Nordatlantens Brygge og Cinemateket FÆRØSKE BIODAGE. 25. september - 2. oktober 2014



Relaterede dokumenter
Nordatlantiske Road Movies

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag.

DOXBIO FORÅR 2016 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET

FILMKLUBBEN FOR VOKSNE

Øst for Paradis præsenterer FÆGTEREN. LANG PRESSE d. 26/1 kl i Gloria KORT PRESSE d. 23/3 kl i Gloria

FROST ONE CHANCE. MANDELA: VEJEN TIL FRIHED Spilleperiode: februar 2 timer og 19 min.

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

Igen i denne måned har vi en europæisk kvalitetstegnefilm på programmet med Rabalder Bio visning af den italienske nyfortolkning af PINOCCHIO.

WOOD. stories maj Fortælling ved skov og strand. Festivalarrangør

MENTUNARGRUNNUR STUDENTAFELAGSINS

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

GRATIS FILMTILBUD TIL BØRN OG UNGE

På sporet af julen og Grundtvig

Malerejse Færøerne. 26. juni 2. juli. Kære kunstinteresserede - kære venner

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

REAL TALK HER ER MIT LIV! NORDAGERSKOLEN. Motivation, engagement og begejstring

RevolutionæR. Fange. PRæsident

Dit næste valg Færøerne

Julebasar. Vi ønsker alle en rigtig dejlig julebasar!

Side 1. Rettelser foretaget fredag 19. jun Uge 27, mandag 29. jun Uge 27, mandag 29. jun /07/ :52

Thomas Ry anbefaler: BogCafé, Vejen Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller s.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Søren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur

Billedet fortæller historier

DOEL EN DOKUMENTARFILM AF FREDERIK SØLBERG

Litteraturarrangementer

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Kenneth Bøgh Andersen

ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE

FILMPROGRAM. IKAST BIOGRAFFORENINGs FILMKLUB

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Uge Skema Overskrift Indhold Mål. Søndag: Skolestart Introuge hele uge 33 Lørdag + søndag = Bliveweekend

Rapport fra Færøerne Camilla Andersen, febr. 02 B

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

DET DRAMATISKE MÅSKE:

Marijana Jankovic er årets kunstneriske profil på OFF - Odense International Film Festival 2019

FILMPROGRAM. IKAST BIOGRAFFORENINGs FILMKLUB

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Malerejse Færøerne juni. Kære kunstinteresserede - kære venner

Enestående show med politiske undertoner

Uge

INDHOLD VELKOMMEN INDHOLD. Fængselsmuseet. Til et "SUPER FEDT museum " VELKOMMEN


Side 1. Rettelser foretaget fredag 02. dec Uge 49, mandag 05. dec /12/ :11. 21:25 Horisont: Sovjetunionen 20 år efter Ny tekst

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Den klassiske kør-selv-ferie på Færøerne

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

NYHEDSBREV. Medlemsmiddag. - i foreningen i Bogforumsweekenden

Fønix Musik. Fødselsdagstilbud The Shadow Effect og Satori Buddha statuer Tibetanske syngeskåle og klokker. Nr 205

Enestående øjeblikke. Fotogalleri. Af Claus Christensen. Ekko #68

I dette nummer i hovedtræk:

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 24. jan Uge 5, onsdag 30. jan /02/ :21. 21:30 Modeugen NU Ny titel. 23:40 Modeugen NU Ny titel

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Nyhedsbrev for Historisk Samfund for Sydøstjylland Præsentation af årets årbog

KONGESØN drama manuskript

10 års Jubilæum. 10 Klassiske Film. i Ikast bio

Øst for Paradis præsenterer SPARROWS. LANG PRESSE d. 29. juni kl 9.30 i GLORIA KORT PRESSE d. 17. august kl 9.30 i GLORIA

Klubber i Gersagerparken

CPH PIX Filmfestival Tilbud

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

LÆS MERE OM PSYKINFO PÅ:

Bliv god til tillægsord

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Vil du være med? Læs mere om hvordan på de næste sider.

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 11. jun Uge 26, mandag 22. jun /06/ :16

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Steen Steensen Blicher ( ): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

PROGRAM DECEMBER

Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

RØDOVRE BYGGELEGEPLADS Nyholms alle 49, 2610 Rødovre

Nyt fra Foreningen Norden Fredensborg

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

OPLEV NOGLE AF SIDSTE ÅRS BEDSTE FILM I REPRISE TEATRET: TE MED DAMERNE BEAUTIFUL BOY BOHEMIAN RHAPSODY FISHERMAN S FRIENDS SHOPLIFTERS DOMMERENS VALG

KØN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT AUGUST 2018

KONGENS VALG AF ERIK POPPE

Inspiration til gode bøger under juletræet

Den faglitterære gruppe

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april.

JULENS PROGRAMMER PÅ NABOLANDSKANALERNE

Erhvervskvinder Kolding

MANDAG 7. OKTOBER 2019 // CINEMA PARADISO

Faglig relevans/kompetenceområder

EFTERÅR 2019 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

DATO & TID KUNSTNER/TEATER AKTIVITET. Heksen Børne-og dukketeaterværksted, København Janne Kjærsgaard

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

NYBORG VOLDSPILS HISTORIE ÅR FOR ÅR Redaktion: Kaj og Tove Bonde (Eventuelle tilføjelser eller ændringer kan sendes til:

teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

SVEND14 aktiviteter for børn i DAGTILBUD

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Transkript:

Nordatlantens Brygge og Cinemateket FÆRØSKE BIODAGE 25. september - 2. oktober 2014 1

VELKOMMEN TIL FÆRØSKE BIODAGE Færøske Biodage sætter fokus på de filmiske Færøer, historisk og aktuelt. Samlet set præsenterer de syv spillefilm, tre dokumentarfilm og tolv kortfilm, og de i alt 22 filmtitler er udvalgt og sat sammen i et program, der består af 12 forskellige filmarrangementer. Desuden kommer en fornem række gæster og drøfter filmene og udviklingen i færøsk film. Den første halvdel af programmet vises på Nordatlantens Brygge 25. til 30 september og den anden halvdel i Cinemateket 30. september til 2. oktober. Derpå afholdes Færøske Biodage i Nordens i Hus på Færøerne i begyndelsen af 2015. Og vi ser frem til at slå dørene op for unikke filmoplevelser, tilsat instruktørbesøg, oplæg og debat om de filmiske Færøer. Birgir Thor Møller, programkurator, Færøske Biodage Tine Blicher-Moritz, kulturchef, Nordatlantens Brygge Jesper Andersen, programredaktør, Cinemateket Sif Gunnarsdóttir, direktør, Nordens Hus på Færøerne NORDATLANTENS BRYGGE Strandgade 91 1401 Kbh. K Tlf 3283 3700 www.nordatlantens.dk CINEMATEKET Gothersgade 55 1123 Kbh. K Tlf. 3374 3412 www.cinemateket.dk NORDENS HUS PÅ FÆRØERNE Norðari ringvegur, FO-100 Tórshavn www.nlh.fo PROGRAMFOLDER Layout: Martin Hilker Tekst: Birgir Thor Møller ARRANGØRER OG STØTTE Færøske Biodage er arrangeret af Nordatlantens Brygge i samarbejde med Cinemateket og Nordens Hus på Færøerne samt Goethe-Institut Dänemark og med støtte fra Det Danske Filminstitut. Online billetsalg via www.nordatlantens.dk / www.cinemateket.dk 2

DE FILMISKE FÆRØER Færøsk film har længe været en sporadisk størrelse, men i de senere år har et stigende antal originale og prisvindende kortfilm markeret Færøerne internationalt. Og hjemme på Færøerne er der samtidig et støt voksende filmmiljø, der med udgangspunkt i filmværkstedet Klippfisk arbejder på at etablere mere faste og frugtbare rammer for en færøsk filmproduktion. Færøsk film er dog ikke nogen nyhed i sig selv, for netop i år kan den første færøskproducerede spillefilm, Atlantic Rhapsody (1989), fejre sit 25-års jubilæum. Dens humoristiske skildring af hverdagslivet i Tórshavn blev instrueret af Færøernes mest produktive og prisbelønnede instruktør til dags dato, Katrin Ottarsdóttir. Katrin Ottarsdóttir kendes også for bl.a. roadmovien Bye bye blue bird (1999) og portrætfilmen Sporene gror ud af ord (2009), og hun er ydermere aktuel med en ny spillefilm, det psykologiske drama Ludo, som åbner Færøske Biodage. Desuden har Færøernes særegne natur længe tiltrukket udenlandske instruktører og bl.a. dannet baggrund for romanfilmatiseringer. Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara blev således filmatiseret i 1961 af den tyske instruktør Frank Wisbar og igen 36 år senere af danske Nils Malmros. Vi viser dem begge og desuden den islandske William Heinesen-filmatisering The Dance (Ágúst Gudmundsson, 1998). Ligeledes findes dokumentarfilm, der skildrer livet, naturen og samfundsudviklingen på de geografisk set isolerede øer såsom i den danske dokumentarist Ulla Boje Rassmusens to film, 1700 meter fra fremtiden (1990) og Tre blink mod vest (1992), der begge vises i nye digitaliserede versioner. Både Katrin Ottarsdóttir, Nils Malmros og Ulla Boje Rasmussen gæster Færøske Biodage. Det gør også instruktørerne Sakaris Stórá, Marianna Mørkøre, Rannvá Káradóttir og Ingun Í Skrivarastovu, der viser nye færøske kortfilm og drøfter den aktuelle udvikling. Desuden kommer filmhistorikeren Jan Erik Holst fra Norge og introducerer den norske film Selkvinnen (1953), der er en af de allerførste spillefilm indspillet på Færøerne. Og det er i krydsfeltet mellem de historiske og nye filmtitler, at Færøske Biodage portrætterer de filmiske Færøer. 3

LUDO Premierefilm med instruktørbesøg Foto: Blue Bird Film Færøske Biodage åbnes med en ny færøsk spillefilm, det psykologiske drama Ludo, som instruktør Katrin Ottarsdóttir drøfter med publikum efter visningen. Katrin Ottarsdóttirs nye spillefilm Ludo er et psykologisk drama om en 11-årige pige, fanget mellem sin psykisk ustabile mors omskiftelige temperament og sin fars velmenende passivitet. Ved første øjekast ligner de ellers en lykkelig familie, der bor i et smukt og afsidesliggende hus i idylliske omgivelser. Under den skrøbelige overflade lurer imidlertid mørket og venter blot på at eksplodere. Ny færøsk spillefilm Ludo blev indspillet på Færøerne sommeren 2013 med Lea Blaaberg, Hildigunn Eyðfinsdóttir og Hjálmar Dam i hovedrollerne, og dens dramatiske beretning underbygges visuelt af Færøernes skiftevis smukke og voldsomme landskaber såvel som Sune Køter Kølsters stemingsfulde underlægningsmusik. Ludo får premiere på Færøerne 11. september og Danmarkspremiere under Færøske Biodage. Katrin Ottarsdóttir er født 1957 i Tórshavn og uddannet fra Den Danske Filmskole 1982. Hun har bl.a. instrueret Atlantic Rhapsody (1989), Bye bye blue bird (1999) og portrætfilmen Sporene gror ud af ord (2009), der alle indgår i programmet sammen med hendes premiereaktuelle Ludo (2014). Filmen varer 70 min og vises med danske undertekster. Efter visningen drøfter instruktør Katrin Ottarsdóttir filmen med publikum, og det samlede arrangement varer ca. 90 min. Torsdag 25. september kl. 20 på Nordatlantens Brygge Tirsdag 30. september kl. 19.15 i Cinemateket 4

NYE FÆRØSKE KORTFILM Med instruktørbesøg og debat Foto: Fish & Films (Winter Morning, 2013) Sakaris Stórá (f. 1986) har bl.a. været leder for filmværkstedet Klippfisk i Tórshavn, filmuddannet sig i Norge og instrueret prisbelønnede kortfilm, senest Winter Morning (2013). Aftenens øvrige gæster er instruktørerne Rannvá Káradóttir og Marianna Mørkøre, der sammen udgør filmpartnerskabet Rammatik, samt producent og formand i Føroysk Filmsfólk, Ingun Í Skrivarastovu. Vi tager temperaturen på den færøske kortfilmscene og viser en perlerække af nye film, tilsat instruktørbesøg og debat om den aktuelle udvikling i færøsk film. I de senere år har en række færøske instruktører markeret sig på internationale filmfestivaler med unikke og prisvindende kortfilm. Deriblandt Sakaris Stórá, som viser og drøfter sin seneste film, Winter Morning (Vetrarmorgun), der i februar blev hædret på filmfestivalen i Berlin. Filmprogrammet byder desuden på Heiðrik á Heygums poetiske kærlighedsdrama True Love, Dávur Djurhuus underfundige skildring af fordomme og menneskelig adfærd i Terminal og Jónfinn Stenbergs tragikomedie Munsch. Derudover gæster Rannvá Káradóttir og Marianna Mørkøre aftenen og viser Karmok, som er den nyeste titel i deres prisbelønnede kortfilmserie The Cycle, der består af originale kunstfilm. Ingun Í Skrivarastovu, der er filmproducent og formand i brancheorganisationen Føroysk Filmsólk (Færøske Filmfolk), vil også være til stede og drøfte den aktuelle udvikling i færøsk film. Kortfilmene vises med engelske undertekster, og arrangementet varer i alt 120 min. (inkl. debat og kort pause). Der er åbent i Biocaféen en time før og efter arrangementet. Fredag 26. september kl. 20 på Nordatlantens Brygge 5

BARBARA Med instruktørbesøg Foto: Torben Stroyer Instruktør Nils Malmros introducerer sin smukke og storslåede filmatisering af Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara. I 1760 ankommer den unge præst Hr. Poul til Færøerne for at udøve sin hellige gerning. Hans skæbne vil dog, at han trods mange advarsler fascineres af og forelsker sig hæmningsløst i præsteenken Barbara. Hun er en femme fatale, der med sin erotiske udstråling drager mænd til sig. Den unge præst prøver at leve med Barbaras flygtige natur, men i sidste ende får det lige så lidenskabelige som stormfulde forhold katastrofale følger. Med film som Lars Ole 5C (1973) og Kundskabens træ (1981) blev Nils Malmros (f. 1944) kendt for at skabe film på baggrund af sin egen opvækst i Århus. I 1996 drog han imidlertid til Færøerne og instruerede den storslåede periodefilm Barbara (1997), som han introducerer. Smukt og storslået filmepos Nils Malmros Barbara er en smuk og storslået film, og ved dens premiere i 1997 blev den endvidere noteret som Danmarks til dato dyreste filmproduktion. Den blev et regulært biografhit, både i Danmark og på Færøerne, og den blev hædret med bl.a. en Bodilstatuette for årets bedste danske film. Filmen varer 138 min. og har dansk tale. Den introduceres af Nils Malmros, og det samlede arrangement forventes at vare i alt 155 min. Der er åbent i Biocaféen en time før og efter visningen. Lørdag 27. september kl. 15 på Nordatlantens Brygge 6

SELKVINNEN Med oplæg Foto: Norsk Filminstitutt Filmhistoriker og tidligere direktør ved Norsk Filminstitutt, Jan Erik Holst, er en lige så produktiv som afholdt filmskribent og foredragsholder, og i juni modtog han en Aamot-statuette for 50-års brændende engagement i norsk film, filmhistorie og filmkultur. Filmhistoriker Jan Erik Holst introducerer den norske film Selkvinnen (1953), der er en af de første spillefilm indspillet på Færøerne og en filmhistorisk kuriositet. I begyndelsen af 1800-tallet styres Færøerne med myndig hånd af landsfoged Wenzel Hammershaimb. Hans datter Inger tiltrækkes imidlertid af og udvikler et tæt venskab med den færøske og stolte bonde Poul Nolsøe, der gerne vil rejse til København og opponere mod kongens handelsmonopol. Således er der lagt op til både politiske og personlige konflikter i Selkvinnen, der er løst baseret på historiske skikkelser og som inddrager sagnet om sælkvinden i sin beretning. Filmhistorisk kuriositet Den ambitiøse, norske film blev instrueret af Lauritz Falk (dialoger) og Per Jonson (teknisk instruktion og foto). Den egentlige ophavsmand og instruktør var dog manusforfatter og producent Leif Sinding, der havde været chef for det nationalsocialistiske Statens filmdirektorat 1942 1945, hvilket han var blevet straffet for med et fængselsophold. Filmen blev en publikumsfiasko i Norge, hvor den også har fået et blakket rygte. Man skal dog ikke se bort fra, at det skyldes netop producentens politiske baggrund. Og de få, der faktisk har set filmen, siger, at den er betydeligt bedre end sit rygte, og vi ser frem til at give publikum syn for sagen. Filmen varer 77 min. og vises med oplæg om historien bag den. Det samlede arrangement varer ca. 95 min., og der er åbent i Biocaféen en time før og efter visningen. OBS. Filmen er på norsk og vises uden undertekster. Lørdag 27. september kl. 20 på Nordatlantens Brygge 7

TRE BLINK MOD VEST + WAVES Dokumentarfilm med instruktørbesøg Foto: Andreas Fischer-Hansen Ulla Boje Rasmussen viser og drøfter sin dokumentarfilm Tre blink mod Vest (1992), der vises med forfilmen Waves - A Portrait of Maria á Heygum, instrueret af Heiðrik á Heygum. Tre blink mod Vest er Ulla Boje Rasmussens både historiske og samtidige dokumentarfilm fra 1992 om livet og naturen på den tyndt befolkede og bjergtagende ø Mykines. Med enestående optagelser portrætterer hun øsamfundets mennesker, hvis liv er formet af naturen og det omskiftelig vejr, og hvis livsgrundlag er truet af samfundsudviklingen. Den prisbelønnede film varer 54 minutter og vises i en ny digitaliseret version, før den drøftes af instruktøren. Dokumentaristen Ulla Boje Rasmussen (f. 1950) har bl.a. instrueret Færøerne.dk (2003) og Thors Saga (2011), og på Færøske Biodage viser hun Tre Blink mod vest (1992) og 1700 meter fra fremtiden (1990), der begge præsenteres i nye digitaliserede versioner. Som forfilm vises Heiðrik á Heygums poetiske dokumentarfilm Waves A Portrait of Maria á Heygum (2010), der er en 8-minutters smuk og nærværende skildring af instruktørens 85-årige bedstemor, der hver eneste morgen tager sig en dukkert i det iskolde Atlanterhav. Tre blink mod Vest har danske tekster og forfilmen engelske. Det samlede arrangement varer 90 min., og der er åbent i Biocaféen en time før og efter visningen. Søndag 28. september kl. 15 på Nordatlantens Brygge 8

ATLANTIC RHAPSODY Jubilæumsfilm med instruktørbesøg Foto: Kaleidoskop Film Vi fejrer den første færøskproducerede spillefilm, Atlantic Rhapsody, hvis sprudlende skildring af hverdagslivet i Tórshavn havde premiere for 25 år siden. Katrin Ottarsdóttirs Atlantic Rhapsody udspiller sig over et døgn i verdens mindste hovedstad, Tórshavn. Filmen er opbygget som et stafetløb, hvor en person eller f.eks. en genstand bringer publikum videre til en anden scene med nye mennesker og begivenheder. Og således bliver den en sprudlende og kalejdoskopisk fortælling med både daglige hændelser og dramatiske situationer, der giver et underholdende og ironisk indblik i det færøske samfund anno 1989. Jubilæumsfilm og historisk milepæl Atlantic Rhapsody er filmhistoriens første færøskproducerede spillefilm. Den havde premiere i Tórshavn i 1989 med undertitlen 52 myndir úr Havn (52 scener fra Tórshavn), og den slog alle publikumsrekorder på Færøerne, før den blev vist på utallige internationale filmfestivaler. Filmen varer 77 min. og vises med danske tekster. Instruktør Katrin Ottarsdóttir drøfter den med publikum efter visningen, og det samlede arrangement varer 95 minutter. Der er åbent i Biocaféen en time før og efter visningen. Mandag 29. september kl. 20 på Nordatlantens Brygge 9

BARBARA VILD SOM HAVET / WILD WIE DAS MEER Foto: Deutsche Filminstitut Frankfurt I samarbejde med Goethe-Institut Dänemark viser vi Frank Wisbars tyske Barbara (1961) med den svenske Bergmann-stjerne Harriet Anderson i titelrollen. Den unge læge Hr. Poul kommer til Færøerne for at overtage en praksis efter en afdød kollega. Det bliver hans skæbne, at han møder den unge og smukke lægeenke Barbara, der er vild af natur og har et blakket rygte. I modstrid med både sine hensigter og alle gode råd falder han for hende, og de indleder et passioneret og stormfuldt forhold, der i sin yderste konsekvens ryster hele øsamfundet. Filmhistorisk sjældenhed Den tyske Barbara-filmatisering adskiller sig fra både Jørgen-Frantz Jacobsens roman og Nils Malmros velkendte filmatisering af den ved at flytte handlingen fra 1700-tallet til det 20. århundrede. Desuden er den mandlige hovedperson ikke nyuddannet præst, men læge. Tematisk er den dog stadigvæk den gribende, dramatiske og lidenskabelige kærlighedsberetning om den færøske femme fatale Barbara. Filmens originaltitel er Barbara - Wild wie das Meer, og den havde biografpremiere i stort set hele Norden i de tidlige 1960 erne. Den har dog ikke været tilgængelig i årtier, og vi er både glade for og stolte af at kunne præsentere den i en nytekstet version som Barbara vild som havet. Filmen er i farver og varer 96 minutter. Den har tysk tale og vises med danske tekster samt kort oplæg ved Færøske Biodages programkurator, Birgir Thor Møller. Det samlede arrangement varer 110 min., og der er åbent i Biocaféen en time før og efter visningen. 10 Tirsdag 30. september kl. 20 på Nordatlantens Brygge

SPORENE GROR UD AF ORD / SPORINI VAKSA ÚR ORÐUM Foto: Blue Bird Film Katrin Ottarsdóttir introducerer sin portrætfilm om en af Færøernes største nulevende forfattere, Jóanes Nielsen. Forfatteren Jóanes Nielsen blev født i Tórshavn samme år som Stalin døde, 1953. Han blev tidligt kommunist og en levende fortæller, og med over 30 års tilværelse som fisker og ufaglært arbejder har han rigeligt at berette og skrive om. Katrin Ottarsdóttirs portrætfilm går bag om forfatteren, ærkefæringen og kommunisten Jóanes Nielsen og skildrer manden, der har det skrevne ord så velsignet i sin magt. Portrætfilm Sporene gror ud af ord (2009) er den sidste film i Katrin Ottarsdóttirs trilogi om samtidige færøske kunstnere og deres skabertrang, og de øvrige er Ingen kan lave det perfekte (2008), om skulptøren Hans Pauli Olsen, og En linje om dagen må være nok (2008), om poeten og multikunstneren Tóroddur Poulsen. Sporene gror ud af ord vises med danske tekster og varer 75 min. Den introduceres af instruktøren, og det samlede arrangement forventes at vare ca. 100 min. Tirsdag 30. september kl. 21.30 i Cinemateket 11

THE DANCE / DANSINN Foto: Ísfilm Prisbelønnet islandsk filmatisering af William Heinesens livlige bryllupsberetning Her skal danses. Den billedskønne og både underfundige og dramatiske filmatisering af William Heinesens novelle Her skal danses skildrer en livlig og storslået færøsk bryllupsfest i 1913. Et engelsk skip strander imidlertid i nærheden af festen, og da en sømand dør under bjærgningen, vil brudgommen standse festens runddans. Hans smukke, egenrådige og varmblodige brud, der fravalgte den store kærlighed for at ægte ham, er dog langt fra parat til at føje ham for her skal danses! Geografien og historien er umiskendeligt færøsk, men filmen er islandsk og instrueret af Ágúst Guðmundsson med en islandsk rollebesætning. The Dance er fra 1998, og den nåede vidt omkring på festivaler og blev bl.a. belønnet for bedste instruktion ved den internationale filmfestival i Moskva 1999. The Dance (Dansinn) varer 87 min., er på islandsk og vises med engelske undertekster. Onsdag 1. oktober kl. 16.45 i Cinemateket 12

17OO METER FRA FREMTIDEN + IKKE OM FREDAGEN Foto: Andreas Fischer-Hansen Dokumentaristen Ulla Boje Rassmusen introducerer sin prisbelønnede film 1700 meter fra fremtiden, der vises med den nye epilogfilm Ikke om fredagen. I dokumentarfilmen 1700 meter fra fremtiden fra 1990 portrætterer Ulla Boje Rasmussen livet i den lille færøske bygd Gásadalur, hvor der kun bor 16 voksne og en 9-årig dreng. Filmen giver et unikt indblik i indbyggerens levevilkår og omgivelser, og den skildrer deres forventninger til en længe ventet tunnel gennem det fjeld, der afskærer bygden fra omverdenen såvel som fremtiden. 1700 meter fra fremtiden har vundet flere filmpriser, bl.a. "Best Nordic Documentary" (Nordisk Panorama Filmfestival 1990), og den præsenteres her i en ny, digitaliseret version og med den nye epilogfilm, Ikke om fredagen (2014), der handler om tunnelens gennembrud. Filmene varer hhv. 88 og 20 min. De introduceres af instruktøren, og arrangementet forventes at vare ca. 130 min. Onsdag 1. oktober kl. 18.45 i Cinemateket 13

BYE BYE BLUE BIRD Foto: Ole Kragh Jacobsen Der er både farverig provokation og opgør med fortiden i Katrin Ottarsdóttirs road movie Bye bye blue bird, der sender to veninder ud på de færøske landeveje. Med lige dele alvor og skæv humor skildrer Bye bye blue bird de to rebelske veninder Barbara og Rannvá, der vender tilbage til Færøerne efter flere år i udlandet. Pigerne vækker både nysgerrighed og forargelse med deres vilde storbylook og attitude, men deres mission er dog dybere end som så. Sammen med en af de lokale drager de på landevejen, hvor der venter dem en begivenhedsfuld rejse og et opgør med den fortid, de engang flygtede fra. Bye bye blue bird har rejst vidt omkring i den internationale festivalverden og vundet priser, bl.a. på de internationale filmfestivaler i Mannheim-Heidelberg (1999) og Rotterdam (2000). Filmen er en færøsk-dansk produktion, og dens hovedroller spilles af de færøske skuespillere Hildigunn Eyðfinsdóttir (der også kan ses i Ludo), Sigri Mitra Gaïni og Jóhan Dalsgaard. Bye bye blue bird (1999) varer 93 min., er på færøsk og vises med engelske undertekster. Torsdag 2. oktober kl. 18.45 i Cinemateket 14

FÆRØSK KORTFILMSAFTEN Foto: Rammatik (The Cycle: Magma, 2011) Færøske Biodages programkurator, Birgir Thor Møller, introducerer et udvalg færøske kortfilm fra de sidste fem år. Der produceres flere kortfilm på Færøerne end nogensinde før, og i det færøske filmmiljø er der et stigende antal talentfulde instruktører, hvoraf flere har vundet internationale filmpriser. Birgir Thor Møller fortæller om udviklingen på den færøske kortfilmscene og viser et udvalg med alt fra skæve skæbneberetninger og poetisk hverdagsrealisme til originale musikvideoer og kunstfilm. Aftenens filmprogram består af coming-of-age-filmen Summer Night (Sakaris Stórá, 2012); den poetiske Waves A Portrait of Maria á Heygum (Heiðrik á Heygum, 2010); det lavmælte hverdagsdrama Eina (Andrias Høgenni, 2013); tragikomedien John (Julia Í Kálvalíð, 2013) og kunstfilmen Magma (Marianna Mørkøre og Rannvá Káradóttir, 2010). Desuden vises musikvideoerne Håb (2011, Dennis Agerblad) og Aldan Reyð (2011, Heiðrik á Heygum). Det samlede program varer 100 min. (inkl. intro) og filmene vises med engelske tekster. Torsdag 2. oktober kl. 21.00 i Cinemateket 15

PROGRAM FOR FÆRØSKE BIODAGE NORDATLANTENS BRYGGE Torsdag den 25. september, kl. 20 LUDO Premierefilm med instruktørbesøg. Fredag den 26. september, kl. 20 NYE FÆRØSKE KORFILM Med instruktørbesøg og debat. Lørdag den 27. september, kl. 15 BARBARA Dansk storfilm fra 1997 med instruktørbesøg. Lørdag den 27. september, kl. 20 SELKVINNEN Norsk filmhistorisk perle fra 1953 med oplæg. Søndag den 28. september, kl. 15 TRE BLINK MOD VEST Dok. med instruktørbesøg + forfilm. Mandag den 29. september, kl. 20 ATLANTIC RHAPSODY Jubilæumsfilm med instruktørbesøg. CINEMATEKET Tirsdag den 30. september, kl. 19.15 LUDO Premierefilm med instruktørbesøg. Tirsdag den 30. september, kl. 21.30 SPORENE GROR UD AF ORD Portrætfilm med instruktørbesøg. Onsdag den 1. oktober, kl. 16.45 THE DANCE Islandsk Heinesen-filmatisering fra 1998. Onsdag den 1. oktober, kl. 18.30 1700 METER FRA FREMTIDEN Med instruktørbesøg + kortfilm. Torsdag den 2. oktober, kl. 18.45 BYE BYE BLUE BIRD Færøsk road movie fra 1999. Torsdag den 2. oktober, kl. 21.00 FÆRØSK KORTFILMSAFTEN Med oplæg. Tirsdag den 30. september, kl. 20 BARBARA - VILD SOM HAVET Tysk filmhistorisk perle fra 1961. Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, Christianshavn, 1401 København K Tlf. 3283 3700 online billetsalg via www.nordatlantens.dk Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K Tlf. 3374 3412 online billetsalg via www.cinemateket.dk 16