D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T A K A D E M I S K R Å D K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET REFER A T A F A K A D E M I S K R Å D S M Ø D E D E N 3. M A J 2 016 2016 Deltagere: Nan Dahlkild (deltog ikke i pkt. 4), Isak Winkel Holm, Nete Nørgaard Kristensen, Annette Lassen, Frans Gregersen, Christian Troelsgård, Margit Warburg, Jacob Redecker, Emilie Hasling Rasmussen (til 11.30), Lin Fitje Solvang, Thomas Grane, Hans O. Emborg Bünemann og Toke Nordbo. Afbud/fraværende: Caroline F. Vedøe, Detlef Siegfried og Laura Bech Hansen Prodekaner: Jens Erik Mogensen (til 11.20) og Julie Sommerlund (til 11.40). DIR 353 28089 okj@hum.ku.dk REF: OKJ Deltagere fra administrationen: Kristian Boye Petersen og Jan Pedersen (begge under pkt. 2), Hanne Møller og Sune Auken (begge under pkt. 8) og Ole Krarup Jensen (referent). Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Den økonomiske situation Q1 status for første kvartal 3. Den uddannelsespolitiske situation a. Ja til sprog/udvikling af den nationale sprogstrategi b. Gymnasiereformen en første orientering 4. Formidlingsprisen 5. Tema: Fundingstrategi 6. Meddelelser a. Nyt fra Senatet, LT mv. 7. Evt. 8. For lukkede døre
Referat 1. Godkendelse af dagsordenen SIDE 2 AF 7 Dagsordenen blev godkendt. Det blev aftalt at tage punkt 5 før 4. Dekanen oplyste at vi har fået afslag fra rektors sekretariat på forslaget om dobbelt næstformandskab. Der er ikke nogen begrundelse. Den efterspørges. Men man foreslår at vi i stedet etablerer et parallelt system med et mødeforberedende udvalg. Vi kan så kun have én næstformand, og der skal derfor vælges en på næste møde. 2. Den økonomiske situation Q1 status for første kvartal Dekanen sagde at vi er blevet mere produktive med STÅ, og det betyder nok et overskud i år på fakultetets budget. Der forventes også i 2017 en fremgang som nok derefter vil klinge af. Ydermere har også BFI-produktionen forbedret sig. Jens Erik Mogensen oplyste at i morgen kommer Tolvmandsudvalget med et oplæg til revideringerne af fremdriftsreformen. Universiteterne har fået nogle frihedsgrader til selvstændige udfyldninger af reformen. Tvangstilmeldingen til kurser og eksamen har nok bidraget til øgningen af STÅproduktionen. Der blev spurgt til om det er sikkert at det er fremdriftsreformen som giver STÅ-resultatet. Men er det gået ud over kvaliteten af uddannelserne, er der givet lavere karakterer og opnået et lavere vidensniveau? Det er vel bl.a. en af ARs opgaver at sikre kvaliteten af uddannelserne. Dekanen svarede hertil er at det ved vi ikke med sikkerhed det er en større analyse værd som vi må se om vi har ressourcer til. Dimensioneringen vil på et tidspunkt slå igennem og risikerer så at sænke STÅ-produktionen. Qatar-projektet giver fortsat en gæld fra QMA til ToRS, som vi håber at få indfriet i løbet af året. På forespørgsel oplyste dekanen at de 24 mio. kr. som Qatar skylder os relaterer sig til ToRS som udgangspunkt. Hvis ikke pengene kommer hjem, kan vi senere drøfte, hvordan underskuddet, som må placeres på ToRS, konkret skulle dækkes ind; men indtil videre går vi ud fra at Qatar i sidste ende betaler. Kristian Boye Petersen oplyste at der har været mange bestræbelser i gang for at få pengene. Ambassaden, Udenrigsministeriet m. fl. er involveret, og der skal gerne komme et resultat i løbet af i år. Det blev fremført at man er nødt til - når det er overstået - at få en diskussion af konsekvenser og ansvar.
Margit Warburg oplyste at internt på ToRS har man drøftet Qatar-sagen ved gentagne møder i institutrådet. SIDE 3 AF 7 Dekanen fortalte videre at det er godkendt at flytteudgifterne ved IVA s indflytning til KUA3 kan dækkes af egenkapitalen, hvilket er en god hjælp. Det er en udgift på 10-11 mio. kr. Fakultetet er i gang med fase 2 hvor vi skal finde besparelser på ca. 55 mio. kr. I fase 3 skal der findes yderligere ca. 100 mio. kr. gennem en kombination af besparelser og nye indtægter. Konsulentfirmaet Struensee er blevet hyret til at lave en analyse af især uddannelsesøkonomien, og på det grundlag komme med forslag til hvor man fornuftigt kan effektivisere og derved spare penge. Der skal også ses på samarbejdet mellem studienævn og institutter, bl.a. mht kurser på tværs med deltagelse af flere studerende. Der skal findes i alt ca. 75 mio. kr. - i virkeligheden som sagt 100 mio. kr.; men vi har allerede fundet 15 mio. kr. via bygningsfortætning og 10 mio. kr. via småfagsreducering. Konsulentfirmaet har allerede lavet en lignende rapport for RUC (sekretæren sender den ud til rådet til orientering). De vil formentlig se på alle uddannelserne (deres økonomi mv.). Der er begrænsninger i de ting de må ændre, fx fastholdes 50/50 relationen for VIP er mellem undervisning og forskning, ligesom timetalskravene står ved magt Der kommer en redegørelse på næste AR-møde, og konsulenterne kommer på FSU mv. Direktionen har også en dialog om besparelser og strukturen på vores uddannelsesportefølje Der udarbejdes en procesplan, hvor der også lægges op til dialog med alle institutterne. Der kommer ingen afgørende beslutninger inden nytår. Vi satser på en bottom-up proces. Hertil blev bemærket at konsulenterne også bør se på administration, herunder fordelingen af opgaver på de tre niveauer institut, fakultet og centraladministration. Dekanen bekræftede at der er administrative analyser i gang bl.a. for økonomi, HR, forskningsstøtte og kandidatoptaget. Det er planen at der laves et fælles driftsområde for hele det tørre område når KUA3 er taget i brug. På forespørgsel oplyste dekanen til slut at der igen opslås ph.d.-stipendier til efteråret 2016. Der er løbende opslag af tenure-track stillinger og andre VIP-stillinger. Omfanget af stillinger afgøres af de enkelte institutters økonomi. 3. Den uddannelsespolitiske situation a. Ja til sprog/udvikling af den nationale sprogstrategi Dekanen fortalte at Ja til sprog havde stået for en sprogstrategisk konference hos DI. Her havde håbet været at få en klar udmelding om en national sprogstrategi. Ministeren meldte dog afbud og i stedet redegjorde departe-
mentschef Agnete Gersing fra Uddannelsesministeriet for de foreløbige tanker om sprogstrategien. Det fornemmes at ministeriet famler lidt, og vi prøver at give input til strategien. Vi føler os meget usikre på hvad strategien vil indeholde. SIDE 4 AF 7 Jens Erik Mogensen tilføjede at det var et udspil fra Esben Lunde Larsen at der skulle laves en sprogstrategi. Udmeldingen er at der ikke er noget økonomi i sagen men at man gerne ser at universiteterne prioriterer. Der planlægges et møde i september med ministeren. Paneldebatten ved konferencen viste at vi er på rette spor og at det er rigtigt at planlægge udbuddet efter fødekæden folkeskole, gymnasium og universitet. Det er også vigtigt at der er samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne på alle niveauer horisontalt og vertikalt. Vi så gerne at man får taxameter 2 til sprog, da sprog er dyrere at undervise i. Frafaldsnedsættelse kan også forbedre økonomien, og en arbejdsmarkedsmæssig udvikling af fagene er også vigtig. Fakultetet har en kontakt med Christine Antorini om at komme med et oplæg om sprogfagenes udfordringer, og der er nedsat en arbejdsgruppe under GL om sprogfagenes situation hvor Jens Erik er medlem. Det blev bemærket hertil at vi mellem uddannelsesinstitutionerne bør aftale hvem der har ansvaret for hvilke fag. Humrådet havde i dag (kl. 13 på torvet) inviteret til et møde med uddannelsespolitikere. Alle var velkomne til at deltage. Dekanen sagde afsluttende at det ikke er sikkert at taxametersystemet fortsætter, da der er planer om et nyt finansieringssystem. Dekanerne diskuterer løbende det nationale samarbejde. I øjeblikket vil man analysere samarbejde inden for Klassisk Filologi, og der er også andre områder, hvor der kan overvejes et samarbejde. b. Gymnasiereformen en første orientering Frans Gregersen gav en kort redegørelse for planerne for en gymnasiereform. Det ser ud til at der er enighed om at man skal skræmme en del elever væk fra gymnasiet uden at der er en klar ide om hvor de så skal gå hen. En del forventes at gå til de faglige uddannelser; men her er der problemer med praktikpladser. Han tvivlede på at karakterkravet vil give dygtigere studerende til universiteterne. Næsten alle skal efter planerne have matematik B hvilket sikkert vil have en uheldig effekt. Der var herefter en kort diskussion om planerne om sammenlægning af Historie, Oldtidskundskab og Religion og spørgsmålet om Histories relation til Samfundsfag.
4. Formidlingsprisen Adgangen til at indstille kandidater til formidlingsprisen står åben for Akademisk Råd. Rådet kan indstille maksimalt 10 kandidater. Frist for indstilling er 10. maj 2016, kl. 12.00. SIDE 5 AF 7 Der var foreløbig kommet 8 forslag til formidlingsprisen. Dekanen foreslog at det blev overladt til et underudvalg at foretage prioriteringen af indstillingerne. Der var tilslutning til dette og at underudvalget kom til at bestå af dekanen, Julie Sommerlund og Laura Bech Hansen. Herefter blev det drøftet hvilke principper man burde opstille for tildeling af formidlingsprisen. Følgende elementer blev drøftet: - Kan prisen gives til et center eller skal den gå til enkeltpersoner? - Kan man få prisen hvis man får betaling for sin formidling? - Kan prisen gives for en livslang indsats eller skal det være for en nyere indsats? Der var ikke nogen klar konklusion på drøftelsen, og der var enighed om at underudvalget går videre med sagen, og at udvalgets prioritering sendes til orientering til rådets medlemmer. 5. Tema: Fundingstrategi (10.55-11.40) Julie Sommerlund sagde at funding i høj grad handler om at skaffe flere penge til fakultetet og gerne fra nye kilder. Her har det indtil nu især været forskningsrådene som har givet eksterne midler. Hun opridsede de indsatsområder som er nævnt i det udsendte notat. Det vil være at etablere en fond som fx kan modtage bidrag fra internationale alumner (kendes fra internationale universiteter), impact-arbejdet, danske og internationale fonde (her skal skabes en dialog), fokusområder (områder med excellent forskning mv.), fortsat opdyrkning af erhvervssamarbejde, alumneområdet hvor måske især de internationale alumner vil give penge. På den baggrund kom der følgende synspunkter: Ansøgningerne om støtte kan være mere eller mindre gode, derfor kunne man overveje at forskningsstøtteenheden kigger dem igennem før fakultetet får dem. En anden mulighed er at lade en forsker som har siddet i forskningsrådene se på ansøgningerne. Frikøb findes ikke mere, så hvad skal være motivationen være for at søge eksterne midler? Hertil bemærkede dekanatet at aktiviteten med eksterne ansøgninger er steget selvom der ikke mere findes frikøb. Der er motivation ved at få forskningsprojekter som man selv er leder af.
Det er meget en institutorienteret proces - hvad med mere tværfaglighed og de fysiske rammer? SIDE 6 AF 7 Julie Sommerlund sagde hertil at tværfaglighed bestemt skal indgå, og det vil være fint med et fysisk udstillingsrum hvor man kan demonstrere forskellige former for impact. Et satsningsområde kunne være kulturarv som vil være meget tværfagligt og i øvrigt ligge i forlængelse af KUs del af DIGHUMLAB II. Andre kunne være projekter på tværs af jura og humaniora. Det er en god ide med en fond, men skal det være en KU eller HUM-fond? Og vi er også nødt til at kortlægge hvem der har mange penge. Carlsbergfondet vil måske i fremtiden give midler til at humanister får frikøb i et år til f.eks. at skrive en disputats. På INSS giver man nyansatte ved forskningsprojekter undervisningsarbejde så det samlede timetal som forskningslederen har, kan fordeles på flere. et er en fordel for alle parter. Flere udtrykte bekymring for at en fond vil privatisere forskningen og komme til at bestemme for meget. Hertil sagde Julie Sommerlund at det er begrænset hvad man kan bestemme som bidragyder. Jo mere privat funding du får, jo mindre strategisk styring er der risiko for at man har på forskningen. På den anden side er der en politisk forventning om at vi skaffer øgede private indtægter. Til slut blev det bemærket at fondens fundats vil bestemme hvordan pengene kan bruges. 6. Meddelelser a. Nyt fra Senatet, LT mv. Punktet blev ikke nået. Informationen sendes i stedet ud med email. 7. Evt. Der er fastlagt følgende møderække for 2016 (tirsdage kl. 10-12): 7. juni, 6. september, 4. oktober, 1. november og 6. december. Punkter til senere: Eksamensudgifter, eksamensformer og evalueringer, studiefremdriftsreformen (juni), ph.d.-sag (juni), optaget på landsplan fordelt på universiteter især småfag/mindre fag (juni).
Temaer der har været bragt i forslag (i uprioriteret rækkefølge): Hvordan kan man måle samfundsimpact koblet med Forskning 2025 ; hvad skal en professor lave; hvad vej skal universitetet gå; Åbent Universitet- fakultetets strategi for åben uddannelse og efteruddannelse af egne kandidater (gerne juni); myndighedsbetjening - en måde at skaffe ekstra indtægter; reorganiseringer; ny institutstruktur i lyset af den ny budgetmodel og det fremtidige uddannelseslandskab; censorordning; rektorvalgets proces og betydning for HUM; BFI og opmærksomhed omkring denne del af KUs bevilling. SIDE 7 AF 7 Nogle af de store temaer kan indgå i seminarer hvor også FSU og institutlederne er med. 8. For lukkede døre Der var en principiel drøftelse om hvordan en ph.d.-bedømmelse skal udformes. Der var enighed om at der skal være en rimelig afvejning af ros og kritik og således at både AR og omverdenen kan forstå hvorfor ph.d.- afhandlingen godkendes. Det vil sige at der skal være en afvejning af kritik og ros, og bedømmelsen (inkl. vurderingen af det mundtlige forsvar) skal have en sådan karakter, at det er klart at afhandlingen har bidraget til forskningen på området. Formelt set skal den udarbejdede bedømmelsesinstruks overholdes. I modsat fald vil udvalget blive anmodet om at omarbejde bedømmelsen, så indholdet svarer til den endelige konklusion.