27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice



Relaterede dokumenter
Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering

Redegørelse til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget vedr. SKAT og EFI

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan Sagsnr

Bilag 2 : Liste over de kommunalt opstillede hjertestartere i Københavns Kommune

styrket decentral forvaltningsorganisering

Bilag 1. Uddybende beskrivelse af grundlaget for Koncernservice indstilling om bevillingsoverførsel på økonomi- og it-området samt fællessystemer.

Opstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Effekt af virksomhedsplaceringer på at borgere kommer i job og uddannelse

Oversigt over byggeprojekter i Københavns Ejendomme risiko for forsinkelser

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Sagsnr Bilag 3 til rapport til Strukturudvalget - Eksempler på servicerejser for borgeren. Dokumentnr.

Tabel 1: Status på den samlede investeringspulje (1.000 kr., 2016 pl)

Til BUU - Status for implementering af de administrative fællesskaber

Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger

Sagsnr Amager Øst Lokaludvalg Att.: Formand Ole Pedersen. Dokumentnr

Bilag 3 til indstilling om bedre sagsbehandling ledelsesinformation og måltal (Økonomiudvalget den 12. april 2016):

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Spørgsmål 1 Hvor mange medarbejdere har der været i hhv. forvaltningernes Rådhussekretariater og direktioner pr. 1/ , 1/ og 1/1 2015?

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Service - og kanalstrategi. Definition

Byfornyelsesredegørelse

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

NOTAT. Projekt Uddybende analyse Kunde Københavns Kommune Dato Dato Rambøll Nørregade 7A DK-1165 København K

Udtalelse fra Kgs. Enghave Lokaludvalg vedrørende ny skole på Sluseholmen

Kære Pia Allerslev. Indre By/Østerbro (0-5 årige) April. Vesterbro/Vanløse, Brønshøj-Husum (0-5 årige) April

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Svar på Enhedslistens protokolbemærkning til måltal for de særlige jobordninger i KK som arbejdsplads for 2019 på ØU møde d. 19.

Bilag til KFU indstilling om KFF s kontrolindsats: Status for første halvår af 2014

Til Simon Strange, medlem af Borgerrepræsentationen

Fællespostkasse Vesterbro Lokaludvalg

Transkript:

NOTAT MED INDSTILLING Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice I forbindelse med budgetforliget for 2007 blev det besluttet, at samle borgerbetjeningen i lokalområdet på en adresse. Visionen er at skabe en indgang for borgerne, således at de lokale borgerindgange samlokaliseres på en adresse i hver bydel. Det betyder, at borgerservice skal samles lokalt med andre borgerbetjeningsenheder. Forslaget om én borgerindgang i hver bydel indgår i en samlet kanalstrategi, hvori også indgår forslag om etablering af et kontaktcenter, samt udbygning af digital borgerbetjening. 27-11-2006 Sagsnr. 325208 Dokumentnr. 1956142 Lisbeth Kjær Thomsen og Sille Munk Kobjevsky Der blev i budgetforliget afsat midler til det første fælles center i Valby i 2007. Primo 2007 foreligger en undersøgelse af gevinsterne ved samlokalisering og på denne baggrund revurderes centrets økonomi. Ambitionen er, at driften på sigt skal gå i 0,- kr. (nul). Antagelsen er: At ved at samlokalisere flere borgerbetjeningsenheder, vil de enkelte enheder kunne klare sig med færre m 2, idet fællesfaciliteter kan deles, f.eks. møderum, kantine, venterum mv. At kvarte og halve årsværk vil kunne koncentreres og bruges mere fleksibelt At der vil være stordriftsfordele i forhold til rengøring, alarm, forsikringer og køkkenfaciliteter og evt. andet At der vil komme bedre løsninger i forhold til f.eks. ITadministration, økonomi og HR, fordi det bliver relativt større enheder, der skal betjenes I forbindelse med budgetvedtagelsen blev det besluttet, at Københavns Kommune ønsker at være blandt de fremmeste inden for digital forvaltning og vil derfor fortsat have stor fokus på udnyttelse af IT. Inden sommeren 2007 fremlægges der en plan for, hvorledes flere fælles løsninger, større genanvendelighed på tværs af forvaltningerne og øget integration kan medvirke til at understøtte arbejdet med procesforbedringer i alle forvaltninger. Samlokalisering Københavns Borgerservice løser primært opgaver på ældreområdet, det sociale område, folkeregister, skat, pas og kørekort. Derfor vil det være mest oplagt at samlokalisere borgerservice med Pensions- og Omsorgskontorer og socialcentre, da borgerservice kan tage de ukomplicerede sager og fungere som front for disse enheder. Det er også muligt at samlokalisere borgerservice med Bibliotekerne. Begge enheder giver information, råd og vejledning til borgerne. Dog har bibliotekerne ikke sagsbehandling som borgerservice. Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) oplyser i deres høringssvar, at der er muligheder for samlokalisering følgende steder: Borgerservice Amager Vest: Center for Borgerservice Rådhuset, 1. sal, 14 1599 København V Telefon 3366 2830 Telefax 3366 7031 E-mail lkt@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800213 www.kk.dk

Forslag: Byggefelt 2D, Borgerservice og bibliotek i samme lokaler Borgerservice Vesterbro/Kongens Enghave: Forslag: Sydhavnens bibliotek og Karens Minde Kulturhus, Borgerservice, bibliotek og kulturhus i fysisk sammenhængende lokaler. Borgere på Vesterbro betjenes af Borgerservice Indre By. Borgerservice Bispebjerg: Forslag: Dortheavej 61, 2400 København NV, Borgerservice, bibliotek og kulturhus i fysisk sammenhængende lokaler. Mulighed for at indpasse borgerservicefunktionen i projekt Kulturkløft Bispebjerg Nordvest; Nyt bibliotek på Dortheavej. Borgerservice Nørrebro: Forslag: Blågårds Plads/Griffenfeldtsgade, 2200 København N, Borgerservice, bibliotek og kulturhus i fysisk sammenhængende nye lokaler. Mulighed for at indpasse borgerservicefunktionen i det igangværende projekt om etablering af et kulturcenter på Nørrebro. KFU foreslår, at der foretages yderligere analyser for at undersøge disse samlokaliseringsmuligheder. Det vil, som i Århus Kommune, være muligt at bruge personale fra bibliotekerne til information, vejledning mm. Jobcentrene, som fremover skal drives sammen med staten, er en anden mulighed, da borgerservice informerer og rådgiver på dette område. Men der er i lovgivningen om jobcentre lagt så store bindinger på udformning af centrene, at samlokalisering vanskeliggøres, f.eks. skal jobcentrene have egen indgang, eget logo og kommunens logo og kommunens navn må ikke figurere på lokaler, brevpapir m.m. Samlingen af kommunal og statslig borgerbetjening på arbejdsmarkedsområdet er i sig selv en kompliceret opgave og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at involvere dette område i kontaktcentrets etablering på nuværende tidspunkt. Men telefonnummeret til jobcentrenes callcenter vil indgå i menuvalget i det nye kontaktcenter. Børn og Ungeforvaltningens (BUF) 8 decentrale enheder har ikke borgerbetjening på adressen og samlokalisering med borgerservice er derfor ikke relevant. BUF s decentrale ender består primært af sundhedsplejersker, som tager ud til borgere og til institutioner. Det er helt ekstraordinært, hvis der kommer borgere det kan f.eks. være, hvis der er en som vil klage. BR har tidligere besluttet, at pladsanvisningen skal ud i borgerservice, når pladsanvisningen er så driftssikker, at det bliver muligt at decentralisere den. BUF vurderer, at det ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt. Side 2 af 4

De 4 Ungdommens Uddannelsesvejledninger (UU) arbejder med individuel uddannelsesplanlægning for de 13-19 årige og for de 19-25 årige. Vejledningen tilbydes til de unge, som ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, undervisnings- eller beskæftigelsesmæssig situation, vejledning om valg af uddannelse og erhverv. 80 pct. af vejledningen foregår ude på institutionerne (udgående funktion), mens 20 pct. af vejledningen foregår på UU s fire adresser Borgerservice har få opgaver på det tekniske område og den tidligere Bygge- og Teknikforvaltning oplyste ved etableringen af borgerservice, at det ikke er muligt at decentralisere borgerbetjeningen på bygge- og boligområdet, da opgaverne ikke kan løses af generalister og der er store papirarkiver som indgår i borgerbetjeningen, som nødvendigvis kun kan ligge ét sted. Hos Byggeri og Bolig på Ottiliavej betjenes i dag også borgere, som søger om byggetilladelser mm. Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) mener ikke, at disse opgaver kan decentraliseres, men opgaven kunne fortsat ligge samlet i et Fælles Borgerservicecenter. Principper for fælles centre Der foreslås følgende principper for de fælles centre: Det tilstræbes at samle følgende enheder i fælles centre: 1. Københavns Borgerservice 2. Pensions- og Omsorgskontorerne 3. Socialcentre 4. Biblioteker Borgerservicecentret placeres som indgang og reception og her løses ukomplicerede sager. Borgerne sendes alene videre til eksperterne i de øvrige enheder, hvis der er tale om tungere sagsbehandling Lederne af de enheder som samlokaliseres udgør en fælles koordinerende ledelse i forhold til den daglige tilrettelæggelse af arbejdet og anvendelsen af lokaler Medarbejderne er som udgangspunkt placeret i hver sin enhed, men kan i hverdagen efter aftale i den fælles ledelse vikariere for hinanden i det omfang det er muligt inden for styrelseslovens rammer. Styreformen med delt administrativ ledelse bevirker, at myndighedsafgørelser, hvor der fastsættes ret og pligt for borgerne, skal træffes af ansatte i den forvaltning, som har opgaven i flg. styrelsesvedtægten. Københavns Borgerservice har dog dispensation til at løse ukomplicerede myndighedsopgaver for de andre forvaltninger. Borgerservicecentrene finansieres således: 1. På baggrund af undersøgelsen af konkrete gevinster ved samlokaliseringen pålægges enhederne i centret et Side 3 af 4

effektiviseringsmål og de ledige midler anvendes til drift af borgerservicecentret 2. Forvaltninger som får løst opgaver i borgerservice overfører midler og årsværk til drift i borgerservice svarende til behovet på deres opgaveområde 3. Midlerne til etablering og opstart af centrene drøftes i forbindelse med budgetforhandlingerne 2008 Bilag Oversigt over borgerbetjeningen i dag Side 4 af 4

Bilag Borgerbetjeningen i dag I dag er borgerbetjeningen i Københavns Kommune fordelt på 7 forvaltninger og inden for hver forvaltning er der etableret enheder, som betjener forskellige målgrupper eller tager sig af særlige sagsområder. Desuden varetages en del af borgerbetjeningen af institutionerne, f.eks. skrives børn op til skole og fritidshjem på skolerne. I nedenstående oversigter er vist de borgerbetjeningsenheder i Københavns Kommune, som løser lokale administrative borgerbetjeningsopgaver i dag. Tabellerne er delt op i forhold til, hvilke enheder, der med fordel kan rummes i et fælles borgerservicecenter. Fælles Borgerservice Forvaltning Lokalt ØKF 4 Københavns Borgerservice SUF 7 P/O kontorer SOF 8 Socialcentre KFF 21 Biblioteker Ej indgå i Fælles Borgerservice Forvaltning Lokalt BUF 4 Ungdommens Uddannelsesvejledning 8 Distrikter BIF 3 Jobcentre TMF Byggeri & Bolig Kundecenter Det vurderes, at ca. 3.000 årsværk i Københavns Kommune er beskæftiget med administrativ borgerbetjening. I dette tal er ikke medregnet overheadpersonale, udgående personale og personale på institutioner, f.eks. skoler og daginstitutioner. Center for Borgerservice Rådhuset, 1. sal, 14 1599 København V Telefon 3366 2830 Telefax 3366 7031 E-mail lkt@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800213 www.kk.dk