,7 15,2 14,3 12,0 11,6 11,6 15,7 19,4 19,2 +7,8 På a-dagpenge er der en forskel på ~7 timer i tid anvendt på indirekte sagsbehandling På sygedagpenge er der en forskel på ~7 timer i tid anvendt på indirekte sagsbehandling På kontanthjælp er der en forskel på ~8 timer i tid anvendt på indirekte sagsbehandling 28 Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet, kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet
2.3 ANVENDT ARBEJDSTID På a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet bruges der i gennemsnit ~2,7 timer timer på administrative opgaver ifbm. sagsbehandling. På sygedagpengeområdet bruges der ~3,2 timer Tid anvendt på administrative opgaver ifbm sagsbehandling Timer på gennemsnitlig uge Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 2,0 1,9 1,9 1,6 1,6 A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Jobcenter Jobcenter 7,3 med højest 7,5 med højest 6,6 anvendt tid anvendt tid 2,8 2,7 2,7 2,3 2,7 3,8 3,6 +5,7 Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 2,0 2,0 1,6 1,6 0,8 3,6 3,3 3,2 2,3 3,2 5,0 4,9 4,2 +6,7 Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 2,6 2,1 2,1 2,0 1,7 1,2 3,0 2,8 2,7 4,7 3,6 6,2 6,0 5,6 7,0 +5,8 På a-dagpenge er der en forskel på ~6 timer i tid anvendt på administrative opgaver På sygedagpenge er der en forskel på ~7 timer i tid anvendt på administrative opgaver På kontanthjælp er der en forskel på ~ 6 timer i tid anvendt på administrative opgaver 29 Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet, kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet
Lavest Højest 2.3 ANVENDT ARBEJDSTID Det gennemsnitlige sygefravær i jobcentrerene er 10,5 dagsværk. Der er dog betydelig varians imellem jobcentrene Jobcenter sygefravær Dagsværk 21 16 17 16 16 16 17 15 16 15 15 14 13 13 13 13 13 13 14 12 12 12 12 13 13 11 11 12 12 12 11 11 12 12 12 10 10 10 11 11 11 10 10 10 11 11 11 10 10 10 10 10 10 9 9 9 9 9 9 9 9 10 8 8 8 8 8 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 8 7 7 7 6 6 6 7 6 5 3 Jobcentre 30 Note: Administrationschefen i Jobcenter Slagelse kunne ikke genkende det høje sygefravær. Sygefraværet vedrører egen sygdom og arbejdsulykker Kilde: KRL, 2012. Der er ikke data for Herlev, Hørsholm og Langeland. Slagelse er eksluderet da de udgør en outlier med 27 dagsværk
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 31
2.4 ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE Aktiviteter under borgerens procesforløb varierer fra jobcenter til jobcenter Visitation/infomøde Fysisk samtale Tilbud Forberedelse Samtale Efterbehandling Mindst ressourcekrævende Mest ressourcekrævende Mindst ressourcekrævende Mest ressourcekrævende Indkaldelse af borger Overdragelse fra sagsbehandler til virksomhedskonsulent Borgere indkaldes af adminsitrativt personale Borgere indkaldes af sagsbehandler Borger indkaldes af virksomhedskonsulenten Særskilt virksomhedskonsulentteam Fælles sagsstammer Virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere i samme kontor Delte funktioner Metode for oplysning om ret og pligt Fællesmøde med op til 30 borgere Fællesmøde og efterfølgende korte individuelle samtaler Individuelle samtaler med borger Serviceniveau overfor virksomheder Fordeling af borgere til sagsbehandlere Fordeling på CPR nummer Flydende sagsstammer Fordeling ift risiko for langtidsledighed Fordeling ift match Fordeling ift. borger specialisering Virksomheder udfylder blanketter Virksomhedskonsulenter tilbyder hjælp til udfyldelse af blanketter Virksomhedskonsulenter udfylder og transporterer blanketter til og fra virksomheder Brug af screeningværktøj Serviceniveau overfor borger Brug af udarbejdet screeningsværktøj Brug af opmærksomheds-punkter Begrænset anvendelse af screeningværktøj Borger finder praktik Virksomhedskonsulent og Virksomhedskonsulent borger finder praktik udsøger tilbud 32 Kilde: Jobcenterbesøg
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 33
2.5 ORGANISERING OG MEDARBEJDERKOMPETENCER Jobcentrenes organisering er karakteriseret ved en række kendetegn, hvoraf langt størstedelen er organiseret efter borgernes ydelsesgrupper, men også efter borgerens alder Kendetegn ved jobcentrenes organisering (jobcentrene kan have flere kendetegn) Andel af total i procent Ydelsestyper 96 Jobcentrene blev i surveyen adspurgt til deres organisatoriske udformning Der var opsat en række valgmuligheder for at karakterisere deres organisering Jobcentrene kunne vælge flere forhold, som de mente beskrev deres nuværende organisering Borgerens alder Matchkategori Afdeling for virksomhedskonsulenter 55 62 67 Brancher 6 34 Kilde: Survey
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 35
IT-understøttelse (illustrativ) Kontaktkanaler i jobcentrene 2.6 IT OG DIGITALISERING Jobcentrene har i begrænset omfang en bevidst tilgang til anvendelse af kontaktkanalerne eller indblik i enhedsomkostningerne, og sagsbehandlerne mangler fx understøttelse til CV-søgning Observationer Illustration Indikatorer på prioriteringspotentialer a Tidligere analyser har anvist store omkostningsforskelle per kontaktkanal, hvorfor der indikativt kan forventes prioriteringspotentialer på området De adspurgte jobcentre har generelt set ingen definerede strategier for anvendelsen af de forskellige kontaktkanaler til borgerne og virksomheder Borger og virksomheder Telefon Direkte til sagsbehandler/virksomhedskon. Telefon til omstilling Telefonvagter i grupper/teams Fysisk fremmøde og kommunikation Skranke/information/visitation Møder i jobcenter, herunder cafe Møder hos borger, virksomhed, aktiv tilbud Fysisk post Digitale kanaler Digital selvbetjening E-mails og SMS Hjemmeside Ingen umiddelbare guidelines for, hvilke kontaktkanaler som sagsbehandlere m.v. skal anvende i hvilke situationer Meget begrænset indsigt i volumen på de forskellige kanaler samt forskelle i omkostningerne herved Tid på fejlopkald, efterbehandling (viderestilling m.v.) og ventetid b Ledere tilkendegiver generel udbredelse af utilstrækkelige it-kompetencer blandt medarbejdere til at udnytte eksisterende funktionaliteter i fagsystemer m.v. ITunderstøttelse i hvert jobcenter Fagsystem (Fx Opera) Journaliseringssys. (Fx ESDH) Ydelse (Fx KMD Aktiv/SDP) Sidemandsoplæring kan være suboptimal, da effektiviteten heraf beror på sidemandens forståelse af og evner i ITsystemerne Søgning på borgerkompetencer (match til jobopslag) er vanskelig og work-arounds er ressourcekrævende Fælles IT for jobcentre For at finde ledige til virksomhedsordrer bruger jobcentrene uforholdsmæssigt mange ressourcer på at gennemgå CV er på Jobnet 36 Kilde: Quartz+Co- og BDO-analyse; Jobcenterbesøg
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 37
2.7 ØVRIGE TJENESTEYDELSER Jobcentrene benytter i gennemsnit ~DKK 4.600 årligt per årsværk til kompetenceudvikling af medarbejderne Jobcentrenes udgifter til kompetenceudvikling DKK per årsværk, N = 72 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 Gns. 4.626 2.000 0 Jobcentre 38 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
2.7 ØVRIGE TJENESTEYDELSER Jobcentrene anvender i gennemsnit DKK 2,8 millioner årligt til lægeerklæringer Årlige udgifter til lægeerklæringer DKK i 1.000, N = 60 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 Ø 2.780 2.000 1.000 0 Jobcentre 39 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit 1. Eksisterende datakilder Metode 1 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 3 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 40
Underafsnit i afsnit 3.1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 3.1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 3.2.1 Sammenhæng mellem produktivitet og effekt: Samlet 3.2. Robusthedskontrol 3.2.2 3.2.3 Sammenhæng mellem produktivitet og effekt: På de enkelte ydelsesområder Produktivitet og effekt inklusiv adm. og ledelse (6.53) 3.2.4 Prioriteringspotentiale på basis af produktivitetsvarians 41
Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 1 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 2 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET De mest ressourceeffektive jobcentre fordeler sig på tværs af alle klyngerne Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte 1 2 3 4 5 6 7 52 41 42 36 38 35 38 37 36 35 37 36 36 37 36 34 33 35 33 33 35 32 33 30 32 33 33 33 30 29 30 30 28 29 31 28 25 29 26 26 26 23 23 25 22 41 34 32 38 36 28 35 32 33 28 44 32 37 39 41 35 38 34 33 30 29 23 22 20 31 23 39 32 34 32 31 30 28 28 45 24 34 29 42 40 34 2,0 0,3 2,3 0,0 1,3 1,7 0,8 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 1,1 1,4 1,3 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 1,1 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 1,2 2,1 - -0,4 0,6 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,8 1,0 1,3 1,2-0,5 0,6 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 42 Note: Jobcentrene er rangeret efter deres socioøkonomiske rammevilkår og klynger (jo bedre rammevilkår, jo højere klyngenr.). De længste opadgående søjler angiver de mest produktive jobcentre, mens de længste nedadgående søjler angiver jobcentrene med bedst beskæftigelseseffekt. De mest ressourceeffektive jobcentre har således de længste søjler i både op- og nedadgående retning. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på tværs af ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt 2013-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 43 Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013) Produktivitet
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på a-dagpengeområdet (a-dagpengesager samt a-dagpengeårsværk) Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt 2013-0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 44 Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013) Produktivitet
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på kontanthjælpsområdet (kontanthjælpssager samt kontanthjælpsårsværk) Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt 2013-1,4-1,2-1,0-0,8-0,6-0,4-0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 45 Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet kontanthjælp. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013) Produktivitet
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på sygedagpengeområdet (sygedagpengesager samt sygedagpengeårsværk) Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt 2013-0,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 46 Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet sygedagpenge. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013) Produktivitet
Hedensted Sønderborg Vordingborg Glostrup Randers Odder Holstebro Sorø Frederikshavn/Læsø Viborg Aabenraa Lemvig Solrød Odsherred Thisted Ringkøbing-Skjern Silkeborg Hillerød Assens Hørsholm Greve Guldborgsund Nordfyns Horsens Haderslev Vejen Aalborg Hjørring Middelfart Ikast-Brande Egedal Rebild Varde Svendborg Skive Lolland Herning Syddjurs Brønderslev København Tønder Aarhus Nyborg Billund Struer Faxe Faaborg-Midtfyn Favrskov Gentofte Slagelse Rudersdal Helsingør Roskilde Rødovre Holbæk Langeland Vesthimmerland Halsnæs Lyngby-Taarbæk Morsø Stevns Fredensborg Mariagerfjord Fredericia Frederikssund Herlev Kalundborg Ringsted Kolding Norddjurs Allerød Gribskov Høje-Tåstrup Furesø Albertslund Gladsaxe Esbjerg/Fanø Frederiksberg Brøndby Hvidovre Vallensbæk/Ishøj Lejre Ærø Bornholm Jammerbugt Køge 3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Der er stor varians i produktiviteten på fleksjob- og ledighedsydelsesområdet (Fleksjob og ledighedsydelsessager samt fleksjob- og ledighedsydelsesårsværk) Jobcenter produktivitet Fuldtidspersoner per årsværk 307 307 36 34 66 61 63 63 66 56 58 59 46 50 59 59 63 63 63 66 52 57 44 49 69 68 77 70 72 70 71 76 78 79 78 78 81 80 81 81 83 87 82 83 88 87 94 93 97 100 98 103 102 95 98 100 106 106 108 116 114 120 119 123 122 242 239 249 233 212 181 208 174 161 180 164 184 175 135 148 162 125 145 135 139 132 47 Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet fleksjob og ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET ESTIMATER BEHÆFTET MED EN VIS USIKKERHED Baseret på jobcentrenes forskellige produktivitet og under hensyntagen til effekt viser tre top-down estimeringer af prioriteringspotentialet et umiddelbart potentiale på DKK 0,5-0,8 mia. 1 Jobcentre til gennemsnit af top 5 mest ressourceeffektive 2 Jobcentre til gennemsnit af top 10 ressourceeffektive 3 Laveste til gennemsnit, gennemsnit til top 5 mest ressourceeffektive og top 5 øget 5% Potentiale Potentiale Illustration 94 93 92... BP BP BP.. 1 5.. 1 94 93 92... BP BP BP.. 1 10.. 1 Bund BP Gns BP Top 5 Ny top Metode og data for beregningen Jobcentrenes produktivitet beregnes ud fra alle sager på ADP, KTH og SDP og alle årsværk i jobcentret Jobcentrenes produktivitet beregnes ud fra alle sager på ADP, KTH og SDP og alle årsværk i jobcentret Jobcentrenes produktivitet beregnes ud fra alle sager på ADP, KTH og SDP og alle årsværk i jobcentret Rationale for model Der er ingen strukturelle (rammevilkårsmæssige) hindringer for at gå op til et gennemsnit af de mest ressourceeffektive jobcentrene, fx top 5 Der er ingen strukturelle (rammevilkårsmæssige) hindringer for at gå op til et gennemsnit af de mest ressourceeffektive jobcentrene, fx top 10 De lavest performende jobcentre vil kunne udnytte forbedringstiltag mest, gennemsnitlige næstmest, og fx IT- og reguleringsmæssige tiltag vil også øge produktivitet for de bedste jobcentre Prioriteringspotentiale DKK 780 millioner 1.816 årsværk (~17 % af omkostningsbasen) DKK 597 millioner 1.389 årsværk (~13 % af omkostningsbasen) DKK 480 millioner 1.117 årsværk (~11 % af omkostningsbasen) 48 Note: De mest ressourceeffektive jobcentre er defineret ud fra højest produktivitet kombineret med en effekt, der er bedre en gennemsnittet
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit 1. Eksisterende datakilder Metode 1 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 3 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 49
Underafsnit i afsnit 3.2. Robusthedskontrol 3.1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 3.2.1 Robusthedstjek af produktivitetsopgørelser 3.2. Robusthedskontrol 3.2.2 3.2.3 Sammenhæng mellem produktivitet og alternative effektmål Sammenhæng mellem produktivitet og rammevilkår, stordriftsfordele, frikommunestatus og konto 5.90-udgifter 3.2.4 Kontrol for alternative produktivitets- og effektopgørelser 3.2.5 Kontrol for alternative opgørelser af tidsanvendelse 50
Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 2 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 1 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Produktiviteten ændres kun i begrænset omfang, når produktivitet måles ift. forløb fremfor fultidspersoner Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) Forløb per årsværk x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffek (pct.-point) Besøgte 1 2 3 4 5 6 7 59 49 45 38 43 44 38 38 40 37 28 47 44 40 39 36 35 37 33 33 37 43 44 41 40 36 29 34 29 52 53 50 47 44 45 46 45 44 46 41 42 4242 44 41 40 41 42 40 42 40 41 40 37 37 39 36 35 37 33 34 31 27 48 45 38 29 25 28 38 27 46 42 40 38 39 36 34 33 53 35 30 50 47 41 41 2,0 0,3 2,3 0,0 1,3 1,7 0,8 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 1,1 1,4 1,3 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 1,1 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 1,2 2,1 - -0,4 0,6 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,8 1,0 1,3 1,2-0,5 0,6 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 51 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 2 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 1 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Produktiviteten ændres kun i begrænset omfang, når produktivitet måles ift. CPR-numre fremfor fultidspersoner Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) CPR-numre per årsværk x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte 1 2 3 4 5 6 7 39 45 49 48 44 46 39 45 41 41 40 39 39 37 35 38 34 34 28 38 44 45 41 41 37 35 32 30 29 53 54 50 47 47 45 46 46 44 47 41 42 4343 42 44 41 41 41 42 41 42 41 41 37 38 38 39 36 38 33 34 28 59 46 48 38 29 25 53 47 43 41 39 38 40 36 34 33 29 27 36 31 50 47 41 41 2,0 0,3 2,3 0,0 1,3 1,7 0,8 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 1,1 1,4 1,3 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 1,1 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 1,2 2,1 - -0,4 0,6 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,8 1,0 1,3 1,2-0,5 0,6 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 52 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
Lolland 25,6 Langeland 24,5 Bornholm 22,9 Morsø 22,8 Frederikshavn/Læsø 22,6 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 2 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Nyborg 20,5 Skive 20,2 Vesthimmerland 20,1 Ærø 20,1 Aabenraa 19,9 Sønderborg 19,9 Hjørring 19,9 Haderslev 19,8 Mariagerfjord 19,8 Svendborg 19,7 Helsingør 19,6 Brøndby 19,5 Lemvig 19,3 Halsnæs 19,2 Rødovre 19,1 Jammerbugt 19,1 Nordfyns 18,9 Holbæk 18,9 Varde 18,9 Assens 18,8 Brønderslev 18,7 Vejen 18,6 Struer 18,5 Holstebro 18,4 Aalborg 18,4 Horsens 18,4 Faaborg-Midtfyn 18,3 Ringsted 18,3 Viborg 18,2 Albertslund 18,2 Faxe 18,2 Ringkøbing-Skjern 18,1 Kolding 18,1 Køge 18,0 Herning 18,0 Middelfart 17,8 Sorø 17,6 Billund 17,6 Silkeborg 17,4 Stevns 17,4 Hvidovre 17,3 Syddjurs 17,2 Ikast-Brande 17,0 Herlev 16,9 Aarhus 16,8 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Frederikssund 16,6 Hedensted 16,4 Høje-Tåstrup 16,2 Gribskov 16,2 København 16,0 Odder 15,9 Rebild 15,7 Greve 15,5 Fredensborg 15,2 Gladsaxe 15,0 Favrskov 14,8 Glostrup 14,7 Roskilde 14,0 Solrød 13,6 Hillerød 13,2 Furesø 13,2 Lejre 13,1 Frederiksberg 12,7 Egedal 11,5 Hørsholm 11,0 Lyngby-Taarbæk 1 Rudersdal 10,6 Gentofte 9,90 Allerød 9,60 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Der er ikke stor variation i produktivitetsopgørelsen alt efter, om den beregnes på basis af december 2012 fuldtidspersoner eller 2013 fuldtidspersoner Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte 1 2 3 4 5 6 7 40 39 46 40 44 39 40 34 3938 37 36 34 31 32 31 29 27 33 30 41 41 26 37 31 38 31 27 41 37 28 24 42 42 42 34 47 45 39 36 37 37 35 33 38 37 27 48 46 42 44 40 37 39 40 39 37 37 37 37 32 31 31 32 31 22 56 28 23 34 25 41 37 37 34 33 31 33 30 50 25 31 44 37 43 35 2,0 0,3 2,3 0,0 1,3 1,7 0,8 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 1,1 1,4 1,3 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 1,1 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 1,2 2,1 - -0,4 0,6 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,8 1,0 1,3 1,2-0,5 0,6 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 53 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
Roskilde Jammerbugt Brøndby Esbjerg/Fanø Morsø Greve Struer Gribskov Thisted Kolding Hedensted Hørsholm Brønderslev Lemvig Rebild Fredensborg Egedal Odder Hjørring Rudersdal København Frederiksberg Allerød Holstebro Vordingborg Viborg Bornholm Odsherred Kalundborg Halsnæs Silkeborg Vallensbæk/Ishøj Tønder Frederikssund Lejre Aarhus Ringkøbing-Skjern Høje-Tåstrup Lolland Assens Ærø Favrskov Holbæk Guldborgsund Herlev Nordfyns Hvidovre Hillerød Haderslev Herning Faaborg-Midtfyn Ringsted Aabenraa Gladsaxe Aalborg Køge Fredericia Glostrup Syddjurs Vesthimmerland Faxe Rødovre Sønderborg Lyngby-Taarbæk Stevns Mariagerfjord Helsingør Billund Langeland Varde Nyborg Vejen Middelfart Ikast-Brande Skive Solrød Frederikshavn/Læsø Albertslund Slagelse Svendborg Norddjurs Randers Sorø Furesø Horsens Gentofte 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Når administration og ledelse på konto 6.53 medregnes, er der fortsat stor spredning i produktiviteten på tværs af a-dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet Jobcenter produktivitet Fuldtidspersoner per årsværk 68 66 68 54 56 52 53 51 51 53 54 48 50 51 52 52 5051 51 48 49 44 45 45 46 43 43 44 44 4545 45 46 42 42 40 40 40 41 43 43 44 44 44 44 38 39 41 42 42 42 43 37 37 38 38 39 40 40 40 40 34 35 36 37 37 38 38 38 38 39 33 35 36 35 37 34 29 31 3232 28 29 30 27 57 54 Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt derudover administration og ledelse på konto 6.53 Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenhængen mellem produktivitet og effekt, når administration og ledelse på 6.53 medregnes årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt 2013 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 55 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt derudover administration og ledelse på konto 6.53 Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA Produktivitet
Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 1 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 2 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Når administration og ledelse på 6.53 medregnes, fordeler de mest ressourceeffektive jobcentre sig fortsat på tværs af alle klyngerne Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger). x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct. Point) 1 2 3 4 5 6 7 Besøgte 66 68 68 48 53 52 52 54 51 46 45 43 40 42 40 38 38 38 38 39 36 36 34 52 54 53 50 44 48 44 44 45 45 41 40 42 43 44 44 42 42 43 40 40 40 40 38 37 37 37 38 38 35 32 34 31 27 51 51 50 45 43 45 41 39 51 49 33 35 30 35 28 29 46 44 43 39 37 51 44 37 57 42 32 29 56 2,0 0,3 2,3 0,0 1,3 1,7 0,8 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 1,1 1,4 1,3 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 1,1 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 1,2 2,1 - -0,4 0,6 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,8 1,0 1,3 1,2-0,5 0,6 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 56 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt derudover adm. og ledelse på konto 6.53 B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Brug af overlevelsesgrad efter 39. uge som et alternativt effektmål ændrer ikke nævneværdigt på jobcentrenes placering Produktivitet og overlevelsesgrad Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Overlevelsesgrad 46 44 42 40 38 36 34 32 30 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Produktivitet 57 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Linjen angiver gennemsnitlig overlevelsesgrad Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Brug af gennemsnitlig varighed som et alternativt effektmål ændrer ikke nævneværdigt på jobcentrenes placering Produktivitet og overlevelsesgrad Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Gns. varighed 3,85 3,80 3,75 3,70 3,65 3,60 3,55 3,50 3,45 3,40 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Produktivitet 58 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Linjen angiver gennemsnitsværdien af den gennemsnitlige varighed Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenholdes produktivitet og rammevilkår er der stor varians og en umiddelbar svag negativ sammenhæng. Forudsagt forsørgelsesgrad og produktivitet Procent, Fuldtidspersoner per årsværk Produktivitet 55 50 R 2 = 0,01 45 40 35 30 25 20 15 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Forudsagt forsørgelsesgrad 59 Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk Der er ikke taget højde for kontrolvariable. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA og SFI
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenholdes produktivitet og jobcenterstørrelse (målt på antal sager) er der stor varians og en umiddelbar svag positiv sammenhæng. Antal sager og produktivitet Fuldtidsperson, fuldtidspersoner per årsværk Produktivitet 46 44 42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 R 2 = 0,11 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 5.500 6.000 6.500 7.000 7.500 8.000 8.500 Sager 60 Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk. Esbjerg/Fanø, Aalborg, Aarhus og København er taget ud som outliers. Der er ikke taget højde for kontrolvariable. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
Nyborg Thisted Brønderslev Skive Brøndby Lemvig Egedal Odder Hjørring Morsø Fredensborg Rebild Jammerbugt Gribskov Billund Hørsholm Struer Helsingør Mariagerfjord Solrød Kolding Furesø Vordingborg Køge Bornholm Herlev Herning Aalborg Aabenraa Rødovre Allerød Lyngby-Taarbæk Faxe Hvidovre Haderslev Roskilde Slagelse Svendborg Varde Vejen Fredericia Sorø Randers Ikast-Brande Lolland Stevns Faaborg-Midtfyn Albertslund Favrskov Middelfart Gladsaxe Langeland Lejre Horsens Greve Norddjurs Glostrup Esbjerg/Fanø Frederikshavn/Læsø Ærø Syddjurs Vesthimmerland Hedensted Halsnæs Nordfyns Odsherred Ringsted Sønderborg Silkeborg Rudersdal Holstebro Viborg Kalundborg Høje-Tåstrup Gentofte Vallensbæk/Ishøj Hillerød Tønder Holbæk Frederikssund Ringkøbing-Skjern Aarhus Assens Guldborgsund København Frederiksberg 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL 7 ud af 9 frikommuner har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og de fordeler sig på tværs af produktivitetsrangordningen Jobcenter produktivitet Fuldtidspersoner per årsværk 22 20 Frikommune 23 22 29 28 28 28 26 28 29 26 28 28 23 25 26 2324 25 23 29 30 29 29 31 30 30 31 30 30 31 30 32 32 32 32 33 33 32 32 32 33 33 33 36 36 34 35 35 35 33 33 34 35 35 36 3434 34 34 35 33 33 36 36 36 38 39 37 37 38 37 38 38 37 40 39 41 41 42 41 44 42 52 45 61 Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Der er ingen indikationer på, at jobcentre med høj produktivitet systematisk har højere konto 5.90 udgifter per sag Produktivitet og 5.90 udgifter Fuldtidspersoner per årsværk, 5.90 udgifter per sag 5.90 udgifter/sager 45.000 40.000 R 2 = 0,0003 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 62 Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk. Konto 5.90 udgifter per sag er beregnet med fuldtidspersoner på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Der er ikke taget højde for kontrolvariable. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, Danmarks Statistik Produktivitet
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenhæng mellem produktivitet og effekt, når produktiviteten opgøres på basis af antal ordinære årsværk på ADP, KTH og SDP samt sager på ADP, KTH og SDP Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Effekt 2013 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 Produktivitet 63 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge B) Effekt beregnet som forudsagt (2011) versus observeret (2013) forsørgelsesgrad på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse; KORA
Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 2 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Vejen 18,6 Struer 18,5 Holstebro 18,4 Aalborg 18,4 Horsens 18,4 Faaborg-Midtfyn 18,3 Ringsted 18,3 Viborg 18,2 Albertslund 18,2 Faxe 18,2 Ringkøbing-Skjern 18,1 Køge 18,0 Kolding 18,1 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 1 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Produktivitet, effekt og forudsagt forsørgelsesgrad, når produktiviteten opgøres ved antal ordinære årsværk på ADP, KTH og SDP samt sager på ADP, KTH og SDP Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte 1 2 3 4 5 6 7 82 81 75 74 69 67 68 61 62 60 62 61 62 57 59 58 59 58 59 56 51 57 57 48 56 51 52 48 51 54 52 48 50 52 51 52 53 48 49 50 49 50 48 48 47 45 46 47 49 44 48 48 48 44 43 46 46 46 45 47 44 46 43 44 46 45 47 42 42 41 41 42 41 41 40 42 39 38 38 37 33 34 35 32 31 33 2,0 0,3 2,3 0,0 1,3 1,7 0,8 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 1,1 1,4 1,3 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 1,1 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 1,2 2,1 - -0,4 0,6 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,8 1,0 1,3 1,2-0,5 0,6 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 64 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenhæng mellem produktivitet og effekt, når produktiviteten opgøres på basis af samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH og SDP, mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Effekt 2013 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Produktivitet 65 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Effekt beregnet som forudsagt (2011) versus observeret (2013) forsørgelsesgrad på alle ydelsesområder C) Rød markerer besøgte jobcentrer Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse; KORA
Lolland 25,6 Langeland 24,5 Bornholm 22,9 Morsø 22,8 Frederikshavn/Læsø 22,6 Norddjurs 21,9 Odsherred 21,7 Guldborgsund 21,6 Slagelse 21,6 Kalundborg 21,3 Tønder 21,3 Esbjerg/Fanø 21,1 Vordingborg 21,0 Thisted 2 Randers 20,7 Fredericia 20,6 Nyborg 20,5 Skive 20,2 Vesthimmerland 20,1 Ærø 20,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 1 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Allerød 9,60 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Produktivitet, effekt og forudsagt forsørgelsesgrad, når produktiviteten opgøres ved samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH og SDP, mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte 1 2 3 4 5 6 7 52 33 41 38 35 36 37 36 35 30 33 32 33 33 30 30 30 28 29 26 26 23 36 34 23 33 29 28 25 37 36 38 37 35 33 33 29 26 22 25 42 35 32 31 41 36 34 32 38 36 28 35 32 33 28 44 32 37 39 41 35 38 34 33 30 29 23 20 22 31 23 32 34 32 30 28 39 31 28 45 24 29 34 42 40 34-1,4 1,3 0,4 1,5 2,7 3,0-1,4-0,5-0,4 2,2 2,1 2,7-0,2 0,0 0,7 1,0-1,5 0,8 0,7 1,0 2,1 1,9 1,2-0,1 0,5 3,0-2,0 2,8 0,6 1,3 1,7-0,8 1,3 1,7-0,7-0,3 0,1 1,5 1,7 1,7-1,2 - -0,7 0,5 0,6 0,2 0,3 0,7 0,4 1,6 1,1-0,6 0,5 0,8 1,5-1,7-1,2-0,2-0,8 0,8-0,7-0,3-1,4 0,0 0,4 0,5 0,4 1,2 1,2 1,0 1,0 1,7 1,4 1,4-0,2-0,4 2,7 1,7 0,5 0,5 1,1 1,1 1,5 1,5 66 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenhæng mellem produktivitet og effekt, når produktiviteten opgøres på basis af samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH, SDP, FLX og LY, mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Effekt 2013 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 Produktivitet 67 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Effekt beregnet som forudsagt (2011) versus observeret (2013) forsørgelsesgrad på alle ydelsesområder Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse; KORA
Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 1 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 2 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Produktivitet, effekt og forudsagt forsørgelsesgrad, når produktiviteten opgøres ved samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH, SDP, FLX og LY, mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte 1 2 3 4 5 6 7 41 40 50 47 48 48 46 46 47 45 46 47 44 44 44 42 40 43 43 38 41 40 39 38 36 38 37 38 35 35 37 37 34 35 32 33 30 28 28 57 42 43 41 41 54 37 44 53 43 45 43 40 38 35 55 41 44 40 41 49 45 46 44 41 41 55 39 33 30 25 27 37 44 35 40 33 47 33 41 49 30 35 49 46 41 42-1,4 1,3 0,4 1,5 2,7 3,0-1,4-0,5-0,4 2,2 2,1 2,7-0,2 0,0 0,7 1,0-1,5 0,8 0,7 1,0 2,1 1,9 1,2-0,1 0,5 3,0-2,0 2,8 0,6 1,3 1,7-0,8 1,3 1,7-0,7-0,3 0,1 1,5 1,7 1,7-1,2 - -0,7 0,5 0,6 0,2 0,3 0,7 0,4 1,6 1,1-0,6 0,5 0,8 1,5-1,7-1,2-0,2-0,8 0,8-0,7-0,3-1,4 0,0 0,4 0,5 0,4 1,2 1,2 1,0 1,0 1,7 1,4 1,4-0,2-0,4 2,7 1,7 0,5 0,5 1,1 1,1 1,5 1,5 68 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA
3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Tidstrappen opgjort på baggrund af de 15 besøgte jobcentre svarer stort set til tidstrappen opgjort på basis af surveyen Opskalering af sagsområder ift. vægt i besøgte JC er Timer fordelt på årsbasis (vægtet gns. for de besøgte jobcentre) Arbejdsår 1.924 Opskalering af sagsområder ift. vægt i data fra survet Timer fordelt på årsbasis (vægtet gns. for de besøgte jobcentre) Arbejdsår 1.924 Forskel** Timer pr. år 0 Fraværende tid 417 Fraværende tid 417 0 Potentiel arbejdstid 1.507 Potentiel arbejdstid 1.507 0 Sygefravær 78 Sygefravær 78 0 Gennemsnitlig arbejdstid 1.428 Gennemsnitlig arbejdstid 1.428 0 Interne møder og uddannelse 174 Interne møder og uddannelse 174 +0 Til rådighed for jobcenteropgaver 1.255 Til rådighed for jobcenteropgaver 1.254-1 Generel administration og ledelse 271 Generel administration og ledelse 270-1 Adm. opgaver ifm. sagsbehandling 151 Adm. opgaver ifm. sagsbehandling 152 +1 Indirekte sagsbehandling 459 Indirekte sagsbehandling 464 +5 Direkte borgerkontakt 374 Direkte borgerkontakt 368-6 69 * Beregnet ift. projektets scope - dvs. administration/ledelse, virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere ** Forskel på, om sagsområder opskaleres ift. data i spørgeskemaundersøgelsen eller på tværs af jobcentrene (gns. på tværs af sagsområder) Kilde: Workshops på ADP (14 jobcentre), KTH (13 jobcentre) og SDP (13 jobcentre); spørgeskemaundersøgelse
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol 4 Forbedringsforslag 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 70
4.1 PRIORITERINGSPOTENTIALER Der er udviklet 30 forbedringstiltag, som til sammen dækker alle dele af omkostningsbasen med et primært fokus på de store ydelsesområder (a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge) Antal forslag pr. område (andel af samlet omkostningsbase i %) Forbedringsområde Antal tiltag A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge LY/Fleks Øvrige sager Adm. og ledelse Øvrig drift (11%) (23%) (16%) (7%) (7%) (26%) (10%) A Regler og procesbindinger 9 4 5 5 4 3 2 1 B Anvendt arbejdstid 4 3 3 3 3 3 3 - C Arbejdstilrettelæggelse 6 4 5 4 4 4-1 D Organisering og medarbejderkomepetecer 4 4 4 4 3 3 2 - E IT og digitalisering 6 5 4 5 2 2 - - F Øvrige tjenesteydelser 1 - - - - - - 1 Total 30 20 21 21 16 15 7 3 71
Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol 4 Forbedringsforslag 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 72
4.2 IMPLEMENTERINGSFORUDSÆTNINGER Prioriteret bruttoliste af forbedringsforslag Illustration af implementeringspotentialer og bindingstyper Kategori Forbedringsforslag Høj B1 C3 B3 B4 C4 Regler og procesbindinger A1a Rettidighedskrav om hver 4. uge SDP kat. 2 A1b Rettidighedskrav om kvartalsmæssig samtale på ADP A2 Rettidighedskrav om revurdering af borgere visiteret til ledighedsydelse A3 Fri ansøgning om førtidspension A4 Øget kommunikation vedr. genvis. af KTH A5 Snitflader til A-kasser A6 Digitalisere håndtering af godtgørelser A7 Forbedre blanketter A8 Lægeerklæringer A9 Tilpasning til ny regulering Mellem Lav Potentiale D4 D1b B2 C6 F1 D2 C5 Kutyme/ ledelsesret E3 E4 E2 E1 A6 E6 E5 Bindingstype IT-investering A9 A1b A2 A7 A5 A1a A8 A4 A3 Love og bekendtgørelser Anvendt arbejdstid Arbejdstilrettelæggelse Organisering og medarbejderkompetencer IT og digitalisering Øvrig drift B1 Normalisering af arbejdstid B2 Reducere sygefravær B3 Reducere tidsforbrug på interne møder B4 Tilpasning ressourceanvendelse til adm. stab C1 Performance management (ikke kvantificeret) C2 Fælles sagsstamme for a-dagpenge og lette KTH-sager (ikke kvantificeret) C3 Bedre rammer omkring samtaleprocessen C4 Bedre rammer for tilgang til sparring C5 Styring af sager til rehabiliteringsmøder C6 Kontaktstrategi D1a Medarbejderkompetencer (ikke kvantificeret) D1b Utilstrækkelige IT-kompetencer D2 Etablere en centraliseret indkaldelsesfunktion D3 Øget Opgavespecialisering (ikke kvantificeret) D4 Tilpasning af lønniveauer E1 Borgere skal verificere egne oplysninger E2 Give indblik i egen sag E3 Tilpasning af indkaldelsesbreve E4 Anvende digital check-in E5 Effektivisere CV-søgning E6 IT-understøtte produktion af ledelsesinfo. F1 Rammer for indhentning af lægeerklæringer 73
4.2 IMPLEMENTERINGSFORUDSÆTNINGER Oversigt over forbedringsforslag og prioriteringspotentialer Prioriteringspotentialer i forhold til tidshorisont (DKK millioner) Forbedringsforslag Kort sigt (DKK mio.) Mellemlangt sigt (DKK mio.) Langt sigt (DKK mio.) 192-287 (36%) 32-47 (6%) 33-56 (-7%) A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 B1 B2 B3 B4 5-16 7-15 7-16 18-26 83-113 43 17-27 8-25 6-9 7-11 15-20 18-27 53-59 517-730 (100%) C1 C2 C3 C4 C5 C6 57-76 42 9-13 Ikke kvant. 13 Ikke kvant. 326-452 (58%) D1 D2 D3 D4 9-13 16-32 Ikke kvant. 32-47 Kort sigt (2015-2016) Mellemlangt sigt (2018-2019) Langt sigt (2020+) Potentiel eliminering Fuld indfasning E1 E2 E3 E4 E5 E6 25-37 13-25 3-7 5-10 12-16 16-21 F1 11-27 Eliminering -33-56 ~517-730 ~326-452 ~192-287 ~32-47 74