Nye danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter i udeluft og indeklima
|
|
|
- Egil Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter i udeluft og indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Per Novrup, Region Midtjylland Børge Hvidberg, Region Midtjylland ATV-møde, Århus 15. september 16 1
2 Hvad ved vi om baggrundsniveauet? Der er mange kilder til oliekulbrinter i udeluft og indeklima. Baggrundniveauerne for TVOC og benzen er højere end afdampningskriterierne. Toluen, xylener og C9/C1 < afdampningskriterierne Benzen i udeluft: 5% > 3,7 x ADK Benzen i indeluft: 5% > 6,1 x ADK TVOC i indeluft: 5% > 2,7 x ADK 2 Men hvorfor er der behov for et nyt studium? 1. De tidl. værdier er fra evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter. 2. Data er fra perioden -8. Niveauerne er påvist faldende over tid. 3. Målt på kulrør (aktiv opsaml.) og ATD-rør (C6-C18). Nu bruges ORSA (C6-C35). 4. Der kun datapunkter for hver serie. Ikke nok til faktoranalyse. ATV-møde, Århus 15. september 16
3 Det nye baggrundsniveauprojekt Region Midtjylland og DMR har indgået aftale om gennemførelse af et udviklingsprojekt, med følgende formål og indhold: Frembringelse af nye baggrundsniveauer for oliekulbrinter i udeluft og indeklima på uforurenede boliglokaliteter (specielt benzen og TVOC). Sekundære formål er at undersøge om der er årstidsvariationer, samt forskellige faktorers betydning for baggrundsniveauerne (bl.a. tobaksrygning, brændeovn, bystørrelse mm.). Undersøgelsen er gennemført af/hos frivilligt tilmeldte medarbejdere i Region Midtjylland og DMR, samt hos deres venner og familiemedlemmer. Udfyldelse af spørgeskema om bl.a. boligtype, antal beboere, bystørrelse, opvarmningskilder (herunder brændeovn), ryge- og udluftningsvaner mm. Samtidig ophængning af ORSA-rør i udeluft og indeklima (stuen). Analyser under Regionernes analyseaftale med Eurofins (C6-C35). To målerunder (hhv. november 15 og maj 16). 3 ATV-møde, Århus 15. september 16
4 Fremgangsmåde Spørgeskema og instruktionsark: lokaliteter Maj lokaliteter 4 ATV-møde, Århus 15. september 16
5 Spørgsmål til datamaterialet Hvad er de generelle baggrundsniveauer og hvordan er de til sammenligning med de tidligere baggrundsniveauer? Er der årstidsvariationer i baggrundsniveauerne? Er der noget i vores bosted, adfærd eller boligforhold, der giver anledning til høje(re) koncentrationsniveauer? Er der højere udeluftkoncentrationer i storbyer end f.eks. på landet? Er der højere konc./internt bidrag når der ryges indendørs? Er der højere konc./internt bidrag når der er brændeovn? Er der lavere konc./internt bidrag hvis der udluftes ofte/med vent.anlæg? Har boligrenovering en afsmitning på det interne bidrag? Er der højere udeluftkoncentrationer ved stærkt trafikerede veje? Kort sagt: Hvad kan vi forvente på vores næste sag? 5 ATV-møde, Århus 15. september 16
6 Maj Hvilke stoffer er betydende? Udeluft N=128 N=131 Indeklima 128 >ADK 1 >ADK >ADK >ADK >ADK 131 >ADK 34 >ADK >ADK 2 >ADK 1 >ADK N=138 N= >ADK >ADK >ADK >ADK >ADK 1 >ADK 46 >ADK >ADK >ADK >ADK 6 I udeluften er benzen den betydende parameter. I indeklimaet er det benzen og TVOC. ATV-møde, Århus 15. september 16
7 Resultater del 1 1 Hvad er de generelle baggrundsniveauer? Hvordan er de til sammenligning med de tidligere baggrundsniveauer? Er der betydende årstidsvariationer? 7 ATV-møde, Århus 15. september 16
8 Maj Baggrundsniveauer: Benzen i udeluft Tek.Adm. 2, Nov. Maj 5 3 1, ATV-møde, Århus 15. september 16
9 Maj Baggrundsniveauer: Benzen i indeklima Nov. Maj,1,1 1 1 Benzenkonc. (µg/m3) 9 ATV-møde, Århus 15. september 16
10 Maj Baggrundsniveauer: TVOC i indeklima OBS OBS Nov. Maj 1 TVOC-konc. (µg/m 3 ) 1 ATV-møde, Århus 15. september 16
11 Delkonklusioner ift. normalniveauerne De komponenter der har baggrundsniveauer, der (i betydelig grad) overstiger afdampningskriterierne (ADK) er: Benzen i udeluften: 99-% af værdierne > ADK median =,5 µg/m 3 (november) 2,2-3,8 x ADK median =,28 µg/m 3 (maj) Benzen i indeklimaet: 98-% af værdierne > ADK median =,66 µg/m 3 (november) 3,2-5,1 x ADK median =,41 µg/m 3 (maj) TVOC i indeklimaet: 67-71% af værdierne < ADK median = <46 µg/m 3 (november) median = <47 µg/m 3 (maj) Betydelig årstidsvariation Betydelig årstidsvariation Ubetydelig årstidsvariation Nov. Maj 1,1 1 Nov. Maj,1,1 1 1 Benzenkonc. (µg/m3) Nov. Maj 1 TVOC-konc. (µg/m 3 ) 11 ATV-møde, Århus 15. september 16
12 Let s think about this De nye baggrundsniveauer for TVOC i indeklimaet er markant lavere end de tidligere hvordan kan det være? Nov. Maj Nov. Maj Tek.Adm. 2, 1 1 TVOC-konc. (µg/m 3 ) 1. De nye data er fra vs der er tidl. set faldende tendens. 2. De nye data fra ORSA (C6-C35) vs. kulrør og ATD-rør (C6-C18). 3. Vi har nu flere datapunkter ( vs. 7-74) bedre statistisk grundlag. 4. Data er nu fra uforurenede boliger tild. evt. svagt forureningspåvirkede. ATV-møde, Århus 15. september 16
13 Resultater del 2 2 Hvor store er de interne bidrag? 13 ATV-møde, Århus 15. september 16
14 Maj Internt bidrag af benzen Internt bidrag = indeklima - udeluft på lokalitetsskala M ax = 1 6,6 µg/m 3-1 -,5,5 1 1 Internt bidrag benzen (µg/m 3 ) Internt bidrag benzen (µg/m 3 ) 1, 1,,1,1 Benzen 9% 75% 5% 25% Bemærkninger: I 23% af boligerne er bidraget < ; dvs. at udeluften er mere forurenet. Median =,16 µg/m 3. Median for udeluften =,5 µg/m 3. => udeluftbidrag 3,1 x internt bidrag. 9 M ax = 7,3 µg/m 3 1, Benzen ,5,5 1 Internt bidrag benzen (µg/m 3 ) Internt bidrag benzen (µg/m 3 ) 1,,1,1 9% 75% 5% 25% I 19% af boligerne er bidraget <. Median =,1 µg/m 3. Median for udeluften =,28 µg/m 3. => udeluftbidrag 2,8 x internt bidrag. ATV-møde, Århus 15. september 16
15 Maj Internt bidrag af TVOC Internt bidrag = indeklima - udeluft på lokalitetsskala M ax = µg/m 3 3 Internt bidrag TVOC (µg/m 3 ) Internt bidrag TVOC (µg/m 3 ) Bemærkninger: Ved TVOC inde < det.gr. er det interne bidrag regnet =. I ca. 53 % af boligerne er der intet målbart internt bidrag af TVOC. Ca. 7% af boligerne har internt bidrag 5 µg/m 3. Ca. 81% af boligerne har internt bidrag µg/m 3. 9 M ax = µg/m Internt bidrag TVOC (µg/m 3 ) Internt bidrag TVOC (µg/m 3 ) I ca. 51 % af boligerne er der intet målbart internt bidrag af TVOC. Ca. 68% af boligerne har internt bidrag 5 µg/m 3. Ca. 76% af boligerne har internt bidrag µg/m 3. ATV-møde, Århus 15. september 16
16 Delkonklusioner vedr. interne bidrag Benzen: I ca. % af boligerne (19-23%) er det interne bidrag af benzen <. Der er betydelig årstidsvariation i det interne bidrag af benzen: I november er median internt bidrag,16 µg/m 3.,77-1,2 x ADK I maj er median internt bidrag,1 µg/m 3. Median-udeluftniveauet er ca. 3 x median internt bidrag (3,1-2,8). TVOC: I ca. 5% af boligerne (51-53%) er der intet målbart internt bidrag af TVOC. Ca. 7% af boligerne (68-7%) har et internt bidrag 5 µg/m 3. Ca. 75-% af boligerne (76-81%) har et internt bidrag µg/m 3. Der er ubetydelig årstidsvariation i det interne bidrag af TVOC. 16 ATV-møde, Århus 15. september 16
17 Resultater del 3 3 Har bosted eller adfærd betydning for baggrundsniveauerne? Hvad betyder bystørrelsen for udeluftniveauet? Hvad betyder rygning for indeluftniveauerne? Hvad betyder brændeovne for indeluftniveauerne? 17 ATV-møde, Århus 15. september 16
18 Maj Betydning af bystørrelse (udeluft & benzen) Hypotese: Højere baggrundsværdier i storbyer. Benzen ude Benzen ude 9 7 Storby På landet 9 7 Storby Landsby Bemærkninger: 5 5 Benzen i storbyer < 3 1, ,1 1 end på landet og i landsbyer. (ikke statistisk signifikant) 9 7 Storby På landet Benzen ude 9 7 Storby Landsby Benzen ude Benzen i storbyer > end på landet og i landsbyer ,1 1,1 1 Årstidsvariationer i samtlige miljøer (maj < november). 18 ATV-møde, Århus 15. september 16
19 Maj Betydning af bystørrelse (udeluft & benzen) Hypotese: Højere baggrundsværdier i storbyer Storby På landet Benzen ude, Benzen ude - storby Maj, Storby Landsby Benzen ude, Benzen ude 3Benzen ude 1Storby På landet 9 7 Storby Landsby 1,1 1, Benzen ude - landsby Maj, Benzen ude - på landet Maj, ATV-møde, Århus 15. september 16
20 Maj Betydning af rygning (indeluft & benzen) Hypotese: Højere indeklimakonc. af benzen i rygerhjem. Der er hhv. 11 og 1 rygerhjem med i de to målerunder (8,4 og 7, %). Bemærkninger: Median i hjem hvor der ryges = 2,7 µg/m 3. Median i hjem hvor ikke ryges =,63 µg/m Rygning inde,1,1 1 1 x 4, Rygning inde,1,1 1 1 Median i hjem hvor der ryges = 1,6 µg/m 3. x 4,1 Median i hjem hvor ikke ryges =,39 µg/m 3. Nov: 7 af de højeste 13 værdier (top 1%) er fra rygerhjem (54%). Maj: 5 af de højeste 15 værdier (top 1%) er fra rygerhjem (33%). ATV-møde, Århus 15. september 16
21 Maj Betydning af rygning (indeluft & TVOC) Hypotese: Højere indeklimakonc. af TVOC i rygerhjem. Der er hhv. 11 og 1 rygerhjem med i de to målerunder (8,4 og 7, %) Rygning inde 1 TVOC-konc. (µg/m 3 ) Bemærkninger: Median i hjem hvor der ryges = 13 µg/m 3. Median i hjem hvor ikke ryges < 46 µg/m 3. x >2, Rygning inde 1 TVOC-konc. (µg/m 3 ) Median i hjem hvor der ryges = 11 µg/m 3. x >2,3 Median i hjem hvor ikke ryges < 47 µg/m 3. Nov: 1 af de højeste 13 værdier (top 1%) er fra rygerhjem (7,7%). Maj: 2 af de højeste 15 værdier (top 1%) er fra rygerhjem (13%). 21 ATV-møde, Århus 15. september 16
22 Maj Betydning af brændeovn (indeluft & benzen) Hypotese: Højere indeklimakonc. af benzen i brændeovnshjem (vinter) Der er hhv. 43 og brændeovnshjem med i de to målerunder (33 og 28%). Uden brændeovn Brændeovn,1,1 1 1 Bemærkninger: Median i hjem med brændeovn =,83 µg/m 3. Median i hjem med brændeovn =,63 µg/m Uden brændeovn Brændeovn,1,1 1 1 Median i hjem med brændeovn =,45 µg/m 3. Median i hjem med brændeovn =, µg/m 3. Nov: 6 af højeste 13 værdier (top 1%) fra hjem med brændeovn (46%). Maj: 5 af højeste 15 værdier (top 1%) fra hjem med brændeovn (33%). 22 ATV-møde, Århus 15. september 16
23 Maj Betydning af brændeovn (indeluft & TVOC) Hypotese: Højere indeklimakonc. af TVOC i brændeovnshjem (vinter). Der er hhv. 43 og brændeovnshjem med i de to målerunder (33 og 28%) Bemærkninger: Median i hjem med brændeovn < 47 µg/m 3. Median i hjem med brændeovn < 45 µg/m 3. 1 Uden brændeovn Brændeovn 1 TVOC-konc. (µg/m 3 ) Uden brændeovn Brændeovn 1 TVOC-konc. (µg/m 3 ) Median i hjem med brændeovn = 52 µg/m 3. Median i hjem med brændeovn < 47 µg/m 3. Nov: 7 af højeste 13 værdier (top 1%) fra hjem med brændeovn (54%). Maj: 3 af højeste 15 værdier (top 1%) fra hjem med brændeovn (%). 23 ATV-møde, Århus 15. september 16
24 Delkonklusioner vedr. betydende faktorer Er der højere baggrundskonc. i storbyer (udeluft)? I november er der mere benzen i udeluften på landet og i landsbyer end i storbyer. I maj er det omvendt. Der er større årstidsvariationer i benzen på landet og i landsbyer end i storbyer. Er der højere baggrundskonc. i rygerhjem (indendørs)? Benzen: Medianniveauet >4x i rygerhjem end i andre hjem (4,1-4,3). Rygerhjem er stat. overrepræsenteret i de 1% hjem, der har højest benzenkonc. Men, de allerhøjeste benzenniveauer skyldes noget andet end rygning. TVOC: Medianniveauet >2x i rygerhjem end i andre hjem (>2,3-2,8). Rygerhjem er ikke overrepræsenteret i de 1% hjem, der har højest TVOC-konc. De højeste TVOC-niveauer skyldes noget andet end rygning. Er der højere baggrundskonc. i hjem med brændeovn (indendørs)? Der kan forventes lidt højere konc. af benzen i hjem med brændeovn. Om vinteren er hjem med brændeovn stat. overrepræsenteret i den høje ende, både for benzen og for TVOC. 24 ATV-møde, Århus 15. september 16
25 Take home messages og perspektiver Nøglekonklusioner ift. indeklimasager: 1. Benzen > ADK i ~99-% af udeluft og indeklimamålingerne på uforurenede danske boliglokaliteter uanset årstid. 2. Ca. 7% af danske boliger (68-7%) har et internt bidrag på 5 µg/m 3 uanset årstiden. 3. Hvis vi gerne vil måle oliekulbrinter i indeklimaet, skal vi tænke os om i rygerhjem og hjem med brændeovn. Hvad ser vi i horisonten? Yderligere analyser af data. Vi har søgt om Teknolgipuljemidler til publikation som miljøprojekt. Tak til: Region Midtjylland for samarbejdet og finansieringen. Medarbejdere i Region Midtjylland og DMR (+ familie og venner). Jer for opmærksomheden. 25 ATV-møde, Århus 15. september 16
Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse.
Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse. Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Per Novrup, Region Midtjylland Børge Hvidberg, Region Midtjylland 9.
Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter et kig i dybden
Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter et kig i dybden ATV Vintermøde 7.-8. marts 2017 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Baggrundsniveauer, hvad ved vi? Data fra 2001-2008 Ingen betydende baggrundsniveau
Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter
Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter Renare Mark, Malmö 7. februar 2019 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Grænseværdier DK Grænseværdi i udeluft (EU): Benzen: 5 µg/m³ Afdampningskriterier (ADK)
ATD-rør og ORSA-rør giver forskellige resultater for TVOC
ATD-rør og ORSA-rør giver forskellige resultater for TVOC Af Per Loll, Dansk Miljørådgivning (DMR) A/S og Maybrit Jannerup, Region Sjælland Region Sjælland og DMR A/S har gennemført et udviklingsprojekt,
Lovgivning indeklima i boliger
Prioriteringsniveauer og deres anvendelse ATV Vingstedmøde Workshop Indeklima 8. Marts 2011 Børge Hvidberg www.regionmidtjylland.dk Lovgivning indeklima i boliger Lidt kompliceret Kommune: Region: Kommune:
Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer
Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer Per Loll, DMR Marianne L. Bjerring, DMR Claus Larsen, DMR Poul Larsen, AAU Niels C. Bergsøe, Sbi, AAU Peder Johansen, Region Hovedstaden
Nyt om indeklima - undersøgelsesmetoder og risikovurdering. 15. september 2016
Nyt om indeklima - undersøgelsesmetoder og risikovurdering 15. september 2016 ATV Jord og Grundvand Bygning 115, DTU, Bygningstorvet, 2800 Kgs Lyngby Lisbeth Verner tlf. 4525 2177 E-mail: [email protected]
Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager
Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)
Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner
Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public
Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning
Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning (Obduktionsprojektet i Region Syddanmark) Per Loll, DMR A/S Poul Larsen og Claus Larsen, DMR A/S Hanne Nielsen, Kristian Raun, Kim Thygesen
Måling for vinylchlorid i indeklima konklusioner, anbefalinger
Måling for vinylchlorid i indeklima konklusioner, anbefalinger ATV Gå-hjem-møde 9. oktober 2018, Roskilde Børge Hvidberg, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Konklusion ORSA-rør ORSA-rør: Vinylchlorid
Nye metoder til risikovurdering af indeklima
Nye metoder til risikovurdering af indeklima Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D ATV-møde, Risikovurdering, 18. juni 2013 1 Indledning Indeklimabidrag opstår i et (dynamisk) samspil mellem: a. Poreluftforureningens
Måling for vinylchlorid i indeklima
Måling for vinylchlorid i indeklima Jette Karstoft, NIRAS Forsøgsopstilling og resultater 9. OKTOBER 2018 Problemformulering I efteråret 2016 rejst tvivl om ORSA-rør kan anvendes til måling for vinylchlorid
Direkte spredningsveje i ældre erhvervsbygninger
Direkte spredningsveje i ældre erhvervsbygninger Konceptuel forståelse ift. 8 sagsbehandling Per Loll Maria Hag Sine Thorling Sørensen Niels Døssing Overheu Trine Skov Jepsen Martin Flyhn 1 Idé til nyt
MILJØ OG RESSOURCER INDHOLD. 2 Leder. 3 ATD-rør og ORSA-rør giver forskellige resultater for TVOC. 13 Kort Info
2 17 INDHOLD 2 Leder 3 ATD-rør og ORSA-rør giver forskellige resultater for TVOC 13 Kort Info MILJØ OG RESSOURCER 14 Obduktionsprojekt i Region Syddanmark nye visuelle værktøjer 23 Artikelovervågning LEDER
Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager
Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,
NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE
NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE Paradisvejen 2, Virklund, 8600 Silkeborg Rekvirent: Silkeborg Kommune Dato: 29. marts 2016 DMR-sagsnr.: 2016-0269 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør
Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager
Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål
HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL
HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL DISPOSITION Udfordringen Indeklimamålinger, metoder og muligheder Resultater fra cases med GC-scan Konklusion Fremtiden? INDEKLIMAMÅLINGER
Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted
Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted Susanne Boje Mogensen, civilingeniør, DMR Anja Melvej, Region Midtjylland Per Loll, DMR ATV Vintermøde,
Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft
ATV Jord og Grundvand Vintermøde 2019 100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft Bjarke Hoffmark, Tage V. Bote, Morten
Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme
Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration Nr. 2 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 7 2. Indledning... 9 2.1 Baggrund... 9 2.2 Formål... 9 2.3 Projekt
Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.
Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt
ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012
Adresse: Matr. nr.: Lyneborggade 21-33, 2300 København S (tidligere benævnt Holmbladsgade 70, udstykningsområde 3) 633 Sundbyøster, København DGE-sag: Udarbejdet af: S-0704174/6 Rasmus Nellemann Nielsen,
Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv. - Erfaringer fra regionerne
Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv - Erfaringer fra regionerne Teknik og Administration Nr. 2 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 5 2. Sammenfatning... 7 2.1
KULBRINTER I INDEKLIMAET STAMMER DE FRA OLIEFORURENING ELLER INDBO, RYGNING ELLER ANDET?
KULBRINTER I INDEKLIMAET STAMMER DE FRA OLIEFORURENING ELLER INDBO, RYGNING ELLER ANDET? Dorte Harrekilde, Rambøll [email protected] DISPOSITION Problemstillingen Indeklimamålinger, metoder Resultater Konklusion
Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde
Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse
Passiv ventilation der virker!
1 Passiv ventilation der virker! Indeklimasikring ved etablering af ventileret krybekælder Dansk Miljørådgivning A/S: Rikke Berg Mørch, diplomingeniør Per Loll, udviklingsleder, civilingeniør Ph.D Region
Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager
Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager Teknik og Administration Nr. 4 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Formål... 8 2.3 Metodik... 8 2.4
Sporing af indtrængningsveje
Sporing af indtrængningsveje ATV Jord og Grundvand Temadag Indeklima 7. marts 2011 Kilde: Radon og enfamilieshuse. Erhvervs- og byggestyrelsen Winnie Hyldegaard 1 Baggrund for udviklingsprojekt Sporing
Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD
INDHOLD 2 Gulvisolering kan påvirke poreluftresultater 8 Anvendelse af ATD- og ORSA-rør (passiv opsamling) til indeklimaog udeluftmålinger 13 Kort Info 14 Ny metode målretter indsatsen mod forurenet jord
Måling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: [email protected] Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:
ATV gå-hjem-møde 29
www.eurofins.dk ATV gå-hjem-møde 29 Metoder til måling af flygtige stoffer i luft muligheder, faldgruber og smutveje. www.eurofins.dk Luftmålemetoder ATV Juni 2018 Peter Mortensen, Eurofins Miljø A/S Business
Dynamiske poreluftundersøgelser
Dynamiske poreluftundersøgelser - fra screening til optimal vidensudnyttelse Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Ph.D. Claus Larsen, civilingeniør Annette Dohm, geolog, Region Nordjylland
NOTAT. 1. Kontrolmålinger på Skolen ved Stadion i forbindelse med PCB-forsegling
NOTAT Projekt Kontrolmålinger på Skolen ved Stadion i forbindelse med PCB-forsegling Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 02 Dato 06-12-2013 Til Fra Kopi til Kasper Michaelsen Lisbeth Odsbjerg Peter Kjær
Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø
Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Konklusion Sønderborg er en bedre studieby end Aabenraa. Sammenlignet på fem parametre af betydning for studiemiljøet bymæssighed,
GRINDSTED UNDERSØGELSE AF FORURENING I KLOAKNET OG INDEKLIMA. Billund Kommune og Billund Vand & Energi. Kloak- og indeklimaundersøgelse i Grindsted
Til Billund Kommune og Billund Vand & Energi Dokumenttype Kloak- og indeklimaundersøgelse i Grindsted Dato Juli GRINDSTED UNDERSØGELSE AF FORURENING I KLOAKNET OG INDEKLIMA GRINDSTED UNDERSØGELSE AF FORURENING
Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016
Klorerte løsemidler i inneklimaet Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 PROBLEMSTILLINGEN Transportveje, Konseptuelle modeller, Undersøkelsesmetoder Risikovurdering BYGNINGERS TRANSPORTVEJE 3 KAPILLARBRYDENDE
Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager. Poul Larsen, Per Loll, Claus Larsen Dansk Miljørådgivning A/S
Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Poul Larsen, Per Loll, Claus Larsen Dansk Miljørådgivning A/S Miljøprojekt Nr. 1310 2009 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Intelligent ventilation
Intelligent ventilation ATV-Vintermøde Winnie Hyldegaard 7. MARTS 2018 Billede lånt fra ing.dk Intelligent ventilation som indeklimasikring ift. radon- og forureningsindtrængning Arbejdsgruppe: Børge Hvidberg,
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
VENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje. Kresten Andersen Orbicon A/S
Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje Kresten Andersen Orbicon A/S Indhold Bygning og spredningsveje Indeklimasikring Indeklimaundersøgelser Formål med undersøgelserne Undersøgelsesmetoder inkl.
Jord- og grundvandsforurening
Jord- og grundvandsforurening Sundhedsfaglig rådgivning i miljøsager Christina Jönsson. Chefkonsulent, cand.scient. ENVINA årsmøde 2018 for jord og grundvand Styrelsen for Patientsikkerhed Regionale
DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig
DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%
Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen
Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering
Jessen. Måling for vinylchlorid i indeklima. Region Midtjylland
Jessen Måling for vinylchlorid i indeklima Region Midtjylland 13. november 2018 Region Midtjylland 13. november 2018 www.niras.dk Udgiver Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 7841 1999 Afdeling
Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014
Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth [email protected] FRANCK GEOTEKNIK
Transportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
FORURENINGSUNDERSØGELSE
FORURENINGSUNDERSØGELSE Badevej og 4, 3 Helsingør Rekvirent: Domea Dato: 9. december 14 DMRsagsnr.: 14571 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør en forskel Industrivej 1A, 868 Ry Tlf. 86 95 6 55 Email:
Himmark Strand, Nordals. Miljøundersøgelse på Himmark Strand
523-05725 Himmark Strand, Nordals Miljøundersøgelse på Himmark Strand April 2009 Himmark Strand MILJØUNDERSØGELSE PÅ HIMMARK STRAND April 2009 Himmark Strand MILJØUNDERSØGELSE PÅ HIMMARK STRAND April 2009
Analyserapport CSA D/K. Produkt emissions test ved mikrokammer metode. Gummi-gulvbelægning. Marts 2011. Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten
Analyserapport CSA D/K Produkt emissions test ved mikrokammer metode Gummi-gulvbelægning Marts 2011 Rekvirent: CSA D/K Hvidkildevej 64, Grøndalcentret 2400 København NV Dato: 2. marts 2011 Testlaboratoriet:
Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.
Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant
Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for
