15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

Transkript

1 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes ligner os selv mest. Men det kan også være at vi lader os føre ind i en helt anden rolle, fordi vi godt kunne tænke os at være på den måde som en af figurerne repræsenterer. Det er ikke bare noget der hører den barnlige leg til, at leve sig ind i en anden person, det er noget vi både som unge og voksne kan gøre, måske for at få en større forståelse for os selv og for hvordan vi passer ind i verden. De bibelske tekster er skrevet på en måde, så vi kommer til, at tænke os selv og hinanden ind i dem. Vi skal ikke se på dem som et levn fra gamle dage, der kun skal tjene til at give os en forklaring på en fjern fortid. Teksterne er skrevet, så vi kan spejle os selv og vores liv i dem. Nogen gange kan vi se det helt umiddelbart og andre gange skal vi have lidt hjælp til at lukke de 2000 år gamle tekster op. Men fælles for alle de bibelske tekster gælder det, at vi skal stille dem spørgsmålet: hvad har det med mig at gøre og hvad betyder det i mit liv? Og måske får vi et overraskende svar. Vi hørte før teksten fra Lukasevangeliet om de to søstre Martha og Maria. To meget forskellige søstre. Og for dem der har søskende, vil lige præcis det være nemt at forstå, for det er tæt på virkeligheden i de fleste

2 søskendeflokke. Jeg hører tit forældre sige om deres børn: Hvordan blev de så forskellige? Martha og Maria har måske lignet hinanden i det ydre, men ikke det indre. En ting har de dog været fælles om, at være optaget af, nemlig af en mand; Jesus som de havde lært at kende og som de begge mente bragte noget helt nyt og særligt til verden. Jeg forestiller mig at de to søstre den dag vi hører om, har været i gang med de daglige pligter i deres hjem. Måske med tøjvask eller oprydning, men pludselig midt i arbejdet gik de i stå, for i døråbningen stod Jesus og hilste på dem. Det satte to forskellige reaktioner i gang, Martha løb ud i køkkenet og gik straks i gang med madlavningen og bordækningen, mens Maria gik med Jesus ind i stuen, lod ham sætte sig og satte sig selv ved ham og lyttede til det han fortalte. Efter lidt tid blev det alligevel for meget for Martha, hvor blev Maria af? hun gik ind i stuen og der sad Maria helt stille ved Jesu fødder. Det var for meget for Martha. Og hun udbrød henvendt til Jesus: sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig. Jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg forstår egentlig godt Martha. Hun har jo også gerne villet være sammen med Jesus og lytte til alle hans mange fortællinger, men hun har følt sig forpligtet til at gøre noget for gæsten først.

3 Maria derimod, satte sig bare, uden at tænke over alt det der skulle ordnes for gæsten. Jeg spurgte en gang et af mine konfirmandhold om de kunne genkende noget i den scene der bliver beskrevet i teksten og en sagde lidt tørt; sådan er det hjemme ved os når vi får gæster. Min mor løber mellem køkkenet og stuen og kigger lidt surt på os andre, hvis vi ikke hjælper til. Jeg tror mange kan genkende det der udspiller sig i Martha og Marias hjem og derfor er det måske også særligt provokerende at teksten slutter med at Jesus ikke sender Maria ud i køkkenet for at hjælpe sin søster, men at han i stedet anerkender hende for det hun gør. Og hun sidder bare der og lytter. Det er en farlig tekst til en konfirmandvelkomstgudstjeneste. Den kan jo misbruges af teenagere der ikke gider hjælpe med opvasken, men som hellere vil være optaget af en tv-serie eller af at snapchatte med vennerne. Så derfor må vi hellere gøre det, som er meningen med de fleste bibeltekster nemlig at løfte dem en tand op over det praktiske niveau. Ja, så sige trække dem ud af huset, for at opdage, at det ikke så meget handler om praktiske gøremål i hjemmet, men mere handler om hvordan vi er mennesker. For Maria og Martha viser os jo helt enkelt to forskellige personligheder. De er ikke bare to piger, de kunne jo lige så godt være drenge eller mænd.

4 Og derfor kan vi også alle sammen spejle os i dem. For de viser os noget om hvem vi er. Det er blevet populært de senere år, at tale eller at definere sig selv som værende enten introvert eller ekstrovert. Hvis man er introvert har man det ikke så godt i store forsamlinger. Man bryder sig ikke om at skulle stille sig op foran klassen og holde oplæg og man er måske ikke den første der melder sig til en post i elevrådet eller bestyrelsen. Man har brug for tid for sig selv eller med et menneske man er tæt forbundet med, for at lade op. Er man ekstrovert kan det, at være sammen med mange mennesker give et energi-boost. Man synes ikke det er vanskeligt at være den der går forrest i store projekter i større grupper og man kan gode lide omverdenens opmærksomhed. Til gengæld kan det være svært for en ekstrovert at være alene, fordi energien mangler. Det var en meget forsimplet beskrivelse af de to persontyper, men på den måde, bliver det også klart at ingen er enten den ene eller den anden type. Vi har træk fra begge. Men alligevel kan vi nogen gange komme til at se lidt ned på den introverte side af os selv. I vores danske samfund handler meget om konkurrence, vi skal være bedst, kunne mest og dele ud af vores evner. Et sådant samfund understøtter den ekstroverte personlighed, fordi der er brug for at man kan stille sig op og viser hvad man duer til. Den introverte del bliver ikke i samme grad værdsat.

5 Maria sætter sig ved Jesus fødder og lytter til hans ord. Ikke for at hun skal have noget bestemt ud af det eller fordi hun skal kunne bruge det i en anden sammenhæng, hun sætter sig ned og deler sit nærvær med ham. Det er en smuk og sand menneskelig forbindelse der opstår i det rum. Maria har valgt den gode del, siger Jesus til Martha, der bliver sur over søsterens manglende initiativrigdom. Vi skal ikke læse det som om Jesus foretrækker den introverte side af vores menneskelige natur. Vi skal snarere læse det som et opgør mod den trang vi kan have, til at korrigere andre. Maria vælger den gode del, fordi hun er til stede i sig selv og i den samtale hun har med Jesus. Martha er optaget af at Maria ikke gør det hun skal. Men den lille beretning om Martha og Maria, fortæller os også, hvordan troen kan være det sted, hvor der ikke kræves andet af os, end vores menneskelige nærvær, for det er den del Maria repræsenterer Sådan er det for eksempel når vi går i kirke, nok skal vi rejse os op og sætte os ned, gå op til alteret og synge med på salmerne. Men der stilles ikke nogen krav til os, andet end at vi skal være til stede. Vi kan godt engang imellem høre lidt brok fra konfirmander, over at gudstjenesten er kedelig. Og måske er det fordi vi er blevet så vant til at vi hele tiden skal præstere og udvikle os.

6 Det skal vi ikke når vi går til gudstjeneste her skal vi være til stede i rummet med vores nærvær. Om vi er mere eller mindre ekstroverte eller introverte har ingen betydning. Vi bliver mødt som dem vi er, set på af Gud som lige mennesker med lige stor betydning, og bliver for et øjeblik, frataget alt det vi synes vi skal. Og når vi sendes ud i verden igen efter gudstjenesten, er det med det blik på os. Vi er elskede af Gud, og vi skal møde hinanden med det samme blik. Det er det kirken og troen vil give os; kærlighedens blik, der ser os som vi er, troens rum der giver livet mening og dybde og håbets anker der sikrer os at vi ligger fast også når stormen suser. Amen