INDHOLD 2 Gulvisolering kan påvirke poreluftresultater 8 Anvendelse af ATD- og ORSA-rør (passiv opsamling) til indeklimaog udeluftmålinger 13 Kort Info 14 Ny metode målretter indsatsen mod forurenet jord 17 Pesticider i vandprøver udtaget ved Region Midtjyllands forureningsundersøgelser 30 Artikelovervågning Jordforurening.info Leder Det går fremad 312 Leo Ellgaard 3529 8183 le@regioner.dk Kit Jespersen 3529 8185 kij@regioner.dk Christian Andersen 3529 8175 can@regioner.dk Peter Steffen Rank 3529 8158 psr@regioner.dk Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø jordforurening@regioner.dk www.jordforurening.info Fax 3529 8300 Af og til kan man få en fornemmelse af, at jordforureningsfolk arbejder ligesom Sisyfos, der rullede en sten og ad bjerget. Lige før han nåede toppen, rullede stenen ned til bjergets fod igen hver gang. Konstateringen af, at udsigten til afslutningen på jordforureningsopgaven forlænges, kan give associationer til Sisyfos. Men det er kun fornemmelser for der er fremdrift! Regionerne har arbejdet målrettet på at effektivisere indsatsen. Det er bl.a. sket gennem en bedre kontrol med opgaveflowet. Rækkefølgen V1-kortlægning, V2- kortlægning og afværge kan der ikke røres ved, men regionerne har afstemt indsatsen på de enkelte delområder, så der god balance mellem de forskellige elementer i den samlede løsning. Herved undgås en ineffektiv stop and go situation på grund af flaskehalse og det giver synlige resultater. Regionerne kan ikke styre omfanget af en række delopgaver som f.eks. besvarelse af borgerhenvendelser, opfyldelse af retskrav på undersøgelser og værditabsordningen. Men de kan effektivisere løsningen og det har de gjort. Siden 2009 er udgifterne til borgerservice faldet, så der er blevet plads til en stigning i andre aktiviteter. Det er sket på trods af, at antallet af borgerhenvendelser er steget. Udgifterne til V1-kortlægning og håndtering af sager, der vedrører Oliebranchens Miljøpulje (OM), er ligeledes faldet. Det skyldes ikke en planløs nedprioritering af opgaverne. Det skyldes en målrettet indsats, så man nu kan aftrappe indsatsen og se afslutningen på disse opgaver inden for en overskuelig fremtid. Fra budget 2009 til budget 2012 er der flyttet mere end 30 mio. kr. fra de første led i fødekæden. Det er en fremdrift, der er grund til at glæde sig over - så indsatsen nytter!
Gulvisolering kan påvirke vores poreluftresultater Af Per Loll, Tonny Jensen og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR belyser i en artikelserie i Jordforurening.info nogle af de problemstillinger, vi kan stå overfor i forbindelse med vores risikovurderinger for indeklimaet på forurenede lokaliteter. I denne artikel sætter vi, på baggrund af en lille selvfinansieret undersøgelse, fokus på opdagelsen af gulvisolering som mulig intern kilde til oliekulbrinter i poreluften. Baggrund Som tidligere beskrevet i Jordforurening.info /1/ er opgaven ved risikovurderinger for indeklimaet på ejendomme forurenet med flygtige forureningskomponenter at finde poreluftens bidrag, så det kan sammenholdes med Miljøstyrelsens afdampningskriterier. For problemstillinger med oliekulbrinter er der oftest mange interne bidrag til analyseresultatet for totalindholdet af kulbrinter, som ikke er relateret til jordforurening, f.eks. rygning, brændeovne, indbo, byggematerialer, husholdningskemikalier, parfumer m.v. Disse interne bidrag er ganske betydelige og bliver, i vores almindeligt anvendte analysepakker, ikke adskilt fra de bidrag, der kommer fra den underliggende jord- eller grundvandsforurening /2/, og som er den, vi skal forholde os til. Derfor er det oftest ikke en god idé bare at måle indholdet af flygtige kulbrinter i indeklimaet og sammenholde resultaterne med afdampningskriterierne. Den mest gængse tilgang er derfor at estimere bidraget til indeklimaet på baggrund af koncentrationer målt under gulvkonstruktionen. I den forbindelse er DMR kommet på den tanke, at den polystyrenisolering, som i dag udlægges under langt de fleste støbte betongulve, kan være forbundet med en afdampning af flygtige kulbrinter, som påvirker poreluftmålinger udført under isolerede gulve. Derfor har vi udført en lille selvfinansieret undersøgelse og har besluttet at dele de interessante resultater med jer i denne artikel. Undersøgelsen DMR har indkøbt fire forskellige typer almindeligt anvendt gulvisolering hos den lokale trælasthandel - hhv. Jackon Super EPS, Jackopor 60, Styrolit G60 og Thermisol EPS G60, som alle består af ekspanderet polystyren, EPS (= flamingo). Der er i alle tilfælde tale om nye materialer, men det er uvist, hvor længe de enkelte pakker har ligget på hylden i trælasthandelen. Ca. 2 L af hver type isoleringsmateriale er indelukket i to lag gastætte poser af Nalophan, der er separat lukket med strips, jf. figur 1. Hver pose er ilagt et ORSA-rør til senere analyse for indhold af BTEX, C9/C10-aromater og totalindhold af kulbrinter (TVOC) - ikke for at finde absolutte koncentrationer forbundet med afgasning fra produkterne, men for at se om produkterne kan være forbundet med en afgasning af de analysekomponenter/kulbrinter, vi kvantificerer i forbindelse med vores poreluftundersøgelser. 2
C9/C10-AROMATER Isoleringsmaterialer testet for afgasning af kulbrinter. DMR har efterfølgende udtaget en poreluftprøve på en privatadresse uden kendt forurening, hvor der for ca. 5 år siden er blevet støbt nyt betongulv. Gulvet er (nedefra) opbygget med ca. et par centimeter afretningssand, 220 mm Styrolit G60 isolering og 100 mm støbt beton med ilagt armering. Under gennemboring af betonen er der sket en punktering af toppen af isoleringen (ca. 2-3 cm), og prøven er udtaget umiddelbart under betonlaget/over isoleringslaget ved punkteringen. En situation, der vurderes at svare til den måde, de fleste poreluftprøver under betongulv udtages på. Efter renpumpning er 100 L poreluftprøve opsamlet på kulrør af typen Dräger B, som er sendt til kemisk analyse for indhold af BTEX og C9/C10-aromater samt totalindhold af kulbrinter (TVOC). Jordforurening.info 3 2012 3
Figuren herunder viser et billede hhv. fra gulvets konstruktionstidspunkt, fra gennemboringen af gulvet (bemærk polystyrenfnuller i borestøvet) og fra poreluftprøve-tagningen. Gulvisolering og poreluftprøvetagning ca. 5 år efter støbning. Afgasningsresultater Analyseresultaterne fra undersøgelsen med de fire forskellige typer EPS-isoleringsmateriale fremgår af tabellen nedenfor. Resultaterne kan ikke tolkes absolut pga. den anvendte forsøgsopstilling, da der ikke er mulighed for fri luftbevægelse omkring ORSArørene under testen. Koncentrationsniveauerne fra den gennemførte test vurderes umiddelbart at være en del højere end for poreluftprøver udtaget gennem betongulve, hvorunder tilsvarende isoleringsmaterialer er udlagt, men der kan ikke siges noget håndfast om dette forhold. Der er op til en faktor ca. 3.000 i forskel på de koncentrationsniveauer, hvor de enkelte komponenter/stofgrupper udgør en risiko ved afdampning til indeklimaet fra en underliggende jord- eller grundvandsforurening. For at sætte resultaterne for de enkelte stoffer/stofgrupper i relief er analyseresul-taterne derfor vist sammen med Miljøstyrelsens afdampningskriterier /3/, og resultater der overskrider afdampningskriterierne er fremhævet. Bemærk, at toluen og C9/C10-aromater i testen forekommer i niveauer under afdampningskriterierne. For disse komponenter vurderes der ikke umiddelbart at være nogen større risiko for, at afdampning fra isoleringsmaterialer i forbindelse med en poreluftundersøgelse vil kunne medføre en vurdering om risiko, hvis de fejlagtigt tolkes som kommende fra en jord- eller grundvandsforurening. Måling Benzen Toluen Ethylbenzen Xylener C 9 -C 10 TVOC µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 Jackon Super EPS * 20 3,5 250 15 28 10.000 Jackopor 60 * 14 2,1 210 11 9,2 320 Styrolit G60 * 34 3,8 1.500 54 29 1.300 Thermisol EPS G60 * 6,3 8,1 810 47 59 1.600 Afdampningskriterier /3/ 0,13 400 100 30 100 * =Resultaterne kan ikke tolkes absolut ift. afdampningskriterierne, da forsøgsbetingelserne ikke tillader fri luftbevægelse omkring ORSA-rørene. 4
Som det fremgår af tabellen, er der i samtlige prøver fra poserne med isoleringsmateriale konstateret betydelige niveauer af de kulbrinter, vi normalt forholder os til i forbindelse med poreluft-/indeklimaundersøgelser på olieforurenede lokaliteter. Selvom resultaterne ikke kan tolkes absolut, pga. den anvendte forsøgsopstilling, dokumenterer analyserne entydigt, at samtlige produkter er forbundet med større eller mindre grad af afgasning og i niveauer, der vil kunne påvirke resultaterne af vores poreluftundersøgelser og muligvis også vores risikovurderinger. Baseret på en simpel forholdsbetragtning imellem de opnåede analyseresultater og afdampningskriterierne vurderes den største risiko for, at bidrag fra isoleringsmaterialer til poreluften fejlagtigt kan tippe en risikovurdering at være forbundet med benzen og TVOC, mens de øvrige komponenter/stofgrupper vurderes at være forbundet med en væsentlig mindre risiko. Analyselaboratoriet har telefonisk oplyst, at chromatogrammerne fra afgasningsprøverne ikke viser indhold af chlorerede opløsningsmidler. Poreluftresultater Analyseresultaterne for den udtagne poreluftprøve fremgår af nedenstående tabel sammen med Miljøstyrelsens afdampningskriterier /3/. Koncentrationerne for de enkelte stoffer/stofgrupper fra poreluftprøven vurderes at kunne sammenlignes direkte med de poreluftprøver, vi rutinemæssigt udtager under betongulve. Værdier der overskrider afdampningskriterierne er fremhævet, men der gøres opmærksom på, at kriterierne er relateret til bidraget fra poreluften til indeklimaet, mens der oftest kan tillades betydeligt højere koncentrationer i poreluften end afdampningskriteriet. Måling Benzen Toluen Ethylbenzen Xylener C 9 -C 10 TVOC µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 Poreluft, 5 år gl. gulv 17 17 39 14 25 30 210 Afdampningskriterier /3/ 0,13 400 100 30 100 # = Medianværdier. Ved interval har værdier under detektionsgrænsen (hhv. regnet lig 0 og detektions grænsen) haft indflydelse på den beregnede median. Som det fremgår af tabellen, er der konstateret overskridelser af afdampningskriterierne for benzen og TVOC i den poreluftprøve, der er udtaget under det 5 år gamle betongulv (over isoleringslaget). Herunder er specielt indholdet af benzen på 17 μg/m 3 bemærkelsesværdigt, da dette indhold svarer til en overskridelse af Miljøstyrelsens afdampningskriterium med ca. en faktor 130, selvom prøven stammer fra en lokalitet med et 5 år gammelt betongulv - altså hvor materialerne har haft tid til at gasse af. Poreluftprøven er ligeledes analyseret for indhold af chlorerede opløsningsmidler, hvoraf der kun blev konstateret et indhold af tetrachlormethan over analysemetodens detektionsgrænse (0,38 μg/m 3 ). Dette resultat bekræfter således analyselaboratoriets vurdering fra afgasningstesten om, at isoleringsmaterialerne tilsyneladende ikke er forbundet med afgasning af chlorerede opløsningsmidler i væsentligt omfang. Jordforurening.info 3 2012 5
Overordnede vurderinger Den gennemførte lille undersøgelse dokumenterer, at den polystyrenisolering (EPS/ flamingo), som i dag udlægges under langt de fleste støbte betongulve, er forbundet med en afdampning af flygtige kulbrinter, som kan påvirke poreluftmålinger udført under isolerede gulve. Det er uvist, hvor længe påvirkningen fra isoleringsmaterialet kan forventes at forekomme, men den enlige poreluftprøve udtaget ifm. dette studium indikerer noget overraskende perioder på > 5 år. Den uhensigtsmæssige påvirkning er tilsyneladende primært forbundet med benzen og TVOC. I modsætning hertil er isoleringsmaterialerne tilsyneladende ikke forbundet med afgasning af chlorerede opløsningsmidler i væsentligt omfang. Selvom der er tale om et meget spinkelt datagrundlag, understreger resultaterne, at vi i vores fremtidige poreluftundersøgelser for flygtige kulbrinter under støbt betongulv nok bør have et supplerende fokus på, om der er udlagt isoleringsmateriale af flamingotypen under gulvet. Herunder måske også på gulvets alder. Polystyren fremstilles ved polymerisation af styren (C 8 H 8 ), som bl.a. kan produceres ud fra ethylbenzen, der igen fremstilles ud fra benzen /4/. Der er således ikke umiddelbart noget naturstridigt i, at de analyserede prøver indeholder store mængder ethylbenzen (monomerrester i styren) og måske også benzen (som teknisk urenhed i monomerresten). Umiddelbart vurderes det for sandsynligt, at en stor del af VOC-indholdet i prøverne består af styren, der har kogepunkt beliggende imellem n-c8 og n-c9, om end chromatogrammet viser betydende indhold af en række komponenter. Ved fremtidige undersøgelser med mistanke om, at analyseresultater for TVOC kan være påvirket i uhensigtsmæssig grad af afgasning fra isoleringsmaterialer, vil det ofte være muligt at efterbestille en identifikation og kvantificering af enkeltkomponenter, der fremtræder på chromatogrammet, således at disse på et sagligt grundlag evt. kan trækkes fra TVOC-koncentrationen. Denne fremgangsmåde kan dog ikke anvendes ift. benzen, der, samlet set, fremstår som den kulbrintekomponent, der er forbundet med størst risiko for, at bidrag fra isoleringsmaterialer til poreluften fejlagtigt kan tippe en risikovurdering. Afslutningsvist kan det anføres, at EPS-isolering også kan benyttes til isolering af vægge og (flade) tagkonstruktioner, om end omfanget af disse anvendelser vurderes at være væsentligt mindre end anvendelsen til gulvisolering. Det vurderes, at især loftisolering, under solopvarmning af tagkonstruktionen, kan medføre en betydelig afgasning til indeklimaet i en periode efter færdiggørelse af byggeprojektet og dermed kan virke som et internt bidrag til indeklimaet, som vi ikke skal forholde os til i konteksten jord- og grundvandsforureninger. Påvirkningens længde er ukendt. 6
FAKTA Gulvisolering af polystyren/flamingo er forbundet med en afdampning af benzen, TEX er og andre flygtige kulbrinter, som kan påvirke resultaterne af poreluftmålinger udført under gulve. Påvirkningen kan vare i en årrække efter etablering af et nyt isoleret betongulv. Afdampningen kan tilsyneladende påvirke udfaldet af risikovurderinger, der er baseret på poreluftmålinger; specielt for benzen. Referencer /1/ Reduktionsfaktoren over betongulve, der ikke opfylder forudsætningerne i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7, 1998. P. Loll og C. Larsen. Jordforurening.info nr. 1, s. 24-33, 2012. /2/ Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme. Teknik og Administration nr. 2, 2010. /3/ Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Miljøstyrelsen, juni og juli 2010. /4/ http://en.wikipedia.org/wiki/styrene, http://en.wikipedia.org/wiki/polystyrene og http://en.wikipedia.org/wiki/ethylbenzene (29. august 2012). Jordforurening.info 3 2012 7
Anvendelse af ATD- OG ORSA-rør (passiv opsamling) til indeklima- og udeluftmålinger - Opnås overensstemmende resultater? Af Jesper Alrø Steen og Henrik Steffensen, NIRAS, Carsten Theisen Pedersen, Eurofins Miljø og Per Novrup, Region Midtjylland Der gennemføres ofte indeklima- og udeluftmålinger ved passiv opsamling af forureningskomponenter, hvor analyseresultaterne ligger til grund for væsentlige beslutninger omkring kortlægning af en ejendom og/eller gennemførelse af afværgeforanstaltninger. I den sammenhæng er det væsentligt, at analyseresultaterne er retvisende og entydige - også i forhold til gældende kvalitetskriterier. Region Midtjylland og NIRAS har gennemført måling af forureningsniveauet i udeluft og/eller indeklima ved samtidig måling med ATD- og ORSA-rør og i den forbindelse gjort nogle erfaringer omkring anvendelsen af forskellige rørtyper (opsamlingsmedier). Erfaringerne videregives her i form af en praktisk tilgang til udførelse af indeklima- og udeluftmålinger. Indledning Analyselaboratorierne har siden 2009 tilbudt kvantificering af forureningsniveauet i udeluft og indeklima ved langtidsmålinger (passiv opsamling) gennemført med både ATD- og ORSA-rør. Laboratorierne har hidtil oplyst, at metoder, analyseteknik mv. knyttet til begge rør-typer er valideret, og at rørene samt de tilhørende analyseresultater kan betragtes som sammenlignelige. I samarbejde med Region Midtjylland og en privat kunde har NIRAS ved en række projekter i 2010-2012 haft lejlighed til at bestemme forureningsniveauet i udeluft og/eller indeklima ved samtidige målinger med ATD- og ORSA-rør (passiv opsamling). ORSA- og ATD-rørene er ved undersøgelserne ophængt samtidigt og placeret med en indbyrdes afstand på mindre end 10 cm. Projekterne har omfattet indeklimamålinger på 4 separate ejendomme forurenet med chlorerede opløsningsmidler (PCE), indeklimamålinger på 1 ejendom forurenet med olieprodukter samt udeluftmålinger i 3 stationsbyer med henblik på at belyse indholdet af totalkulbrinter og BTEX er. I det følgende skelnes mellem måling af totalkulbrinter og benzen (olieprodukter) og chlorerede opløsningsmidler. Det skal bemærkes, at en kvantificering af forureningsniveauet ved anvendelse af ATD-rør foregår med forskellige rørtyper, når det gælder totalkulbrinter (TA-rør) og chlorerede opløsningsmidler (CS-rør). 8
FAKTA Den korte udgave Ved udeluft- og indeklimamålinger for totalkulbrinter (passiv opsamling) anbefales det at vælge opsamlingsmedium (ATD-/ORSA-rør) i forhold til ønsket om integrationsområde (C 6 -C 18 / C 6 -C 25 ), ønsket om detektionsgrænse og ønsket om sammenlignelighed med tidligere udførte målinger. Ved udeluft- og indeklimamålinger for chlorerede opløsningsmidler (passiv opsamling) er det muligt frit at vælge mellem anvendelse af ATD- og ORSA-rør. Datagrundlag totalkulbrinter og benzen (oliekomponenter) Ved et projekt for Region Midtjylland (i alt 17 udeluftmålinger) blev der påvist benzen på 0,35-1,7 µg/m 3 og totalkulbrinter på 80-270 µg/m 3. Der var væsentlig forskel på de forureningskoncentrationer (totalkulbrinter), som blev rapporteret for passiv opsamling på hhv. ORSA- og ATD-rør, hvor ORSA-rørene generelt viste de højeste niveauer. For totalkulbrinter varierede de rapporterede koncentrationer mellem 0 og 225 %, og for 12 ud af 17 analyser var der markant forskel (>50 %) mellem koncentrationerne kvantificeret ud fra de parallelt udførte ORSA- og ATD-rørs-analyser. For benzen varierede de rapporterede koncentrationer mellem 0 og 58 %, og for 4 ud af 17 analyser var der markant forskel (>25 %) mellem koncentrationerne kvantificeret ud fra de parallelt udførte ORSA- og ATD-rørs-analyser. Ved et projekt for en privat kunde (i alt 14 indeklima- og udeluftmålinger) blev der påvist benzen på 0,20-0,65 µg/m 3 og totalkulbrinter på 74-5.500 µg/m 3. Også her var der væsentlig forskel på de forureningskoncentrationer (totalkulbrinter), som blev rapporteret for passiv opsamling på hhv. ORSA- og ATD-rør, hvor ATD-rørene generelt viste de højeste niveauer. For totalkulbrinter varierede de rapporterede koncentrationer mellem 0 og 85 %, og for 12 ud af 14 analyser var der markant forskel (>50 %) mellem koncentrationerne kvantificeret ud fra de parallelt udførte ORSA- og ATD-rørs-analyser. For benzen varierede de rapporterede koncentrationer mellem 0 og 95 % 1, og for 5 ud af 15 analyser var der markant forskel (>25 %) mellem koncentrationerne kvantificeret ud fra de parallelt udførte ORSA- og ATD-rørs-analyser. Diskussion (totalkulbrinter og benzen) Ved en efterfølgende dialog med analyselaboratoriet viste det sig, at integrationsområdet (chromatografisk integration) for kvantificeringen af totalkulbrinter for de to rørtyper var forskelligt, således af ATD-rørene opgjorde totalkulbrinter for C 6 -C 18, mens ORSA-rørene opgjorde totalkulbrinter for C 6 -C 25. For projektet med Region Midtjylland (17 målepunkter) viste en efterfølgende opgørelse af totalkulbrinter for ORSA-rørene (baseret på C 6 -C 18 ) mere sammenlignelige koncentrationer. I denne situation var det kun 1 ud af 17 analyser (mod før 12), der viste en markant forskel (>50 %) mellem de parallelt udførte ORSA- og ATD-rørs-analyser. På projektet for en privat kunde (14 målepunkter) viste en efterfølgende opgørelse af totalkulbrinter for ORSA-rørene (baseret på C 6 -C 18 ) imidlertid mere forskellige koncentrationer. Årsagen, til at ATD-rørs-analyserne i dette tilfælde viste større indhold af totalkulbrinter end ORSA-rørs-analyserne, er endnu ikke fastlagt. Kvantificeringen af benzenkoncentrationen var ikke påvirket af en forskellig chromatografisk integration, og her blev det vurderet, at de registrerede forskelle - som var af markant mindre omfang - skyldes variation og/eller usikkerheder omkring prøvetagning, analyse mv. 1 For benzenkoncentrationerne er det relevant at understrege, at der er tale om lave niveauer omkring 1 µg/m 3. 2 Chromatografisk integration udføres for dette interval, da integration over C 18 ikke er teknisk muligt for ATD-rørene. Jordforurening.info 3 2012 9
Det skal anføres, at laboratoriearbejdet omkring kvantificeringen af enkeltkomponenter som benzen er mere entydig end kvantificeringen af multikomponenter som totalkulbrinter. Ved kvantificeringen af totalkulbrinter og enkeltkomponenter på ATD-rør anvendes GC-MS, mens der ved kvantificeringen på ORSA-rør anvendes GC-FID for totalkulbrinter og GC-MS for enkeltkomponenter. På baggrund af bl.a. erfaringerne fra disse projekter har analyselaboratoriet (i dette tilfælde Eurofins Miljø A/S) valgt at præsentere/rapportere resultaterne af ATD-rørs-analyser for totalkulbrinter på en ny måde. Figur 1 viser et eksempel på hhv. ny og gammel analyserapport for totalkulbrinter (TVOC er), når disse er bestemt ved passiv opsamling på ATD-rør. Den nye analyserapport viser nuværende praksis med tydelig angivelse af den anvendte integrationsområde. Som sammenligningsgrundlag viser figur 2 et eksempel på en analyserapport for totalkulbrinter, når disse er bestemt ved passiv opsamling på ORSA-rør. Udført ved Eurofins Product Testing under DANAK akk. nr. 522 Aromatiske opløsningsmidler Benzen 1.1 1.0 1.4 1.1 μg/m 3 Toluen 1.7 2.5 3.3 1.5 μg/m 3 Ethylbenzen <0.20 0.26 0.61 0.28 μg/m 3 o-xylen 0.16 0.44 0.65 <0.20 μg/m 3 m+p-xylen 0.61 1.1 1.7 0.36 μg/m 3 C9-aromater <0.50 <0.50 0.55 <0.50 μg/m 3 C10-aromater <0.50 <0.50 <0.50 <0.50 μg/m 3 TVOC C6-C18 <80 <80 <80 <80 μg/m 3 Udført ved Eurofins Product Testing under DANAK akk. nr. 522 Aromatiske opløsningsmidler Benzen 1.1 1.0 1.4 1.1 μg/m 3 Toluen 1.7 2.5 3.3 1.5 μg/m 3 Ethylbenzen <0.20 0.26 0.61 0.28 μg/m 3 o-xylen 0.16 0.44 0.65 <0.20 μg/m 3 m+p-xylen 0.61 1.1 1.7 0.36 μg/m 3 C9-aromater <0.50 <0.50 0.55 <0.50 μg/m 3 C10-aromater <0.50 <0.50 <0.50 <0.50 μg/m 3 TVOC <80 <80 <80 <80 μg/m 3 Figur 1: Eksempel på ny (øverst) og gammel (nederst) analyserapport for totalkulbrinter (TVOC er) bestemt ved passiv opsamling på ATD-rør (samme analyser). 10
Aromatiske kulbrinter Benzen 1.2 1.2 1.6 1.1 Toluen 0.91 2.0 2.6 0.80 Ethylbenzen 0.32 0.42 0.50 0.27 o-xylen 0.27 0.41 0.50 0.24 m+p-xylen 1.0 1.4 1.7 0.83 C9-aromater <0.3 0,37 0.73 <0.3 C10-aromater <0.35 <0.35 <0.35 <0.35 Kulbrinter >C6-C10 <43 <43 <43 <43 >10-C25 180 80 150 180 >6-C25 Sum 180 80 150 180 Figur 2: Eksempel på analyserapport for totalkulbrinter bestemt ved passiv opsamling på ORSA-rør (samme analyser som i figur 1). Datagrundlag chlorerede opløsningsmidler (PCE) I fire projekter for Region Midtjylland (i alt 26 indeklima- og udeluftmålinger) blev der påvist PCE (tetrachlorethylen) på 0,13-110 µg/m 3. Der var generelt ikke væsentlig forskel på de forureningskoncentrationer (PCE), som blev rapporteret for passiv opsamling på hhv. ORSA- og ATD-rør. ORSA-rør. ATD-rør. For PCE varierede de rapporterede koncentrationer mellem 0 og 99 %, og kun for 2 ud af 26 analyser var der markant forskel (>50 %) mellem koncentrationerne kvantificeret ud fra de parallelt udførte ORSA- og ATD-rørs-analyser. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at det reelt kun var én analyse, hvor der åbenlyst var noget galt i forhold til de kvantificerede koncentrationer. Diskussion (chlorerede opløsningsmidler) Analyselaboratoriet oplyser, at kvantificeringen af chlorerede opløsningsmidler er anderledes entydig, idet den sker på basis af enkeltkomponenter ved GC-MS. På denne baggrund giver det god mening, at overensstemmelsen mellem rapporterede koncentrationer af PCE er god. Det skal bemærkes, at en tilsvarende god overensstemmelse burde kunne forventes for kvantificeringen af benzen (enkeltkomponent). Perspektivering I forlængelse af denne artikels omtale af overensstemmelsen mellem ATD- og ORSA-rørs-analyser for totalkulbrinter og de anvendte integrationsområder (C 6 -C 18 hhv. C 6 -C 25 ) skal det bemærkes, at afdampningskriteriet for totalkulbrinter er defineret for C 6- C 35. Jordforurening.info 3 2012 11
FAKTA Afdampningskriteriet for totalkulbrinter Afdampningskriteriet for summen af olierelaterede kulbrinter er specificeret for C 6 -C 35. Det skyldes, at olieprodukter strækker sig over dette interval. Analyse for den øvre del af intervallet har betydning, når det drejer sig om jordprøver, men ikke når det drejer sig om luftprøver, da de tungere kulbrinter har et meget lavt damptryk. Vi mener imidlertid, at der kun begås en meget lille fejl ved at anvende en kvantificering af totalkulbrinter i udeluft og indeklima, som medtager C 6 -C 25. Det skyldes, at andelen af flygtige kulbrinter i intervallet C 25 -C 35 er meget lille (<1 %, afhængig af forureningsprodukt(er)). Til gengæld er der en vis rimelighed i - ved udeluftmålinger, hvor forureningskilden er mere diffus, at anvende et integrationsinterval, som medtager C 6 -C 25, hvorimod afdampningen fra en mere specifik olieforurening (ofte karakteriseret ved C 6 -C 16 -kulbrinter) fint kan belyses ved både C 6 -C 18 og C 6 -C 25 (som for tilfældet med undersøgelsen for den private kunde). I forbindelse med gennemførelsen af projektet for Region Midtjylland (17 udeluftmålinger) har det endvidere været en udfordring at opnå en tilstrækkelig lav detektionsgrænse for benzen. Ved passiv opsamling i en periode på 2 uger har ATD- og ORSA-rørene en detektionsgrænse på hhv. 0,2 og 0,1 µg benzen/m 3. Dette forhold er specielt relevant, når der er behov for at foretage en sammenligning med afdampningskriteriet for benzen (0,13 µg/m 3 ). Under alle omstændigheder håber vi at have påpeget nogle forhold omkring anvendelsen af passive opsamlingsmedier for luftmålinger (og den tilhørende chromatografiske integration), så der fremadrettet ligger et grundlag for at vælge mellem anvendelsen af ATD- og ORSA-rør. På baggrund af undersøgelserne, som ligger til grund for denne artikel, er det vores vurdering af udeluft- og indeklimamålinger for chlorerede opløsningsmidler ved passiv opsamling ( langtidsmålinger ) kan udføres med anvendelse af ORSA- og ATD-rør, og at der kan opnås sammenlignelige resultater. Her kan efterfølgende monitering således godt udføres med en anden rør-type end den, som tidligere har været anvendt på lokaliteten/projektet. Blandt artiklens forfattere er det desuden drøftet at gennemføre supplerende undersøgelser (f.eks. laboratorieforsøg under kontrollerede forhold) for at belyse årsagerne til de forskelle, der er registreret ved kvantificeringen af totalkulbrinter på hhv. ATD- og ORSA-rør. Laboratorieforsøgene vil udgøre et lukket miljø, hvor bl.a. variationer omkring prøvetagningen kan minimeres. Disse undersøgelser er på nuværende tidspunkt ikke tilrettelagt. 12
KORT INFO Prioritering af grundvandstruende forureninger - trin for trin www.mst.dk - 28.08.2012 Ny håndbog finansieret af Miljøstyrelsens teknologiprogram for jord- og grund vandsforurening skal gøre det lettere at vurdere og prioritere forurenede grunde til eventuel oprensning eller afværge. Nødvendig prioritering af de forurenede grunde Tungmetaller, olie og klorerede opløsningsmidler er på listen blandt de mange stoffer som kan forekomme i jorden fra fx nedlagte garverier, renserier og autolakerier - og som kan true vores grundvandsressource. Regionerne har ansvaret for at sikre vores grundvand mod forurening fra de mange gamle forurenede grunde, og opgaven er stor. Derfor arbejder man i regionerne ud fra erkendelsen af, at alle problemer ikke kan løses her og nu, men at de værste forureninger skal opspores og håndteres først. Med det store antal forurenede grunde er der et behov for en skarp prioritering af grundene på tre skalaer: Lokaliteten, oplandet og regionen. Forureningsindsatsen skal redde mere grundvand Håndbogens formål er at bidrage til at opnå den største gevinst for vores drikkevandsressource og fokuserer derfor på prioriteringen af de forurenede grunde på oplandsskala. Med håndbogen gennemføres en risikobaseret prioritering af de grundvandstruende forureninger, hvor de miljømæssige konsekvenser af hver forurenet grund vurderes inden for et afgrænset område - fx en del af et vigtigt grundvandsområde eller det areal et vandværk indvinder sit grundvand fra. Resultatet er en prioriteret liste, som angiver hvor stor en risiko de forurenede grunde potentielt udgør over for grundvandet. Oversete forureninger afsløres Håndbogen skal hjælpe regionerne til at skabe det nødvendige overblik over de ofte mange potentielle punktkilder inden for et opland samt fungere som beslutningsværktøj for at prioritere de videre tiltag. Det forbedrede overblik kan desuden medvirke til at afsløre oversete forureninger inden for oplandet, hvis de kendte forureningskilder ikke kan forklare aktuelle forureningspåvirkninger i indvindings- eller moniteringsboringer. Prioriteringer må ikke "strande" på datamangel En vigtig hovedpointe i håndbogen er, at prioriteringer ikke må "strande" på grund af krav om data på alle parametre. Derfor spænder håndbogens værktøjskasse fra simple vurderinger til komplekse beregninger på store datasæt, som kan benyttes efter konkret vurdering. Download Håndbog for risikobaseret prioritering af grundvandstruende punktkilder på www.mst.dk Jordforurening.info 3 2012 13
Ny metode målretter indsatsen mod forurenet jord Af Christian Buck, COWI A/S og John Bastrup,GEO Probing.dk i samarbejde med GEO og COWI Siden Geoprobes MIHPT-sonde blev lanceret i 2011, har GEO og COWI brugt den i forbindelse med forskellige formål. I denne artikel kan du læse om de erfaringer, som GEO har gjort sig og få et par eksempler på andre typer anvendelse, som Probing.dk har udført for COWI. Erfaringer med MIHPT-sonderinger er, at det er et velegnet redskab til at kortlægge forurening og spredningsveje i jorden og dermed målrette prøvetagning og oprensningsmetoder. Tryk sonden ned i jorden, få et online-billede af jordens indhold af forurening og overblik over potentielle spredningsveje. Det er blot nogle af fordelene, der er ved at bruge en MIHPT-sonde til at kortlægge forurenet jord. Undersøgelsesmetoden, som er udviklet af Geoprobe i USA i samarbejde med Region Hovedstaden, består af den velafprøvede MIP-sonde, som er bygget sammen med en hydraulisk ledningsevne-måler, en såkaldt HPT. MIHPT-sonden har vist sig at give præcise oplysninger om lagfølgerne og forureningens beliggenhed og styrke, hvilket gør det muligt at bestemme mere præcist i hvilke afstande, i hvilke niveauer og med hvilke midler det er bedst at sætte ind over for forureningen. Forurening på Glostrupgård Transformerstation På Glostrupgård Transformerstation er der i forbindelse med en række miljøundersøgelser påvist en kraftig forurening af det terrænnære grundvand og de overliggende moræneaflejringer med chlorerede opløsningsmidler og chlorerede nedbrydningsprodukter. Forureningen overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier med op til en faktor cirka 2.200. Efter aftale med DONG Energy er der sat gang i en frivillig oprensning af forureningen, som blandt andet har ført til, at jord i syv meters dybde blev gravet bort. Derudover skulle det øvre grundvand renses. To pilotforsøg med substrat GEO har gennemført to pilotforsøg i 2011, hvor egnetheden af stimuleret nedbrydning (SRD) som oprensningsmetode er blevet testet. I det ene testfelt er SRD-oprensningen gennemført ved at tilsætte substrat i filterboringerne, mens der i det andet testfelt er tilsat substrat ved direkte injektion. Forsøgene viser, at SRD ved direkte injektion af økologisk rørmelasse og tilsætning af bakterier fremstår som den mest velegnede afværgemetode over for den grundvandsrelaterede forurening på stedet. Der er dog registreret relativt komplicerede distributionsforhold, da forureningen bevæger sig i tynde sandlag og ikke i en meget veldefineret fane. Profil af en forurening GEO har forud for en egentlig full scale oprensning i samarbejde med Probing.dk gennemført MIHPT-målinger i oprensningsområdet. Der blev i sommeren 2012 udført ti sonderinger til mellem 6 og 7 meter i et område på cirka 10 x 10 meter. 14
Et eksempel på et MIHPT-profil. MIHPT profil. Sondering MI7. Resultaterne viser generelt, at metoden er i stand til at registrere en sammenhæng mellem tynde sandlag, lerholdige partier og forureningsbeliggenheden i jorden. Som det fremgår af figuren, findes der relativt tynde sandlag i den sandede topjord på Glostrupgård Transformerstation og igen cirka 3,8-4,0 og 4,2-5,1 meter under terræn (m.u.t.). Herudover ses en meget lav hydraulisk konduktivitet, som svarer til fast moræneler. Den kraftigste forurening registreres i intervallerne fra cirka 3,2-3,6 og igen fra 4,2-4,5 m.u.t. og fremgår af kurven "ECD-udslag". Der ses således tydelige tegn på en udvaskning af forureningen i de øvre sandlag, mens metoden registrerer tilbageværende forurening i det umiddelbart tilstødende ovenliggende lerlag. Den nedre forurening peaker ligeledes lige i bunden af moræneleret i 4,2 meters dybe, hvilket er et udtryk for, at hovedparten af forureningen hænger fast her og forsat bløder fra de nederste ti cm af leret, som ligger 4,3 m.u.t. Derfor må vi forvente, at leret løbende vil frigive og udvaske forurening, hvilket vil gøre det vanskeligt at gennemføre en fuldstændig oprensning med in-situ-injektionsmetoder. Jordforurening.info 3 2012 15
En målrettet afværgestrategi Vi lægger fortsat op til en afværgestrategi med passiv biostimulering og bioargumentering, men mere målrettet i de forurenede partier. Ved at bruge MIHPT-sonden har vi kunnet bestemme præcist, i hvilke afstande og i hvilke niveauer det vil være optimalt at injicere substrat og bakterier, ligesom pilotforsøget også viste os, at injektion i filterboringer i dette område ikke er velegnet. Metoden er direkte injektion af økologisk rørmelasse og bakteriekultur. Injektionspunkterne skal i dette tilfælde ligge meget tæt. Vi opererer med et net på to meter for at øge sandsynligheden for, at hvert injektionspunkt både rammer sprækker i leret, og at der injiceres centralt i de tynde sandlag. Der injiceres samtidig i de forurenede niveauer og en halv meter over og under de forurenede dybder. Vores forventning er, at der skal flere injektionsrunder til for at kunne opnå de opstillede stopkriterier. Formålet med afværgetiltaget er at mindske risikoen for, at forureningen bryder igennem til det regionale grundvandsmagasin i kalken. Efter injektion af substrat og bakterier vil udviklingen af forureningen overvåges nøje for at sikre den ønskede effekt af afværgetiltaget. Andre eksempler på anvendelse af MIHPT-sonden En tidligere registreringsundersøgelse har konstateret en forurening med chlorerede opløsningsmidler ved et renseri i Nordsjælland. For at klarlægge eventuelle risici over for grundvandet og indeklimaet har COWI for Region Hovedstaden udført omfattende undersøgelser på ejendommen. I den forbindelse brugte vi Probing.dk's MIHPT-sonde til at vurdere potentielle spredningsveje i både umættet og mættet zone. Derudover brugte vi også sonden til at vurdere forureningsniveauet i formationen, og hvor det var relevant at udtage kerneprøver og niveauspecifikke vandprøver. COWI bruger lige nu også MIHPT-sonden i forbindelse med nogle undersøgelser for Region Sjælland på et sted, hvor der er konstateret en geologi med varierende permeabilitet. De eksisterende filtersætninger har derfor ikke fungeret godt nok. Resultaterne af MIHPT-sonderingerne skal bruges til at vurdere, i hvilken dybde det er mest optimalt at placere filtre i efterfølgende boringer, når man tager den hydrauliske ledningsevne og forureningsindholdet med i betragtningen. INFO Hvad er MIHPT? En MIHPT-sonde er en sonde monteret på en Geoprobe-rig, der i én og samme arbejdsgang kan presses ned i jorden, levere et online dynamisk billede af forureningsgraden og samtidig måle jordens konduktivitet og hydrauliske ledningsevne. Det første der registreres, når sonden presses gennem jordlagene, er jordens ledningsevne, også kaldet konduktivitet. Ledningsevnen giver en indikation af, om det f.eks. er sand eller ler, der penetreres. Herefter måler sonden indholdet af flygtige forureningskomponenter med MIP og efterfølgende jordens hydrauliske ledningsevne med HPT-måleren. HPT-måleren fungerer ved, at der trykkes et konstant vandflow ud i formationen under måling af modtrykket, hvilket giver et mål for jordens permabilitet og hydrauliske ledningsevne. Det kan give os en ide om, hvor og hvor hurtigt en eventuel grundvandsforurening strømmer i de permeable lag. 16
Pesticider i vandprøver udtaget ved Region Midtjyllands forureningsundersøgelser i perioden 2007-11 Af Abelone Christensen, Region Midtjylland Der er lavet en opgørelse over pesticidfund i grundvandet i Region Midts undersøgelser af punktkilder. BAM, bentazon og phenoxysyrer er de pesticider, der optræder hyppigst. Lossepladser, maskinstationer og landbrug er brancher, hvor vi har fundet de største koncentrationer af pesticider og ofte en blanding af mange forskellige pesticider. Region Midtjylland (RM) har lavet en opgørelse over resultaterne af samtlige pesticidanalyser i vandprøver, der er foretaget igennem de sidste godt 5 år. Formål Det overordnede formål med opgørelsen har været at forbedre vores grundlag for at vurdere og perspektivere de fund, vi gør. Kan det passe, at der på lokaliteten kan være de pesticider, vi har fundet? Er fundet relativt lille eller relativt stort? Derfor har opgørelsen haft fokus på: Hvilke pesticider vi har fundet (og ikke har fundet) I hvilke koncentrationsniveauer vi har fundet pesticider I hvilke brancher vi har fundet pesticider. Datagrundlag Opgørelsen er lavet på grundlag af resultater af pesticidanalyser på vandprøver udtaget af RM i perioden 2007-11. Opgørelsen omfatter både prøver udtaget ved forureningsundersøgelser på lokaliteter med pesticidaktiviteter og moniteringsprøver ved f.eks. lossepladsovervågning. Der er lavet pesticidanalyser på vandprøver fra i alt ca. 75 lokaliteter (V2-undersøgelser, videregående eller monitering). Heraf har 43 specifik branchetilknytning, resten er udtaget i forbindelse med projekter. Projektprøverne indgår ikke i datagrundlaget for denne opgørelse. Data stammer således fra i alt 3.028 analyser af enkeltpesticider på 140 prøver fra 43 lokaliteter inden for 12 forskellige brancher. Fundhyppighed Der er påvist et indhold af pesticid i 464 ud af de 3028 analyser (15 %). Fundhyppighed af stoffer i forskellige koncentrationer Bilag 1 viser fundhyppigheder for de enkelte stoffer for 4 koncentrationsintervaller. I det følgende vises uddrag fra denne. Jordforurening.info 3 2012 17
Tabel 1: Hyppigst påviste stoffer i analyserne. Pesticid Prøver i alt Antal påvist I % Desphenyl chloridazon 7 6 86 2,4-dichlorphenol 41 24 59 2,6-dichlorphenol 41 24 59 BAM 97 55 57 4-nitrophenol 41 18 44 Dichlorprop 2 4 DP 97 31 32 4-chlor-2-methylphenol 103 31 29 4-Chlorprop 4-CPP 97 28 29 Bentazon 97 27 28 Mechlorprop MCPP 97 24 25 Tabel 2: Hyppigst fundne stoffer i en koncentration over kvalitetskriteriet, 0,1 µg/l. Samtidig er angivet, hvor ofte stofferne er fundet, beregnet på lokalitetsniveau. Pesticid: Type* Antal Antal > I % Antal lok. i alt, analyser 0,1 µg/l hvor parameter i alt er undersøgt Antal lok. m. fund > 0,1 µg/l Desphenyl chloridazon n (H) 7 5 71 3 3 100 2,6-Dichlorbenzamid BAM n (H) 97 34 35 21 16 76 4-Chlorprop 4-CPP H 97 18 19 20 9 45 Dichlorprop 2,4-DP H 97 15 15 29 8 28 Mechlorprop MCPP H 97 13 13 29 8 28 Bentazon H 97 10 10 21 5 24 Desisopropylatrazin n (H) 103 9 9 36 5 14 4-chlor-2-methylphenol n 103 8 8 33 6 18 I % I % Blandt de hyppigst fundne pesticider, er der to stoffer, der ikke har været med i analyseprogrammet: desphenyl chloridazon og 4-chlor-2-methylphenol, dog foreligger der endnu ikke så mange data for desphenyl-chloridazon, at der er grundlag for en generel vurdering. Det ses af tabellen, at andelen af lokaliteter, hvor stofferne bliver fundet, også er høj. Fundfordeling på prøveniveau I tabellen i bilag 2 ses alle de prøver, hvor indholdet af mindst ét pesticid enkeltstof overstiger 0,1 µg/l. Data er sorteret efter branche, hvorefter de enkelte lokaliteter er identificeret ved et fortløbende tal (lok.id). I skemaet er angivet de fundne koncentrationer af de forskellige pesticider. I de gult markerede felter er pesticidet påvist, i de rødt markerede er pesticidindholdet > 0,1 µg/l. I de indrammede er der fund > 10 µg/l. Blandt de pesticider, som er fundet i koncentrationer over 1,0 µg/l, er der tre stoffer, der ikke har været analyseret for rutinemæssigt før 2011, desphenyl-chloridazon, 4-chlor-2-methylphenol og 4-nitrophenol. Kun 4 pesticidforbindelser, BAM, dichlorprop (2,4-DP), 4-chlorprop (4-CPP) og hexazinon er fundet i meget høje koncentrationer (>10,0 µg/l). Fundne stoffer i brancherne Bilag 3 er en oversigt over, hvilke stoffer der er fundet i de forskellige koncentrationsintervaller på de enkelte lokaliteter, identificeret ved branche og lok.id. 18
Tabel 3: Brancher med overskridelser af kvalitetskriteriet i vandprøver: Branche mv Antal lok. m. fund > 0,1 µg/l Antal lokaliteter undersøgt* Fundfrekvens branche* Antal prøver fra branchen undersøgt* Antal prøver med fund > µg/l Fundfrekvens prøver med 1 - flere pesticider > 0,1 µg/l Fyldpladser 1 0 0 1 0 0 Gartnerier 2 0 0 3 0 0 Gartnerier + Planteskoler 4 2 50 15 6 40 Kemikalieaffaldsdepot 1 1 100 7 3 43 Korn- og foderstof 1 1 100 12 5 42 Landbrug 3 3 100 7 7 100 Lossepladser 17 7 41 54 15 28 Maskinstationer 7 6 86 25 20 80 Materielgårde 1 1 100 3 3 100 Pesticidfremstilling 1 1 100 4 1 25 Planteskoler 2 0 0 4 0 0 Renseri 2 1 50 2 1 50 Skovbrug 1 1 100 2 2 100 Togstationer 2 1 50 3 1 33 Transformatorstationer 2 1 50 2 1 50 BAM er det pesticid, der lukker flest vandværksboringer. Prøverne er hidtil også undersøgt for moderstoffet Dichlobenil. Det er derfor undersøgt, om der er en sammenhæng mellem indholdet af de to stoffer i prøverne. Hvis der er, kan man bruge fund af den ene parameter til at verificere fund af den anden. I bilag 4 er resultater af begge analyser sammenstillet for prøver med påvist indhold af et af stofferne. Der er ikke identificeret en sammenhæng mellem prøvernes indhold af dichobenil og BAM. Glyphosat er det mest anvendte pesticid. Prøverne er også undersøgt for nedbrydningsproduktet AMPA. I rigtig mange vandprøver påvises der enten Glyphosat eller AMPA eller begge stoffer, men andelen af væsentlige fund (>0,1 µg/l) er meget lav. Det er derfor undersøgt, om der er en sammenhæng mellem indholdet af de to stoffer i prøverne. Hvis der er, kan man bruge fund af den ene parameter til at verificere fund af den anden. Tabellen i bilag 5 omfatter de prøver, hvor der er fundet Glyphosat i en koncentration > 0,01 µg/l eller AMPA i en koncentration > 0,01 µg/l. Der er ikke identificeret en sammenhæng mellem prøvernes indhold af glyphosat og AMPA. Jordforurening.info 3 2012 19
BAM Konklusion De pesticidforbindelser, der er påvist i flest analyser er BAM, 4-nitrophenol (nedbrydningsprodukt af parathionforbindelserne), phenoxysyrerne og deres nedbrydningsprodukter samt desphenyl-chloridazon (få data). Overskridelse af kvalitetskriteriet (>0,1 µg/l) ses hyppigst for BAM, bentazon, phenoxysyrerne og deres nedbrydningsprodukter samt desphenyl-chloridazon (få data), heraf overskrider BAM kvalitetskriteriet i 35 % af alle undersøgte prøver. Der er fundet over 10 µg/l af stofferne BAM, dichlorprop (2,4-DP), 4-chlorprop (4- CPP) og hexazinon. 9 pesticider er ikke fundet i koncentrationer, som overskrider kvalitetskriteriet (0,1 µg/l): 2,4-Dichlorphenol, dicamba, 2,6-Dichlorprop (2,6-DCPP), methabenzthiazuron, hydroxyterbutylazin, trifluralin, linuron, metamitron. Dimethoat er ikke påvist i nogen af prøverne. Der er overskridelser af kvalitetskriteriet på alle brancher, vi har undersøgt. Højeste koncentrationer af pesticider er fundet på lossepladser, maskinstationer og landbrug. Der ses blandingsforureninger med pesticider på landbrug, maskinstationer og lossepladser. Diskussion Datagrundlaget til denne opgørelse er for begrænset til at kunne drage endelige konklusioner, men opgørelsen vurderes som nogenlunde egnet til at give et billede af, hvad man også kan forvente at finde i prøverne fremover. Antallet af undersøgte lokaliteter og prøver er dog for lille til, at man kan udelukke overskridelser på brancher, hvor vi endnu ikke har gjort fund over kvalitetskriteriet. En forklaring på de manglende fund, på f.eks. gartnerier og planteskoler, kan være, at det anvendte analyseprogram indtil 2011 næsten kun har omfattet herbicider anvendt af de store brancher, landbrug og maskinstationer, og chloridazon er ikke fundet tidligere, hvor der kun er undersøgt for moderstoffet. Der bør derfor laves en ny erfaringsopsamling, når vi har et passende antal resultater af de nye analyseparametre, som er medtaget i de nye vandpakker. Sammenholdes med GEUS' opgørelse over højeste fund af pesticider i grundvandsovervågning /boringskontrol på vandværker 1990-2008, ses det, at nogle af de pesticider, vi finder hyppigst, f.eks. BAM og Bentazon, også figurerer i GEUS s opgørelse (bilag 7 og ref.1, se www.rm.dk). Blandt GEUS topscorerne er der også stoffer, vi ikke har fundet, fordi vi ikke hidtil har analyseret for disse, f.eks. metribuzin-forbindelserne samt visse atrazinnedbrydningsprodukter, f.eks. DEIA. Disse er nu medtaget i de nye analysepakker (bilag 8.1 og bilag 8.2, se www.rm.dk). Der er fundet koncentrationer over kvalitetskriteriet af stoffer, som er taget ud af anvendelse for mange år siden, f.eks. atrazin (nedbrydningsprodukter), hexazinon, som blev forbudt i 1994, og isoproturon, som blev forbudt i 1999 (ref.1). I de nye vandpakker (bilag 8.1, se www.rm.dk) er det angivet, hvornår salg af stoffet ophørte. Årsagen, til at man kan finde pesticiderne i de relativt terrænnære boringer 0-15 år efter ophørsåret, kan være, at de nedvaskes langsomt, der er en pågående forurening fra et større hotspot, eller at man ikke ophørte med brugen i det pågældende år. 20
AMPA Der er i denne opgørelse ikke fundet sammenhæng mellem Glyphosat- og AMPA-koncentrationer henholdsvis Dichlobenil- og BAM-koncentrationer i prøverne, men det kan diskuteres, om datagrundlaget har været for lille til at konkludere, at der ikke kan være en sammenhæng. For glyphosat og AMPA er fundfrekvenserne høje, men fundkoncentrationerne er generelt meget små (se bilag 5). Glyphosat og AMPA analyseres med en separat analysemetode. Man kunne måske argumentere for, om det fortsat er fornødent at undersøge for glyphosat og AMPA? Der er fundet dichlobenil i vandprøver. Stoffet er udgået i det reviderede analyseprogram - men det bør overvejes, om stoffet skal medtages igen? Det bemærkes dog (se bilag 4), at for de tre prøver med højest indhold af dichlobenil, er indholdet af BAM > 0,1 µg/l i to ud af de tre prøver. Vi finder meget hyppigt BAM. Der er prøver, der ikke indeholder BAM, også på lokaliteter, hvor vi finder meget BAM i nogle boringer, men kan der i visse områder være et baggrundsniveau af BAM, og hvor stammer baggrundsniveauet fra? Bilag (kan findes på internetudgaven af artiklen på www.rm.dk fra 1. oktober 2012) 1. Fundhyppighed for enkeltstofferne 2. Fundne stoffer (>0,1) med angivelse af brancher 3. Frekvens for fund i forskellige koncentrationsintervaller for brancherne. 4. Fund af Dichlobenil + BAM 5. Fund af Glyphosat + AMPA 6. Region Midtjyllands pesticidanalyseprogram for vandprøver indtil 2011 7. GEUS højeste fund 1990-2008 8.1 Ny vandpakke 1, Danske Regioner, 2011 8.2 Ny vandpakke 2, Danske Regioner, 2011 9. Udklip fra Arne Helweg s afsnit om pesticider i Kemiske stoffer i miljøet, 1998 Referencer 1. Grundvand, status og udvikling 1989-2008, GEUS, 2009 2. Kemiske stoffer i miljøet, red. af Arne Helveg, 1998 Jordforurening.info 3 2012 21
BILAG 1 FUNDHYPPIGHED FOR ENKELTSTOFFERNE Højeste fund (> 1 µg/l) Antal pr. m. indhold i % > 1,0 Pesticid µg/l Hyppighed lokalitet m. fund > 0,1µg/l Pesticid Antal lok., hvor parameter er undersøgt Antal lok. m. fund > 0,1 µg/l Desphenyl chloridazon 1 14,3 Desphenyl chloridazon 3 3 100 2,6-Dichlorbenzamid 4-Chlorprop 4-CPP 10 10,3 BAM 21 16 76 BAM 8 8,2 4-Chlorprop 4-CPP 20 9 45 Bentazon 5 5,2 Dichlorprop 2,4-DP 29 8 28 Hexazinon 4 3,9 Mechlorprop MCPP 29 8 28 Desethylterbutylazin 2 1,9 Bentazon 21 5 24 Terbutylazin 2 1,9 4-chlor-2-methylphenol 33 6 18 Diuron Aminomethylphosphonsyre 1 1,5 DNOC 19 3 16 AMPA 1 1,1 4-nitrophenol 13 2 15 Dichlobenil 1 1,0 Desisopropylatrazin 36 5 14 4-chlor-2-methylphenol 1 1,0 Atrazin 36 5 14 Atrazin 1 1,0 Metribuzin deketo desamino 10 1 10 Isoproturon 1 1,0 deketo 10 1 10 2,4-dichlorphenol 0 0 2,6-dichlorphenol 10 1 10 2,6-dichlorphenol 2,6-Dichlorprop 2,6-0 0 Hexazinon 35 3 9 DCPP 0 0 Dichlobenil 35 3 9 4-nitrophenol 0 0 Hydroxyatrazin 36 3 8 Chloridazon 0 0 Simazin 36 3 8 Desethylatrazin 0 0 Desethylterbutylazin 36 3 8 Desisopropylatrazin 0 0 Terbutylazin 36 3 8 Dicamba 0 0 Diuron 26 2 8 Dichlorprop 2,4-DP 0 0 Chloridazon 29 2 7 Dimethoat 0 0 Isoproturon 35 2 6 Dinoseb 0 0 Dinoseb 20 1 5 DNOC 0 0 MCPA 29 1 3 Glyphosat 0 0 AMPA 30 1 3 Hydroxy terbutylazin 0 0 Desethylatrazin 36 1 3 Hydroxyatrazin 0 0 2,4-dichlorphenol 10 0 0 Linuron 0 0 2,6-Dichlorprop 20 0 0 MCPA 0 0 Glyphosat 30 0 0 Mechlorprop MCPP 0 0 Hydroxy terbutylazin 26 0 0 Metamitron 0 0 Linuron 19 0 0 Methabenzthiazuron 0 0 Metamitron 26 0 0 Metribuzin deketo desamino 0 0 Dicamba 20 0 0 deketo 0 0 Trifluralin 35 0 0 Simazin 0 0 Methabenzthiazuron 26 0 0 Trifluralin 0 0 Dimethoat 26 0 0 i % 22