S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N Resume af mødet fredag den 5. april 2013 Deltagere: Jens Erik Mogensen (formand) Studielederne: Henrik Blicher, Karsten Schou, Signe Mellemgaard, Morten Warmind og Lisa S. Villadsen. Studienævnsformænd: Kirsten Kragh, John Tøndering, Ulla Prien og Jes Fabricius Møller. Administrationen: Annette Moe, Birgitte Madelung og Ole Krarup Jensen (referent). Afbud/ikke til stede: Gerd Christensen og Michael Eigtved. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. DIR okj@hum.ku.dk REF: OKJ 2. Stave- og formuleringsevner Karsten Schou knyttede nogle kommentarer til sit oplæg om stave- og formuleringsevner. Erfaringerne fra Engerom er at der er behov for at definere hvad godt sprog er. Af hensyn til klagesager er det vigtigt at det er defineret hvad der er sproglig korrekthed. Notatet kan diskuteres her, og så må man lokalt finde ud af nærmere hvordan man vil definere det. Dansk Sprognævn og retskrivningsordbogen sætter de officielle standarder for sproglig korrekthed. Sproget.dk giver god vejledning. Der var på den baggrund en længere diskussion hvor der kom følgende synspunkter frem. Papiret er vanskeligt at forvalte efter. Beskrivelsen af dansk grammatik er deskriptiv og ikke normativ. På Dansk BA er der prøver i diverse sproglige kompetencer.

2 Der er også spørgsmålet om udlændinge og deres danske sprogbeherskelse hvordan håndterer vi det. Udlændinge kan få ekstra eksamenstid på linje med handicappede (på nogle fag fx Jura) men kun på første år. SIDE 2 AF 5 Der er forskel på kravene ift. om man læser et fag på dansk sprog eller et fremmedsprog. Det er spørgsmålet om en politisk holdning - et speciale på KA-niveau bør stå i en professionel iklædning. Det her skal formidles til de studerende - om at der er nogle sprogkrav og at det er noget man skal øve sig på, og hvor man skal blive dygtigere undervejs. 12-timers-uge-kravet sprog- og formuleringsevner egner sig til at give kursus til mange på en gang i hvert semester. Man skal også lære hvordan man skriver på sit fag. De studerendes skrivekompetence fylder meget. Det pædagogiske center skal se på hvad der skal til for at opbygge dette. Vi skal også være ambitiøse. Der er et behov, og så må man se på hvordan vi gør det her på en hensigtsmæssig måde så det også foregår i den almindelige undervisning. Sprogtræningen kan måske også tænkes ind i 37 timers arbejdsugen. Papiret er et godt udgangspunkt for fælles forelæsninger. Man kunne hæve oplægget til fakultetsniveau og så have minimumsformuleringer i studieordningerne formuleret af de enkelte studienævn. Man kunne høre Dansk Sprognævn om deres vurdering af papiret Formanden konkluderede at det pædagogiske center skal overveje aktiviteterne i relation til oplægget om stave- og formuleringsevner. Hvilken formel status skal papiret have, og hvordan man kan man arbejde med det i de 12 timers undervisning pr. uge, herunder i en 37 timers studenterarbejdsuge. 3. Lokalesituationen efter flytningen Formanden oplyste at lokalesituationen bliver drøftet i direktionen på mandag den 8. april. Lokaleadministrationen vurderer overordnet, at undervisningen i studieåret kan gennemføres for samtlige institutter i den eksisterende lokalemasse på KUA1 og KUA2. Kristian Boye Petersen og Stig Andersen koordinerer sagen. Det blev påpeget at det er et problem hvis holdstørrelsen ikke må være over 30, da dette vil betyde meget store ekstraudgifter til undervisningsdublering.

3 4. Procedurer for studieaktivitetskrav SIDE 3 AF 5 Formanden indledte med at sige at efter en lang høringsperiode har direktionen vedtaget et førsteårskrav om at 60 ects skal være bestået senest efter 2. år. Nu er der politisk røre om studieeffektivitet, og regeringen har henvendt sig til rektor om KU s studieeffektivitet som er den dårligste i landet. Ministeren forestiller sig en grænse på 5,7 år for en samlet kandidateksamen hvor der pt. bruges over 8 år. Sagen drøftes på direktionen på mandag, og spotlyset rettes mod kandidatuddannelserne på humaniora. Rektor kommer herud for at drøfte sagen den 7. juni. Annette Moe oplyste at efter vi fik STADS har vi ikke kunnet trække samlede rapporter ud over de studerende og deres gennemførelse. Man har kunnet lave rapporter pr. studieordning. Der er måske mange studerende i STADS som ikke er meldt ud hvilket påvirker statistikken negativt. Når dette er rettet op vil aktiviteten stige. Målet er at lave lister over studerende som er bagud i studiet, og som skal have tilbudt en samtale. Formanden påpegede at det også er vigtigt at få tilbagemelding fra institutterne om de studerende tager imod tilbuddet om en processamtale. Der er behov for at U&S skriver en vejledning om det til vejlederne det blev aftalt at dette vil blive gjort. Annette Moe gennemgik herefter aktivitetskravene. Den første regel er førsteårsprøvekravet hvor den studerende skal deltage i alle prøver i 1. år og have bestået disse prøver senest efter 2. år. Derudover skal man bestå 30 ects om året, og gør man ikke det tilbydes der en vejledningssamtale. Hvis man er mere end 60 ects bagefter tilbydes der også en samtale. Man må max bruge 3 år på en KA-uddannelse. Til dette blev bemærket. Det er jammerligt at vi får sådanne aktivitetskrav når redskaberne ikke er der. Mange studerende får arbejde via jobnetværk og studiearbejde og det fører til et job efter eksamen. 5. Aktiv undervisningsdeltagelse og mødepligt Jes Fabricius Møller forelagde sit oplæg om undervisningsdeltagelse og mødepligt. De øgede produktivitetskrav mv. bevirker at universiteterne mere og mere bliver en pædagogisk institution frem for en eksamensinstitution. Det fører til studieaktivitetskrav som også kendes fra udlandet. Det er også et problem at eksamen bliver gjort til en forvaltningsakt.

4 Hertil blev bemærket at censorinstitutionen sikrer mod enkelte læreres vilkårlighed i karaktergivningen selvom den er dyr og ressourcekrævende. SIDE 4 AF 5 På nogle institutioner laves studieordninger mere af læreren frem for som bureaukratisk dokument. Måling af aktiv undervisningsdeltagelse kan måske ske via Absalon. På engelsk har man på mange kurser mødepligt og u- gentlige opgaver hvor der giver en mærkbar effekt. I det amerikanske system har underviseren mulighed for at give 60 % af karakteren, mens de 40 % gives via en prøve. På INSS er der gode erfaringer med aktiv undervisningsdeltagelse og bestået ikke bestået. Det kan være et problem at kun kurser med karakterer får mest status. Det er spørgsmålet om man kan give selvstændige ects for hhv. gennemførelse af et kursus og ects for den efterfølgende eksamen. Hvis man dumper til eksamen bør man starte forfra og tage kurset igen. Der er behov for at lave nogle seminarer om problematikken. Hvis de studerende prøver at dumpe tidligt i studiet kan det medføre at de tager dette mere alvorligt og strammer sig an. Det blev aftalt at Annette Moe udsender det gamle inspirationskatalog over mulige eksamensformer. Det blev aftalt at det pædagogiske center arbejder videre med et seminar om prøveformer samt videre overvejelser om det drøftede notat. Sagen kan drøftes igen på næste møde ud fra et nyt oplæg. 6. Forlænget tid til eksamen Sagen tages på næste møde da det tilhørende notatet ikke var udsendt. 7. Forældelse af eksaminer Annette Moe havde udarbejdet følgende formulering om forældelse af eksaminer. Det er frivilligt om studienævnene vil anvende formuleringen. Denne sendes til høring i studienævnene som kan skrive det ind i deres studieordninger hvis det ønskes. 8. Orientering Ulla Prien og Morten Warmind er blevet godkendt som parallelt fungerende studieledere på TORS. Hovedbegrundelsen for at have to studieledere er de mange uddannelser, som TORS rummer, og konstruktionen vil derfor ikke

5 gælde udover TORS. De to studielederes funktionsperiode løber fra 1. april 2013 til og med 31. januar Ulla Priens særlige ansvarsområde som studieleder er propædeutikken på ToRS. Hun er dertil fortsat studienævnsformand. SIDE 5 AF 5 Jens Erik Mogensen fortalte at KU er blevet partner i Coursera, verdens vigtigste platform for internetbaserede kurser. KU s kurser på Coursera går i luften til efteråret. Hvert af fakulteterne har budt ind med 1-2 kurser. HUM har et kursus om danske film og tv-serier som er på programmet i foråret Jens Erik Mogensen er medlem af KU s styregruppe for projektet. Jens Erik Mogensen oplyste endvidere at vicedirektør for uddannelse Hanne Harmsen har sagt sin stilling op til månedens udgang. Souschef Anni Søborg vil være konstitueret i stillingen, indtil den er genbesat. Ulla Prien sagde et der ift. Åbent Universitet er nogle problemer med det nye system Arcanic. Endvidere er der heller ikke noget ÅU-katalog i selve SIS. Annette Moe oplyste at U&S arbejder med et kursus for de nye studienævn. Birgitte Madelung fortalte at man er ved at formulere en mail ift. det ønsketræ der er arbejdet med. 9. Nyt fra kredsen (hvis det kan nås) Punktet blev ikke nået. 10. Evt., herunder kommende punkter Kommende punkter: Bl.a. evalueringsskemaer Kommende møder - fredage fra kl : 3. maj. Herudover er der USKmøde 31. maj.