Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder for at tænke hele skolens arbejde med læring ind i en ny kontekst. Skolelederforeningen (se bilag) har tidligere givet udtryk for, at vi ønsker en længere skoledag, hvor undervisning og fritid ikke opfattes som adskilte dele, men som et samlet hele med læring i fokus. Den længere skoledag fordrer, at vi på skolerne tør tænke anderledes, at vi tør sætte alle vores medarbejdere i spil. Det fordrer også, at vi åbner skolen op for verden udenfor, så andre får lov til at komme ind i vores hverdag. Mere samarbejde kræver anderledes struktur.. Mange vil måske nok påstå, at dette allerede sker i dag, men vores påstand vil være, at det ikke sker i tilstrækkelig grad og ikke systematisk nok. De muligheder, som nu foreligger, skal følges op af konkret handling. Skolen kan ganske enkelt ikke fortsætte, som den hidtil har gjort. Dertil er forandringerne for massive. Der er behov for, at der sker et kulturskifte i måden såvel ledere, lærere som pædagoger strukturerer deres arbejde. Hvis skolen i højere grad skal samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, hvis skolen skal inddrage dagtilbud og FU mere, skal der ske et paradigmeskifte i måden læringsaktiviteter forberedes. Der skal med andre ord ske et skifte fra den individuelle lærers forberedelse af et undervisningsforløb til at forberedelsen af undervisning sker i team af lærere, pædagoger, undervisningsvejledere og eventuelle samarbejdspartnere. Undervisningsforløbene skal understøtte læringsmålene. Den individuelle forberedelse vil i langt højere grad end i dag være fokuseret på at opstille individuelle og kollektive læringsmål og følge op på dem. Tilstedeværelse er et nøglebegreb En sådan måde at arbejde på vil kræve en større grad af tilstedeværelse for lærere og pædagoger på skolen, ikke på grund af kontrol, men fordi opgaven kræver det, og fordi det giver mening. En sådan måde at arbejde på, vil give en større grad af videndeling og dermed også give en undervisning, som er af større kvalitet, fordi teamet til sammen har større erfaring end den enkelte lærer/ pædagog. Der er tre store mål for reformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
Ved at fokusere på læringsmål, skabe et frugtbart møde mellem forskellige faggrupper og i højere grad facilitere fælles forberedelse af undervisningsforløb, der tilrettelægges efter læringsmål, kommer vi et stort skridt nærmere realisering af disse tre mål. En anderledes lærerrolle.. Allerede nu har teknologien skabt nye arenaer for læring, hvilket stiller krav om en anderledes form for undervisning/kompetencer/ læring og dermed en anden lærerrolle. På et tidspunkt var det in at opfatte læreren som coach. Vi vil hellere bruge billedet af den kyndige og forstandige mentor, der vejleder barnet og den unge gennem en virkelighed, der er præget af en stadig større og nemmere tilgængelig viden. Mentoren vil være den betydningsfulde voksne, der er med til at fremme børnenes læring, skaber motivation for læring og introducerer børnene til nye verdener. åbner og introducerer børnene til netværk, hvor de kan hente viden, skaber forbindelse til virksomheder, gennem You Tube, Facebook og hvad vi ellers har. Sokrates bliver moderne forbillede for lærerne: Jeg kan ikke lære alle alt. Jeg kan kun få dem til at tænke Klogest er den, der ved, hvad denne ikke ved Udfordringer: Se behovet for forandringer.. Den store udfordring bliver at få lærere og pædagoger til at se, at der er et regulært behov for denne forandring. Der er tale om et paradigmeskift i måden at arbejde på. Dagligdagen på skolen vil være anderledes og reformens succes står og falder med ledelsens evne til at forklare, hvorfor denne forandring er nødvendig. Medarbejdernes vigtige rolle.. Denne reform skal gennemføres af medarbejderne, og den er født i en tid, som er konfliktfyldt. Yderligere en udfordring er, at særligt lærerne for at realisere denne reform skal se på deres samarbejde og arbejdsvaner og lave dem om. De får ikke en mindre betydning, men en større. De får ikke færre udfordringer, men flere. De er ikke mindre betydningsfulde, men mere betydningsfulde og derfor står og falder denne reform med ledelsens evne til at motivere og begrunde denne reforms betydning. Endelige bliver det en udfordring at realisere de krav, der er, inden for den økonomiske ramme, der er afsat til reformens realisering.
ÅS drømme om en bedre skole fra 2011: Århus Skolelederforening vil skolen Vi vil en skole, der giver børnene og de unge motivation og lyst til livet Vi vil en skole, der er så god, at børnene og de unge ikke går hjem frivilligt. Vi vil en skole, der er åben for børnene og de unge fra 6:30 til 22:30. Vi vil en skole, der i endnu højere grad samarbejder med såvel det lokale erhvervsliv, som ungdomsuddannelser, museer, og højere læreanstalter. Vi vil en skole, hvor en stor del af undervisningen foregår udenfor skolen. Vi vil en skole, der rummer udfordringer for alle. Vi vil en skole, der i endnu højere grad samarbejder med forældre og måske tager dem med helt ind i undervisningen. Vi vil en skole, der har en klar international profil. Århus Skolelederforening mener, at folkeskolen i Århus er befolket med ildsjæle, der vil gøre en forskel. Århus Skolelederforening mener, at undervisning og læring er vigtig. Vi tror på, at fundamentet for børnenes udbytte af folkeskolen og deres fremtidige succes i livet lægges i daginstitutionerne, og derfor er der behov for at intensivere og udbygge det samarbejde, som allerede i dag findes. Århus Skolelederforening mener, at samarbejdet med ungdomsuddannelserne skal forbedres for at kunne opfylde 95% målsætningen. Vi mener, at skolen er til for børnene, og den skal indrettes til at rumme nutidens børn og geare dem til fremtiden. Vi mener, at skolen af i dag kan forbedres og gøres til et lære- og værested fra morgen til aften. En skole, der er åben fra 06:30 22:30 vil rumme en unik mulighed for at bryde den sociale arv via målrettede studiecaféer og give mulighed for at stimulere de fagligt stærke elever gennem et udvidet samarbejde med ungdomsuddannelser, tekniske skoler og erhvervsliv. Det er ikke tvang, at elever skal være på skolen hver dag frem til 22:30, men skolens forskellige tilbud skal være så gode, at de unge vil vælge dem til og ikke fra. Skolen bliver det naturlige lære- og værested for unge mellem 6 og 16. Forældrene deltager også i skolens tilbud, og bidrager med deres del. Undervisningen foregår ikke isoleret på skolens matrikel i en moderne skole. Den foregår rundt omkring i naturen, i byen, på teatrene, på konservatoriet, på museer og på universitetet i endnu højere grad end, det sker i dag. I den moderne folkeskole er der ikke en stærk adskillelse mellem fritid og undervisning. Det hører industrisamfundet til. I den moderne folkeskole kan man eksempelvis holde pauser midt på dagen, og så fortsætte med den faglige undervisning. I den moderne folkeskole opfattes undervisning og faglighed som en del af trivslen. Pædagoger og lærere arbejder i vores folkeskole tæt sammen med behørig respekt for hinandens kompetencer. En stærk lokal århusiansk folkeskole er en del af et globalt netværk. Vi har kontakter rundt omkring i verden og samarbejder såvel virtuelt som faktisk.