APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER Centersystemet er et simplificeret system, der er beregnet på det store flertal af spillere, der ikke har ambitioner om at spille nationale turneringer. I vores bestræbelser på at konstruere et mere tilgængeligt system end de traditionelle er blandt andet reversmeldinger blevet ofret, da disse er meget vanskelige at lære. Den energi, man skal lægge for dagen for at beherske reversmeldinger tilfredsstillende, står ikke mål med resultatet. Der er to formål med trods alt at gennemgå reversmeldinger kortfattet her: 1) Ambitiøse og/eller lærenemme spillere kan forbedre deres grundsystem ved at bruge reversmeldinger - men kun hvis de anvendes rigtigt! 2) Hvis du har lært et andet system, undrer det dig måske, at du ikke har set reversmeldinger omtalt i Centersystemet. Her ser du, hvordan de let kan bruges i dette system også. Lad os fastslå, at reversmeldinger efter vores opfattelse kun er nødvendige for gode klubspillere og opefter. DEFINITION PÅ REVERSMELDINGER Revers på åbningshånden: Melding af ny højeregældende farve end åbningsfarven højere end genmelding af denne er en reversmelding Eksempler: ÅBNER SVARER 1 1 1 345
Ikke en reversmelding. Spar er godt nok højere end ruder, men det er på samme niveau som åbningsmeldingen. ÅBNER SVARER 1 2 2 Ikke en reversmelding. Det er på et højere niveau, men hjerter er ikke højere end spar. 1 1 2 / Reversmelding. Du går forbi 2, som er billigste genmelding af åbningsfarven. 1 1UT 2 Reversmelding. Selv om svarhånden har meldt sans, er det stadig en reversmelding. 1 2 2 / Reversmelding. Det gør ingen forskel, at svarhånden har meldt 2-over-1. 1 (1 ) 2 2 Ikke en reversmelding. Modpartens indmelding har tvunget makker på 2-trinnet, og spar er nu ikke højere end billigste melding i åbningsfarven. STYRKEKRAV TIL EN REVERSMELDING Ideen med reversprincippet er, at man skal have stor styrke for at tvinge meldeforløbet op over 2 træk i åbningsfarven. Herved undgår man, at svarhånden skal præferere til åbningsfarven på 3-trinnet uden tilstrækkelig fælles styrke. 346
Revers efter 1-over-1 viser mindst 18 HP og er rundekrav Revers efter 2-over-1 viser mindst 16 HP og er udgangskrav REVERS PÅ SVARHÅNDEN Der opereres også med reversmeldinger på svarhånden. Her er det revers, hvis blot der meldes ny farve højere end svarers førstmeldte farve. Dog er 1 i meldeforløbet 1-1, 1-1 ikke en reversmelding. Eksempler: ÅBNER SVARER 1 1 2 2 1 2 2 2 Revers på svarhånden er udgangskrav. Den meldemæssige konsekvens af disse reversmeldinger er, at svarer med 10-12 point ikke altid kan melde sin længste farve først, hvis der er en majorfarve at vise på 1-trinnet. Disse undtagelser skaber mange problemer for begyndere. FORDELE OG ULEMPER Nogle eksempler vil vise dig fordele og ulemper ved reversmeldinger. 1) K 4 2) K D B 2 3) E D 9 2 E D 7 2 8 2 7 2 E E D 9 7 3 E K 6 5 3 E K 9 8 6 3 7 6 D 5 1-1 1-2 1-1UT??? 347
Eks. 1: 2. En reversmelding. Her er det en fordel, at man ikke behøver springe til 3 for at skabe krav. Eks. 2: 2. Ej stærk nok til en reversmelding i 2. Der må ikke meldes 2UT med skæv fordeling, så man er ofte nødt til at genmelde en 5-farve, hvis man ikke har styrke til at vise sin anden farve (se dog også Eksempel 6). Her ser man en af de største ulemper ved reversmeldinger: Svarhånden ved ikke, om man har 5- eller 6- farve i ruder, når man genmelder farven - og dette er en vigtig information. Eks. 3: PAS/2. Præcis som før. Uanset om man spiller med reversmeldinger eller ej, er der ingen mening i at melde 2 uden udgangsinteresse, når svarhånden har benægtet 4-farve i spar ved at melde 1UT. 4) E K 5) E K 6 3 6) E 5 K 7 4 2 E B 10 9 7 B 2 D 7 5 E K 9 4 E 8 4 3 2 E 6 2 B 9 6 4 2 1-1 1-2 1-1??? Eks. 4:?? Nærmest uløseligt, når man ikke må melde 2. Enten skulle man have forudset problemet og åbnet med en "ulovlig" sans, eller man må nu genmelde 2. Eks. 5: 2. Reversmelding og udgangskrav efter 2-over-1. Fordelen ved at kræve til udgang allerede med 2 er, at svarhånden har bedre mulighed for at beskrive sin hånd præcist - f.eks. melde 2UT med hold i ruder, hvilket giver os chancen for at fuldføre beskrivelsen af vores hånd med 3. Eks. 6: 1UT. Selv om man principielt ikke må have 5-4-2-2, når åbner melder sans i anden runde, er det bedre end at genmelde 2 på den elendige 5-farve. 348 7) E 9 3 2 8) 7 9) E K 6 4 5 B 8 4 2 D 6 7 3 E 5 5 2 E D 10 6 3 2 K D 9 8 7 5 E K B 6 2 1 -? 1-1 1-2 1UT-? 2-2 2UT-?
Eks. 7: 1. Man må ikke melde 2 først. Der er nemlig ikke styrke til at vise sparfarven efter åbners genmelding, fordi 2 i næste runde er revers og derfor udgangskrav. Klørfarven forbliver i mange tilfælde umeldt, da man ikke efter åbners 2 eller 2 kan melde 3. Ny farve på 3-trinnet er udgangskrav - og i øvrigt ville det garantere mindst 5-farve i spar. Kort sagt: Reversmeldinger kan give problemer med at vise farverne og de rigtige længder. Eks. 8: PAS? 2UT? 2? Det ser vel naturligt ud at melde 2, men ulempen er, at man viser 5-farve i sin førstmeldte farve ved at melde farve på højere trin bagefter. I gamle dage var 2 en stopmelding med længere klør, men udover at være noget mærkeligt er det ikke beskrivende, da man måske vil i udgang. Med reversmeldinger er bedste løsning vel 2UT. Der er selvfølgelig også en fordel ved at melde 1 først. Hvis du efter vores system starter med 2, og svarhånden genmelder 2UT, kan der være en skjult 4-4 fit i hjerter, hvis svarhånden har 4-4 i de røde farver. Og vi kan ikke melde 3 nu, da det er udgangskrav. Eks. 9: 3. Der er afgivet udgangskrav med 2, så vi kan stille og roligt vise sekundær hjerterstøtte med 3 uden at frygte en pasmelding fra makker. Reversmeldinger er især nyttige til slemundersøgelser, men medmindre man benytter sig af cuebids eller spørgemeldinger - eller er meget dygtig til at skelne mellem de finere nuancer i meldingerne - er der ikke meget vundet med reversmeldinger, idet man så at sige går i stå med de fine meldinger i næste runde! Selv eksperter er ikke altid enige om, hvorvidt der nu er givet en slemopfordring eller ej. For at være fair må vi hellere slutte dette afsnit med at fastslå reversmeldingers store fordel: Man tvinger ikke meldingerne for højt op uden den fornødne styrke. Uden reversmeldinger sidder svarhånden i mange meldeforløb overfor 12-18 point og risikerer at bringe meldingerne for højt ved at tage højde for, at der kan være maksimum på åbningshånden (hvilket der sjældent er). Med reversmeldinger er åbners anden melding mere begrænset, og man finder altid 4-4 tilpasninger i major. Eksperter kan ikke undvære reverskonceptet i deres system, men de fleste bridgespillere skal spille i mange år (og læse en del), før fordelen ved nemmere meldinger i starten af meldeforløbet opvejes af ulemperne ved manglende præcision senere. Eksempler følger på næste side: 349
10) E B 7 6 2 11) K 8 6 4 12) 5 2 D 9 6 4 5 2 D 5 8 7 7 3 K 7 2 9 3 E D B 7 2 E K B 9 4 2 1-1 1-2 1-2 2 -? 2UT-? 2 -? Eks. 10. Uden reversmeldinger ved vi ikke, om der er 12 eller 18 point hos åbner, så man er næsten nødt til at støtte til 3, som kan være en tand for højt. Eks. 11. Åbner viser 12-14 balancerede HP, men der kan være en 4-farve i spar, så i praksis vil man nok tage chancen og kræve til udgang med 3 - og håbe det bedste, hvis åbner melder 3UT. Eks. 12. Uden reversmelding er åbners melding ikke rundekrav, så vi kan ikke nøjes med 2UT, 3 eller 3 for at høre mere om åbners hånd. 3UT bliver det bedste skud. DE VIDERE MELDINGER Efter 2-over-1 og efter svarhåndens revers er der udgangskrav, så her behøver man ikke opstille særskilte regler. Som nævnt kan man sleminvitere under gameniveau, men det er for viderekomne. Efter 1-over-1 er en reversmelding kun rundekrav, men da det lover mindst 18 HP, vil man normalt melde mindst udgang. De eneste svarmeldinger, der ikke skaber udgangskrav, er genmelding af egen farve på 2-trinnet eller præference til åbningsfarven på 3-trinnet. Altså er svarhånden svag i følgende to slags sekvenser: ÅBNER SVARER 1 1 2 2 1 1 2 3 350
APPENDIX KAPITEL B FJERDE FARVE I en del meldeforløb vil (især) svarhånden befinde sig i den situation, at man gerne vil have yderligere oplysninger om åbningshånden, før kontrakten fastlægges, men at der ikke er nogen god melding til rådighed. F.eks: E D 7 5 4 E K 8 5 E 5 4 B 6 3 1-1 7 3 K 7 2 2 -? K 8 2 D B 4 Der er på begge hænder styrke til udgang, men skal der spilles 4, 3UT - eller måske 5 /6, hvis åbner har 5-5 i minor? At springe til 3UT med enkelthold eller uden hold i den umeldte farve er ikke specielt godt. K 5 6 1-2 E 4 2 2 -? E K B 7 5 4 3 Her er der meget muligt slem i kortene, hvis åbner har en anelse klørfit, men 3UT kan udmærket være den rigtige kontrakt, hvilket et spring til 4 ødelægger chancen for. E 6 4 3 K 6 1-1 6 4 3 2 -? E D 4 2 Uden ruderhold kan der ikke meldes sans, men at støtte til 5 er forkert, når både 4 /3UT/6 er tænkelige muligheder. 351
E K 7 5 E B 9 6 3 1-1 5 2 1 -? E 8 Hånden er for svag til blot at melde 4UT Blackwood-Morrow og alt for stærk til at nøjes med 4. Hvad så? I alle tænkelige meldeforløb defineres melding i den fjerde farve som en konventionel melding, der udelukkende beder den anden hånd om flere oplysninger. Meldingen forekommer langt hyppigst fra svarhånden i anden melderunde som vist i ovenstående eksempler, men konventionen kan sagtens bruges af åbner også. Melding i fjerde farve siger altså ingenting om selve farven. Det kan være en renonce, to små - eller det kan også være naturligt med 4- eller 5-farve! Det vigtigste er, at makker opfatter meldingen som helt kunstig og ikke regner med, at der er noget i farven. Styrkemæssigt gælder følgende: - 4. farve fra svarhånden på 1- eller 2-trinnet viser mindst 10 HP og er altså mindst inviterende til udgang. - 4. farve fra svarhånden på 3-trinnet er udgangskrav. - 4. farve fra åbner vil altid ske i tredje melderunde, hvor åbner allerede styrkemæssigt har begrænset sin hånd, så her gælder blot, at det viser maksimum indenfor det allerede viste interval. I hvert fald er meldingen altid mindst rundekrav! I de fire første eksempler faldt meldingerne "pænt", således at meldingen i fjerde farve også er den fjerde melding, men princippet med fjerde farve som kunstig gælder, uanset hvordan meldingerne er gået. F.eks: 1-1 1-1 1-1 1-1UT 1-1 2-2 1UT- 2 1-2 2-3 1-3 3-3 2-3 3 3 3-3 Fjerde farve på 4-trinnet er slemkonventionelt. Vi beskæftiger os ikke med cuebids og spørgemeldinger i denne bog. Spørg eventuelt din lærer! 352
SVAR PÅ FJERDE FARVE Som svar på 4. farve skal meldingerne i princippet prioriteres således: 1. Sansmeldinger med hold i fjerde farve, medmindre man har 3-kortstøtte til makkers majorfarve. Dette lover ikke jævn fordeling - man kan have singleton eller renonce i makkers meldte farve(r). 2. Sekundær støtte til fjerde farve melders farve(r). 3. Ekstra længde i egen meldt farve. 4. Mindste løgn! Kravsituationen er således, at fjerde farve melder må passe efter et "dårligt" svar, altså må man ikke afgive en minimumsmelding med tillægsværdier. Hvis svarer har brugt fjerde farve og melder igen - uanset havd der meldes - er der ubetinget udgangskrav. I mange tilfælde vil der endda være givet en sleminvitation. Eksempler: 6 1-1 K 10 5 2-2 (= Fjerde farve) E B 7 4 2 2UT K B 7 2 Med hold i fjerde farve meldes normalt altid sans. Med minimumsværdier nøjes man med 2UT, som svarhånden kan passe til. Med en lidt stærkere hånd (f.eks. ED5 i stedet for K105) skal man melde 3UT. Uanset hvad svarhånden melder efter 2UT, er det udgangskrav. 6 1-1 E D 7 5 4 3 2-2 (= Fjerde farve) D 2 2 K 6 4 2 Uden hold i fjerde farve kan der ikke meldes sans. Da man med 2 kun har vist 5-4 i de to farver, kan man med 2 vise ekstra længde i hjerter. Svarer kan passe med minimum, så med en bedre hånd og samme fordeling skulle man springe til 3 efter 2. 353
K 3 1-1 7 4 2-2 (= Fjerde farve) E 8 7 3 2 2 K D 9 2 5-4 i minor er vist, og der er ikke hold i hjerter, så det eneste, der er tilbage, er den begrænsede sparstøtte, som altså ikke lover mere end en doubleton efter fjerde farve (helst med en honnør). Denne præference er ligeledes en minimumsmelding og derfor ikke krav. Med en stærkere hånd kunne man springe til 3. E K 7 4 2 1-2 3 2 2-2 (= Fjerde farve) E B 9 7 3 3 B Åbner viser blot sin 5-5 fordeling - med hold i fjerde farve foretrækkes normalt sansmelding (bortset fra 5-5 i major). Dette er også en minimumsmelding; med ekstra styrke kan der springes til 4. De fire ovenstående typer af genmelding - 2UT, simpel præference, genmelding i egen farve uden spring - er minimumsmeldinger, som svarer kan passe til. E D 6 5 1-1 2 1-2 K D 9 6 3UT K B 10 8 2UT er for lidt, når svarer kan passe, og vi vil i udgang, fordi makker har vist mindst 10 HP ved at bruge fjerde farve. Bemærk, at man altså ikke skal støtte fjerde farve - den er jo ikke ægte. 354 D 5 2 1-1 E D 8 6 3 2-2 - 3 E 9 8 6 2
2 er en undermelding, da der er god sparstøtte og fin fordeling. Det er vigtigere at vise en 3-kortstøtte til makkers majorfarve end at vise sin egen 5-5 fordeling. K D B 10 6 3 1-2 E K B 6 2-3 4 4 8 2 Selv om 3 er udgangskrav (fjerde farve på 3-trinnet er udgangskrav), skal man springe til 4 for at vise tillægsstyrke og en stærk farve. K 4 1-1 E K 8 7 3 2-2 2 4 E D 8 6 3 Også her må man springe for ikke at risikere en pas til 3, som er en minimumsmelding og ej krav. Man skal ikke være bange for at passere 3UT - svarhånden har (forhåbentlig!) en grund til at melde fjerde farve. VANSKELIGE HÆNDER 7 4 1-1 4 3 2-2 K D B 9 4 3 E D 4 2 Sans er udelukket uden hold, og der må helst ikke præfereres til spar på en lille doubleton (er dog ikke en fejlmelding), så den stærke ruderfarve genmeldes, selv om svarhånden vil forvente en 6-farve. 355
D 5 1-1 7 2 2-2 E B 4 3 2 2UT K D B 2 Her er ruderfarven for dårlig til at blive meldt som en 6-farve, og da der i hvert fald ikke kan præfereres til et højere niveau med kun en lille doubleton, meldes 2UT med "næsten" hold i spar. E K 6 4 3 1-2 D 8 3 2-2 E K B 8 3! 7 Spring til 3UT lover sikkert hold i fjerde farve, så med en stærk hånd uden en god melding kan man "returnere" fjerde farve meldingen. Dette er udgangskrav, og nu skal den anden hånd prøve at komme med en beskrivende melding. Det fremgår altså, at svarhånden skal være forberedt på: - 2UT lover ikke nødvendigvis sikkert hold i 4. farve. - Præference uden spring til svarers førstmeldte farve kan sagtens være en doubleton. - Genmelding af en allerede vist 5-farve fra åbner behøver ikke at være mere end en stærk 5-farve. - "Støtte" af fjerde farve er en nødmelding med en stærk hånd. MED FJERDE FARVE Hvad gør svarer så med fjerde farve, når den ikke kan meldes naturligt? I de fleste tilfælde vil svarer blot have en naturlig sansmelding til rådighed - chancen for at finde tilpasning i den fjerde farve er alligevel ikke stor, når åbner allerede har vist to andre farver. Eksempler: 356
E D 4 3 D 6 K D 10 6 B 7 2 1-1 2-3UT Ingen grund til at spilde tid med fjerde farve! Det er også ligegyldigt, om der skulle være en 4-4 fit i ruder - 3UT må være lettere. K D 9 7 6 1-1 E D B 5 4 2-2 7 2UT- 3 D 5 Hvis svarhånden genmelder fjerde farve, bliver det pludselig til en naturlig melding med mindst 5-5 fordeling. D 9 7 4 1-1 5 1-2 K D 8 2 2UT E B 4 2 Åbner har ikke mulighed for at melde fjerde farve naturligt. Støtte til 3 er en nødmelding med en stærk hånd. Eneste chance for at spille med ruder som trumf er, at svarer har 5-5 og kan melde 3 efter 2UT. E K B 9 4 1-1 B 6 2-2 E B 8 4 6 2 Vi kan aldrig komme til at vise vores 4-farve i ruder. Selv om åbner skulle have 0-5-4-4 fordeling, vil han nu melde 2UT/3UT. Formålet med at bruge fjerde farve er at undersøge en eventuel 6-2 fit i hjerter eller 5-3 fit i spar. Hvis vi springer til 3UT, vil åbner ikke melde videre med 3-5-1-4 eller 6-farve i hjerter. 357
APPENDIX KAPITEL C STAYMAN - DEL II I Lektion 20 lærte du at bruge Stayman 2 med en eller to 4-farver i major, og i Lektion 21 indførte vi overføringsmeldingerne 2 /, som viser mindst 5-farve i majorfarven umiddelbart over. Der er dog en ulempe forbundet med at bruge transfers, når man har 5-4 i major og inviterende styrke. Se disse to meldeforløb: ÅBNER SVARER ÅBNER SVARER 1UT 2 1UT 2 2 2 2 3 I begge meldeforløb er svarhåndens anden melding rundekrav. Hvis 1UT-åbner har minimum uden tilpasning, risikerer man at komme for højt. Der er derfor en fordel forbundet med at starte med Stayman, når man har denne fordeling og styrke. INVITERENDE STAYMAN Inviterende svarhænder med 5-4 i major indleder med Stayman 2. Hvis der findes en tilpasning med det samme, støttes blot på passende niveau. Hvis åbner melder 2, melder man sin 5-farve på 2-trinnet: ÅBNER SVARER 1UT 2 2 2 / Bemærk, at disse meldinger overhovedet ikke var definerede før, så man mister ingenting af sit oprindelige system. Det er udelukkende en udvidelse, der giver større præcision i meldingerne. Eksempler: 1) E 10 9 6 3 2) K 9 3 2 3) E 10 4 K B 8 7 E 8 6 5 3 E 8 7 6 3 4 D 4 B 9 8 10 8 6 7 5 7 2 1UT -? 1UT -? 1UT -? 358
Eks. 1: 2. Hånden har inviterende styrke. Svarer makker 2 eller 2, støtter vi til udgang (så er der pludselig 11 point med fordeling). Spørgsmålet er så, hvad vi gør, hvis åbner melder 2. Svaret er 2. Åbner har benægtet 4-farve i major, men du kan stadig håbe, at han har 3-farve i spar. I så fald vil du gerne i udgang. Eks. 2: 2. Samme princip som i Eks. 1. Melder makker 2, fortsætter du med 2 og viser dermed en udgangsinteresseret hånd med fire spar og fem hjerter. Eks. 3: 2. Det er kun med 5-4 i major og ca. 8-10 HP, at vi starter med 2. I alle andre tilfælde indleder vi altid med en transfer til 5-farven. I næste runde følger denne hånd op med 2UT som en naturlig invitation. Stayman efterfulgt af 2 / viser en inviterende hånd med 5-4 i major Efter disse sekvenser skal åbner fokusere på, om han har 3-kortstøtte til den viste 5-farve. Med minimum melder han pas, med maksimum går han i udgang, og hvis han er lidt i tvivl, kan han eventuelt "spille bolden tilbage" ved at støtte til 3-trinnet eller melde en god minorfarve (forsøgsmelding). Har åbner ikke støtte til majorfarven, ser han på pointstyrken. Er der minimum og doubleton, bør man oftest sige pas, men der kan flyttes til 2UT med gode hold i minorfarverne. Er der maksimum med doubleton, springer man til 3UT. Eksempler: 4) K 5 4 5) 9 3 6) D 4 E 6 5 K D 9 9 3 2 K 10 9 8 3 E D 8 4 E B 9 E D K B 10 6 E K D 10 3 1UT - 2 1UT - 2 1UT - 2 2-2 2-2 2-2??? Eks. 4: 4. Maksimum og 3-kortstøtte. Du kan ikke have bedre kort efter meldingerne. 359
Eks. 5: 2UT (PAS). Du kan ikke tage imod makkers udgangsinvitation. Havde han i stedet meldt 2 i anden runde, ville du have sagt "ja tak". Eks. 6: 3UT. Der er ikke støtte til svarers 5-farve, men du har maksimum for din åbning og en stærk klørfarve, der giver mange stik i en sanskontrakt. Vær ikke bekymret for de tre små hjerter. Husk, at din makker har vist 4-farve. Efter åbning 2UT Hvis åbner melder 2UT (20-21 HP og jævn fordeling), kan svarhånden tilsvarende have problemer med præcis fem spar og fire hjerter. Hvis man overfører til 5- farven i spar med 3, kan man ikke bagefter vise sin 4-farve i hjerter uden at passere 3UT - og det er der, man skal spille, hvis åbner har to spar og tre hjerter. Denne fordeling kan vi imidlertid også vise ved at bruge Stayman. Eksempler: 7) E 10 9 5 4 8) K D 8 5 3 9) E D 9 5 3 D 8 7 6 B 9 8 6 K 4 3 7 5 E 8 7 10 4 B 10 9 9 5 2 2UT -? 2UT -? 2UT -? Eks. 7: 3. Stayman. Melder makker 3, følger du op med 3 og viser dermed fem spar og fire hjerter. Meldingen er mindst udgangskrav! Eks. 8: 3. Igen kan du beskrive din hånd efter svaret 3. Meld 3 og fortæl, at du har 5-farve i spar udover 4-farve i hjerter. Hvis åbner støtter en af dine farver, kan du spørge om esser med 4UT Blackwood-Morrow. Eks. 9: 3. Uden sidefarve i den anden major overfører vi blot til 5-farven i spar. Efter åbning 2UT viser 3 fulgt af 3 fem spar og fire hjerter I modsætning til efter åbning 1UT, hvor Stayman efterfulgt af melding i major kun er inviterende, er 3 krav i sekvensen: 360
2UT - 3 3-3 Åbner ser udelukkende på, om der er 3-kortstøtte i spar. Er der det, melder han 4 - ellers 3UT. STAYMAN EFTERFULGT AF 3 / Vi afslutter omtalen af de videre meldinger efter Stayman ved at kigge på de svarhænder, der har 4-farve(r) i major, en længere minorfarve og en sleminteresseret hånd, efter at makker har åbnet med 1UT. Lad os belyse dette med nogle eksempler: 10) 6 3 11) K B 12) K D 4 K D 9 8 D 9 3 2 E 9 7 5 E 6 K B 9 7 3 E D 6 5 4 3 E D 5 4 2 D 4-1UT - 2 1UT - 2 1UT - 2 2 -? 2 -? 2 -? Eks. 10: 3. Åbner har benægtet 4-farve i hjerter, men der er gode muligheder for slem, hvis han har klørfit. 3 er krav til mindst udgang med 4-farve(r) i major og en længere klørfarve. Der er god grund til at introducere minorfarven, idet du er sleminteresseret. Eks. 11: 3UT. Du er ikke interesseret i slem, og derfor er der ingen grund til vise ruderfarven. I skal spille 3UT, så det melder du. Eks. 12: 3. Med lidt rudertilpasning er der igen spil for slem, forudsat at makker ikke har alt for mange spildte honnører i klør. Vi ved, at der er mindst to ruder på åbningshånden, men er det f.eks. to små, daler vores interesse for at komme i slem betydeligt. Det medfører nemlig, at 6 hænger på ruderne 3-2 med kongen i plads, hvilket kun er 34% (halvdelen af 3-2 fordelingerne). Dette er for dårlig en chance i en lilleslem. 361
Efter svar på Stayman viser 3 / fra svarer mindst 5-farve og interesse for slem Åbningshåndens videre meldinger Når svarhånden har vist en sleminteresseret hånd med mindst én 4-farve i major og en længere minorfarve, skal du i din næste melding fortælle, om du har støtte til svarers farve. Eksempler: 13) K B 3 14) E 9 5 15) K B 7 3 E 9 2 K D B K 6 7 5 K 9 8 3 K 8 6 E D B 9 7 E 5 4 K D 8 5 1UT - 2 1UT - 2 1UT - 2 2-3 2-3 2-3??? Eks. 13: 3UT. Du har det værst mulige i ruder og advarer makker mod slem. Eks. 14: 4. Strålende støtte, maksimum og topkort. Du er helt med på ideen om at komme i mindst 6. Eks. 15: 4. Du har ganske vist minimum, men klørtilpasningen er helt fin, og det er det vigtigste. Du skal ikke være bekymret for, at du ikke har et eneste es. Dem har din makker! Når svarer har brugt Stayman og derefter melder en minorfarve, skal du støtte med minimum og 4-kortstøtte eller maksimum og 3-kortstøtte 362
APPENDIX KAPITEL D 2UT RELÆ EFTER ÅBNING 2 /2 /2 Spærremeldinger på 2-trinnet afviger i sin natur noget fra de højere spærremeldinger, da der her blot vises ca. 6-10 HP og en god 6-farve; der er altså ikke noget fast krav til stikantallet. Hvis man vil "stramme op" på definitionen omkring en svag 2-åbning, gælder følgende helt konsekvent (kun de to første var helt væsentlige, da vi omtalte spærreåbninger i Kapitel 73): Der bør ikke være - 4-farve i major ved siden af. - God 7-farve (åbnes med pas eller højere spærremelding, hvis der er stik nok til det). - For dårlig farve. - For skæv fordeling (6-5 eller 6-4-3-0). I stedet for at bruge 2UT som en naturlig invitation til udgang kan man indføre 2UT som en kunstig melding (relæ), der spørger om åbners styrke og farvens kvalitet. Disse to informationer vil sætte svarhånden i stand til at vurdere kontrakten. Åbner viser sin hånd i fem trin (det femte er meget sjældent forekommende): 3 : Minimum styrke, minimum farve 3 : Minimum styrke, maksimum farve 3 : Maksimum styrke, minimum farve 3 : Maksimum styrke, maksimum farve 3UT: EKDxxx i sin farve Efter svaret kan svarer stoppe i 3 i åbners farve, melde udgang i sans eller farven - eller endda gå mod slem, hvis det var formålet med relæet i 2UT. Eks: 1) 9 6 2) 7 2 3) E D 5 K D B 9 4 2 E D 9 4 B 9 4 2 7 2 K D 6 4 - K 10 4 K D 9 E K 10 8 4 2 2-2UT 2-2UT 2-2UT? 3 -? 3 -? 363
Eks. 1: 3. Maksimum i HP og god farve. Eks. 2: 3UT. Åbner viser maksimum i HP men dårlig farve, så 3UT ser ud til at være bedste udgang. Eks. 3: 6! Åbner viser minimum og en stærk farve, så slem bør have en god chance. Man kan endda have ambitioner om storeslem, hvis åbner har EK sjette i hjerter, men det bliver lidt for chancebetonet. 4) 7 2 5) K 5 6) B 4 2 E K D 9 4 2 E D 4 3 2 K 7 4 6 4 E 7 2 5 9 4 2 B 9 4 E K 8 6 4 2 2-2UT 2-2UT 2-2UT? 3 -? 3 -? Eks. 4: 3UT. Femte trin viser de tre tophonnører i spidsen for farven. Det er ligegyldigt, om man passerer sin trumffarve. Når svarer er udgangsinteresseret, er EKDxxx i hvert fald nok! Informationen om den meget stærke farve er gavnlig, da svarer nu i mange tilfælde kan se, at 3UT er den sikreste kontrakt. Overfor f.eks. K D 8 B 10 8 E K B B 10 8 7 er 3UT helt vandtæt, mens der i 4 er fire toptabere. Eks. 5: 3. Når åbner viser minimum med dårlig farve, skal man standse i 3. Eks. 6: 4. Åbner har en god farve og maksimum. Med gode topkort, en singleton og sikkerhed for mindst ni trumfer skal udgang meldes. Husk, at en direkte støtte til 3-trinnet er spærrende. Alle udgangsinteresserede hænder starter med 2UT. 364
APPENDIX KAPITEL E ÅBNING 3UT En balanceret hånd med 25-27 HP melder vi ved at åbne med 2 og derefter springe til 3UT. Derved er åbningen 3UT blevet ledig, så den bruger vi konventionelt: Åbning 3UT viser: Gående 7-farve i minor med ringe sidestyrke Eksempler: 1) 5 4 2) 7 3) 5 4 7 B 8 6 E 2 E K D 10 8 3 2 B 4 E K D B 9 3 2 10 9 4 E K D 9 8 4 2 8 5 Eks. 1: 3UT. En typisk hånd til dette formål. Ruderfarven er i princippet gående overfor så lidt som en singleton hos makker, og selv om han skulle være renonce, er der gode chancer for, at farven kan producere syv stik - i en ruderkontrakt vel at mærke! Der skal være EKD i spidsen for farven, før den betegnes som gående. Eks. 2: 3UT. "Ringe sidestyrke" defineres som højst en dame i en af de tre andre farver. Eks. 3: 1. Hånden har ganske vist en gående ruderfarve, men der må ikke være et es eller en konge i sidefarverne, når man åbner med 3UT. Nu synes du måske, det er meget risikobetonet at åbne med 3UT, når de tre øvrige farver er helt åbne. Helt rigtigt! På engelsk kalder man åbningen "The Gambling 3NT", og det er en glimrende beskrivelse. Men vær ikke nervøs - det er slet ikke sikkert, at 3UT bliver kontrakten. 365
Svar på åbning 3UT Normalt vil svarer kunne "se", hvor åbner har sin gående farve, men selv om det ikke er entydigt, vil han relativt let kunne fastsætte kontrakten. Eksempler: 4) E B 9 5) E K 3 2 6) 9 3 E 6 4 E K 5 4 K D 3 K B 8 5 3 E 10 8 5 4 B 9 5 4 4 2-7 6 3 2 3UT -? 3UT -? 3UT -? Eks. 4: PAS. Makker har en gående klørfarve. Dermed er 3UT sikker, idet modstanderne maksimalt kan tage to ruderstik til at starte med. Eks. 5: 6! Igen ved du, at åbner har en gående 7-farve i klør, så med dine fem stik må der være lilleslem. Du melder simpelthen klør på et passende niveau, hvorefter åbner passer med klørfarve og flytter med ruderfarve. Hvis du tænkte på at melde 6UT, bør du hurtigst muligt glemme det igen. Husk, at din makker højst kan have en dame ved siden af, så der er stor risiko for, at han ikke får et eneste klørstik i en sanskontrakt! Eks. 6: 4 (PAS). 3UT kan umuligt vinde. Det fortæller du ved at melde 4, der igen beder åbner om at melde pas, hvis han har klør, og flytte til 4, hvis hans 7- farve er der. Er du udenfor zonen, kan du overveje at passe til 3UT. Den går garanteret ned, men det er en billig fornøjelse, når man kan se, at modstanderne kan vinde mindst udgang i spar. Bliver 3UT doblet, flytter du naturligvis til 4. I sjældne tilfælde ønsker du som svarer at spille i din egen langfarve - typisk i major. Det klarer du let ved at melde 4 /4, som åbner skal passe til. Svar på åbning 3UT: 4 /5 /6 : Meld pas med klør eller flyt med ruderfarve 4 /4 : Stopmeldinger 366
APPENDIX KAPITEL F 2 TRANSFER PÅ 1UT I Lektion 38 indførte vi 2 som transfer efter åbning/indmelding 1UT. Der var to varianter: A: Svag med langfarve i en af minorfarverne. B: Stærk med mindst 5-4 i minor. Variant B fungerer således: 1UT - 2 2UT - 3 / : Singleton eller renonce i den meldte farve og mindst 5-4 i minor med ca. 11-15 HP 3UT : 2-2 i major og 5-4 i minor med ca. 11-15 HP B var frivilligt at spille med, fordi det er ret svært og ikke strengt nødvendigt, men hvis du har lyst til en lille "finesse" i dit system, kan du læse om den her. Husk at aftale med din makker, hvorvidt I har dette på programmet eller ej. Problemet er, at man med en stærk hånd og begge minorfarver ikke har nogen god måde at melde på. Stayman må kun bruges med en 4-farve i major, og spring til 3 / direkte giver kun lejlighed til at vise den ene farve. På denne måde kan begge minorfarver vises under 3UT, og hvad der er endnu vigtigere: Når 1UT-åbner ved, hvor man har en singleton eller renonce, er det nemmere at vurdere, om man skal spille 3UT eller udgang - måske endda slem - i minor. Styrken ligger på omkring 11-15 HP. Eksempler: 1) E 7 2 2) - 3) E D 8 2 5 K B 7 - K D B 9 E D 10 9 4 K 9 7 4 3 E 8 6 4 2 K B 10 8 2 D B 8 2 1UT - 2 1UT - 2 1UT - 2! 2UT - 3 2UT - 3 367
I Eksempel 3 skal man bruge Stayman, da der er en 4-farve i major! 1UT-åbner skal først og fremmest vurdere holdet i svarers kortfarve. Med mange spildte værdier og dobbelthold meldes 3UT. Ellers meldes en minorfarve. 4) D 7 4 2 5) K 6 4 6) E 5 2 K D 9 7 E D 3 E 9 3 2 E B 5 B 5 4 K D 8 5 K 2 E B 5 2 E 3 1UT - 2 1UT - 2 1UT - 2 2UT - 3 2UT - 3 2UT - 3??? Eks. 4: 3UT. Med dobbelthold i hjerter til makkers kortfarve og ingen god tilpasning i minor meldes 3UT. Eks. 5: 4. K tredje er ikke godt nok til 3UT, så vi viser vores længste/bedste minorfarve. Eks. 6: 6! Der er fantastisk fine kort overfor makkers kortfarve i hjerter: Vi har masser af topkort og meget fin støtte til ruder. 368
APPENDIX KAPITEL G FORSVAR MOD ÅBNING 1UT Når modparten åbner med 1UT, er det ofte vanskeligt for defensiven at komme ind i meldingerne. Tit bliver 1UT passet rundt, hvor man selv kunne vinde en delkontrakt - eller endda udgang. Det er mest interessant at kunne kæmpe om kontrakten, hvis man har majorfarverne, idet disse udkonkurrerer minorfarverne på samme trin. Derfor indfører vi et meget simpelt - men nyttigt - forsvar mod 1UT-åbninger: 2 mod åbning 1UT viser begge majorfarverne Man bruger udelukkende konventionen i meldeforløbene: VEST NORD ØST SYD 1UT 2 eller 1UT pas pas 2 Konventionen skal anføres på meldekortet (officielt kaldet systemkortet, men i daglig tale bruges navnet meldekort) i rubrikken "Forsvar mod 1UT" under navnet "Landy" efter den person, der først beskrev konventionen. Man kan også blot skrive "2 : begge major". Styrkekravet er, at man har til en indmelding på 2-trinnet i den aktuelle zonestilling. Heri har man lov til at regne med en vis tilpasning i en af farverne. F o r d e - lingskravet er mindst 5-4. Der kan dog til nød være 4-4 udenfor zonen - specielt i fjerde hånd, hvor man mere frit kan genåbne meldingerne. Overvej eksemplerne på næste side: 369
1) u. zonen 2) i zonen 3) u. zonen E 9 8 6 4 K 6 4 3 K D 4 2 D B 10 7 5 E 9 7 4 2 E B 10 5 8 6 D 5 7 3 2 5 7 2 6 4 1UT? 1UT? 1UT pas pas? Eks. 1: 2. Absolut minimum, men med to rimelige 5-farver er det i orden udenfor zonen - specielt hvis man er alene udenfor zonen. Eks. 2: PAS. Det er for farligt at melde ind i farezonen med så sløje farver og kun 9 HP, når der sidder 15-17 HP foran og en hånd med ukendt styrke bagpå. Eks. 3: 2. I fjerde hånd behøver man ikke have mere end 4-4 udenfor zonen. I anden hånd ville man i øvrigt være for svag, men i en genåbningssituation bør man melde lidt friskere. 4) i zonen 5) u. zonen 6) i zonen D 9 7 2 2 E K 9 7 4 E K B 10 4 2 6 5 E D 10 6 3 2 K 5 K B 7 4 5 7 E K 10 9 5 3 2 1UT? 1UT? 1UT? Eks. 4: 2. Med en stærk 6-farve og en dårlig 4-farve i den anden major er det bedre at betragte hånden som enfarvet og nøjes med en simpel indmelding. Ellers risikerer man, at makker præfererer til spar med 3-2 i major eller endda med 2-2 eller 3-3, hvis sparfarven er bedst. Eks. 5: PAS(3 ). Man kan ikke længere melde 2 ind naturligt, så valget står mellem at passe eller springe til 3 som spærrende. Eks. 6: 2. Det gør ikke noget, at hånden er meget spillestærk. Hvis makker melder 2, kan vi gå direkte i 4, og hvis makker melder 2, kan vi invitere med 3. 370
SVARMELDINGER Svarhånden til 2 -melder skal primært vælge mellem majorfarverne. Kun med meget dårlig tilpasning og egen stærk farve kan man melde sin egen minorfarve. Med god tilpasning og styrke kan man invitere til udgang med et spring til 3 / eller gå direkte i 4 /. 2UT kan bruges som en stærk melding for at søge makkers 5- farve, men det kommer vi ikke yderligere ind på her - du kan eventuelt selv aftale det med din makker. Eksempler: 1) E 6 4 2) E 5 3) B 5 3 D B 9 7 7 2 B 5 2 8 2 E D 10 8 5 2 K D 7 4 2 K 9 6 4 2 K 6 4 2 1UT 2 pas? 1UT 2 pas? 1UT 2 pas? Eks. 1: 2. Simpel præference mellem majorfarverne. Uden god tilpasning til makkers farver kan man have temmeligt mange HP og stadig præferere på 2-trinnet. Eks. 2: 3. Her har du både 4-kortstøtte og en god honnør i spar, så du kan invitere til udgang med 3. Så lidt som K D 7 4 2 E 10 6 4 2 6 5 3 gør 4 oplagt, hvis blot sansåbneren har K. Eks. 3: 2. Med elendig støtte til major foreslår vi 2 på den stærke farve. 4) D 7 5 5) E 6 4 3 2 6) 7 4 B 9 3 K D 5 9 6 4 2 7 D B 5 4 D 5 4 2 K 7 5 3 E K 8 7 4 2 1UT 2 dbl? 1UT pas pas 2 1UT 2 pas? pas? 371
Eks. 4: PAS. Når næste hånd dobler, viser din pas lige længde i majorfarverne. Nu vælger indmelder selv sin længste eller stærkeste farve. Pas til 2 doblet viser altså ikke klør! Eks. 5: 4. Selv om det er en genåbning, har vi rigeligt til at melde udgang med 5- farve i spar, to tophonnører i makkers anden farve og kontrol i begge minorfarverne. Eks. 6: PAS. Sikkert bedre end 2 /! 372
APPENDIX KAPITEL H FARVEBEHANDLING - DEL II Her behandler vi nogle af de relativt almindelige farvekombinationer, som vi af hensyn til sværhedsgraden ikke har taget med i Lektion 22. Der gives kun en kortfattet forklaring om bedste farvebehandling til flest mulige stik. Hvis du er i tvivl om noget, kan du få det uddybet hos din bridgelærer. 1) E D 4 2 2) E D 5 3 3) E 9 4 2 Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd B 10 6 3 8 7 6 4 B 8 6 3 Eks.1: Spil først en lille til knibning med damen. Hvis den holder stik spilles bagefter knægten fra hånden. Dette garderer mod kongen blank hos Vest, hvilket forøger chancen for fire stik med næsten 3%. Eks. 2: Træk først esset og spil derefter op mod damen. Dette garderer mod kongen blank bagpå. Der kan dog være situationer, hvor man ikke har lyst til at opgive kontrollen over farven ved at trække esset først. Eks. 3: Spil en lille fra bordet til 8'eren! Hvis den taber til en honnør, eller hvis Øst stikker for med en honnør, spilles næste gang knægten fra hånden i håb om, at Øst fra start havde 10'eren anden. Dette kaldes i øvrigt en intrafinesse. 4) K D 9 5 3 5) K D 9 4 2 6) K D 5 Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd E 8 6 4 E 10 8 7 B 7 3 2 Eks. 4: Træk først esset! Kun farven 4-0 imod kan give problemer. Hvis Øst har fire, er du chanceløs og må afgive et stik, men hvis Vest har fire, kan du efter at have trukket esset knibe hans B10 ud med bordets KD9. 373
Eks. 5: Her trækkes kongen først. Når man i forhold til det foregående eksempel også har 10'eren, kan man nå at knibe en eventuel knægt fjerde ud på begge hænder. Ved at trække kongen eller damen først bevarer man en knibeposition på begge hænder. Eks. 6: Spil op mod bordet to gange! Hermed undgår man at spilde en honnør, hvis Vest skulle have esset anden. Dette giver en tillægschance på over 8%. 7) K 10 8 4 8) E K 10 9 9) E K 10 9 4 Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd E 9 7 3 2 7 2 8 3 Eks. 7: Træk først én af honnørerne (foran den hånd du tror er længst i farven). Hvis knægten eller damen falder bagpå, skal man i næste runde knibe den anden hånd for den anden lavhonnør. Dette princip udtrykkes i reglen om begrænset valg. Kort fortalt går det ud på, at en modspiller med to eller flere ligeværdige honnører har et valg mellem at lægge den ene eller den anden. Hvis han derimod kun har én honnør, skal denne naturligvis lægges, når farven spilles. Derfor er synet af en specifik honnør nok til at sige, at der er størst chance for, at den er blank. Eks. 8: Dobbeltknib til 109 på bordet. Herved får man tre stik, hvis blot Vest har enten knægten eller damen (75%). Eks. 9: Her er det også teoretisk bedst at dobbeltknibe, men det er dog kun en anelse dårligere end at trække esset og kongen og fortsætte med 10'eren (1% bedre!). 10) K D 10 9 4 11) E D 10 9 8 4 12) K 9 3 Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd 7 2 5 E 10 4 2 374
Eks. 10: Start med en lille til 10'eren og gentag derefter knibningen til 9'eren. Dette er bedre end at spille op mod farven to gange. Eks. 11: Knib med damen første gang. At knibe med 10'eren er dårligere, da det taber til knægten anden bagpå i forhold til at knibe med damen. Eks. 12: Her er tre rimelige måder at spille på. Hvis du starter med at trække de to store, er der 70% chance for tre stik. Det er lidt bedre at trække kongen og derefter spille 3'eren til 10'eren (72%). Men det bedste er at starte med en knibning til bordets 9'er. Herefter trækkes kongen og esset (medmindre Vest viser renonce på kongen). Denne plan er helt oppe på 75%. Det er meget små marginaler, men i det lange løb vil 2-5% ekstra gevinstchance betyde den afgørende forskel på gevinst og tab i mange spil. 13) E D 9 7 2 14) E B 10 8 2 15) E K 9 4 Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd B 8 6 4 3 9 7 6 4 B 7 5 Eks. 13: Med 10 kort tilsammen skal du knibe efter kongen. Start med knægten fra hånden! Hvis du starter med en lille til damen, får Vest et hold med K105. Ved at spille knægten først, opdager du det i tide, hvis farven sidder 3-0 imod med tre i Vest. Sandsynligheden for dette er hele 11%, så det er værd at tage med. Eks. 14: Dobbeltknibe eller toppe? At dobbeltknibe vinder med KD tredje eller fjerde i plads i forhold til at trække esset. Sidstnævnte spillefacon er kun bedre med præcis KD blanke bagpå. Forskellen er helt oppe på ca. 14%. Endelig kan man knibe første gang og derefter trække esset (medmindre Øst viser renonce). Dette er en bedre plan end at trække esset først, men det bedste er og bliver dobbeltknibningen. Eks. 15: Hvis du kan nøjes med tre stik, skal du først trække esset og derefter spille en lille op mod knægten på hånden. Hvis denne taber til damen, kan du bagefter enten knibe til 9'eren eller trække kongen. Forskellen her er ubetydelig, men det er en anelse bedre at toppe til sidst. I alt giver denne spilleplan 84% chance for tre stik. Hvis man skal bruge fire stik, skal man dobbeltknibe Vest for D10 tredje. Kombinationen giver i gennemsnit 2,88 stik! 375
REGNSKABSTABEL: Udenfor farezonen Antal træk Vundet kontrakt Meldt Vundet Udoblet Doblet Redoblet / / UT / / UT / / UT 1 1 2 3 4 5 6 7 70 90 110 130 150 170 190 80 110 140 170 200 230 260 90 120 150 180 210 240 270 140 240 340 440 540 640 740 160 260 360 460 560 660 760 180 280 380 480 580 680 780 230 430 630 830 1030 1230 1430 520 720 920 1120 1320 1520 1720 560 760 960 1160 1360 1560 1760 2 2 3 4 5 6 7 90 110 130 150 170 190 110 140 170 200 230 260 120 150 180 210 240 270 180 280 380 480 580 680 470 570 670 770 870 970 490 590 690 790 890 990 560 760 960 1160 1360 1560 640 840 1040 1240 1440 1640 680 880 1080 1280 1480 1680 3 3 4 5 6 7 110 130 150 170 190 140 170 200 230 260 400 430 460 490 520 470 570 670 770 870 530 630 730 830 930 550 650 750 850 950 640 840 1040 1240 1440 760 960 1160 1360 1560 800 1000 1200 1400 1600 4 4 5 6 7 130 150 170 190 420 450 480 510 430 460 490 520 510 610 710 810 590 690 790 890 610 710 810 910 720 920 1120 1320 880 1080 1280 1480 920 1120 1320 1520 5 5 6 7 400 420 440 450 480 510 460 490 520 550 650 750 650 750 850 670 770 870 800 1000 1200 1000 1200 1400 1040 1240 1440 6 6 7 920 940 980 1010 990 1020 1090 1190 1210 1310 1230 1330 1380 1580 1620 1820 1660 1860 7 7 1440 1510 1520 1630 1770 1790 1960 2240 2280 Antal undertræk Tabt kontrakt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Udoblet 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Doblet 100 300 500 800 1100 1400 1700 2000 2300 Redoblet 200 600 1000 1600 2200 2800 3400 4000 4600 376
I farezonen Antal træk Vundet kontrakt Meldt Vundet Udoblet Doblet Redoblet / / UT / / UT / / UT 1 1 2 3 4 5 6 7 70 90 110 130 150 170 190 80 110 140 170 200 230 260 90 120 150 180 210 240 270 140 340 540 740 940 1140 1340 160 360 560 760 960 1160 1360 180 380 580 780 980 1180 1380 230 630 1030 1430 1830 2230 2630 720 1120 1520 1920 2320 2720 3120 760 1160 1560 1960 2360 2760 3160 2 2 3 4 5 6 7 90 110 130 150 170 190 110 140 170 200 230 260 120 150 180 210 240 270 180 380 580 780 980 1180 670 870 1070 1270 1470 1670 690 890 1090 1290 1490 1690 760 1160 1560 1960 2360 2760 840 1240 1640 2040 2440 2840 880 1280 1680 2080 2480 2880 3 3 4 5 6 7 110 130 150 170 190 140 170 200 230 260 600 630 660 690 720 670 870 1070 1270 1470 730 930 1130 1330 1530 750 950 1150 1350 1550 840 1240 1640 2040 2440 960 1360 1760 2160 2560 1000 1400 1800 2200 2600 4 4 5 6 7 130 150 170 190 620 650 680 710 630 660 690 720 710 910 1110 1310 790 990 1190 1390 810 1010 1210 1410 920 1320 1720 2120 1080 1480 1880 2280 1120 1520 1920 2320 5 5 6 7 600 620 640 650 680 710 660 690 720 750 950 1150 850 1050 1250 870 1070 1207 1000 1400 1800 1200 16002 000 1240 1640 2040 6 6 7 1370 1390 1430 1460 1440 1470 1540 1740 1660 1860 1680 1880 1830 2230 2070 2470 2110 2510 7 7 2140 2210 2220 2330 2470 2490 2660 2940 2980 Antal undertræk Tabt kontrakt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Udoblet 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Doblet 200 500 800 1100 1400 1700 2000 2300 2600 Redoblet 400 1000 1600 2200 2800 3400 4000 4600 200 377
378